f,thy"lLØgLlen - Hjelmagerparken

Recommendations

Info

Til at passe købmandsforretningen havde vi gennem mange år en mand, der hed Bang. Han var fra BBrglum og havde fulgt mine forældre derfra til Lggten. Detvaren god og stabil mand, som vi satte stor pris på. Han var hos os til han giftede sig og slog sig ned i Hornslet. Han etablerede sig iøvrigt med en mindre forretning lige overfor sygehuset, hvorfra han handlede med kaffe, chokolade og lignende, og hans kone blev bestyrer for Hornslet Central. Efter datidens forhold var LBgten station et knudeBunkt af vital betydning. Her krydsede togene i fart mellem Arhus og Grenå. I stationsbygningen regerede stationsforstanderen og havde til sin rådighed et par assistenter og en medhjælper samt en overportør og en almindelig portør. I forbindelse med stationsområdet var der indrettet to folde, der var adskilt. Den ene var forbeholdt kreaturer, og den anden var til grisene, som bønderne i reglen selv kom med. Endvidere var der en vægt på stedet. Når der så var markeder, blev grisene lukket ind i den ene og kreaturerne ind i den anden fold. Så blev dyrene vejet og læsset påjernbanevognene og fragtet til slagterier forskellige steder. For det ' meste førtes kreaturerne til Arhus. Jo, man kan roligt sige, atLøgtenstation var et knudepunkt af betydningi de tider. Hver formiddag på ugens hverdage kom en postvogn fra Rønde. Her havde man dengang ikke noget posthus, men det havde vi i Lpgten. Når postvognen, somjo var af den hestetrukne slags, nærmede sig den tættere beboelse i Lggten, satte kusken posthornet for munden og blæste sit signal. I postvognen befandt sig passagerer, som blev befordret til stationen til videre rejse. Om eftermiddagen gik turen tilbage til Rønde, og var der passagerer i den retning, blev de selvfglgelig også taget med. Postvognen var lukketogi næsten akkurat stil med de elegante typer, som ofte ses afbilledet på de så romantisk illustrerede julekort både før og nu. I mine drengeår hed kusken på postvognenHøj, og han var fra Rønde. Det var sådan, at han altid havde nogle timers ventetid i Løgten, og 24 det skete meget ofte, at han påtog sig at passe vi børn. Det var han vældig god til, og mor havdejo kun sjældent tid til det. LBgten Kro udviklede sig til at blive en betydelig og meget besøgt kro, og det betød selvsagr, at mine foråldie fik stadig mere at se til. Det gik sådan, at min mor til stadighed havde to piger, ja sommetider tre, til at hjælpe sig. En af dem, Katrine Christensen, var her faktisk hele sit liv. Hun boede med sin familie oppe i >Teppelsig< i Segalt. Hendes far var møllersvend på Segalt Mølle, som dengang var et stort foretagende. Jeg kan tydeligt huske, at dei tifmøllen var konstrueret et \ejseværk, som befordrede kornsækkene fra vognene op til møllekværnen. En gang fik møllersvenden, Katrines far, sin ene arm viklet ind i dette hejseværk. Det var meget alvorligt, og han fik armen sat af. Som erstatning fik han monteret en krog, som han lærte sig at bruge i mange situationer. Kathrines mor hed Mette. Hun var i mange år fast serveringsdame på kroen. Familien Christensen og min familie arbejdede således sammen i mlngfoldige år. Der var et fantastisk venskabs- og tillidsforhold mellem os, og vi holdt da også sammen hele livet. Skolegang og pligter Jeg gik i skole hos frøken Rasmussen, som vi elever forretsten havde for vane at benævne >Fr6hoppendegnen(< og hans kone, fru Petersen, var slet og ret >>madammen
i':. : .:'' . ffi;' @lhand,ler Jens Peter AnrJersen's hus, C'renåuej 818' Bygningen befinder sig ued' den Qsttendte sid,e af Grenåaej. lens Pcter A'ndersen håt',de sit gldepot i hælderen ' Det fortalles om ham' at han uar en hjælp- ;;;;r: i; fi, ,ierpet aldrig uar bange for at låne tidt penge til bchendte i nød' ";'; meget spiritus. Men hvis man prøver at sammenligne med J."?u"å, så er der såmænd ikke sket nogen nævneværdig ;"d-;"åi det billede. Man drak da mindst lige så.meget i de tider. Så snart man kom godt over middag, var det den letteste sag at finde fulde fo-lk påmarkederne. Især var hestei't;;i;;;. utilbøjelige til at holde sig tilbage,.og de.holdt til inde nå kroen, hioråe nok satte en hel del øller til livs, men k;ii";".herne blev altid favoriseret. Mine forældre havde i"afÅt den skik at give gratis kaffe, fløde og sukker, men brændevinen skulle!æstårne så til gengæld betale for' 26 I løbet af et sådant markeds forløb, blev der solgt så mange kaffepuncher, at der alene forbrugtes to hele mælkejunger kaffefløde, som vi havde hentet på Vorre mejeri. Det var vi børns opgave at klare den slags ærinder. Foruden kaffefløde skulle vi også hente isklumper til at nedkøle fløde med. Isklumperne var så store som datidens ottepundsbrød, men de skulle jo også helst vare så længe som muligt. En anden af vores opgaver var at åbne øller. Flaskerne var dengang ikke forsynet med metalkapsler, men med korkpropper. Vi fik til dette formål anskaffet en såkaldt proptrækkermaskine, og det lettede arbejdet ganske betydeligt. Der stod vi så og trak øller op på stribe og stillede dem klar til serve- Et gad,ebi.tted,e fra LQgten, formentlig taget i titlcn omkring århund,redskiftet. I baggrund,en tts t'ihaen ,Øitertide" og i forgrund,en en bygning, haor d,er dengang uar ind,rettet en boghandel. Her'er den senere >Dpgneren< bleaet opf|rt.
Page 1 and 2: Jørgen Carlsen f,thy"lLØgLlen For
Page 3 and 4: JØrgen Carlsen ser tilbage Udai,kl
Page 5 and 6: Jernbanen I begyndelsen af 1870'ern
Page 7 and 8: Peter Wester var en anerkendt landb
Page 9 and 10: for stationsbygningen. samme Bisga.
Page 11: Som nævntvar Løgten markederne de
Page 15 and 16: slæde ovre på >Løgtengården
Page 17 and 18: der hældte til den anskuelse, at h
Page 19 and 20: det tidspunkt havde jeg endnu aldri
Page 21 and 22: dem, der i reglen tog sig af sØmæ
Page 23 and 24: Sygdom rarnmer Desværre skete der
Page 25 and 26: I løbet af sommeren 1941 havde vi
Page 27 and 28: serne var bestemt til. Han aflevere
Page 29 and 30: gav sig. Bagefter fortalte de, at d
Page 31 and 32: sØgning, og det var en offentlig i
Page 33 and 34: Holmegården Det gik nu sådan, at
Page 35 and 36: Da >Fruenseje< den 1l . juni 1940 a
Page 37 and 38: med kulgrossisterne, og det fremgik

f,thy"lLØgLlen - Hjelmagerparken

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?