f,thy"lLØgLlen - Hjelmagerparken

Recommendations

Info

det var altid spændende, når bilerne kom. På den måde var det muligt for mine forældre lejlighedsvis at kunne tillade sig en udflugt og slappe lidt af fra dagligdagens arbejdspres. Deres mest yndede udflugtsmål var Vosnæs Pynt. Turene foregik i deresjumbe, og så havde de madkurv med. Til tankpasserjobbet blev vi udstyret med en cigarkasse indeholdende byttepenge, så vi altid kunne give tilbage. Troligt sad vi foran huset på en bænk hver søndag og ventede på, at der skulle komme en bil, der trængte til en slurk. Det var en ren sport at se, hvem der først nåede at sælge 100 liter, men antallet af biler var ikke særlig imponerende i de tider. For ulejligheden fik vi hver 25 øre, og hvis der havde været tale om et helt usædvanligt stort salg, kunne vi måske være så heldige at få en hel krone. Gode betingelser Lad mig et øjeblik dvæle lidt ved de daværende forhold i området, sådan i grove træk. Forudsætningerne for at etablere en købmandshandel var nemlig ikke de værste set med baggrund i forskellige faktorer. Der var et betydeligt op- Iand, og efter datidens forhold var landmændene i området ret velhavende. Det skyldtes for det første, atjordens bonitet (kvalitet) er af høj karat med deraf fBlgende både omfattende og fine afgrgder og for det andet, at de pågældende landbrugere var af den dygtige slags. Af andre betydende faktorer må også nævnes selve Stationen og Segalt Mølle. Især fortjener Segalt Mølle at blive nævnt som et særdeles vigtigt element. Her var ikke alene mølleri, men også efterhånden en stor brødfabrik.Jeg husker, at mØlleren havde et stort antal brødvogne, som hver eneste dag kørte ud til kunderne. Og møller Jensen var selvfølgelig en person af stor betydning her på egnen. Imponerende var det selvsagt også at betragte den vældige mølle, som med vindens hjælp trak de forskellige maskiner. Den var så stor, at der var to mand til at passe den. Møllen var i6vrigt en af de få seksvin- 32 Brldkuk Morten Mlgeltoft Jensen, som i mønge år kgrte med brpd fra Segaltmgllens brgdfabrik. gede her i landet, og det var også en af de første fuldautomatiske, hvor man stort set kunne betjene det hele fra et sted. Blandt andet drejede den sig selv i vindretningen. Spændende var det også at se, når bønderne kom i deres hestevogn med korn som skulle males. Jo, det var en meget anerkendt mØlle. Uddannelse Mine forældre holdt strengt ph, atvi børn skulle have en eksamen og det hang ikke mindst sammen med, at man i de ti- aa JJ
der hældte til den anskuelse, at hvis man bare havde en eller anden eksamen, så var forudsætningerne for at klare sig væsentlig forbedret. Jo finere eksamen jo flere døre ville være åbne. Altså sprgede de for, at både min ældre bror Henry, min søster Edith, som er den mellemste, ogjeg selv kom til at gå i Ryomgård realskole. Vi fik således alle tre en præliminæreksamen, som siges at svare til en mellemting mellem en realeksamen og en studentereksamen med aktuel målestok. For mit vedkommende havde jeg min eksamen som l6-årig i 1929. Det var i de år meget usikre tider, og mange var af gode grunde ængstelige for fremtiden. Derfor satsede flere på at Jkaffe sig en stilling i den offentlige sektor. Det var for eksempel meget attraktivt at blive ansat ved statsbanerne eller postvæsenel, så dajeg nu havde fået mit første eksamensbevis, sagde min far til mig: Nu skriver du en ansØgning til både statsbanerne og til postvæsenet om at blive ansat. Det var bare ikke så let en sag at blive ansat ved det offentlige dengang. Fremgangsmåden var, at man skrev en ansØ:gningiil pågældende instans, og der skulle samtidig vedtægges et nærmere fastsat beløb. Det kostede således oven i købet penge, hvis man ville være med i køen af ansøgere, men til gengæld fik man hvert år et brev, hvori man meddelte, at ansøgningen automatisk blev fornyet. Jeg måtte i lighed med mine mange medans@gere være indstlllet på kortere eller længere ventetid, og for mit vedkommende kunne det endda gå an, da jeg altid kunne hjælpe - til i forretningen. Men min far var imidlertid af den sikre overbevisning, at ham >lømmelen
Page 1 and 2: Jørgen Carlsen f,thy"lLØgLlen For
Page 3 and 4: JØrgen Carlsen ser tilbage Udai,kl
Page 5 and 6: Jernbanen I begyndelsen af 1870'ern
Page 7 and 8: Peter Wester var en anerkendt landb
Page 9 and 10: for stationsbygningen. samme Bisga.
Page 11 and 12: Som nævntvar Løgten markederne de
Page 13 and 14: i':. : .:'' . ffi;' @lhand,ler Jens
Page 15: slæde ovre på >Løgtengården
Page 19 and 20: det tidspunkt havde jeg endnu aldri
Page 21 and 22: dem, der i reglen tog sig af sØmæ
Page 23 and 24: Sygdom rarnmer Desværre skete der
Page 25 and 26: I løbet af sommeren 1941 havde vi
Page 27 and 28: serne var bestemt til. Han aflevere
Page 29 and 30: gav sig. Bagefter fortalte de, at d
Page 31 and 32: sØgning, og det var en offentlig i
Page 33 and 34: Holmegården Det gik nu sådan, at
Page 35 and 36: Da >Fruenseje< den 1l . juni 1940 a
Page 37 and 38: med kulgrossisterne, og det fremgik

f,thy"lLØgLlen - Hjelmagerparken

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?