Fonde med offentlig interesse - Finansministeriet

Fonde med offentlig interesse
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Justitsministeriet
Økonomiministeriet
September 1998

Fonde med offentlig interesse
Foto: Kim Andersen
Tryk: Levison + Johnsen + Johnsen A/S
Oplag: 3.000
Pris: 40,00 kr. inkl. moms
Publikationen kan bestilles telefonisk hos:
Schultz Information
Herstedvang 10-12,
2620 Albertslund
Tlf: 43 63 23 00
eller købes hos:
Schultz Information
Vognmagergade 7
1120 København K
Henvendelse om publikationen
kan i øvrigt ske til:
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Tlf: 33 92 33 33
ISBN: 87-7856-201-5
Bogen findes på www.fm.dk
ISBN: 87-7856-202-3
September 1998
2

Indholdsfortegnelse
1. Resume ....................................................................... 7
1.1. Indledning ............................................................................... 7
1.2. De offentlige interesser........................................................... 7
1.3. Fondsbegrebet......................................................................... 7
1.4. En politik vedrørende ”fonde med offentlige interesser”?...... 9
1.5. Elementerne i en fondspolitik ................................................. 10
1.6. Arbejdsgruppens sammensætning mv. ................................... 13
2. Fondsbegrebet i traditionel forstand......................... 15
2.1. Krav om uigenkaldelig udskillelse af fondens
formue fra stifters formue ....................................................... 16
2.2. Krav om at henlægge rådighedsbeføjelse
til selvstændig ledelse ............................................................. 16
2.3. Krav om ét eller flere bestemte formål ................................... 17
3. De offentlige interesser.............................................. 19
4. Strukturering af begrebet ”fonde med
offentlige interesser”............................................................... 21
4.1.1. Undtaget fra fondslovgivningen ............................................. 21
4.1.2. Særlige forvaltningssubjekter ................................................. 22
4.1.3. ”Fonde med offentlige interesser” oprettet på
privatretligt grundlag .............................................................. 23
4.1.4. Institutioner, der betegner sig som fonde, men
ikke er selvstændige retssubjekter .......................................... 23
4.2. Strukturering af ”fonds”begrebet............................................ 24
5. Den hidtidige opmærksomhed vedrørende
”fonde med offentlige interesser” ............................. 27
5.1. Organisation............................................................................ 27
5.2. Bevillingsret............................................................................ 28
5.3. Sammenfatning ....................................................................... 29
6. Hensyn ........................................................................ 31
6.1. De statsfinansielle hensyn....................................................... 31
6.2. Samfundsøkonomiske hensyn................................................. 32
6.3. Grundlovens § 73.................................................................... 33
6.4. Eksempler ............................................................................... 35
3

7. Forslag vedrørende ”fonde med
offentlige interesser”.................................................. 37
7.1. En politik vedrørende ”fonde med offentlige interesser” ....... 37
7.2. Mulige elementer i en politik vedrørende ”fonde med
offentlige interesser”............................................................... 38
7.2.1. Stiftelse, nedlæggelse og omdannelse af fonde ...................... 39
7.2.2. Aktivering ............................................................................... 41
7.2.3. Bestyrelsen og fondens selvstændighed.................................. 42
7.2.4. Kapital og uddelingspolitik..................................................... 43
7.2.5. Fondens opløsning og hjemfaldsret ........................................ 43
7.2.6. Administration ........................................................................ 44
7.2.7. Koordinering........................................................................... 44
7.2.8. Vedtægten ............................................................................... 45
7.2.9. Beskatning .............................................................................. 45
8. Eksempler på typer af fonde med
offentlige interesser ................................................... 47
8.1. Opbygning og grundlag .......................................................... 47
8.2. Egenkapital ............................................................................. 51
9. Eksempler på erhvervsfonde..................................... 53
9.1. Københavns Havn................................................................... 53
9.2. Forskningscentret ved Hørsholm ............................................ 55
9.3. VækstFonden .......................................................................... 57
9.4. Danmarks Grundforskningsfond............................................. 59
9.5. GTS-institutter mv. ................................................................. 60
9.6. Bornholms Erhvervsfond........................................................ 63
10. Eksempler på fonde på boligområdet ....................... 65
10.1. De almene boligorganisationer ............................................... 66
10.2. Landsbyggefonden.................................................................. 69
10.3. Grundejernes Investeringsfond ............................................... 71
10.4. Byggeskadefonden og Byggeskadefonden
vedrørende Bygningsfornyelse ............................................... 74
11. Landbrugsfonde ......................................................... 75
11.1. Fondsstruktur .......................................................................... 75
11.2. Promille- og Produktionsafgiftsfondene ................................. 76
11.3. Finansielle fonde..................................................................... 82
11.3.1. Finansieringsfonden af 1963................................................... 82
11.3.2. Afdeling 84 af Finansieringsfonden af 1963........................... 84
11.3.3. Mejerirationaliseringsfonden .................................................. 85
4

11.3.4. Arbejdsfonden til fremme af Dansk Oksekødsproduktion ..... 87
11.3.5. Landbrugets Finansieringsfond............................................... 88
11.3.6. Landbrugets Faglige Fond ...................................................... 88
11.3.7. Øvrige finansielle fonde.......................................................... 89
11.4. Samlet vurdering af anvendelsen af fondenes midler ............. 90
12. Andre fonde ................................................................ 93
12.1. Selvejende undervisningsinstitutioner på Undervisningsministeriets
område, herunder erhvervsskoler................ 93
12.2. Det Kommunale Momsfond ................................................... 98
5

1. Resume
1.1. Indledning
Det offentlige har en lang tradition for at være (med)stifter af ”fonde”. Det
offentliges engagement i ”fonde” er i dag betydeligt. Der har ikke hidtil været
en systematisk kortlægning af dette engagement.
På baggrund af et foreløbigt oplæg fra Finansministeriet besluttede Styregruppen
under Regeringens Økonomiudvalg i marts 1998 at nedsætte en arbejdsgruppe,
som skulle analysere og påbegynde en kortlægning af det offentliges
engagement i ”fonde” samt vurdere behovet for at formulere en
fondspolitik.
1.2. De offentlige interesser
Det offentlige har interesser i en række ”fonde” eller fondslignende institutioner.
Den offentlige interesse i de pågældende retssubjekter kan have baggrund
i:
at retssubjektet er oprettet ved det offentliges foranstaltning, og/eller
at det offentlige helt eller delvist har tilvejebragt kapitalindskuddet, og/eller
at det offentlige løbende yder tilskud til retssubjektet.
Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af en analyse af eksempler på ”fonde
med offentlige interesser”, at der er betydelige offentlige interesser i disse
retssubjekter. Begrænset fokus på fondene har betydet, at mulighederne heri
ikke er blevet udnyttet i tilstrækkelig grad.
Der mangler i dag en systematisk kortlægning af ”fonde med offentlige interesser”.
Det begrænser overblikket over området samt mulighederne for at
igangsætte eventuelle initiativer.
1.3. Fondsbegrebet
Ved fonde forstås traditionelt selvstændige retssubjeker, der i deres virksomhed
skal opfylde det i vedtægterne bestemte formål. Fonde har selv ejendomsret
til deres formue, som endvidere er uigenkaldelig udskilt fra stifternes
7

formuer. Endelig er rådighedsbeføjelserne over formuerne i fondene overladt
til selvstændige ledelser, der er uafhængige af stifterne.
Arbejdsgruppen peger på, at ”fonde med offentlige interesser” adskiller sig
fra fonde i traditionel forstand ved ofte at være undtaget fra fondslovgivningen.
Herudover omfatter ”fonde med offentlige interesser” to typer af retssubjekter,
henholdsvis fonde oprettet på privatretligt grundlag og de særlige
forvaltningssubjekter, jf. figur 1.1.
8
Figur 1.1. Karakteristik af ”fonde med offentlige interesser”.
• Oprettelse ved det offentliges
foranstaltning
og/eller
• Helt eller delvist offentligt
kapitalindskud i fonden
og/eller
• Løbende tilskud
”Fonde med
offentlige
interesser”
Den offentlige interesse Retssubjektets karakter
Anm: Der henvises til figur 4.2.
• Privatretlige fonde reguleret
ved særlovgivning og ofte
undtaget fra gældende fondslove,
eller
• Særlige forvaltningssubjekter,
dvs. offentligretligt regulerede
fonde oprettet ved lov
De særlige forvaltningssubjekter er ikke ”fonde” efter de gældende fondslove.
Der er tale om selvstændige retssubjekter oprettet ved det offentliges foranstaltning
– oftest ved lov. Historisk set har betegnelsen fonde i mange tilfælde
været anvendt om denne type retssubjekt, hvor man på den ene side
placerer aktiviteten i et selvstændigt retssubjekt af fondslignende karakter,
men på den anden side bevarer det offentlige muligheden for at udøve indflydelse
på retssubjektet.
Ofte bærer de særlige forvaltningssubjekter navnet ”fond” eller betragtes som
fonde til trods for, at der ikke er tale om fonde i fondslovgivningens forstand.
Arbejdsgruppen har derfor valgt i sin begrebsdefinition at medtage de særlige
forvaltningssubjekter under begrebet ”fonde med offentlige interesser”.

Herudover optræder der på finansloven en række bevillingskonti med benævnelsen
”fonde”, f.eks. Eksport Kredit Fonden (EKF). Disse bevillingskonti
falder uden for rapporten her, fordi kontiene oftest ikke dækker over et
selvstændigt retssubjekt men derimod er fuldt integreret i staten.
De privatretlige ”fonde med offentlige interesser” er i reglen reguleret ved
særlovgivning og undtaget fra bestemmelserne i fondslovene.
1.4. En politik vedrørende ”fonde med offentlige interesser”?
På baggrund af analysen anbefaler arbejdsgruppen, at der formuleres en politik
vedrørende ”fonde med offentlige interesser”.
Som begrundelse herfor kan anføres, at en fondspolitik kan forbedre mulighederne
for at få varetaget statsfinansielle og samfundsøkonomiske hensyn i
relation til ”fonde med offentlige interesser”.
En fondspolitik vil endvidere stille krav om klarhed om det politiske og juridiske
råderum i forhold til de enkelte fonde.
Statsfinansielle hensyn
Formuen i ”fonde med offentlige interesser” vil kunne aktiveres på flere forskellige
måder med henblik på at tilgodese de statsfinansielle hensyn.
Der kan generelt ske aktivering af alle typer af ”fonde med offentlige interesser”.
Aktivering kan bestå i, at fonden helt eller delvist overtager opgaver,
som i dag finansieres over finansloven, med henblik på at aflaste de offentlige
finanser. Sidstnævnte vil også kunne komme på tale i relation til ”fonde
med offentlige interesser” stiftet på privatretligt grundlag.
Som eksempel på aktivering kan nævnes ”Afdeling 84” under landbrugets
fonde, der har til formål at foretage særskilt forvaltning og forrentning af de
til Finansieringsfonden af 1963 overførte grovvaregarantifondsmidler, som er
delvist finansieret af staten. Der er løbende sket en aktivering ved, at ”Afdeling
84” har finansieret opgaver, der ellers ville være blevet finansieret over
finansloven – f.eks. indsatser vedrørende sygdomsbekæmpelse og høsttabsforanstaltninger.
For de særlige forvaltningssubjekter kan der i reglen ske nedlæggelse, omdannelse
eller privatisering ved lov. Formuen kan herefter med respekt af
tredjemandsrettigheder føres tilbage til staten uden, at der er tale om ekspropriation.
9

Statsanstalten for Livsforsikring er et eksempel på et særligt forvaltningssubjekt,
der er blevet privatiseret.
For retssubjekter på privatretligt grundlag er der i de situationer, hvor retssubjektet
endnu ikke har retskrav på tilskuddet, mulighed for at stille krav om
hjemfaldsret - eventuelt forholdsmæssigt - af fondens formue til staten i tilfælde
af opløsning som en betingelse for at yde tilskuddet eller kapitalindskuddet.
Betydningen af at sikre hjemfaldsretten kan illustreres ved den nedlæggelse,
der fandt sted af seminarier i 1980’erne. Der var her ikke sikret hjemfaldsret.
Staten fik derfor i forbindelse med nedlæggelsen ikke den andel af formuen,
der havde baggrund i de statslige tilskud.
Samfundsøkonomiske hensyn
Der har ikke hidtil været opmærksomhed om forholdet mellem samfundsøkonomi
og ”fonde med offentlige interesser”.
I ”fonde med offentlige interesser” kan der være risiko for velstands- og velfærdstab,
hvor samfundsudviklingen er løbet fra det oprindelige formål for
fondene, og hvor der i stedet for en tilpasning til udviklingen, sker en fastlåsning
af fondenes virke til de forældede formål.
Også samfundsøkonomiske hensyn om at sikre ressourcerne udnyttet tilfredsstillende,
herunder også tidssvarende, taler for at formulere en politik vedrørende
”fonde med offentlige interesser”.
1.5. Elementerne i en fondspolitik
En fondspolitik kan have til formål at sikre hensyntagen til statsfinanser og
samfundsøkonomi i forbindelse med fondenes virke og anvendelsen af deres
formue.
En fondspolitik kan hermed i højere grad omfatte nogle generelle hensyn
vedrørende retten til henholdsvis formuen i samt dispositionen over ”fonde
med offentlige interesser”. Herved adskiller fondspolitikken sig fra politikken
vedrørende de statslige aktieselskaber, hvor det politiske hensyn først og
fremmest er at få mest muligt ud af et ejerskab kommercielt set.
Administrationspolitikken omfatter blandt andet spørgsmålet om valg af organisationsform
i bred forstand. Fondspolitikken kan indgå heri og vedrøre
principper og retningslinier for udformningen af enheden, herunder spørgs-
10

målet om enheden skal have form som en fond eller et særligt forvaltningssubjekt.
Fondspolitikken kan bygge videre på de nuværende regler for selvejende institutioner.
De følgende forslag skal derfor ses som supplement til de eksisterende
regler og krav i budgetvejledningen.
En fondspolitik kan omfatte såvel eksisterende som fremtidige ”fonde”. Hver
enkelt af de eksisterende fonde er særegen. En fornyelse af de eksisterende
fonde vil derfor udgøre et projekt (en budgetanalyse) i sig selv.
Forslag til elementer i en ny fondspolitik er angivet i boks 1.1.
Der er tale om målsætninger, og elementerne hverken kan eller skal her og nu
gælde eksisterende ”fonde med offentlige interesser”. Ligeledes vil der fortsat
være mulighed for fleksibilitet og hermed oprettelse af fonde, som afviger
fra målsætningerne.
Boks 1.1. Foreløbige forslag til elementer i fondspolitikken.
Stiftelse
Nedlæggelse og omdannelse
Aktivering
Bestyrelse og fondens selvstændighed
Kapital og uddelingspolitik
Fondens opløsning og hjemfaldsret
Administration
Koordination
Vedtægter
Beskatning
Stiftelse, nedlæggelse og omdannelse
Ved valg af retssubjektets form i forbindelse med stiftelse skal der i højere
grad tages hensyn til konsekvenserne heraf for det politiske råderum. Ved at
oprette ”fonde” som særlige forvaltningssubjekter opnås der størst råderum.
”Fonde med offentlige interesser” bør så vidt muligt nedlægges, hvis midlerne
ikke anvendes samfundsøkonomisk eller statsfinansielt tilfredsstillende.
Hvis fonden er oprettet på privatretligt grundlag, vil det som udgangspunkt
være fondens ledelse, som kan tage beslutningen om nedlæggelse. Kommer
initiativet derimod fra lovgivningsmagtens side, kan det rejse ekspropriationsretlige
spørgsmål.
”Fonde” med status som særlige forvaltningssubjekter kan i reglen nedlægges
ved lov uden, at der hermed bliver tale om ekspropriation og dermed udløs-
11

ning af erstatning.
Omdannelse af en fond bør komme på tale, hvis der er bedre muligheder for
at varetage samfundsøkonomiske og statsfinansielle hensyn ved at organisere
aktiviteten i en anden type af retssubjekt.
Ved de særlige forvaltningssubjekter kan omdannelse som udgangspunkt ske
ved lov uden udløsning af erstatningskrav.
Derimod vil ikke-frivillige omdannelser af fonde på privatretligt grundlag ofte
have karakter af ekspropriation og kan udløse erstatningskrav.
Aktivering
Det vil være muligt at opnå et bidrag til nedbringelse af de offentlige udgifter
ved at overlade hidtidigt offentligt finansierede opgaver til ”fonde”, hvori der
er offentlige interesser, hvis fondenes formål dækker de pågældende opgaver.
Dette kan også komme på tale i forhold til de privatretlige fonde.
Bestyrelse og uddelingspolitik
Hensyn om afstand til og uafhængighed af det politiske niveau kan være en
begrundelse for at oprette ”fonde” som selvstændige retssubjekter.
Spørgsmålet om forholdet mellem det politiske niveau og bestyrelsen må ses
i den sammenhæng og afhænger derfor af den enkelte fonds formål samt
politiske hensyn vedrørende ministeransvar mv.
Det skal såvidt muligt sikres, at der kun er pligt til uddeling, sålænge midlerne
kan anvendes samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Administration og koordination
Der foreslås etableret en koordineringsenhed for fondspolitikken. Koordineringsenheden
vil bl.a. have til opgave at registrere det offentliges engagement
og formue i fonde, fremsætte forslag til fornyelse af engagementet i form af
overførsel af finanslovsopgaver til fonde samt nedlæggelse og omdannelse af
fonde.
Der skal stilles krav om en forsvarlig og effektiv formueforvaltning.
Vedtægter og beskatning
Et element i fondspolitikken kan være udarbejdelse af standardvedtægter.
Herudover foreslås, at vedtægtsændringer skal godkendes af det ministerium,
der er tilsynsmyndighed for den pågældende fond.
Det kan overvejes at formulere klarere retningslinier for beskatning af fonde.
12

1.6. Arbejdsgruppens sammensætning mv.
Arbejdsgruppen har fast haft følgende medlemmer:
Chefkonsulent Ulla Lund, Finansministeriet (formand)
Specialkonsulent Hans Christian Holdt, Finansministeriet
Fuldmægtig Niels Fenger, Justitsministeriet
Fuldmægtig Lars Christensen, Økonomiministeriet
Kontorchef Jytte Heje Mikkelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Specialkonsulent Flemming Houge Nielsen, Erhvervsministeriet
Fuldmægtig Søren Sandfeld Jakobsen, Erhvervsministeriet
Herudover har følgende bidraget på ad hoc basis:
Kontorchef Inge Guldborg Henriksen, Trafikministeriet
Konsulent Henrik Støtt, Hypotekbanken
Fuldmægtig Jakob Baruel Poulsen, Finansministeriet
Fuldmægtig Jakob Vestergaard, Finansministeriet
Fuldmægtig Jesper Olesen, Finansministeriet
Statskonsulent Pieter Feenstra, Min. for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Konsulent Finn Skovby Mikkelsen, Min. for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Konsulent Birgitte Ammitzbøll, Undervisningsministeriet
Fuldmægtig Søren Varder, Bolig- og Byministeriet
Justitsministeriet har alene bidraget til de juridiske overvejelser i rapporten,
men ikke til de øvrige betragtninger.
De retlige betragtninger i rapporten i forhold til de enkelte fonde bygger på
det materiale, som er blevet forelagt arbejdsgruppen.
Endelig bør det bemærkes, at det kan give anledning til tvivl, om et givet
retssubjekt er en fond på privatretligt grundlag eller et særligt forvaltningssubjekt.
Med rapporten tages der initiativ til de første indledende overvejelser,
men dog uden at opstille en udtømmende eller endelig kategorisering,
som i givet fald vil bygge på en – i reglen relativ omfattende – undersøgelse
af den enkelte fond i relation til det konkrete retsområde.
13

2. Fondsbegrebet i traditionel forstand
Fonde er selvstændige retssubjekter, dvs. at fonde som sådan kan erhverve
rettigheder og indgå forpligtelser i relation til deres formue.
Der sondres inden for fondsretten mellem almennyttige og erhvervsdrivende
fonde.
De erhvervsdrivende fonde er reguleret af lov om erhvervsdrivende fonde,
der administreres af Erhvervsministeriet. De almennyttige fonde er reguleret
af lov om fonde og visse foreninger, der administreres af Justitsministeriet.
En fond er erhvervsdrivende, hvis den overdrager varer, erlægger tjenesteydelser
eller lignende, udøver salg eller udlejning af fast ejendom eller er
moderfond for et erhvervsdrivende selskab. Det er den faktiske aktivitet og
ikke blot formålsangivelsen, der er afgørende for denne afgrænsning.
Fonde, der ikke er erhvervsdrivende (almennyttige fonde), og fonde, hvis erhvervsdrift
er af begrænset omfang eller kun udgør en begrænset del af fondens
formue, er ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, men af lov
om fonde og visse foreninger.
En erhvervsdrivende fond kan omdannes til en almennyttig fond og omvendt.
Fastlæggelse af, om der er tale om et selvstændigt retssubjekt i form af en
fond, sker på grundlag af almindelige retsgrundsætninger.
I figur 2.1 er vist i oversigtsform de principper, der lægges til grund for afgrænsningen
af en fond som selvstændigt retssubjekt over for andre juridiske
personer.
15

16
Figur 2.1. Karakteristik af private fonde som juridiske personer.
Fonden skal have en
formue, der er uigenkaldeligt
udskilt fra
stifterens formue
Rådighedsbeføjelsen
er overladt til en
selvstændig ledelse
Karakteristika ved fonde som
juridiske personer/selvstændig
retssubjekt i henhold til fondslov
Fonden skal have
et eller flere
bestemte formål
Fonden har selv
ejendomsretten til
fondens formue
2.1. Krav om uigenkaldelig udskillelse af fondens formue
fra stifters formue
Fondens formue skal være effektivt udskilt fra stifterens og eventuelle andre
kapitalindskyderes formue.
Dette krav har to led. Dels skal formuen være udskilt i forbindelse med stiftelsen,
dels må den ikke senere gå tilbage f.eks. i forbindelse med ophør af
fonden.
Er der alene tale om forsøg på at skabe et kreditorly, vil det ikke blive anerkendt,
at der er dannet et selvstændigt retssubjekt.
2.2. Krav om at henlægge rådighedsbeføjelse til selvstændig
ledelse
Bestyrelsen er det øverste ledelsesorgan i fonde. Det er den samlede bestyrelse,
der kan råde på fondens vegne. Stifteren af en fond kan således ikke bestemme
over sin tidligere formue.
Det skal fremgå af fondens vedtægt, hvorledes bestyrelsens medlemmer udpeges.

Bestyrelsen er ikke på samme måde som aktieselskaber underlagt kontrol fra
en forsamling af ejere (generalforsamling).
Dette er begrundelsen for, at der ved fondslovene er etableret en tilsynsmyndighed,
der er tillagt visse af de beføjelser, som i aktieselskaber tilkommer
generalforsamlingen, f.eks. spørgsmålsret til bestyrelse og revisor samt
granskningsadgang.
2.3. Krav om ét eller flere bestemte formål
Det skal af fondens vedtægt fremgå, hvilket eller hvilke bestemte formål fonden
skal opfylde i sin virksomhed.
Formålene skal være konkretiserede, således at det ikke kan overlades til bestyrelsens
frie skøn at bestemme formålet.
Ændring af fondens formål kræver tilsynsmyndighedens godkendelse.
I almennyttige fonde er det fondsbestyrelsens vigtigste opgave at sikre opfyldelse
af uddelingsformålene.
I modsætning hertil er det i de erhvervsdrivende fonde det erhvervsmæssige
formål - typisk videreførelse af en koncern/virksomhed – som det er fondsbestyrelsens
vigtigste opgave at sikre. Overskuddet fra den erhvervsmæssige
virksomhed skal skabe grundlaget for uddeling til de formål, der er fastsat i
vedtægten.
Det følger af den ovenfor nævnte principielle forskel i formålene for de to typer
af private fonde, at der også ved ændring af fondes formål er forskellige
hensyn at varetage og dermed forskellig praksis ved tilsynsgodkendelsen.
I de almennyttige fonde må formålet ikke ændres udover, hvad der er nødvendigt
af hensyn til de uddelingsberettigede, mens det i de erhvervsdrivende
fonde i højere grad er nødvendigt at følge med den samfundsmæssige udvikling
og være fleksibel i retning af at sikre, at fonden og dens virksomhed kan
tilpasse sig ændrede konkurrence- og øvrige erhvervsvilkår.
Det blev derfor også klart tilkendegivet i Justitsministeriets betænkning om
fonde fra 1982, at reguleringen af erhvervsdrivende fonde skulle tage udgangspunkt
i selskabslovene, jf. betænkning nr. 970 fra 1982 om fonde afgivet
af det af Justitsministeriet den 14. juli 1978 nedsatte udvalg.
17

3. De offentlige interesser
Fonde har ofte været anvendt som organisationsform i forbindelse med udførelsen
af en række offentlige opgaver. Betegnelsen ”fonde” o.lign. har endvidere
været anvendt om visse organisationsformer i offentligt regi. Bortset fra
de rent administrationspolitiske hensyn har der ikke hidtil været sat systematisk
fokus på de offentlige interesser i disse ”fonde”.
I det følgende analyseres en gruppe af institutioner, hvori der er betydelige
offentlige interesser kombineret med, at retssubjektet betragtes eller har været
betragtet som en fond, hvilket dog ikke nødvendigvis indebærer, at der er tale
om en fond i fondsretlig forstand.
Den offentlige interesse kan have baggrund i et eller flere af følgende forhold:
Retssubjektet er oprettet ved det offentliges foranstaltning.
Kapitalgrundlaget er helt eller delvis tilvejebragt af det offentlige.
Retssubjektet er i stort omfang afhængigt af offentlige tilskud.
Der kan anføres en række grunde til at sætte fokus på denne type af
retssubjekter.
For det første eksisterer der relativt mange ”fonde med offentlige interesser”.
For det andet har betragtningen om retssubjektets status som en fond ofte betydet,
at det ikke har været anset som en del af den offentlige interessesfære.
Derfor er ”fonde med offentlige interesser” i dag i mange tilfælde ikke inddraget
i den politiske prioriteringsproces.
For det tredje har der ofte været tvivl om det politiske og juridiske råderum i
forhold til disse retssubjekter, herunder de statsfinansielle muligheder.
For det fjerde hersker der ligeledes uklarhed om politikken i en række henseender
vedrørende disse retssubjekter, f.eks. vedrørende spørgsmålet om
hjemfaldsret af formue til staten ved subjektets ophør.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at ”fonde med offentlige interesser”
ofte ikke er underlagt det samme regelsæt som de private fonde.
19

Endvidere har anvendelsen af begrebet ”fonde” historisk set også omfattet
retssubjekter, der ikke er fonde i juridisk forstand. Det er en konsekvens af, at
man politisk set i en række tilfælde har valgt at placere aktiviteter i selvstændige
retssubjekter med prædikatet ”fonde” el. lign, men uden i øvrigt at ville
afgive den endelige kontrol med det pågældende retssubjekt, hvilket er et
krav, hvis der skal være tale om en fond i traditionel fondsretlig forstand.
Alt i alt peger de nævnte forhold på behovet for at undersøge, om der er
grundlag for at formulere en politik vedrørende ”fonde med offentlige interesser”.
I kapitel 4 struktureres de forskellige typer af ”fonde med offentlige interesser”.
Fra kapitel 8 gennemgås konkrete eksempler på ”fonde med offentlige
interesser”. Overvejelserne i kapitel 5 til 7 bygger ligeledes på de konkrete
eksempler.
20

4. Strukturering af begrebet ”fonde med offentlige
interesser”
Der er knyttet en række bestemte karakteristika til ”fonde med offentlige interesser”.
”Fonde med offentlige interesser” er således karakteriseret ved ofte at være
undtaget fra fondslovgivningen. Herudover har nogle ”fonde med offentlige
interesser” status som særlige forvaltningssubjekter, medens andre har privatretlig
status.
Begrebet fonde har historisk set også været anvendt om ”fonde”, der ikke er
fonde efter de gældende fondslove, og begrebet anvendes stadig om sådanne
retssubjekter.
I det følgende struktureres begrebet ”fonde med offentlige interesser”.
4.1.1. Undtaget fra fondslovgivningen
”Fonde med offentlige interesser” er oftest undtaget fra fondslovgivningen.
Hermed er disse fonde ikke undergivet den samme regulering som de almennyttige
eller de erhvervsdrivende fonde.
I figur 4.1 er vist de generelle undtagelsesbestemmelser i fondslovgivningen.
21

22
Figur 4.1. Fonde, der ikke er omfattet af fondslovgivningen.
Almene boligorganisationer, godkendte uddannelsesinstitutter og teknologiske
serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager andre
opgaver
Selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det
offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed
efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning
Visse fonde som på anden måde er underlagt konkret offentligt tilsyn og
økonomisk kontrol
Fonde oprettet ved lov eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig
overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af
en af staterne
Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte
realkreditinstitutter
4.1.2. Særlige forvaltningssubjekter
Blandt ”fonde med offentlige interesser” er der en række særlige forvaltningssubjekter,
der er selvstændige retssubjekter oprettet ved det offentliges
foranstaltning – oftest ved lov.
De særlige forvaltningssubjekter opfylder ikke nødvendigvis de krav, der stilles
til private fonde, jf. kapitel 2. Disse krav kan være helt eller delvist fraveget
i de særlige forvaltningssubjekters stiftelsesgrundlag.
Baggrunden for anvendelsen af særlige forvaltningssubjekter har været et politisk
ønske i de konkrete tilfælde om at placere aktiviteten i et selvstændigt
retssubjekt adskilt fra den statslige formue og ministerierne kombineret med,
at man fortsat har villet bevare den endelige kontrol med det pågældende
retssubjekt. Politisk set har man således ved brug af lovgivningen fortsat mulighed
for at kunne udøve indflydelse på retssubjektet – herunder nedlægge
eller omdanne det til et andet retssubjekt.
Det er i forhold til afgivelsen af den endelige kontrol - og hermed i forholdet
mellem stifteren (staten) og fonden - at de særlige forvaltningssubjekter adskiller
sig afgørende fra de private fonde. Spørgsmålet om den endelige kontrol
er for nogle særlige forvaltningssubjekter gjort meget eksplicit ved, at der
i lovgivningen er udtrykkelige bestemmelser om hjemfaldsret af formuen til
stifteren (staten) ved forvaltningsubjektets opløsning.

For de særlige forvaltningssubjekter kan det endvidere gælde, at bestyrelsen
helt eller delvist udpeges af stifteren (staten), samt at ændring af vedtægter
skal godkendes af stifteren. Også her fraviges de fondsretlige principper, jf.
kapitel 2.
Om en given institution er et særligt forvaltningssubjekt eller en privat fond,
må vurderes konkret fra retssubjekt til retssubjekt.
Der er i dag enighed om, at ”fonde med offentlige interesser” som f.eks. Københavns
Havn og Vækstfonden er at betragte som særlige forvaltningssubjekter.
Der har hidtil ikke været formuleret en generel politik, hvor der blev taget
stilling til fordele og ulemper ved at vælge særlige forvaltningssubjekter som
”fondskonstruktion” fremfor de privatretlige konstruktioner.
4.1.3. ”Fonde med offentlige interesser” oprettet på privatretligt
grundlag
Begrebet ”fonde med offentlige interesser” omfatter i denne rapport endvidere
private fonde, der løbende modtager store offentlige tilskud eller på stiftelsestidspunktet
har modtaget betydelige kapitalindskud fra det offentlige.
Denne gruppe af ”fonde med offentlige interesser” er ofte i kraft af særlig
lovgivning undergivet tilsyn m.v. af det offentlige som betingelse for modtagelsen
af tilskud. Tilskud til sådanne fonde vil endvidere skulle ydes i overensstemmelse
med bestemmelserne herom i budgetvejledningen, jf. afsnit
5.2.
Som eksempel på denne gruppe af ”fonde med offentlige interesser” kan
nævnes de selvejende undervisningsinstitutioner under Undervisningsministeriet,
f.eks. erhvervsskolerne, jf. kapitel 12.1.
4.1.4. Institutioner, der betegner sig som fonde, men ikke
er selvstændige retssubjekter
Der optræder på finansloven en række bevillingskonti med benævnelsen
”fonde”, hvor der ikke foreligger selvstændig vedtægt eller andet regelgrundlag,
og hvor f.eks. et ”bevillingsudvalg” blot administrerer nogle særlige regler
for tilskudsanvendelsen eller lignende på ministerens vegne.
23

I disse tilfælde er fondsbegrebet anvendt om institutioner, som ikke er selvstændige
retssubjekter. Denne type af institutioner vil i reglen ikke falde inden
for denne rapports afgrænsning af ”fonde med offentlige interesser”, da
der ikke er tale om et selvstændigt retssubjekt. Derfor behandles institutioner
som f.eks. Eksport Kredit Fonden (EKF) ikke i rapporten.
4.2. Strukturering af ”fonds”begrebet
En mulig måde at strukturere ”fonds”begrebet er vist i figur 4.2. Der skelnes
overordnet set mellem ”fonde” på henholdsvis privatretligt og offentligretligt
grundlag. De særlige bevillingskonti på finansloven er dog ikke medtaget i
oversigten, da de som nævnt ikke har status som selvstændige retssubjekter.
24
Figur 4.2. Strukturering af ”fonds”begrebet.
Fonde på privatretligt grundlag
Almennyttige
fonde
Erhvervsdrivende
fonde
Fonde med offentlige interesser
Fonde med
offentlige
interesser på
”privatretligt”
grundlag
Fondslovgivning Særlovgivning
Fonde på offentligretligt
grundlag
Offentlige fonde
som særligt
forvaltningssubjekt
inden for
den offentlige
forvaltning
Anm.: Figuren er stiliseret, og det kan ikke udelukkes, at der kan være
”blandingsformer” som for eksempel privatretlige ”fonde med offentlige
interesser”, som er underlagt fondslovgivning og hermed ikke
særlovgivning.
Oversigten over struktureringen af ”fonds”begrebet viser, hvordan ”fonde
med offentlige interesser” både kan omfatte privatretlige og offentligretlige
retssubjekter.
Der har ikke hidtil været gjort forsøg på at skabe et samlet overblik over den
retlige kategorisering af de eksisterende retssubjekter, der tilhører gruppen af
”fonde med offentlige interesser”.

Både statsfinansielle og samfundsøkonomiske hensyn taler imidlertid for, at
der skabes klarhed over ”fonde med offentlige interesser” som type af retssubjekt,
herunder om en fond er privatretlig eller offentligretlig.
Der udestår således en kategorisering af hvilken type af retssubjekt, som den
enkelte fond – hvori der er offentlige interesser - tilhører, og hermed råderummet
i forhold til hver enkelt fond. Arbejdsgruppen har påbegyndt – men
ikke tilendebragt - denne kategorisering.
25

5. Den hidtidige opmærksomhed vedrørende
”fonde med offentlige interesser”
Historisk set har opmærksomheden om ”fonde med offentlige interesser”
koncentreret sig om de organisatoriske og bevillingsretlige aspekter. Fokus
har været rettet imod de fonde, som optræder under benævnelsen selvejende
institutioner.
5.1. Organisation
Den hidtidige opmærksomhed vedrørende ”fonde med offentlige interesser”
har især vedrørt administrationspolitiske hensyn. Der har ikke i tilsvarende
grad været opmærksomhed om de retlige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske
konsekvenser af organisationsformen.
Den administrationspolitiske begrundelse for at henlægge offentlige aktiviteter
i fondskonstruktioner er at skabe grundlag for en løsere tilknytning til regeringen
og den øvrige offentlige forvaltning. Det kan ske ud fra hensyn om:
styrket bruger- og organisationsindflydelse
decentraliseret beslutningskompetence
større frihedsgrader i forhold til bevillingsstyring mv.
Set ud fra en politisk synsvinkel kan en løsere tilknytning endvidere rumme
betydelige fordele ved f.eks. at reducere ministerens konkrete inddragelse i
og ansvar for henholdsvis enkeltsager eller konkrete institutionelle vilkår.
Her er det dog ikke opgaven at drøfte fordele og ulemper ved at vælge én organisationsform
fremfor en anden. Det er en drøftelse, der indgår som element
i den samlede administrationspolitik. Derimod er formålet at se på selve
konstruktionen af ”fonden” i perspektiv af de offentlige interesser, når det er
besluttet, at der skal være en løsere tilknytning til den offentlige administration.
27

5.2. Bevillingsret
Gennem de sidste 20 år har bevillingsretlige spørgsmål vedrørende ikkestatslige
selvejende institutioner flere gange været behandlet.
Budgetvejledningens regler vedrørende de selvejende institutioner svarer omtrent
til det regelsæt, der blev anbefalet indført i Beretning om selvejende institutioners
bevillingsmæssige stilling, juni 1979.
Regelsættet vedrører kun ikke-statslige institutioner, som modtager dækning
af driftsudgifterne på halvdelen eller mere, jf. boks 5.1.
Bestemmelserne retter sig til de tilskudsgivende myndigheder og fastsætter
hvilke betingelser, der - i forbindelse med ydelse af tilskud - skal stilles til de
institutioner, der modtager tilskud.
Bestemmelserne vedrører bevillingsstyring og fokuserer ikke på statsfinansielle
og samfundsøkonomiske hensyn.
Bestemmelserne gælder, både hvor der er tale om nyoprettede institutioner og
institutioner, der tidligere har modtaget tilskud.
Der skal efter reglerne i budgetvejledningen stilles krav om, at nettoformuen
ved den tilskudsmodtagende institutions opløsning tilfalder staten eller et
godkendt formål.
Kravene skal stilles i videst muligt omfang – dvs. hvor lovgivningen eller tidligere
praksis, der ikke kan ændres, ikke stiller sig i vejen.
Der kan hermed godt være institutioner oprettet tilbage i tiden, som modtager
tilskud, uden at budgetvejledningens krav er gennemført.
Det bemærkes, at selvejende institutioner med et stort driftstilskud er underkastet
betydelig central styring og kontrol.
Budgetvejledningen har ikke fastsat regler vedrørende de tilfælde, hvor der
alene ydes statsligt kapitalindskud eller, hvor tilskudsprocenten er på under
50 pct.
28

Boks 5.1. Budgetvejledningens regler om selvejende institutioner.
I budgetvejledningen er der opstillet følgende krav, som skal stilles til ikke-statslige institutioner,
der modtager et driftstilskud på mindst 50 pct. fra staten:
Ressortministeriet for tilskuddet skal orienteres om og skal godkende:
Institutionens vedtægter.
Årsbudgetter med budgetoverslagsår for institutionen.
Budget.
Indgåelse af lejemål og anlægsudgiftslignende investeringer.
Revision af regnskaber hos statsautoriseret revisor, registreret revisor, Rigsrevisionen,
Kommunernes Revisionsafdeling eller andet kommunalt revisionsorgan.
Løn- og ansættelsesforhold for institutionens personale forhandles af Finansministeriet.
Institutionerne skal i vedtægterne have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten
eller til godkendt formål.
For institutioner, der allerede modtager tilskud til dækning af driften på mindst 50 pct.,
skal ovennævnte krav gennemføres i videst muligt omfang, hvor ikke lov eller tidligere
praksis, der ikke vil kunne ændres, stiller hindringer herfor.
Der er i en række love vedrørende særlige typer af selvejende institutioner –
f.eks. selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet og
Arbejdsministeriet – fastsat særlige regler, herunder bevillingsmæssige regler.
Det kan således i disse love være fastsat, at den enkelte institution skal
følge de statslige bevillingsmæssige regler. I kapitel 12 ses der nærmere på
de selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.
5.3. Sammenfatning
Administrationspolitisk har der været og er fortsat betydelig opmærksomhed
om de selvejende institutioner.
Ligeledes har der også bevillingsretligt været stor opmærksomhed om vilkårene
for tilskud, når tilskuddet udgjorde halvdelen eller derover af driften.
Der er hermed ofte en betydelig regulering af ”fonde med offentlige interesser”,
som modtager løbende store tilskud.
Derimod er der i dag generelt ingen bevillingsretlige regler, hvor der ydes
driftstilskud på under 50 pct. Ligeledes findes der ingen generelle regler vedrørende
tilfælde, hvor staten tilvejebringer kapitalen helt eller delvis.
Der findes heller ikke nogen generel bevillingsretlig regulering vedrørende
særlige forvaltningssubjekter.
29

6. Hensyn
I det følgende drøftes, hvilke hensyn som bør varetages i forhold til ”fonde
med offentlige interesser”. Der kan her peges på dels de statsfinansielle hensyn,
dels de generelle samfundsøkonomiske hensyn.
6.1. De statsfinansielle hensyn
De statsfinansielle hensyn vedrører anvendelsen af formuen i ”fonde med offentlige
interesser”.
Hidtil har ”fonde med offentlige interesser” kun i sporadisk omfang været
inddraget i forbindelse med den statsfinansielle prioritering. Dette gælder til
trods for, at formuen i reglen vil have baggrund i offentlige tilskud eller kapitalindskud.
Der kan være flere måder, hvorpå formuen i ”fonde med offentlige interesser”
vil kunne aktiveres og hermed tilgodese de statsfinansielle hensyn:
Særlige forvaltningssubjekter
For det første kan den gruppe af ”fonde med offentlige interesser”, som er
særlige forvaltningssubjekter, i reglen nedlægges, omdannes eller privatiseres
ved lov. Formuen vil herefter med respekt for tredjemandsrettigheder kunne
føres tilbage til staten, uden at det er ekspropriation.
Krav om hjemfaldsret
For det andet kan der for de øvrige typer af fonde i forbindelse med ydelse af
løbende tilskud og kapitalindskud stilles krav om, at der skal være hjemfaldsret
– eventuelt forholdsmæssigt - af formuen til staten ved opløsning af fonden.
Overtagelse af offentlige opgaver
For det tredje kan der være nogle fonde, hvor fonden – f.eks. efter aftale med
bestyrelsen – helt eller delvist vil kunne overtage opgaver, som i dag finansieres
over finansloven, og hermed aflaste de offentlige budgetter.
31

Hvor en ”fond med offentlige interesser” har status som et selvstændigt forvaltningssubjekt,
er der større mulighed for at varetage statsfinansielle hensyn,
end det er tilfældet, hvor der er tale om en privatretlig fond.
Et element i en fondspolitik kan derfor være, at oprettelse af nye fonde til varetagelse
af offentlige interesser som udgangspunkt bør overvejes at ske i
form af et særligt forvaltningssubjekt netop for at give de bedste betingelser
for at varetage de statsfinansielle hensyn.
Et andet element kan være at kræve hjemfaldsret af formuen, i det omfang
den hidrører fra statslige tilskud eller kapitalindskud.
Endelig kan et element være at sikre udnyttelse af mulighederne for at få
fondene til at varetage andre offentlige opgaver, som falder inden for deres
formål.
Da spørgsmålet om ekspropriation, jf. grundlovens § 73, er centralt i relation
til de statsfinansielle hensyn, sættes der fokus herpå under afsnit 6.3.
6.2. Samfundsøkonomiske hensyn
Der har ikke hidtil været særlig opmærksomhed omkring forholdet mellem
samfundsøkonomi og ”fonde med offentlige interesser”.
En forudsætning for at optimere velstand og velfærd i et samfund er, at ressourcerne
i de juridiske personer, hvori ressourcerne organisatorisk set er
bundet, har adgang til at søge hen, hvor der opnås størst mulig velstands- og
velfærdsgevinst. Ideelt set giver det således den bedste samfundsøkonomi,
hvis de organisatoriske rammer muliggør, at ressourcerne kan allokeres frit til
enhver tid.
”Fonde med offentlige interesser” er styret af de angivne formål i deres vedtægter
og lovgrundlag.
Så længe formålet passer godt til den samfundsmæssige udvikling, vil fondene
kunne fungere samfundsøkonomisk tilfredsstillende. Begynder udviklingen
imidlertid at løbe fra fondens oprindelige formål - og sker der i dette tilfælde
ikke en ajourføring af formålet, men fastlåses fondens virke i stedet til
det forældede formål - vil det kunne give et velfærds- og velstandstab.
Gennemgangen af konkrete ”fonde med offentlige interesser” synes at pege
på eksempler, hvor der er mulighed for at skabe en bedre udnyttelse af ressourcerne
samfundsøkonomisk set, jf. kapitel 9 til 12. Det kan der være flere
årsager til.
32

En forklaring kan være fondenes løsere tilknytning til det offentlige system,
hvorved de glider ud af den politiske prioritering.
Ligeledes kan usikkerhed om retssubjektets karakter også have medvirket til,
at fondene ikke har været inddraget i den løbende politiske prioritering.
Et formål med en fondspolitik kan hermed være at sikre de samfundsøkonomiske
hensyn varetaget i forhold til de fonde, hvori der er offentlige interesser.
6.3. Grundlovens § 73
Grundlovens § 73 indeholder bestemmelserne om beskyttelse af ejendomsretten.
Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske
ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Grundlovens § 73 beskytter mod, at det offentlige foretager visse indgreb i
ejendomsretten.
Indgreb fra det offentliges siden kan opdeles i følgende grupper:
Indgreb, der ikke er indgreb i ejendomsretten, eller i øvrigt frit kan gennemføres,
idet de ikke er omfattet af § 73 (almindelig regulering af handlefrihedens
grænser).
Indgreb, der kan gennemføres ved eller i henhold til lov mod fuldstændig
erstatning (ekspropriation).
Indgreb i ejendomsretten, der ikke kan gennemføres, idet de er i strid
med almenvellet.
Hvem er beskyttet?
Beskyttelsen efter grundlovens § 73 gælder, uanset hvem der er rettighedens
subjekt.
Selvstændige retssubjekter i form af private og offentlige fonde, herunder
særlige forvaltningssubjekter, er således omfattet af beskyttelsen efter grundlovens
§ 73.
Der gælder ingen beskyttelse efter § 73, hvor den institution, der berøres af
en regulering, ikke er et selvstændigt retssubjekt i forhold til den regulerende.
33

Hvad omfatter beskyttelsen?
Ved vurderingen af, om lovgivningsmagten - uden at der foreligger ekspropriation
- ved lov kan foretage reguleringer vedrørende ”fonde med offentlige
interesser”, vil det være afgørende, hvilken type retssubjekt der er tale om, og
hvilket indgreb der foretages.
Private fonde
Private fonde nyder samme beskyttelse i relation til grundlovens § 73 som juridiske
personer organiseret som aktieselskaber, anpartsselskaber osv.
Grundlovens § 73 indebærer, at indgreb i private fondes styrelsesforhold vil
kunne have karakter af ekspropriation og derfor kun kan gennemføres ifølge
lov, hvis almenvellet kræver det og mod fuldstændig erstatning.
Pålægges en privat fond at afstå en ejendom, vil dette ligeledes kun kunne
ske, hvis almenvellet kræver det, ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Pålægges en privat fond at disponere over sin formue på en måde, der ikke er
i overensstemmelse med fondens formål, vil der efter omstændighederne
kunne være tale om et indgreb i en ejendomsrettighed efter grundlovens § 73.
Grundlovens § 73 er derimod ikke til hinder for, at der som betingelse for at
yde tilskud til en privat fond - under forudsætning, at fonden ikke har retskrav
på tilskuddet - f.eks. stilles krav om,
at fonden gennemfører ændringer i sine styrelsesforhold, herunder at den tilskudsgivende
myndighed sikres en vis repræsentation i bestyrelsen,
at visse vedtægtsændringer skal godkendes af den tilskudsgivende myndighed,
at formuen ved fondens ophør skal tilfalde staten med respekt af tredjemandsrettigheder.
Særlige forvaltningssubjekter
Særlige forvaltningssubjekter – statsinstitutioner med egen formue oprettet
ved det offentliges foranstaltning – er ligeledes beskyttet efter grundlovens
§73. Lovgivningsmagten har dog et væsentligt større råderum i forhold til
disse retssubjekter. Henrik Zahle anfører i ”Dansk Forfatningsret”:
””Særlige forvaltningssubjekter” som Danmarks Radio,
Danmarks Nationalbank, er beskyttet af grundlovens
§ 73, for så vidt andre myndigheder måtte ønske
f.eks. areal til veje mv.
34

En sådan beskyttelse kan gælde, selv om staten udnævner ledelsen, jf
UfR 1967 22 H, hvorefter den stiftelse, der ejede de islandske håndskrifter,
var beskyttet af grl. § 73, selv om bestyrelsen var udpeget af
det offentlige.
Selv om en offentlig myndighed eller et forvaltningssubjekt er beskyttet
som ejer, har lovgivningsmagten en friere stilling i forhold til offentlige
ejere. Grundlovens § 73 hindrer ikke, at Danmarks Nationalbank
f.eks. ved lov omorganiseres til et kontor uden egen formue under
Økonomiministeriet, jf. B. Christensen: Nationalbanken og forvaltningsret,
1985 s 166. Tilsvarende frihed har lovgivningsmagten
ikke i forhold til kommunerne, hvis selvstændighed er beskyttet af grl.
§ 82. I forhold til andre forvaltningssubjekter må lovgivningsmagtens
frihed bero på blandt andet, hvor aktiverne stammer fra, hvordan overskud
er anvendt eller underskud dækket, hvorledes ledelsen udpeges,
og eventuel tilknytning til det kommunale selvstyre.”
Hvad angår eksemplet med Nationalbanken i citatet, skal det dog understreges,
at Traktaten om Den Europæiske Union stiller krav om institutionel uafhængighed
for nationalbanker i EU. Som følge heraf er det ikke længere muligt
at foretage en omorganisering af Nationalbanken i Danmark til et kontor
uden egen formue under Økonomiministeriet.
Der er næppe i almindelighed grundlag for at antage, at en offentlig fonds
formålsbestemmelse som interessesubjekt er beskyttet efter grundlovens §
73, således at fondens formue skal uddeles efter det oprindelige formål, hvis
fonden bliver nedlagt ved lov.
I vurderingen heraf må formentlig bl.a. indgå de af Zahle anførte kriterier
om, hvor aktiverne stammer fra - om de f.eks. har karakter af en skat eller
frivillige bidrag.
6.4. Eksempler
For at vise behovet for at opprioritere de statsfinansielle hensyn i relation til
”fonde med offentlige interesser” beskrives to eksempler i boks 6.1.
For det første er der eksemplet med Statsanstalten for Livsforsikring. Udviklingen
i EU med harmonisering og liberalisering af livsforsikringsområdet
satte i slutning af 1980’erne fokus på den retlige status af Statsanstalten for
Livsforsikring samt det politiske råderum i forhold til anstalten.
35

Et større analysearbejde afdækkede, at Statsanstalten havde status som et
særligt forvaltningssubjekt og hermed kunne privatiseres ved lov. Provenuet
fra omdannelse af Statsanstalten for Livsforsikring tilfaldt staten.
For det andet er Den Arnamagnæanske Stiftelse 1 (de islandske håndskrifter)
et eksempel på, at der – uanset en tæt tilknytning til det offentlige - kan være
tale om et privatretligt retssubjekt med deraf følgende udstrakt beskyttelse efter
grundlovens § 73.
Boks 6.1. Eksempler på de statsfinansielle hensyn.
Eksempel med Den Arnamagnæanske Stiftelse (de islandske håndskrifter)
Sagen drejede sig om nogle islandske håndskrifter, som staten ønskede at afgive til Island.
Spørgsmålet var, om stiftelsen kunne betragtes som en del af universitetet eller et selvstændigt
privatretligt retssubjekt.
Det blev af Højesteret fastslået, at de omhandlede håndskrifter og legatkapitalen tilhørte Den
Arnamagnæanske Stiftelse, der – uanset den nære tilknytning til Københavns Universitet –
var en selvejende institution oprettet ved privat viljeserklæring.
Højesteret fandt, at det forhold, at bestyrelsen blev udpeget af det offentlige, var uden betydning
for ejendomsforholdet. Det var også uden betydning for stiftelsens selvstændige retssubjektivitet
(og beskyttelse efter grundlovens § 73), at staten betalte det væsentligste af udgifterne
ved dens drift.
Eksempel med Statsanstalten for Livsforsikring
Statsanstalten for Livsforsikring er interessant, fordi den er et eksempel på en ”fond med offentlige
interesser”, hvor staten har opnået en provenugevinst som led i en privatisering.
Førend privatiseringen rejstes spørgsmålet om, hvorvidt Statsanstalten for Livsforsikring var
en selvejende institution.
Ved privatiseringen og en efterfølgende retssag, der blev endeligt afgjort af Højesteret, blev
det fastslået, at Statsanstalten for Livsforsikring var en statslig virksomhed, og ikke en privat
selvejende institution eller et gensidigt selskab.
Ligeledes blev det lagt til grund, at en privatisering ved lov, hvor forsikringstagernes og andres
retskrav mod Statsanstalten respekteredes, ikke vil være ekspropriation. Det blev også
konkluderet, at forsikringstagerne ikke havde opnået en ejendomsret til Statsanstaltens formue.
Privatiseringen af Statsanstalten for Livsforsikring skete ved, at livsforsikringsaktieselskabet
indtrådte i Statsanstaltens rettigheder og pligter. Herudover ydede staten garanti for forsikringerne
tegnet i Statsanstalten for Livsforsikring.
1 Begrebet fonde dækker også stiftelser mv.
36

7. Forslag vedrørende ”fonde med offentlige interesser”
7.1. En politik vedrørende ”fonde med offentlige interesser”?
En politik vedrørende ”fonde med offentlige interesser” skal først og fremmest
sikre, at der tages hensyn til statsfinanser og samfundsøkonomi i forbindelse
med fondenes virke og anvendelsen af deres formue.
Det statsfinansielle hensyn vedrører dels retten til formuen ved fondens ophør,
dels aktivering af fonden ved at overdrage opgaver - hidtil finansieret af
det offentlige - til fonden.
Det samfundsøkonomiske hensyn vedrører adgangen til at disponere over de
fonde med offentlige interesser og hermed adgangen til at ændre allokering af
midlerne, hvis udviklingen i øvrigt er løbet fra den pågældende fonds hidtidige
formål.
Retsubjektets retlige status er afgørende for muligheden for at kunne varetage
de samfundsøkonomiske og statsfinansielle hensyn.
En fondspolitik kan medvirke til at skabe opmærksomhed om, hvilke typer af
retssubjekter der modtager kapitalindskud eller løbende støtte.
En fondspolitik skal hermed i højere grad omfatte nogle generelle hensyn
vedrørende retten til formuen i og disposition over ”fonde med offentlige interesser”.
Politikken i relation til statslige aktieselskaber har i højere grad
vedrørt at få mest muligt ud af et ejerskab kommercielt set.
Fondspolitikken kan ses som en del af en samlet administrationspolitik. Den
kan omfatte principper og retningslinier for enheden, herunder spørgsmålet
om enheden skal have form som en fond eller et særligt forvaltningssubjekt.
Selve spørgsmålet om valg af organisationsform i bredere forstand – mellem
f.eks. aktieselskab, offentlig institution eller fond – ligger derimod uden for
fondspolitikken.
37

Der er allerede taget en række initiativer til at formulere bidrag til en politik
vedrørende ”fonde med offentlige interesser”, som der kan bygges videre på.
Det gælder f.eks. bevillingsreglerne vedrørende driftstilskud på over 50 pct.
til ikke-statslige institutioner. De følgende forslag skal derfor ses som supplement
til de eksisterende regler i budgetvejledningen.
Hver enkelt af de eksisterende fonde er særegen. En fornyelse af de eksisterende
fonde vil derfor udgøre et projekt (en analyse) i sig selv.
7.2. Mulige elementer i en politik vedrørende ”fonde med
offentlige interesser”
Forslag til elementer i en ny fondspolitik er angivet i boks 7.1. Der er tale om
målsætninger, som kan søges opfyldt i forhold til den enkelte fond, i det omfang
statsfinansielle og samfundsøkonomiske hensyn taler herfor, og det i øvrigt
er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
De mulige elementer i en politik for ”fonde med offentlige interesser” kan
omfatte såvel eksisterende som fremtidige ”fonde”.
For eksisterende fonde, som ikke i øjeblikket er i overensstemmelse med forslagene,
skal fondspolitikken ses som mulige målsætninger, der kan overvejes
realiseret på sigt. Ligeledes vil der fortsat være mulighed for fleksibilitet
og hermed oprettelse af fonde, som afviger fra målsætningerne.
38

Boks 7.1. Foreløbige forslag til elementer i en ny fondspolitik.
1. Stiftelse
Hensynet til det politiske råderum bør indgå i overvejelserne om, hvilken type af retssubjekt
der vælges.
2. Nedlæggelse og omdannelse af fonde
Det foreslås så vidt muligt at nedlægge eller omdanne ”fonde med offentlige interesser”
hvor midlerne ikke længere kan anvendes samfundsøkonomisk tilfredsstillende.
3. Aktivering
Det foreslås så vidt muligt at aktivere fonde gennem overdragelse af aktiviteter, som tidligere
har været finansieret af det offentlige, til de enkelte fonde.
4. Bestyrelsen og fondens selvstændighed
Der kan opstilles en række hensyn, der bør overvejes i forbindelse med den enkelte fond.
5. Kapital og uddelingspolitik
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske hensyn skal i højere grad lægges til grund i
spørgsmålet om grundkapitalen og uddelingspolitikken.
6. Administration
Krav om effektiv og forsvarlig formueforvaltning.
7. Koordinering
Det foreslås at opbygge en tværgående koordinering af fondspolitikken.
8. Vedtægten
Der udarbejdes standardvedtægter.
9. Fondens opløsning
For nye ”fonde med offentlige interesser” bør fordeling af formuen i tilfælde af nedlæggelse
ved lov fremgå udtrykkeligt af lovgivningen. Et eventuelt nettoprovenu bør tilfalde
staten. Hjemfaldsret til staten skal fremover i højere grad sikres for eksisterende ”fonde”,
der modtager tilskud eller er stiftet på grundlag af offentlige kapitalindskud.
10. Beskatning
Der kan opstilles retningslinier for indkomstbeskatning af ”fonde med offentlige interesser”.
7.2.1. Stiftelse, nedlæggelse og omdannelse af fonde
Stiftelse
”Fonde med offentlige interesser” foreslås fremover stiftet med udgangspunkt
i de generelle principper for en fondspolitik.
Af hensyn til det politiske råderum bør det tilstræbes, at nye ”fonde med offentlige
interesser” så vidt muligt stiftes i form af særlige forvaltningssubjekter,
fordi det kan sikre det offentlige de bedste muligheder i forhold til rettig-
39

hederne til formuen og adgang til at disponere over den pågældende ”fond
med offentlige interesser”.
Desuden foreslås det at indføre en procedure, hvor forslag, der indebærer oprettelse
af nye ”fonde med offentlige interesser”, fremsendes til høring hos en
central koordineringsenhed. Områder med mange fonde såsom bolig-, undervisnings-,
kultur- og socialområdet, bør dog have deres egen hørings- og
godkendelsesprocedurer.
Nedlæggelse
Et element i en fondspolitik kan være at opstille klare retningslinier for,
hvornår opløsning bør overvejes, og hvordan det kan ske.
Det kan indgå heri, at der bør ske opløsning, når det hidtidige formål med
fonden er opfyldt eller ikke eksisterer længere, eller nettoformuen har en for
ringe størrelse i forhold til formålet.
Et mål i fondspolitikken kan endvidere være at arbejde for en opløsning af
”fonde med offentlige interesser”, hvor midlerne ikke anvendes samfundsøkonomisk
og statsfinansielt tilfredsstillende. Er der tale om et særligt forvaltningssubjekt,
kan det offentlige ved lov nedlægge fonden og inddrage
nettoformuen.
Omdannelse
Omdannelse af fonde bør overvejes, hvis der er bedre muligheder for at varetage
statsfinansielle og samfundsøkonomiske hensyn ved at organisere aktiviteten
i et andet retssubjekt.
Der kan ved lov foretages ændringer i privatretlige fonde. En sådan ændring
vil imidlertid ofte have karakter af ekspropriation med den virkning, at det vil
kunne udløse erstatning.
Omdannelse af særlige forvaltningssubjekter kan i væsentlig videre omfang
ske, uden at der i den forbindelse kan rejses ekspropriationsretlige spørgsmål.
Derimod vil hverken de særlige forvaltningssubjekter eller fonde på privatretlig
grundlag selv kunne omdanne sig til andre subjekter.
Her adskiller fonde sig fra en række andre retssubjekter, hvor der kan være
muligheder for at ændre organisationsform/selskabsform på eget initiativ,
f.eks. fra et anpartsselskab til et aktieselskab. En sådan adgang til omdannelse
for fonde vil kræve ændring af lovgivningen.
40

Det skal nævnes, at nedlæggelse af en fond kan være en nødvendig ”mellemstation”
for at få aktiviteten ført over til et andet retssubjekt.
Som eksempel på en omdannelse af en ”fond med offentlig interesse” til et
aktieselskab kan nævnes Statsanstalten for Livsforsikring.
Et formål med fondspolitikken skal derfor også være at skabe større fokus på,
om der kan være statsfinansielle eller samfundsøkonomiske fordele ved at
omdanne den enkelte ”fond” til et andet retssubjekt.
7.2.2. Aktivering
En generel fondspolitik kan bidrage til at skabe bedre udnyttelse af midlerne i
de eksisterende fonde med offentlige interesser samtidig med, at de offentlige
budgetter aflastes.
Aktivering kan ske ved at ophøre med at yde tilskud med henvisning til, at
der eksisterer ”fonde med offentlige interesser”, som har frie midler, og hvis
formål dækker den pågældende aktivitet. Hvis fondene vælger ikke at yde
støtte til de pågældende områder, vil det i nogle tilfælde kunne ses som et udtryk
for den private prioritering og behovsvurdering af opgaverne. På denne
måde kan de fleste typer af ”fonde med offentlige interesser” aktiveres.
Det skal bemærkes, at en pligtmæssig udlodning fra ”fonde med offentlige
interesser” – f.eks. ved lov – ofte kan have karakter af ekspropriation. Denne
form for aktivering bør derfor som udgangspunkt fremmes ad frivillighedens
vej.
Generelt er det fondsbestyrelserne, som tager stilling til anvendelse af midlerne
i en fond. Gode muligheder for at øve indflydelse på bestyrelsernes virke
er hermed en fordel, når ”fonde med offentlige interesser” skal aktiveres,
jf. 7.2.3.
Der er i dag ringe opmærksomhed om ajourføring af lovgrundlag og vedtægter
for ”fonde med offentlige interesser”. Større opmærksomhed herom kan
medvirke til at sikre bedre overensstemmelse mellem fondenes formål og den
samfundsmæssige udvikling. Det kan endvidere skabe et forbedret grundlag
for at få fondene til at varetage opgaver, som ellers ville blive finansieret af
de offentlige budgetter.
Hvis fondene i større grad knyttes til den udgiftspolitiske proces, vil det kræve:
Registrering af ”fonde med offentlige interesser”.
41

Undersøgelse af mulighederne for at overføre nuværende finanslovsopgaver
til ”fondene” samt vurdering af det hensigtsmæssige heri.
Disse opgaver kan f.eks. indgå som led i den tværgående koordineringsenhed,
jf. afsnit 7.2.7.
Det skal nævnes, at der - for så vidt angår nogle ”fonde med offentlige interesser”
- er indsat en revisionsklausul i lovgivningen. En sådan klausul kan
være et instrument til periodevis at gennemse om de statsfinansielle og samfundsøkonomiske
hensyn sikres varetaget.
7.2.3. Bestyrelsen og fondens selvstændighed
Bestyrelsen har stor betydning for en fonds virke.
Bestyrelsen er fondens ledelse og har ansvaret for at varetage fondens formål
og interesser. For private almennyttige og erhvervsdrivende fonde er det et
krav, at fondsbestyrelsen er selvstændig i forhold til stifteren. ”Fonde med offentlige
interesser” er derimod ikke i samme grad underlagt dette krav, når de
er underlagt særlovgivning eller er særlige forvaltningssubjekter.
En politik vedrørende bestyrelsesarbejdet kan bestå i
at sikre en vis politisk kontrol med udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne,
at tidsbegrænse medlemskabet af en bestyrelse,
at pålægge bestyrelsesmedlemmer at medvirke til at tage samfundsøkonomiske
og statsfinansielle hensyn vedrørende fondens virke.
I overvejelserne bør endvidere indgå spørgsmål om ministerens pligt til at føre
tilsyn med fonden. I takt med indflydelsen på fonden øges, aktualiseres
imidlertid spørgsmålet om ministeransvar.
Hertil kommer, at en begrundelse for at have ”fonde” som selvstændige retssubjekter
netop også kan være hensynet om afstand til det politiske niveau og
decentral beslutningskompetence, hvilket generelt taler for de mere uafhængige
bestyrelser.
Det er derfor ikke muligt at opstille generelle retningslinier vedrørende bestyrelser
i ”fonde med offentlige interesser”, fordi det afhænger af den enkelte
fond, dens formål samt politiske hensyn vedrørende ministeransvar mv.
42

7.2.4. Kapital og uddelingspolitik
Nogle fonde har uddeling som formål, f.eks. Grundforskningsfonden og
Vækstfonden.
I forbindelse med oprettelse af en ”fond med offentlig interesse” med uddeling
som formål skal der tages stilling til, om der kan ske forbrug af grundkapitalen.
Politikken vedrørende fondskapitalen må afhænge af statsfinansielle og samfundsøkonomiske
hensyn i de konkrete tilfælde, og det er derfor næppe muligt
at fastsætte generelle retningslinier. Det kan overvejes, at aktiviteten i
”fonde med offentlige interesser”, hvor grundkapitalen skal friholdes, med
regelmæssige mellemrum tages op til politisk vurdering.
For at sikre, at midlerne anvendes tilfredsstillende, bør ”fonde med offentlige
interesser” ikke pålægges en ubetinget uddelingspligt, f.eks. således at fonden
skal udbetale bestemte beløb årligt. En fondspolitik kan i stedet lægge vægt
på, at midlerne skal anvendes samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, og at der
kun skal være pligt til uddeling, hvis dette krav er opfyldt.
Endelig kan der være behov for at overveje regler for tilbagebetaling af akkumulerede
overskud til det offentlige samt muligheden for at udvide fondens
virksomhed.
7.2.5. Fondens opløsning og hjemfaldsret
Det må være et krav i forhold til nye ”offentlige fonde”, at midlerne i fonden
tilfalder staten ved opløsning. For de særlige forvaltningssubjekter kan det
fastsættes i loven. For de privatretlige fonde bør tilskud eller kapitalindskud
betinges af – en eventuel forholdsmæssig – hjemfaldsret til staten.
Efter de gældende bevillingsregler skal der kun stilles krav om hjemfaldsret
til staten af formuen eller et godkendt formål i tilfælde af nedlæggelse af en
selvejende institution, hvis den modtager dækning af driftsudgifter på halvdelen
eller mere.
Det kan derfor overvejes at indføre krav om, at fremtidige tilskud til selvejende
institutioner mere generelt skal betinges af hjemfaldsret til staten.
43

7.2.6. Administration
Almindeligvis indgår det i lovgrundlaget eller vedtægterne, at der skal være
en hensigtsmæssig formueforvaltning. Bortset herfra er der i reglen ingen
krav vedrørende administrationen, herunder forvaltningen af formuen.
En opgave for en central koordineringsenhed kan derfor være at holde øje
med fondens evne til at forvalte formuen, jf. afsnit 7.2.7.
Administration af formuen kan være omkostningskrævende. Det bør være et
krav, at formueforvaltningen foregår forsvarligt og effektivt, således at der
opnås den bedst mulige forrentning af formuen under hensynstagen til sikkerhed
og risikospredning.
7.2.7. Koordinering
Myndighedernes tilsynsopgaver kan bl.a. bestå i at påse, at offentlige midler
anvendes i overensstemmelse med fondenes formål, og at fondenes midler
indenfor vedtægternes rammer anvendes samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt
i et forsvarligt samspil med finansloven.
Imidlertid må myndighedernes tilsyn ikke blive så omfattende, at grænserne
for fondenes selvstændighed udviskes med risiko for, at ansvaret for fondenes
virksomhed de facto overgår til den pågældende minister.
Tilsynet med de offentlige fonde er i dag spredt ud på mange ministerier. Indtil
nu har der ikke været gjort noget forsøg på at formulere en samlet beskrivelse
af, hvad indholdet af tilsynsopgaverne kunne være, som tilfældet f.eks.
har været på tilskudsområdet, jf. Finansministeriets rapport fra maj 1996 om
forvaltning af tilskud. Ligesom tilskudsrapporten vil der kun være tale om en
beskrivelse af vejledende karakter.
En fremtidig koordineringsenhed vil for eksempel kunne have til opgave at
vejlede og bistå tilsynsmyndighederne ud fra blandt andre følgende formål:
Registrering af det offentliges engagement i fonde.
Tilvejebringelse af større ensartethed i forhold til de eksisterende fonde,
hvad angår vedtægter, bestyrelsessammensætning mv., i det omfang det
er muligt og hensigtsmæssigt.
Opgørelse af formuerne.
Fremsættelse af forslag til, hvad der vil være samfundsøkonomisk optimalt
inden for de enkelte formålsområder i samarbejde med ressortmyndigheden.
44

Fremsættelse af forslag til aflastning af de offentlige finanser ved i muligt
omfang at overføre finanslovopgaver til fondene.
Fremsættelse af forslag til standardprocedurer og -elementer i forbindelse
med stiftelse af nye fonde.
Koordinering af nedlæggelse og omdannelse af fonde.
Der bør inden for områder med mange fonde såsom bolig-, undervisnings-,
kultur- og socialområdet ske en særskilt koordinering på det enkelte område.
7.2.8. Vedtægten
Vedtægten er det bærende element i en fonds tilværelse. Den bestemmer fondets
virke og gør, at fondes virke indbyrdes adskiller sig fra hinanden.
Som led i en fondspolitik foreslås det at koordinere udformningen af vedtægterne,
herunder at udarbejde standardvedtægter. Ansvaret herfor kan i givet
fald ligge i koordineringsenheden, men dog for bolig-, social-, kultur- og undervisningsområdet
i ressortministeriet. Der er allerede i regi af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udarbejdet forslag til mulige standardvedtægter.
Det må anses for nødvendigt, at ministeren – når denne er tilsynsmyndighed -
skal godkende vedtægtsændringer i en ”fond med offentlige interesser”. Hvad
angår de særlige forvaltningssubjekter, kan vedtægtsændringer i nogle tilfælde
tillige kræve lovændring.
En ret for ministeren til at ændre i vedtægten rejser spørgsmålet, om indflydelsen
– og dermed ansvaret – ligger hos bestyrelsen eller ministeren. En sådan
mulighed må derfor være begrænset af hensyn til ministeransvaret.
7.2.9. Beskatning
En række offentlige fonde er ikke underkastet indkomstbeskatning. Som led i
en fondspolitik kan det overvejes at formulere klarere retningslinier for, hvilke
”fonde med offentlige interesser” der skal henholdsvis beskattes og undtages
fra beskatning.
45

8. Eksempler på typer af fonde med offentlige interesser
I det følgende gennemgås eksempler på typer af fonde med offentlige interesser,
jf. kapitel 9 til 12.
I eksemplerne indgår kun fonde med statslige interesser, hvorimod fonde
med alene (amts)kommunalt engagement ikke er beskrevet.
En kortlægning af de eksisterende fonde vanskeliggøres af, at fondene i nogle
tilfælde ikke har været set som en del af den offentlige interessesfære.
Endvidere er der en række fonde, som i øvrigt ikke er relevante i forhold til
en fondspolitik, og som derfor ikke er medtaget som eksempler i det følgende.
Det kan gælde ”fonde”, der varetager specifikke nationale opgaver og i
øvrigt allerede er gennemregulerede, f.eks. Nationalbanken.
Eksemplerne viser, at der er forskelle på konstruktionen af ”fonde med offentlige
interesser”. Endvidere viser eksemplerne, at der kan henligge betydelige
formuer i fondene, hvilket bidrager til at gøre fondene interessante i en
statsfinansiel og samfundsøkonomisk sammenhæng.
8.1. Opbygning og grundlag
Nedenfor sammenlignes eksemplerne i kapitel 9 til 12, hvad angår deres retlige
grundlag, politisk indflydelse samt tilsyn.
Det offentliges engagement og interesser i de pågældende retssubjekter varierer,
hvilket kan afspejle sig i opbygningen og grundlaget for den pågældende
”fond”. Derfor kan forskelle i opbygning og grundlag mellem eksemplerne i
mange tilfælde være velbegrundede.
Retligt grundlag
Der er forsøgt en foreløbig kategorisering af det retlige grundlag for ”fonde
med offentlige interesser” i figur 8.1.
Det kan give anledning til tvivl, om et givent retssubjekt er en fond på privatretligt
grundlag eller et særligt forvaltningssubjekt. Med rapporten tages der
47

initiativ til de første indledende overvejelser, men der er ikke tale om en udtømmende
eller endelig kategorisering, som i givet fald vil bygge på en – i
reglen relativt omfattende – undersøgelse af den enkelte fond i relation til det
konkrete retsområde.
48
Figur 8.1. Eksempler på det retlige grundlag for ”fonde med
offentlige interesser”.
• GTS-institutter mv.
• De almene boligorganisationer
• Finansieringsfonden af 1963
• Afdeling 84 af Finansieringsfonden
• Mejerirationaliseringsfonden
• Arbejdsfonden til fremme af Dansk
Oksekødsproduktion
• Landbrugets finansieringsfond
• Landbrugets faglige fond
• Øvrige finansielle fonde på
landbrugsområdet
• Selvejende undervisningsinstitutioner på
Undervisningsministeriets område,
herunder erhvervsskoler
”Fonde med offentlige interesser”
Fonde på privatretligt grundlag Særlige forvaltningssubjekter
• Københavns Havn
• Vækstfonden
• Danmarks Grundforskningsfond
• Forskningscentret ved Hørsholm
• Bornholms Erhvervsfond
• Landsbyggefonden
• Grundejernes Investeringsfond
• Byggeskadefonden og
Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse
• Promille- og produktionsafgiftsfondene
Hvem der bestemmer, om en ”fond med offentlige interesser” skal nedlægges,
hænger i øvrigt snævert sammen med det retlige grundlag.
For de særlige forvaltningssubjekter bestemmes nedlæggelse af lovgivningsmagten.
For fonde på privatretlig grundlag vil det være bestyrelsen inden for de vedtægtsmæssige
rammer, som kan beslutte nedlæggelse med samtykke fra tilsynsmyndigheden.
Privatretlige fonde vil også kunne nedlægges ved lov,
men dette vil kunne rejse ekspropriationsretlige spørgsmål, jf. afsnit 6.3 om
grundlovens § 73.
Der er også eksempler på fonde, hvor vedtægten ikke indeholder bestemmelser
om nedlæggelse, herunder anvendelse af fondens formue i forbindelse
med ophør. I så fald er det formodningen, at fondsbestyrelsen kan beslutte
nedlæggelse med den majoritet, der kræves til vedtægtsændringer, samt at
nettoformuen skal anvendes til lignende formål.

For de særlige forvaltningssubjekter er det mindre afgørende, om det fremgår
af lovgrundlaget eller vedtægten, hvad der skal ske. Lovgivningsmagten vil i
mange tilfælde kunne ændre på det eksisterende grundlag og hermed på formuens
anvendelse.
For de privatretlige fonde skal midlerne i reglen gå til specifikke formål.
Indflydelse
På nogle ”fonde med offentlige interesser” er der meget lav politisk indflydelse,
medens den omvendt er høj i andre tilfælde.
Politisk indflydelse på en ”fond med offentlige interesser” kan for eksempel
foreligge i kraft af adgang til udpegning af bestyrelse samt regler for godkendelse
af vedtægter.
Det øger den politiske indflydelse, hvis udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne
sker på ministerniveau.
Ligeledes øger det også den politiske indflydelse, hvis det er et krav, at ministeren
skal godkende fondsvedtægterne. Også på dette punkt er der en stor
variation mellem de enkelte ”fonde med offentlige interesser”.
49

Tabel 8.1. Offentlig indflydelse.
50
Offentlig udpegning
af bestyrelse
Offentlig godkendelse
af vedtægtsændringer
Fonde på erhvervsområdet o.lign.
Københavns Havn ............................................ Hovedsageligt Ja
Danmarks Grundforskningsfond....................... Delvist Ja
Forskningscentret ved Hørsholm...................... Ja Ja
Vækstfonden..................................................... Ja Ja
Bornholms Erhvervsfond.................................. Delvist Ja
GTS-institutterne .............................................. Nej Ja
Boligområdet
De almene boligorganisationer ......................... Ikke statslige, men evt.
kommunale
/amtskommunale repræ-
Landsbyggefonden ...........................................
sentanter
Nej Ja
Byggeskadefonden ........................................... Delvist Ja
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.... Ja, men efter indstilling
fra organisationerne
Ja
Grundejernes Investeringsfond.........................
Fonde på landbrugsområdet mv.
Nej Ja
Promilleafgiftsfonde ......................................... Ja, men efter indstilling
fra organisationerne
Ja
Produktionsafgiftsfonde.................................... Ja, men efter indstilling
fra organisationerne
Ja
Landbrugets finansielle fonde...........................
Øvrige fonde mv.
Nej Ja
Erhvervsskolerne .............................................. (Amts) Kommunale repræsentanter
Ja
Tilsyn
De fleste ”fonde med offentlige interesser” er reguleret ved særlovgivning og
omfattes derfor ikke af de gældende fondslove og dermed heller ikke af det
tilsyn med de almennyttige og erhvervsdrivende fonde, som ligger i henholdsvis
Civilretsdirektoratet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I stedet ligger tilsynet i dag spredt ud på mange forskellige ministerier. Det er
i reglen de ministerier, der har ansvaret på de pågældende ressortområder,
som også har tilsynsforpligtelsen. Indholdet i tilsynsforpligtelsen varierer afhængigt
af bestemmelserne i den særlovgivning, som regulerer den pågældende
”fond med offentlige interesser”.
Nej

Tabel 8.2. Tilsyn.
Tilsynsforpligtelse
Fonde på erhvervsområdet o.lign.
Københavns Havn ..................................................................... Trafik- og miljøministeriet
Danmarks Grundforskningsfond................................................ Forskningsministeriet
Forskningscentret ved Hørsholm............................................... Forskningsministeriet
Vækstfonden.............................................................................. Erhvervsfremmestyrelsen
Bornholms Erhvervsfond........................................................... Erhvervsfremmestyrelsen
GTS-institutterne .......................................................................
Boligområdet
Erhvervsfremmestyrelsen
De almene boligorganisationer .................................................. Kommunalbestyrelsen og
Bolig- og Byministeriet
Landsbyggefonden .................................................................... Bolig- og Byministeriet
Byggeskadefonden .................................................................... Bolig- og Byministeriet
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse............................. Bolig- og Byministeriet
Grundejernes Investeringsfond..................................................
Fonde på landbrugsområdet mv.
Bolig- og Byministeriet
Promilleafgiftsfonde .................................................................. Fødevareministeriet
Produktionsafgiftsfonde............................................................. Fødevareministeriet
Landbrugets finansielle fonde....................................................
Øvrige fonde mv.
Fødevareministeriet
Erhvervsskolerne ....................................................................... Undervisningsministeriet
8.2. Egenkapital
Opgørelsen over egenkapitalen er hovedsageligt baseret på de bogførte værdier
og hermed ikke værdien i handel og vandel, jf. tabel 8.3. For en række
eksempler skønnes formuen i handel og vandel at være væsentligt større end
den bogførte værdi, jf. Københavns Havn samt Forskningscentret i Hørsholm.
51

Tabel 8.3. Eksempler på ”fonde med offentlige interesser” (1996).
Mill.kr. Egenkapital
Erhvervsområdet
Københavns Havn ..................................................................... 954
Forskningscentret ved Hørsholm............................................... 58
Vækstfonden.............................................................................. 2.621
Danmarks Grundforskningsfond................................................ 2.663
Bornholms Erhvervsfond........................................................... 79
GTS-institutterne ....................................................................... 421
Boligområdet
De almene boligorganisationer 1) ................................................ 1.700 [22.000]
Landsbyggefonden .................................................................... 1.040
Grundejernes Investeringsfond.................................................. 1.621
Byggeskadefonden .................................................................... 378
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse............................. -2
Landbrugsområdet
Promilleafgiftsfonde 2) ................................................................ 1
Produktionsafgiftsfonde 2) .......................................................... 44
Landbrugets finansielle fonde.................................................... 864
Øvrige fonde mv.
Erhvervsskolerne ....................................................................... 3.487
Det Kommunale Momsfond ...................................................... 307
1) På baggrund af en undersøgelse i 1989 blev egenkapitalen eksklusiv friværdien opgjort
til 1,7 mia.kr. Den samlede egenkapital inklusiv friværdi blev som et meget foreløbigt
skøn opgjort til 20-30 mia.kr. I parentesen er minimumsskønnet angivet.
2) Der er ikke tale om egenkapital, men overførsel til næste budgetår.
Anm. Tabellens tal er afrundede.
52

9. Eksempler på erhvervsfonde
Traditionelt set har der altid været mange fonde på erhvervsområdet, jf. tabel
9.1.
Tabel 9.1. Eksempler på erhvervsfonde (ekskl. landbrug) (1996).
Kr. Egenkapital
Københavns Havn ........................................................................... 954.306.000
Forskningscentret ved Hørsholm..................................................... 57.581.020
Vækstfonden.................................................................................... 2.621.201.359
Danmarks Grundforskningsfond...................................................... 2.663.367.728
Bornholms Erhvervsfond................................................................. 78.496.410
GTS-institutter................................................................................. 420.658.000
Kilde: Diverse regnskaber.
9.1. Københavns Havn
Københavns Havn har ifølge gældende lovgivning det dobbelte formål at drive
havnevirksomhed i København og tilrettelægge og gennemføre omdannelsen
af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål.
Retlig status
Københavns Havn må antages at være et selvstændigt forvaltningssubjekt.
Justitsministeriet har i et notat af 22. februar 1989 om Københavns Havns
retlige stilling bl.a. udtalt:
”Københavns Havns status som et særligt forvaltningssubjekt (er ikke) til
hinder for, at lovgivningsmagten ved lov ophæver havnens stilling som særlig
forvaltningsmyndighed og henlægger administrationen af havnen som led
i den almindelige statsforvaltning. Formuen kan i den forbindelse inddrages i
statskassen med respekt af de rettigheder, der tilkommer de ansatte, lejerne af
havnearealerne og havnens brugere i det omfang, brugernes ret er særligt beskyttet.
Lovgivningsmagten kan også med respekt af de nævnte rettigheder ved lov
omorganisere havnens struktur, således at den gældende havneadministration
bevares som en særlig forvaltningsenhed, men på den måde at dens kompe-
53

tence begrænses til forvaltning af nogle nærmere angivne arealer, hvor den
egentlige havnedrift fortsættes. De resterende arealer, som ikke længere er
nødvendige for en effektiv drift af havnen, kan herefter ved loven overdrages
til et statsligt udviklingsselskab, som med fornøden bevillingsmæssig hjemmel
kan udvikle og afhænde arealerne til fordel for statskassen.”
Folketinget vedtog i 1992 lov nr. 504 af 24. juni 1992 om Københavns Havn.
Københavns Havn anlagde efterfølgende sag mod Trafikministeriet bl.a. med
påstand om, at loven var et ekspropriativt indgreb.
Om dette spørgsmål udtalte Østre Landsret i sin dom af 12. januar 1993 følgende:
”Københavns Havns administration og drift er stedse blevet reguleret af
statsmagten.
Ifølge lov nr. 504 af 24. juni 1992 kan havnedriften fortsætte som hidtil. Der
er ved loven navnlig fastsat nye regler om bestyrelsens sammensætning. Herudover
er det – hovedsagelig i overensstemmelse med havnens hidtil tilkendegivne
målsætning – i formålsbestemmelserne udtrykkeligt anført, at der
skal tages planlægningsmæssige hensyn ved udnyttelsen af ledige arealer.
Den indtræden i rettigheder og forpligtelser, der er anført i lovens § 2, stk. 1,
findes på denne baggrund alene at være udtryk for en navneændring.
Da lov nr. 504 af 24. juni 1992 om Københavns Havn således ikke hjemler
ekspropriative indgreb, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.”
Fondens økonomi
Nøgletal for Københavns Havn er vist i tabel 9.2. Indtægterne kommer dels
fra havneaktiviteterne, dels fra udlejning og salg af ejendomme som følge af
havnens betydelige besiddelser.
Tabel 9.2. Nøgletal for Københavns Havn (1996).
Mill.kr.
Indtægter, i alt.............................................................................................. 380,1
Heraf
Indtægter, havneaktivitetet.......................................................................... 273,1
Lejeindtægter.............................................................................................. 95,6
Avance ved salg af ejendomme .................................................................. 75,3
Udgifter, i alt................................................................................................ 289,4
Årets resultat................................................................................................ 111,8
Egenkapitalen .............................................................................................. 954.306
54

Økonomisk set har der gennem de senere år været tendens til overskud i
ejendomsvirksomheden og et faldende overskud i havneaktiviteterne.
Egenkapitalen på 0,9 mia.kr. er muligvis undervurderet, da ejendommene er
optaget til den bogførte værdi og ikke ejendomsvurderingen. Kun en andel af
Københavns Havns besiddelser er matrikuleret, og derfor er det kun en andel
af ejendomsbesiddelserne, som er offentligt vurderet.
Særlige forhold
Som ovenfor nævnt har Københavns Havn til formål at drive havnevirksomhed
og byomdannelse. Havnevirksomheden skal drives således, at konkurrencen
i forhold til ind- og udenlandske havne bevares og styrkes dels gennem
takstpolitikken, dels gennem midler til investering.
Byomdannelsen skal drives således, at den bidrager til den løbende virkeliggørelse
af Københavns kommuneplan. Det bør tilstræbes, at planerne for udnyttelsen
af de aflagte havnearealer koordineres med planerne for udnyttelsen
af statens arealer på Holmen og på Ny Tøjhusgrunden.
Placeringen af den store formue i form af ejendomme i havnen må siges i vid
udstrækning at være historisk motiveret. Andre danske havne råder over væsentligt
mindre arealressourcer.
Københavns Havns aktiviteter skal samlet drives på et forretningsmæssigt
grundlag.
9.2. Forskningscentret ved Hørsholm
Historik
Forskningscentret ved Hørsholm blev oprettet i 1962 af Danmarks tekniskvidenskabelige
forskningsråd med det formål at være hjemsted for private og
offentlige forskningsinstitutter.
Centret blev ved lov nr. 99 af 17. marts 1971 omdannet til en selvejende institution,
som skulle drive sin virksomhed på de arealer, som staten stillede til
rådighed for centret.
Ved lov nr. 84 af 8. marts 1978 blev fondens målsætninger præciseret til at
understøtte den samfundsgavnlige virkning af forskningen gennem udlejning
af arealer og bygninger til offentlige og private institutter, organisationer og
virksomheder til forskning og udvikling eller formidling heraf og i forbindelse
med en begrænset produktion.
55

Samtidig blev de grundarealer, som staten havde stillet til rådighed for fonden,
overdraget (herfra dog undtaget de bygninger og anlæg, der drives af
staten eller en statslig institution).
I den forbindelse fik fonden i 1979 et rente- og afdragsfrit lån fra staten på ca.
52 mill.kr., svarende til anskaffelsesværdien af grundarealer og bygninger.
Der blev ved samme lejlighed etableret fuld hjemfaldsret til staten ved nedlæggelse
af fonden.
Fonden kom således til at råde over et grundareal på knap 1 mill.m 2 til en anskaffelsesværdi
på ca. 5 mill.kr. og bygninger til en anskaffelsesværdi af ca.
47 mill.kr. i 1979.
Fondsstrukturen
Fonden ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, som beskikkes af forskningsministeren.
Den daglige ledelse varetages af en direktør. De årlige personaleudgifter
er på ca. 2,2 mill.kr. og der var i 1997 gennemsnitligt 5 ansatte.
Retlig status
Fonden har status som et særligt forvaltningssubjekt.
Fondens økonomi
Fonden har i henhold til årsregnskabet for 1997 en egenkapital på ca. 59
mill.kr.
Der synes imidlertid at være tale om en betydelig undervurdering af fondens
reelle kapital.
Grundarealerne er i regnskabet optaget til anskaffelsesværdien på 5,5 mill.kr.
Det samme værdiansættelsesprincip er anvendt for så vidt angår de bygninger
og anlæg, som blev overdraget fra staten.
Fonden råder over en byggeret på i alt 240.000 m 2 . Heraf er kun ca. 40.000
m 2 udnyttet i henhold til BBR-registret. Det svarer til en udnyttelsesgrad på
ca. 17 pct. siden 1962.
Told & Skat vurderer, at byggeretten har en værdi på ca. 1000 kr./m 2 . Den
uudnyttede byggeret repræsenterer således i sig selv en værdi på ca. 200
mill.kr. Samtidig forventes det, at den offentlige vurdering på bygninger og
arealer med den nuværende bebyggelsesgrad vil blive på ca. 300 mill.kr.
56

Perspektiver
Forskningscenteret indgår i det nyetablerede forskningsmiljø ”Universitets
Innovation”. Et vigtigt hensyn er at sikre, at højteknologiske iværksættere også
fremover kan tilbydes lokaler og fysiske faciliteter mv.
Den hidtidige udnyttelse af de arealer, som er stillet til rådighed for fonden,
antyder, at fonden på nuværende tidspunkt råder over en overkapacitet.
Lokaliseringen af dele af Chr. Hansens Industrier på området synes umiddelbart
at understøtte Forskningscentrets formål. Til gengæld tyder andre af
centrets udlejninger af arealer og bygninger (bl.a. lokaliseringen af DONG)
på, at centret over en periode primært har fungeret som et almindeligt ejendomsselskab.
Ved alle senere etableringer af forskningsmiljøer med offentligt/privat samspil
har man i øvrigt også anvendt alternative modeller.
Der synes således at være baggrund for overvejelser om aktivering af fonden
samtidig med, at hensynet til de højteknologiske iværksættere fortsat sikres
varetaget.
9.3. VækstFonden
VækstFonden er oprettet ved lov nr. 937 af 27. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond.
Der er senere foretaget ændringer af loven.
VækstFondens formål er at styrke erhvervslivets udviklingspotentiale.
Siden fondens oprettelse har fonden kunnet yde medfinansiering af udviklingsprojekter
inden for internationalisering og forskning og udvikling. Ved
lovændringen i 1995 fik fonden endvidere mulighed for at yde medfinansiering
til kompetenceudviklingsprojekter og garantier for investeringer i større
kapacitetsudvidelser i mindre virksomheder.
Retlig status
VækstFonden kan ophæves ved lov, jf. lovens §11. Ved en evt. ophævelse
overtager statskassen fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder
og forpligtigelser. Retligt set har fonden status som et særligt forvaltningssubjekt.
Fondens aktivitetsniveau
Ved VækstFondens oprettelse indskød staten en grundkapital på 2 mia.kr.
Fondens medfinansiering af udviklingsprojekter ydes hovedsageligt i form af
57

lån på markedsvilkår. Støtten fra VækstFonden består i, at fonden yder risikoafdækning.
Det fremgår af loven, at den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt
til medfinansiering, placeres i værdipapirer m.v. til højst mulig forrentning
kombineret med en betryggende sikkerhed. Det fremgår endvidere af
loven, at fonden i forvaltningen af indskudskapitalen skal sigte mod, at indskudskapitalen
som minimum bevares intakt. En del af indskudskapitalen kan
anvendes aktivt i medfinansieringen.
Tabel 9.3. Nøgletallene for VækstFonden (ultimo 1997).
Mia.kr.
Indskudskapital............................................................................................ 2,0
Egenkapital ................................................................................................ 2,6
Samlet tilsagn i 1997 ................................................................................... 1,6
Overskud i 1997........................................................................................... 0,09
Fondens aktivitetsniveau påvirkes af det generelle renteniveau, hensættelser
til tab og opretholdelse af fondens indskudskapital på sigt.
Ved fastlæggelse af prognoserne for størrelsen af de mulige årlige udlån har
fondens bestyrelse haft som forudsætning, at aktivitetsniveauet ikke udviser
voldsomt store udsving fra år til år.
Tabel 9.4. Udviklingen i fondens tilsagnsgivning.
Mill.kr. 1993 1994 1995 1996 1997
Tilsagn ................................................. 332 293 327 361 259
Ud fra de forudsætninger, der er nævnt ovenfor, havde fonden i 1997 budgetteret
med, at der kunne gives tilsagn på 259 mill.kr.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at fonden oplever en stigende efterspørgsel
efter lån fra højteknologiske og forskningsintensive virksomheder,
som ellers ikke ville have igangsat udviklingsprojekterne. Det drejer sig ikke
mindst om projekter inden for bioteknologi.
VækstFondens administration
VækstFonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af erhvervsministeren. Det
fremgår af loven, at bestyrelsen for fonden etablerer et selvstændigt sekretariat
til administration.
Når en virksomhed udnytter et tilsagn fra VækstFonden om lån, foretager
fonden løbende en faglig og finansiel opfølgning på lånet. Det er Erhvervsministeriets
vurdering, at der er en tæt sammenhæng mellem den faglige og
58

finansielle opfølgning, hvor der f.eks. er mulighed for at foretage justeringer
eller afslutninger af projekter for herved at begrænse fondens udgifter.
9.4. Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Grundforskningsfond blev oprettet ved lov nr. 409 af 6. juni 1991.
Fondens grundkapital udgør 2 mia.kr., som hidrører fra statens salg af Statsanstalten
for Livsforsikring. Formålet med oprettelsen af fonden var at styrke
enestående dansk forskning på internationalt niveau.
Fonden har i perioden 1993-98 med et budget på over 800 mill.kr. finansieret
i alt 23 forskningscentre, der spænder vidt fra Center for Atomfysik til Søren
Kierkegaard Forskningscentret. Fonden gennemførte i 1997 en evaluering af
de 23 centre. Evalueringen, der blev gennemført af udenlandske eksperter,
gav de fleste af centrene meget flotte karakterer. I foråret 1998 har fonden på
baggrund af evalueringen besluttet at videreføre 16 af centrene for en ny 5årig
periode med et samlet budget på ca. 700 mill.kr.
Desuden har fonden i 1996 oprettet 2 forskerskoler med en bevilling i perioden
1998-2001 på 13,5 mill.kr. I 1997 har fonden oprettet 9 nye centre, der
over de næste 5 år vil få i alt ca. 300 mill.kr.
Det var tidligere i loven fastsat, at fonden alene kunne anvende årets afkast til
uddelinger efter sikring af realværdien af den ovennævnte grundkapital. Under
disse betingelser kunne fonden årligt uddele ca. 200 mill.kr. målt i faste
priser. Det faldende renteniveau har imidlertid betydet, at fonden i de kommende
år reelt kun vil få mulighed for at uddele ca. 50 mill.kr. målt i faste
priser.
Med en lovændring i 1997 blev der skabt mulighed for at bruge af grundkapitalen,
i det omfang det er nødvendigt for at sikre årlige uddelinger i størrelsesordenen
200 mill.kr. årligt målt i faste priser.
Ændringsloven indeholder en revisionsbestemmelse, sådan at Folketinget på
ny skal tage stilling til fondens fremtid i folketingsåret 2002-03.
Fondsstrukturen
Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 8 medlemmer, der
beskikkes af forskningsministeren efter indstilling fra en række kollegiale
forskningssagkyndige organer. Bestyrelsen tilrettelægger selv sin administration.
I 1997 var der ansat 7 medarbejdere i administrationen.
59

Efter lovændringen skal den daglige ledelse af fonden og administrationen
henlægges til en selvstændig direktørfunktion. Arbejdsdelingen mellem bestyrelse
og direktør vil blive fastlagt i den nye fundats for fonden.
Fonden står under tilsyn af forskningsministeren, men fonden er i øvrigt uafhængig,
og ministeren har ikke instruktionsbeføjelse over for fonden.
Retlig status
Fonden har status som et særligt forvaltningssubjekt.
Fondens økonomi
Fonden har iflg. årsregnskabet for 1997 en egenkapital på 2,677 mia.kr.,
hvoraf 479 mill.kr. var frikapital, der kan anvendes til uddeling. Kapitalafkastet
var i alt på 222 mill.kr.
I det omfang det er nødvendigt for at kunne uddele op til 200 mill.kr. årligt
målt i faste priser, har fonden mulighed for at bruge af grundkapitalen. Denne
mulighed gælder efter loven indtil 1. juli 2006, hvor mindst halvdelen af fondens
oprindelige grundkapital målt i faste priser skal være tilstede. Ved beregningen
af de 200 mill.kr. årligt målt i faste priser indgår ikke frikapitalen.
Fonden må forventes at anvende en betragtelig del af grundkapitalen frem til
1. juli 2006, hvor Folketinget vil have taget stilling til fondens fremtid, jf.
ovennævnte revisionsbestemmelse.
En uafhængig analyse af fondens formueforvaltning har konkluderet, at fonden
har ført en fornuftig investeringsstrategi med gode afkast til følge. På
baggrund af analysen skal fondens bestyrelse nu komme med indstilling til
forskningsministeren om de fremtidige regler for kapitalens placering mv.
Perspektiver
Der er som nævnt for nylig gennemført en revision af lovgivningen. Som led
heri indgik et forslag om en tættere tilknytning mellem fond og ressortministerium,
men det blev ikke gennemført, da regeringen ikke kunne opnå politisk
flertal herfor. Det er fortsat regeringens opfattelse, at en tættere tilknytning
vil kunne styrke forskningspolitikken.
9.5. GTS-institutter mv.
Der findes i dag 14 Godkendte Teknologiske Service-institutter (GTS), som
servicerer virksomheder og samfundet i øvrigt med viden, rådgivning og
forskning/udvikling inden for en lang række teknologiske områder.
60

Hvert enkelt institut er en selvejende institution med egen bestyrelse. Institutterne
er overvejende etableret på privat initiativ af f.eks. virksomheder, brancheorganisationer,
ATV m.fl. De første institutter blev etableret allerede i begyndelsen
af dette århundrede.
GTS-institutterne har status som privatretlige fonde. Det er alene bestyrelsen,
som kan træffe beslutning om en eventuel nedlæggelse eller anden form for
ændring af institutternes status.
De offentlige opgaver i relation til institutterne varetages af Rådet for Teknologisk
Service, som er etableret i medfør af lov om Teknologisk Service
(1996). Rådet indstiller institutterne til erhvervsministerens godkendelse, tildeler
offentlige kontraktmidler og varetager tilsynet med GTS-institutterne jf.
figur 9.1.
Figur 9.1. Samspil mellem Rådet for Teknologisk Service og
GTS-institutterne.
Institutrådet
Brancheforening for GTS-institutterne, som
• varetager fælles interesser overfor politikere,
administratorer og organisationer,
• tjener som forum for erfaringsudveksling.
GTS-institutternes direktører samt repræsentanter udpeget
af bestyrelserne indgår i repræsentantskabet, som udpeger
Institutrådets bestyrelse.
Rådet for Teknologisk Service
Nedsat af erhvervsministeren til at:
• planlægge og koordinere den
samfundsmæssige indsats til fremme af
teknologisk service
• indstille selvejende, almennyttige
institutioner til erhvervsministerens
godkendelse som GTS-institutter
• fordele offentlige tilskudsmidler til
institutterne i form af medfinansiering af
aftalte, afgrænsede aktiviteter
• føre tilsyn med anvendelsen af midlerne
• fastsætte nærmere retningslinjer for
institutternes udarbejdelse af strategi- og
handlingsplaner.
For at blive godkendt som GTS-institut skal de enkelte institutter inden for
området teknologisk service generelt arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk
og fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af
erhvervsministeren.
Godkendelsen sker i øvrigt for tre år på baggrund af en samlet vurdering af
institutternes strategi- og handlingsplaner for institutternes samlede virksomhed.
61

Tildelingen af de offentlige kontraktmidler (tidligere basismidler) sker derimod
på baggrund af treårige resultatkontrakter mellem RTS og det enkelte
institut. Kontrakten beskriver nøje mål og rammer (milepæle, mandetimer,
resultatmål mv.) for de konkrete, afgrænsede aktiviteter, der medfinansieres
af de offentlige midler.
Aktiviteterne kan f.eks. vedrøre medfinansiering af kompetence-opbygning,
udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm- og standardiseringsarbejde
og generelle formidlingsaktiviteter mv. De offentlige kontraktmidler udgør i
gennemsnit ca. 16 pct. af institutternes samlede indtægter jf. tabel 9.5.
Tabel 9.5. GTS-institutter mv. (1996).
62
Statsstøtte
Projekt-
indtægter
Klientindtægter
Statsstøtte i
pct. af indtægter
Årets
resultat
Egen-
kapital
Soliditetsgrad
Mill.kr. Mill.kr. Mill.kr. Pct. Mill.kr. Pct.
Dansk Design Center . 9,9 0,1 1,0 90 0,3 3,0 23
Dansk Standard..........
DMI-skibsteknisk in-
34,2 8,4 39,3 42 1,0 20,5 44
stitut ........................... 4,1 8,2 35,3 9 1,2 18,6 18
DELTA ......................
Dansk Teknologisk
20,0 14,0 80,0 18 8,1 31,6 42
Institut........................
Dansk Brandteknisk
101,9 130,2 291,9 19 17,8 96,1 18
Institut........................ 5,2 0,2 37,0 12 2,5 24,7 49
Dk-TEKNIK ..............
Vandkvalitetsinstitut-
4,1 5,7 60,4 6 3,4 8,7 21
tet ............................... 4,9 16,3 66,6 6 3,1 14,7 28
DIFTA .......................
Dansk Fundamental
3,1 8,3 7,2 17 -3,4 2,7 29
Metrologi ...................
Bioteknologisk Insti-
6,4 0,3 0,7 85 2,8 11,4 68
tut...............................
Dansk Toksikologi
11,0 18,2 34,1 17 -1,1 11,3 28
Center ........................ 2,6 2,5 10,3 17 0,3 5,0 52
FORCE Instituttet ......
Dansk Hydraulisk In-
21,4 16,2 261,6 7 12,7 124,6 51
stitut ........................... 9,9 9,7 98,7 8 4,6 47,7 46
I alt ........................... 228,7 238,3 1.024,1 16 53,3 420,6 -
Kilde: Regnskab 1996. Erhvervsministeriet. Dansk Design Center udtrådte med virkning fra
1997 af GTS-nettet og samtidig blev Institut for Designrådgivning etableret som et nyt
GTS-institut.
GTS-institutterne fungerer i øvrigt på kommercielle vilkår. Derfor har de fleste,
som det fremgår, meget store kundeindtægter. De fleste af institutterne
har en rimelig egenkapital og soliditetsgraden er ligeledes pæn.

Perspektiver
GTS-institutterne har gennemløbet en voldsom udvikling de seneste 10 år.
De enkelte institutter har i stigende grad omstillet sig til markedsorientering
bl.a. som følge af en lavere offentlig finansiering. Samtidig har overvejelser
om sammenlægning af institutter været en naturlig del af en dynamisk udvikling
og politik for GTS-nettet. Indtil 1990 var der 36 institutter. I dag er der
14 institutter.
Samtidig er den offentlige indsats over for institutterne blevet lagt i fastere
rammer i form af et sæt af retningslinier for samspillet. Der er indført faglige,
internationale evalueringer af de enkelte institutter. Herudover er der etableret
procedurer for tildelingen af midler baseret på resultatkontrakter. Det betyder,
at de offentlige midler som nævnt alene gives til specifikke indsatsområder.
Rådet for Teknologisk Service har netop udarbejdet en strategi for den kommende
treårsperiode. Strategien er godkendt af erhvervsministeren.
I strategien ønsker Rådet bl.a. at tage fat på spørgsmålet om den faglige og
økonomiske hensigtsmæssighed i yderligere sammenlægninger af institutter.
Endvidere tages der fat på spørgsmålet om GTS-institutternes muligheder for
at indgå partnerskab med privat rådgivning på kommerciel basis. Flere af institutterne
deltager bl.a. i de aktieselskaber, der er godkendt som innovationsmiljøer.
9.6. Bornholms Erhvervsfond
Formål
Fondens formål er at yde støtte i form af lån, garantier for lån eller eventuelt
tegning af aktier eller andelskapital til nye eller bestående erhvervsvirksomheder
på Bornholm. Indsatsen har til formål at styrke den erhvervsmæssige
og befolkningsmæssige udvikling på øen.
Økonomisk baggrund
Bornholms Erhvervsfond blev oprettet ved aktstykke nr. 155 af 17. december
1971. Staten indskød 8 mill.kr. i fonden, mens bornholmske pengeinstitutter
stillede 2 mill.kr. til rådighed.
Ved aktstykke nr. 365 af 15. juni 1993 blev det besluttet at udvide grundkapitalen
med 50 mill.kr., hvoraf de 40 mill.kr. blev indskudt af staten og 10
mill.kr. af pengeinstitutter. Det fremgår af aktstykket, at erhvervsministeren
yder garanti for pengeinstitutternes kapitalindskud. I tilfælde af tab ved fondens
virksomhed hæfter først de oprindeligt indskudte midler.
63

I tabel 9.6 er angivet nøgletal for Bornholms Erhvervsfond.
Tabel 9.6 Nøgletal for Bornholms Erhvervsfond (1996).
Mill.kr.
Indskudskapital............................................................................................ 60,0
Heraf
- Statens indskud.......................................................................................... 48,0
- Pengeinstitutternes indskud....................................................................... 12,0
- Egenkapitalen............................................................................................ 78,5
- Overskud ................................................................................................... 1,8
Udlån, heraf:
- Tilgodehavende udlån ............................................................................... 40,8
- Bevilgede ikke-udbetalte udlån ................................................................ 12,8
Obligationsbeholdning................................................................................. 31,2
Indestående kontanter .................................................................................. 14,4
Økonomiske aspekter ved en ophævelse af fonden
Det fremgår af fondens vedtægter, at fondens ophævelse forudsætter forhandling
mellem staten, de indskydende pengeinstitutter i fællesskab og fondens
bestyrelse, idet hver af parterne kan tage initiativet til en sådan forhandling.
Ophævelse kan dog tidligst ske efter udløbet af regnskabsåret 1998 og kun
efter en passende afviklingsfrist.
Pengeinstitutternes seneste indskud (10 mill.kr.) tilbagebetales efter udløbet
af fondens regnskabsår 2000.
Statens samlede indskud samt pengeinstitutternes oprindelige indskud (2
mill.kr.) indestår i fonden til dennes ophør.
Såfremt fondens nettokapital efter førstnævnte tilbagebetaling til pengeinstitutterne
overstiger 50 mill.kr., kan staten eller de indskydende pengeinstitutter
dog i fællesskab forlange, at det overskydende beløb fordeles blandt indskyderne
i forhold til disses indskud. Krav om sådan tilbagebetaling kan først
rejses efter udløbet af regnskabsåret 2000 og derefter ved udløbet af hvert 3.
driftsår. Det kan forsigtigt anslås, at statens provenu i dette tilfælde vil andrage
ca. 18-19 mill.kr.
Ved en total opløsning af fonden kan det forsigtigt anslås, at statens provenu
vil andrage ca. 60-65 mill.kr. forudsat en egenkapital på ca. 80 mill.kr.
Perspektiver
Fonden er en midlertidig og ikke en varig foranstaltning. Spørgsmålet om
fondens fremtid skal ses i sammenhæng med udviklingen på Bornholm.
64

10. Eksempler på fonde på boligområdet
Boligområdet er karakteriseret ved et forholdsvis stort antal fonde eller
fondslignende konstruktioner. I figur 10.1 er de væsentligste angivet.
Figur 10.1. Fonde på boligområdet.
Fonde vedr. privat udlejningsbyggeri Fonde vedr. almene boliger
• Grundejernes Investeringsfond
• Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
• De almene boligorganisationer
• Landsbyggefonden
• Byggeskadefonden
• Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
De almene boligorganisationer (der svarer til de tidligere almennyttige boligselskaber)
har en fondslignende konstruktion.
Landsbyggefonden (tidligere Boligselskabernes Landsbyggefond) er en
landsdækkende fond for det almene byggeri.
Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse er
to landsdækkende fonde med karakter som forsikringsselskaber, idet fondene
på grundlag af bidrag fra bygherren yder støtte til udbedring af byggeskader i
henholdsvis det støttede byggeri og i byggeri efter byfornyelsesloven.
Grundejernes Investeringsfond forvalter som hovedformål henlagte midler
fra private udlejningsejendomme.
De omtalte fonde og boligorganisationer er alle undtaget fra fondslovgivningen.
I tabel 10.1 er angivet nøgletal for fonde på boligområdet.
65

Tabel 10.1. Nøgletal for fonde på boligområdet (1996).
Mill.kr. Egenkapital
De almene boligorganisationer 1) ............................................... 1.700 [22.000]
Landsbyggefonden .................................................................... 1.040
Grundejernes Investeringsfond.................................................. 1.621
Byggeskadefonden .................................................................... 378
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse............................. -2
1) På baggrund af en undersøgelse i 1989 blev egenkapitalen eksklusiv friværdien opgjort
til 1,7 mia.kr. Den samlede egenkapital inklusiv friværdier blev som et meget foreløbigt
skøn opgjort til 20-30 mia.kr. I parentesen er minimumsskønnet angivet.
Kilde: Regnskaber.
10.1. De almene boligorganisationer
Struktur
Der er i alt godt 700 almene boligorganisationer, der igen består af godt
7.000 boligafdelinger med i alt ca. 480.000 almene boliger. Den enkelte boligorganisation
kan være organiseret som en selvejende organisation, en andelsboligorganisation
eller en garantiorganisation.
En boligorganisation har en øverste myndighed – repræsentantskab eller generalforsamling
- der har den overordnede beslutningskompetence i boligorganisationen.
Herudover er der en bestyrelse, som varetager den overordnede
ledelse og har det juridiske og økonomiske ansvar for boligorganisationens
og afdelingernes dispositioner, jf. figur 10.2. Selve boligorganisationen er
imidlertid principielt kun ejer af en eventuel administrationsejendom, mens
alle boligerne formelt ejes af en eller flere afdelinger, der hver består af en eller
flere boligejendomme (afdelingen har skøde på ejendommene).
Baggrunden for, at selve boligerne er organiseret i selvstændige afdelinger,
er, at der dermed sikres fuldstændig økonomisk adskillelse mellem de enkelte
afdelinger og mellem afdeling og boligorganisation. I tilfælde af konkurs i en
afdeling vil dette således ikke berøre de øvrige afdelinger eller boligorganisationen.
66

Figur 10.2. Struktur og elementer i den enkelte boligorgani-
sation.
En almen boligorganisation
• Godkendt af kommunalbestyrelse til at udøve almen boligvirksomhed
• Der kan være tale om almene familieboliger, ungdomsboliger og
ældreboliger
• Formål: Opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene
boliger.
• Struktur
Boligorganisation
Afd. 1. Afd..2. Afd…..
• Juridisk enhed: Selvejende organisation (fond), andelsboligorganisation eller
garantiorganisation.
• Øverste myndighed: Repræsentantskab bestående af boligorganisationernes
bestyrelse og mindst 1 repræsentant for hver afdelingsbetyrelse eller en
generalforsamling.
• Opløsning: Kræver bolig- og byministerens samtykke
• Vedtægt: Bolig- og Byministeriet har udarbejdet et sæt normvedtægter, men
disse kan afviges.
• Formue: Opbygning af arbejdskapital. Kommunalbestyrelse kan fastsætte
maksimum for arbejdskapital
• Særlige muligheder: En boligorganisation kan optage lån i ældre afdelinger
med pant forud for staten efter tilladelse fra bolig- og byministeren forudsat
anvendelse på finansiering af nyt byggeri
• Revision foretages af statsautoriseret eller registreret revisor.
• Frihedsgrader: Alle væsentlige dispositioner (bl.a. ejendomserhvervelse og
låneoptagelse) forudsætter godkendelse fra kommunalbestyrelsen.
Afhændelse eller nedrivning af boliger kræver tillige bolig- og byministerens
godkendelse.
Boligorganisationens
byggefond
• Opsparing ved afdrag
på afdelingernes
prioritering mv.
Boligorganisationens
dispositionsfond
• Bidrag fra afdelinger
(inkl. midler udover
arbejdskapital)
• Likvide midler i
forb.m. udamoriserede
prioriteter.
Økonomi
Hver afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, hvilket igen afspejler sig i
huslejefastsættelsen. Huslejen i de enkelte afdelinger fastsættes udfra et balancelejeprincip,
dvs. at samtlige udgifter skal dækkes af indtægterne. Dette
princip betyder, at boligorganisationen ikke kan regulere huslejen mellem de
forskellige afdelinger afhængigt af markedet/efterspørgslen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at der i hver enkelt boligorganisation er
oprettet to ‘fonde’ (konti): En dispositionsfond og en byggefond.
Dispositionsfonden
I dispositionsfonden opsamles likvide midler. Midlerne består .
dels af bidrag
fra afdelingerne (der indbetales indtil fonden har en fastsat størrelse),
dels af eksempelvis overskud og provenu ved afhændelse af ejendomme.
Herudover overføres også de midler, der fremkommer, når de indestående
lån i en afdeling udamortiseres. I disse tilfælde nedsættes huslejen således
ikke, og de hidtidige låneydelser indbetales derfor til dispositionsfonden.
Midlerne i dispositionsfonden kan så anvendes til brug for bl.a. de afdelinger,
der har økonomiske problemer - eksempelvis til dækning af lejetab
og gennemførelse af renoveringer og forbedringer mv.
Dispositionsfonden har som sådan funktion som stødpudekapital for boligorganisationen.
Dispositionsfonden medvirker til en omfordeling inden
67

68
for boligorganisationen. Dispositionsfondsindeståendet blev i 1989 opgjort
til knap 1 mia.kr. Når afdelingernes indekslån begynder at løbe ud,
ventes indbetalingerne til fonden at stige.
Byggefonden
I byggefonden sker der en opsamling af friværdi i afdelingerne. Hver gang
der afdrages på indestående lån, opskrives indeståendet i byggefonden.
Der er dermed ikke tale om likvide midler, idet indeståendet i fonden alene
udtrykker forskellen mellem oprindelig anskaffelsessum og restgæld
(der er dermed ikke tale om den reelle friværdi forstået som forskellen
mellem ejendomsvurdering og restgæld).
Byggefondsindeståendet er i 1989 opgjort til ca. 3 mia.kr., mens den reelle
friværdi blev skønnet til ca. 20-30 mia.kr. En realisering af friværdien/byggefondsindeståendet
kan ske ved enten et salg af boligerne (jf. at
der er tale om papirpenge) eller ved belåning. I det sidste tilfælde må der
tages stilling til, hvem der skal betale den tilhørende låneydelse. Det er i
denne sammenhæng værd at bemærke, at et stort antal boligorganisationer
i dag er overbelånte, dvs. at friværdien er negativ.
Midlerne i de almene boligorganisationer kan kun anvendes i overensstemmelse
med de regler, der er angivet i lovgivningen til løsning af boligsociale
opgaver. Bestemmelserne herom har sammenhæng med dels den offentlige
støtte, dels de principielle synspunkter om selvfinansiering, der ligger til
grund for den organisatoriske og økonomiske opbygning af sektoren.
Retlig status
De almene boligorganisationer er ikke etableret ved lov. Historisk set er initiativet
til stiftelse af “almene boligforetagender” typisk taget af en række enkeltpersoner
og private organisationer mv. De pågældende boligforetagender
har herefter i henhold til en række byggestøtte- og boligbyggerilove fået offentlig
støtte til opførelse af boliger på en række nærmere angivne vilkår,
herunder vedrørende vedtægter, huslejefastsættelse, anvendelse af overskud
mv.
Også efter de i dag gældende regler har enhver mulighed for at stifte et alment
boligforetagende og få dette godkendt som en almen boligorganisation
af kommunen.
De almene boligorganisationer må på denne baggrund anses for stiftet på privatretligt
grundlag.
Ved likvidation af en almen boligorganisation anvendes boligorganisationens
midler til betaling af gæld og dernæst til bygge- og boligformål efter Bolig-

og Byministeriets nærmere bestemmelse. Ved likvidation af en almen afdeling
anvendes afdelingens midler til betaling af gæld og dernæst til indfrielse
af beboerindskud. Overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden.
10.2. Landsbyggefonden
Landsbyggefonden - frem til 1.1.1997 benævnt som Boligselskabernes
Landsbyggefond - blev oprettet ved lov nr. 49 af 8. marts 1967 og har overordnet
til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering.
Retlig status
Landsbyggefonden må anses for et særligt forvaltningssubjekt.
Økonomi
Landsbyggefondens midler stammer i hovedsagen fra løbende indbetalinger
fra lejerne i alment byggeri ibrugtaget før 1970 (de såkaldte ‘pligtmæssige
bidrag’). Fonden modtager dermed ikke - og har aldrig modtaget - offentlige
midler. Indbetalingerne i 1996 udgjorde ca. 605 mill.kr. Det bemærkes, at
Landsbyggefonden i henhold til loven også har mulighed for at pålægge afdelinger
ibrugtaget efter 1970 bidragsindbetaling - denne mulighed er dog ikke
udnyttet, da dette byggeri i forvejen har et relativt højt huslejeniveau.
Landsbyggefondens midler opdeles i tre adskilte ‘fonde’ (konti), der har
hvert sit dækningsområde:
Trækningsretten
Anvendelsesområdet er i hovedtræk forbedrings- og opretningsarbejder
samt moderniseringsarbejder.
Den enkelte boligorganisation har fortrinsret (deraf navnet trækningsretsmidler)
til de midler, den selv har indbetalt. Der føres derfor præcise opgørelser
over den enkelte boligorganisations ‘tilgodehavende’. Ordningen
har dermed karakter af en slags tvungen opsparingsordning.
Moderniseringsfonden
Anvendelsesområdet er i hovedtræk byggeskadeudbedring og miljøforbedrende
arbejder.
Midlerne fordeles af fonden efter ansøgning, hovedsageligt i form af løbende
støtte til indekslån optaget til finansiering af arbejderne. På grund af
støttens løbende karakter har fonden forpligtet sig til betalinger langt ind i
næste årtusinde. Det bemærkes, at byggeskadeudbedring tidligere var en
statsopgave, men at finansieringen overgik til Landsbyggefonden i 1991
som et led i en øget selvfinansiering i sektoren.
69

Landsdispositionsfonden
Anvendelsesområdet er i hovedtræk diverse driftsstøtte til problemramte
boligafdelinger (dækning af underskud, beboerrådgiverstøtte, løbende
driftsstøtte mv.).
Det følger endvidere af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
mv., at fonden kan anvende midler til følgende formål:
Kapitalindskud i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almene boligorganisationer,
i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og
forbedre alment boligbyggeri samt i låne- og garantiinstitutter til fremme
af alment boligbyggeri.
Erhvervelse af byggegrunde og af ejendomme med henblik på gennemførelse
af byfornyelse.
Tilskud til forskning og erfaringsformidling inden for fondens områder.
Finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder
i almene boligorganisationer.
Via Landsbyggefonden skabes en omfordeling i sektoren – bl.a. fra de ældre
til de nyere afdelinger. Landsbyggefonden er dermed en væsentlig grundsten
i den nugældende opgavefordeling inden for det støttede byggeri mellem det
offentlige og sektoren. Sektoren er i hovedsagen selvfinansierende, for så
vidt angår det eksisterende byggeri, mens det offentlige yder støtte til nybyggeriet.
I forlængelse heraf har Landsbyggefonden løbende overtaget opgaver
fra finansloven, senest byggeskadestøtten i 1991.
Landsbyggefondens støtteudbetalinger oversteg i 1996 årets indbetalinger, jf.
tabel 10.2. Fonden er dermed ikke ‘kapitalophobende.’
70

Tabel 10.2. Nøgletal vedrørende Landsbyggefonden (1996).
I alt Landsdispositionsfond
1)
Fælles
moderniseringsfond
2)
Fordeling
Trækningsret
3)
Reservefond
Samlede indskud fra boligorganisationer
(pligtmæssige bidrag i h t lov)
Fondens aktiviteter
605 76 76 453 0
• Udbetalinger af tilskud og indbetalinger
.................................... 686 171 75 440 0
• Låneudbetalinger ........................ 36 31 - - 5
Egenkapital ......................................... 1.040 10 265 0 720
Årets overskud.................................... 91 70 0 0 21
1) Støtte til f.eks. huslejesikring ved omprioritering; beboerrådgivning; problemramte boliger.
2) Støtte til byggeskadeudbedring mv.
3) Trækningsretten er opført på en separat konti for den enkelte boligorganisation og kan anvendes
til forbedrings- og opretningsarbejder.
Landsbyggefondens regnskab viser et samlet overskud på 91 mill.kr. Heri
indgår indtægter på 89 mill.kr. fra forrentning af obligationsbeholdningen.
Den samlede egenkapital i fonden er på ca. 1 mia.kr. Heraf er ca. 392 mill.kr.
bundet i udlån i henhold til lov, primært rente- og afdragsfrie driftsstøttelån.
Ca. 45 mill.kr. er opskrivningshenlæggelser, og den fælles moderniseringsfonds
andel af egenkapitalen er reserveret til betaling af ydelsesstøtte, svarende
til ca. 140 mill.kr. årligt.
Egenkapitalen er endvidere i henhold til lov stillet som garanti på tab for afdelingsmidler,
minimum 9 mia.kr., og som regaranti for kommunal garantistillelse
vedrørende indekslån til byggeskaderenovering mv., svarende til ca.
2,3 mia.kr.
Staten er ikke repræsenteret i Landsbyggefondens bestyrelse. Dette skyldes
hovedsageligt, at man har villet undgå habilitetsproblemer i relationen mellem
fond og stat.
10.3. Grundejernes Investeringsfond
Grundejernes Investeringsfond blev oprettet ved lov af 14. februar 1967 om
midlertidig regulering af boligforholdene.
Formål
Formålet med fonden er at modtage, forvalte og tilbagebetale lejeforhøjelsesbeløb,
der i henhold til lovens bestemmelser skal båndlægges til boligformål.
71

Fonden kan derudover påtage sig andre opgaver, der ved senere love er henlagt
eller henlægges til fonden.
De væsentligste opgaver består i
forvaltning af de huslejebeløb, som udlejere i 1967 ved lov blev pålagt at
binde i 15 år. Beløbene tilbagebetales over 10 år, og de sidste beløb udbetales
til udlejerne i 1999.
forvaltning af midler til udvendig vedligeholdelse og forbedring. Udlejeren
er forpligtet til at binde bestemte årlige beløb i Grundejernes Investeringsfond,
og midlerne frigives, såfremt beløbene anvendes til udvendig
vedligeholdelse eller forbedring som anført i lovgivningen, jf. § 18 b i lov
om midlertidig regulering af boligforholdene og § 63 a i lov om leje.
udlån til beboelsesejendomme, herunder installation af centralvarme
o.lign.; varmeisoleringsarbejder; forbedring af sanitære installationer;
forbedring af køkkener; brandsikringsforanstaltninger; andre forbedringer
(omlægning af gårdspladser m.v.); opretning.
Det følger endvidere af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, at
fonden kan anvende sine renteindtægter på følgende områder:
Kapitalindskud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber.
Tilskud til fornyelse af ældre bydele.
Tilskud til forsøg inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller
boligforbedring.
Tilskud inden for en årlig ramme på 3 mill.kr. til oplysning, kurser og informationsvirksomhed
for ejere og lejere.
Finansiering af en konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på at
øge indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse.
Herudover er fonden direkte inddraget som medfinansierende af hidtidigt
statsfinansierede ordninger. Fonden er således pålagt medfinansiering af aftalt
boligforbedring efter byfornyelsesloven.
Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen
og 4 andre medlemmer vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere
af udlejningsejendomme. De øvrige medlemmer udpeges af bolig- og bymi-
72

nisteren efter indstilling af landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger.
Fondens vedtægter godkendes af bolig- og byministeren.
Bolig- og byministeren udpeger revisor. Fonden udsteder beviser for modtagne
indbetalinger.
Ved fondens ophør fordeles eventuelt overskud forholdsmæssigt blandt de
indskydere, der har indbetalt beløb, som ikke er tilbagebetalt, medmindre bestyrelsen
med tilslutning af bolig- og byministeren og finansudvalget træffer
anden bestemmelse.
Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af de af fonden
opsamlede reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved
vedkommende regnskabsårs udløb endnu ikke tilbagebetalte indskud.
Økonomi
I tabel 10.3. er vist nøgletal for Grundejernes Investeringsfond.
Tabel 10.3. Nøgletal vedrørende Grundejernes Investeringsfond (1996).
I alt
Bindingsmidler ........................................................................................... 1.036
Fondens aktiviteter:
Tilskud finansieret af renteindtægter .................................................. 8
Udlån ................................................................................................... 986
Egenkapital .................................................................................................. 1.621
Årets overskud............................................................................................. 190
De samlede bindinger i fonden er på ca. 1 mia.kr. i 1996.
Fondens udlån udgør ca. 1 mia.kr.
Årsregnskabet 1996/97 viser et overskud på 190 mill.kr.
Egenkapitalen i fonden er på 1,6 mia.kr.
Egenkapitalen er tilvejebragt som følge af en rentemarginal mellem den lovpligtige
forrentning af indskudskonti og fondens faktiske forrentning af de
indestående midler. Fonden modtager ikke - og har aldrig modtaget - offentlige
midler.
Retlig status
Fonden må betragtes som et særligt forvaltningssubjekt.
73

10.4. Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende
Bygningsfornyelse
Formål
En række større byggeskader inden for det støttede nybyggeri førte til vedtagelse
af en ansvars- og kvalitetssikringsreform i 1986, som indebar krav til
entreprenører og rådgivere om kvalitetssikring af deres ydelser som en forudsætning
for at modtage offentlig støtte. Derfor oprettedes Byggeskadefonden
for det støttede nybyggeri ved lov nr. 577 af 19. december 1985 med sekretariat
i Landsbyggefonden.
For den støttede byfornyelse er der siden hen oprettet Byggeskadefonden
vedrørende Bygningsfornyelse ved lov nr. 269 af d. 2. maj 1990. Sekretariatet
for fonden ligger i Grundejernes Investeringsfond.
De to fonde yder økonomisk støtte til dækning af byggeskader, der anmeldes
indtil 20 år efter afleveringen.
Retlig status
Fondene har status som særlige forvaltningssubjekter.
Økonomi
Bidraget til Byggeskadefonden udgør 1 pct. af anskaffelsessummen. Bidraget
for Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse udgjorde 1 pct. af ombygningsudgiften
frem til udgangen af 1996 og har herefter været på 1,5 pct.
Nøgletal for de to fondes regnskaber fremgår af tabel 10.4.
Tabel 10.4. Nøgletal vedrørende de to byggeskadefonde.
Mill.kr. Byggeskadefonden
74
Byggeskadefonden
vedr. Bygningsfornyelse
Indbetalte bidrag, akkumuleret i alt ........................ 738 57
Udbetalt eller reserveret eftersyn, i alt .................... 192 29
Udbetalt eller reserveret skadeserstatning, i alt 316 28
Årets resultat........................................................... 67 0,7
Egenkapital ............................................................. 378 -2,2
I bestyrelsen i Byggeskadefonden kan boligministeren udpege 4 ud af 9 medlemmer
og i Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse udpeges alle
medlemmerne af boligministeren efter indstilling fra interessenter. Udpegningen
sker for 4 år og der er mulighed for genvalg.
Der er ikke fastsat regler for, hvad der skal ske i tilfælde af likvidation.

11. Landbrugsfonde
11.1. Fondsstruktur
Inden for landbrugsområdet findes der to typer af fonde, henholdsvis promille-
og produktionsafgiftsfondene og de finansielle fonde.
Promille- og produktionsafgiftsfonde
Den første gruppe består af promilleafgiftsfondene og produktionsafgiftsfondene.
Disse fonde har i modsætning til de finansielle fonde løbende indtægter
gennem tilbageførsel af pesticidafgifter og opkrævning af produktionsafgifter
(afgift opkrævet pr. produceret enhed).
For promilleafgiftsfondene gælder, at hovedanvendelsen af fondenes midler
skal bestå i overførsel til produktionsafgiftsfondene for derved at sikre muligheden
for at styrke og udvikle især den animalske sektor - hvor den største
værditilvækst findes (forarbejdningsindustrien) - gennem generelle aktiviteter
som forskning, afsætningsfremme mv.
De gældende regler for fondene fremgår af den såkaldte bemyndigelseslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996.
Hverken promilleafgiftsfondenes eller produktionsafgiftsfondenes midler kan
ifølge lovgivningen anvendes til administrationsudgifter for fondene (herunder
aflønning af bestyrelsesmedlemmer) og finansiering af organisationspolitiske
opgaver. Det er heller ikke tilladt at opsamle/opspare fondsmidler og
derved opbygge en egentlig fondskapital.
Aktiviteterne og midlerne inden for fondene har i stort omfang været anvendt
i sammenhæng med statslige bevillinger inden for samme formål. Fondenes
andel af den samlede finansiering har været tiltagende. Bl.a. har fondene i perioden
1985 - 1990 anvendt ca. 600 mill.kr. til sygdomsbekæmpelse (f.eks.
IBR-sanering). Endvidere har fondene medfinansieret en lang række projekter
vedrørende forskning og forsøg.
Finansielle fonde
Den anden gruppe af fonde benævnes finansielle fonde. I disse fonde er kapitalgrundlaget
som hovedregel tilvejebragt ved indskud på stiftelsestidspunk-
75

tet. Indskudsparterne kan være staten, organisationer eller selvstændige institutioner
eller en kombination af disse.
Selv om disse fonde ofte ved stiftelsen kan have modtaget kapitalindskud fra
staten, er fondene stiftet på privatretligt grundlag.
Generelt kan bemærkes om disse fonde, at de i stort og tiltagende omfang
gennem de seneste årtier har finansieret brede, samfundsmæssigt relevante
aktiviteter inden for landbrugssektoren, eksempelvis aktiviteter inden for
forskning, uddannelse og rådgivning.
76
Figur 11.1. Strukturen for landbrugets fonde.
Tilbageførsel af
CO 2-midler
Tilskud baseret
på afgifter i.h.t.
lov om afgift på
bekæmpelsesmidler
Provenu fra
øvrige afgifter
i.h.t. Bemyndigelsesloven
Øvrige tilskud
Promilleafgiftsfonde
Promilleafgiftsfonden
vedr.
landbruget
Promilleafgiftsfonden
vedr.
gartneri og
frugtavl
Produktionsafgiftsfonde
Svineafgiftsfonden Fåreafgiftsfonden
Mælkeafgiftsfonden Hesteafgiftsfonden
Kvægafgiftsfonden Kaninafgiftsfonden
Fjerkræafgiftsfonden Frøafgiftsfonden
Pelsdyrafgiftsfonden Planteforædlingsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Sukkerroeafgiftsfonden
Produktionsafgiftsfonden for
frugt og gartneriprodukter
Finansielle landbrugsfonde
Majsfonden Landbrugets
Landbrugets Finansieringsfond
Hudefond
Landbrugets
Landbrugets Faglige Kartoffelfond
Fond
Landbrugets
Landbrugets Informationskontor
Kornforædlingsfond Mejerirationaliserings-
Arbejdssfonden til fonden
Fremme af Dansk Finansieringsfonden af
Oksekødsproduktion 1963 (og ”Afdeling 84”)
T
i
l
s
k
u
d
s
m
o
d
t
a
g
e
r
e
Aktiviteter
Afsætningsfremme
Forskning og forsøg
Produktudvikling
Rådgivning
Uddannelse
Sygdomsforebygelse/-bekæmpelse
Organisatoriske
aktiviteter med
fagligt indhold
Øvrige aktiviteter
Promilleafgiftsfondenes og produktionsafgiftsfondenes kapitalgrundlag tilvejebringes
gennem afgifter eller tilskud fra staten, og i fondene indgår ikke
private indskud.
11.2. Promille- og Produktionsafgiftsfondene
Der eksisterer to promilleafgiftsfonde, én for landbruget og én for gartneribruget
og frugtavlen. På områderne landbrug, gartneri og frugtavl eksisterer
der 13 produktionsafgiftsfonde.
Fondene har løbende indtægter. Promilleafgiftsfondenes indtægter består hovedsageligt
af tilbageførsel af pesticidafgifter. Hovedparten af de modtagne
midler i promilleafgiftsfondene kanaliseres videre til produktionsafgiftsfon-

de. Produktionsafgiftsfondenes væsentligste indtægter er provenu fra produktionsafgifter,
som opkræves pr. produceret enhed.
Formålet var ved fondenes oprettelse som produktionsafgiftsfonde i 1973 at
bidrage til fremme af foranstaltninger til gavn for de forskellige landbrugssektorer.
Fondene havde deres lovhjemmel i bemyndigelseslovene fra 1972. I
1977 og 1979 skete der en ændring af bemyndigelseslovene, hvorved der
blev åbnet mulighed for tilbageførsel af amtskommunal grundskyld til erhvervet
via fonde. I 1978 og 1979 blev således henholdsvis Promilleafgiftsfonden
for landbruget og Promilleafgiftsfonden for Gartneribruget oprettet.
Frem til 1. januar 1996 fik promilleafgiftsfondene hvert år overført midler,
som stammede fra indbetalingerne af den amtskommunale grundskyld af
landbrugs- og gartneriejendomme mv. til statskassen.
Midlerne stammer nu fra det provenu, som indbetales til statskassen i henhold
til lov om afgift af bekæmpelsesmidler - pesticidafgiften. Det er i denne
lov forudsat, at en del af provenuet skal tilbageføres til jordbrugserhvervet, jf.
bemærkningerne til lovforslag nr. 186 til lov om afgift af bekæmpelsesmidler
fremsat den 7. marts 1995.
Bestyrelserne i produktions- og promilleafgiftsfondene udpeges af fødevareministeren
efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer,
henholdsvis de generelle landbrugsorganisationer, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd samt Forbrugerrådet. Fødevareministeriet har ingen repræsentanter
i fondenes bestyrelser. Fondenes sekretariater er henlagt til henholdsvis
Landbrugsraadet og de respektive brancheorganisationer, herunder Gartneribrugets
afsætningsudvalg.
Fondenes bestyrelser har et selvstændigt ansvar for aktiviteterne i den enkelte
fond. Bestyrelsen kan gøres såvel strafansvarlig som erstatningsansvarlig for
deres handlinger. Det samme gælder deres revisorer.
I forbindelse med godkendelse af budgetter og regnskaber er det ministerens
ansvar at påse, at midlerne anvendes inden for rammerne af lovens formålsbestemmelse.
Retlig status
Fondene har status som særlige forvaltningssubjekter.
Formål
I 1990 skete der en gennemgående revision af bemyndigelsesloven, der betød
flere væsentlige ændringer for produktions- og promilleafgiftsfondene. Det
blev nu i loven præciseret hvilke formål, som midlerne kan anvendes inden
77

for. Formålene omfatter finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme,
forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse,
sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol samt i øvrigt til
foranstaltninger, som ministeren giver tilladelse til. Midlerne kan endvidere
bruges til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte
anvendelse.
For så vidt angår promilleafgiftsfondene kan fødevareministeren bestemme,
at en del af midlerne kan anvendes til miljøforbedrende investeringer i landbruget.
Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af midlerne kan anvendes
til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de
EU-forordninger, som er nævnt i bemyndigelseslovens § 1.
Ved fremsættelsen af bemyndigelsesloven i 1990 fremgik det, at der - bortset
fra den del af midlerne, der anvendes til miljøforanstaltninger og kontrol med
EU-ordningerne - ikke er sket nogen ændring i anvendelsesmulighederne for
promillemidlerne i forhold til de to oprindelige love. For Promilleafgiftsfonden
vedrørende landbruget indebærer dette, at formålet er at nedbringe landbrugets
produktionsafgifter, hovedsageligt inden for den animalske sektor.
Formålsbestemmelsen er ikke ændret siden 1990.
Anvendelse
Promille- og Produktionsafgiftsfondenes samlede nettoudgifter har ligget rimeligt
konstant på et niveau omkring 450 mill.kr.
I det følgende er der foretaget en opdeling på opgaverne afsætningsfremme
og reklame; forskning, forsøg og produktudvikling; sygdomsbekæmpelse/forebyggelse
samt uddannelse og rådgivning, jf. tabel 11.1.
78

Tabel 11.1. Nøgletal for promille- og produktionsafgiftsfondene (1996).
Fond
(1.000 kr.)
Promilleafgiftsfonde:
Promilleafgiftsfonden
vedr. landbrug 1) ..........
Promilleafgiftsfonden
vedr. gartneri og frugt-
avl................................
Produktionsafgiftsfonde:
Svineafgiftsfonden ......
Mælkeafgiftsfonden ....
Kvægafgiftsfonden......
Fjerkræafgiftsfonden ...
Pelsdyrafgiftsfonden....
Kartoffelafgiftsfonden.
Fåreafgiftsfonden ........
Hesteafgiftsfonden ......
Kaninafgiftsfonden......
Frøafgiftsfonden..........
Planteforædlingsfonden
Sukkerroeafgiftsfonden
Produktionsafgiftsfonden
for frugt og gartneriprodukter...................
Forskning
og
forsøg,
produktudvikling
40.740
2.758
104.900
14.364
13.659
1.007
-
1.971
110
-
6
410
9.346
1.103
–––––-–––- Udgifter (aktiviteter) –––––––––
Sygdomsforebyggelse,sygdomsbekæmpelse
og
kontrol
1.000
-
36.332
10.959
6.380
1.736
5.587
497
112
-
-
-
-
-
Afsætnings
fremme
14.700
2.382
37.461
74.145
6.345
1.614
-
163
190
30
-
500
-
-
Rådgivning
og
uddannelse
20.260
1.289
7.626
-
8.679
4.972
-
-
625
470
6
323
-
-
Diverse I alt
24
391
6.743
1.873
581
614
80
379
132
168
6
28
132
20
76.724
6.820
193.062
101.341
35.644
9.943
5.667
3.010
1.169
668
18
1.261
9.478
1.123
3.271 - 4.792 217 431 8.711
I alt 193.645 62.603 142.322 44.467 11.602 454.639
1) Dækker kun tilskud fra Promilleafgiftsfonden til direkte tilskudsmodtagere. Det resterende
beløb af Promilleafgiftsfondens samlede udgifter på 158.643 tkr. (81.919 tkr. I
1996) indgår under produktionsafgiftsfondenes tilskud.
I perioden 1985 til 1990 var udgiftsniveauet højere som følge af hovedsageligt
Svineafgiftsfondens udgifter i forbindelse med aujezskybekæmpelse samt
Mælke- og Kvægafgiftsfondens udgifter ved IBR-saneringen. Samlet anvendte
disse fonde ca. 600 mill.kr. til sygdomsbekæmpelse i denne periode.
Omkostningerne til afsætningfremme har været rimelig konstant omkring 35
pct., men med en svag forøgelse omkring 1990 og med tendens til fald siden.
79

Omkostningerne til forskning, forsøg og produktudvikling har vist en stigende
tendens gennem perioden og ligger nu på ca. 40 pct. af fondenes samlede
udgifter.
Omkostningerne til sygdomsbekæmpelse/forebyggelse varierer med sygdomsudbruddene.
Omkostningerne var størst midt i 80érne og har først i
90’erne udgjort under 10 pct. De seneste år er udgifterne igen øget til ca. 15
pct., primært som følge af PRRS bekæmpelsen.
Omkostningerne til rådgivning og uddannelse blev forøget frem til 1990 og
har herefter udgjort ca. 10 pct. af fondenes samlede udgifter.
Fondene har i stigende grad medfinansieret aktiviteter, som også medfinansieres
af det offentlige. Disse opgaver er primært at finde under formålet
forskning og forsøg. Fondene medfinansierer herudover statens udgifter til
tilskud til miljøforbedrende investeringer med 16 mill.kr. om året, ligesom
fondene i højere grad medfinansierer andre samfundsnyttige opgaver som
f.eks. sygdomsforebyggelse/-bekæmpelse. Blandt andet kan det nævnes, at
fondene fuldt ud finansierer screeningen af salmonella DT 104.
Fondene har herudover efter særlige aftaler ved aktstykker modtaget tilskud
fra det offentlige til medfinansiering af aktiviteter hos tilskudsmodtagere. Eksempler
herpå er burophugningsordningen for bur- , net- og familievoliereanlæg
under Fjerkræafgiftsfonden, hvor der tilføres statsmidler. Der er her tale
om støtte til fremme af mere dyrevenlige produktionsmetoder indenfor ægsektoren.
Endvidere blev der i 80’erne givet statsmidler til bekæmpelse af
IBR og Aujezskysyge under Mælkeafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden og
Svineafgiftsfonden.
Redegørelse til Folketinget
I henhold til en ændring af bemyndigelsesloven fra 1993, hvor bl.a. revisionsklausulen
udgik, skulle der i 1995 aflægges en redegørelse for fondenes
virksomhed til Folketinget.
Denne redegørelse blev afgivet af ministeren den 15. november 1995. Konklusionen
var, at det fortsat er nødvendigt at videreføre adgangen til at opkræve
produktionsafgifter samtidig med, at der ikke er behov for en revision
af bemyndigelsesloven.
Denne konklusion blev draget ud fra følgende betragtninger:
At systemet sikrer, at erhvervet solidarisk medvirker til finansiering af en
række aktiviteter, som den enkelte erhvervsudøver ikke selv har mulighed
for at iværksætte.
80

At produktionsafgiftsfondssystemet er et velegnet instrument til supplering
af statslige bevillinger.
At systemet giver mulighed for en styrket og målrettet forsknings- og udviklingsindsats
under medansvar og forpligtelser fra erhvervet.
At systemet sikrer, at afsætningsfremme kan finansieres med henblik på
udviklingen og fastholdelse af en væsentlig dansk eksport.
At sygdomsforebyggelse og sygdomsbekæmpelse sikrer en høj sundhedsstandard,
samtidig med at systemet indebærer, at alle bidrager solidarisk.
At systemet sikrer en faglig og kvalitativ standard gennem bidrag til rådgivnings-
og uddannelsesaktiviteter.
At produktionsafgifter opkræves i de fleste andre EU-lande og ikke bør
afskaffes isoleret i Danmark.
At den nuværende ordning giver tilfredsstillende kontrol med midlernes
anvendelse, og at administrationen har forløbet tilfredsstillende siden
1990.
Koordinering med forsknings- og udviklingsaktiviteter
Fondenes tilskudsmodtageres aktiviteter vedr. forskning og udvikling har i
stigende grad været koordineret med Fødevareministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger.
Som eksempler herpå kan anføres forskningsprogram
vedr. cerealiepakken, som Promilleafgiftsfonden vedr. landbrug støtter og
økologiprojekter udført under Mælkeafgiftsfonden.
Med hensyn til økologiprojekter er fondene af ministeren blevet opfordret til
ved tilrettelæggelsen og prioriteringen af deres aktiviteter og budgetter i stigende
omfang at tage hensyn til de økologiske udviklingsmuligheder for sektoren.
I den nationale strategi for jordbrugsforskning (Betænkning nr. 1274, juni
1994) anbefaler strategiudvalget, at for så vidt angår forskning, som er meget
anvendelsesorienteret eller har præg af teknologisk service, bør jordbrugserhvervet
i højere grad inddrages i prioritering og udformning af ydelserne -
knyttet sammen med en form for brugerbetaling (produktionsafgifter og promillemidler),
der afspejler erhvervets indflydelse.
81

Boks 11.1 Eksempler på samarbejde mellem fondene og statslige forskningsinstitutioner.
Af eksempler på opgaver inden for forskningsområdet, der gennemføres i samarbejde med
statslige forskningsinstitutioner kan nævnes Mælkeafgiftsfondens tilskud til en række FØ-
TEK-projekter, hvor projekterne bl. a. udføres på KVL og Danmarks JordbrugsForskning.
Fjerkræafgiftsfondens tilskud til FØTEK-projekter vedrørende salmonellahandlingsplaner og
Fjerkræafgiftsfondens samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium ved undersøgelser
af salmonella og campolybacter i fjerkræ; Svineafgiftsfondens og Kvægafgiftsfondens
tilskud til Slagteriernes Forskningsinstitut; samt mindre produktionsafgiftsfondes finansiering
eller medfinansiering af projekter på statslige forskningsinstitutioner. Flere afgiftsfonde,
blandt andet Pelsdyrafgiftsfonden og Svineafgiftsfonden, medfinansierer bl.a. opgaver hos
Statens Veterinære Serumlaboratorium i forbindelse med sygdomsforebyggelse.
11.3. Finansielle fonde
I tabel 11.2 er vist nøgletal for de finansielle landbrugsfonde.
Tabel 11.2. Nøgletal for de finansielle landbrugsfonde (1996).
Mill.kr. Udlodning til
primære
82
formål
Udlodning til
andet
Indtægter Egenkapital
Finanseringsfonden af 1963........... 28,6 30,8 480,8
Finanseringsfonden af 1963 ”afdeling
84” .......................................... 4,5 0,6 97,2
Mejerirationaliseringsfonden......... 0,2 0,8 7,2 155,5
Arbejdsfonden til fremme af
Dansk Oksekødsproduktion........... 2,9 3,2 38,2
Landbrugets faglige fond............... 2,1 2,5 31,5
Landbrugets finansieringsfond....... 1,3 1,9 16,9
Fonden Landbrugets Informationskontor.............................................
0,8 0,8 12,4
Landbrugets Kartoffelfond ............ 2,6 2,4 6,1
Landbrugets Kornforædlingsfond.. 0,4 0,4 5,6
I alt................................................ 13,5 30,7 49,8 844,2
11.3.1. Finansieringsfonden af 1963
Oprettelse/ophør
Fonden blev oprettet i 1964 på baggrund af en traktat mellem Danmark og
Sverige, hvorefter der som led i reguleringen af samhandelen inden for EFTA
skulle tilkomme Danmark et vist årligt beløb (”Sverigespengene”). Fondens
vedtægter er senest ændret i 1979. Fonden er oprettet på landbrugsorganisationernes
initiativ.
I tilfælde af fondens opløsning disponerer De danske Landboforeninger,
Dansk Familielandbrug og Landbrugsraadet ifølge fundatsen over midlerne

til landøkonomiske formål efter forud indhentet godkendelse fra Fødevareministeriet.
Retlig status
Justitsministeriet har udtalt, at fonden ikke kan henregnes til den offentlige
forvaltning. Justitsministeriet lagde herved vægt på, at fonden er en selvejende
institution, der er stiftet på privatretligt grundlag og privat initiativ, samt at
Landbrugsministeriets tilsyn er af begrænset omfang.
Fonden var tidligere som privat fond omfattet af fondslovgivningen. Civilretsdirektoratet
har i 1992 meddelt dispensation fra fondsloven i medfør af
lovens § 1, stk. 3, så længe Landbrugsministeriet og Rigsrevisionen fører
særligt tilsyn med fonden.
Formål
Fondens formål er at stille kapital til rådighed i rationaliseringsøjemed for
virksomheder inden for landbruget samt for andre landøkonomiske formål,
som fondens bestyrelse finder det hensigtsmæssigt at fremme.
Finansieringsvirksomheden foregår som regel gennem udlånsvirksomhed.
Ministeriets tilsyn med fonden er lagt i faste rammer, og der er indgået aftale
med fonden vedr. fortolkning af dens vedtægt. Af aftalen fremgår det, at midlerne
ikke må anvendes til finansiering/garantistillelse eller dækning af evt.
underskud vedr. landbohistoriske bogværker eller andre aktiviteter, som alene
har historisk interesse, og at lån, der ydes på så favorable afdrags- og rentevilkår,
at de kan sidestilles med tilskud, skal ydes som tilskud, og dermed aflægge
tilskudsregnskab til fonden. Endelig fremgår det, at ministeriet skal
spørges i forbindelse med ekstraordinære dispositioner ved fortolkning af
fondens formål i forbindelse med ydelse af tilskud.
Fondens eventuelle ønske om at disponere over fondskapitalen skal godkendes
af Fødevareministeriet.
Anvendelse/egenkapital
Fonden har gennem de sidste 15 år ydet tilskud til mange forskellige formål.
De tre landbrugsorganisationer: Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger
og Dansk Familielandbrug har været tilskudsmodtagere gennem hele perioden.
Tilskuddet til De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug bliver
anvendt til finansiering af landbrugsfagligt arbejde på Landbrugets Rådgivningscenter
i Skejby inden for områderne forskning, uddannelse og rådgivning.
Der er tale om tilskud til aktiviteter under de forskellige landsudvalg.
83

Tilskuddet til Landbrugsraadet anvendes til finansiering af oplysnings- og
uddannelsesaktiviteter i Landbrugets oplysnings- og kursusvirksomhed. Der
er tale om aktiviteter i forbindelse med uddannelse af folkevalgte og medarbejdere
samt samfundsaktiviteter, eksempelvis i form af oplysningsarbejde.
Tilskuddet bruges ligeledes til finansiering af markedspolitisk arbejde i form
af internationalt organisationsarbejde samt driften af Landbrugsraadets Bruxelles-kontor.
Det samlede årlige tilskud til de tre organisationer er faldende fra ca. 40
mill.kr. i 1985 til ca. 30 mill.kr. i 1996.
Fonden har ligeledes i perioden deltaget i finansiering af fællesprojekter inden
for landbruget, hvor både det offentlige og erhvervet har deltaget i finansieringen.
I perioden 1984 til 1990 ydede fonden eksempelvis 28 mill.kr. i tilskud
til saneringsprogrammet vedr. IBR/Leukose.
Fondens egenkapital var på 480.753.444 kr. i 1996.
11.3.2. Afdeling 84 af Finansieringsfonden af 1963
Oprettelse/ophør
Finanseringsfonden af 1963 ”afdeling 84” er en særskilt underafdeling under
Finansieringsfonden af 1963.
“Afdeling 84” har til formål at foretage særskilt forvaltning og forrentning af
de til Finansieringsfonden af 1963 overførte grovvaregarantifondsmidler.
De indskudte grovvaregarantifondsmidler stammer tilbage fra 1981, hvor Finansudvalget
tiltrådte oprettelsen af 2 grovvaresikringsfonde finansieret med
75 mill.kr. fra henholdsvis grovvarehandlen og staten, dvs. i alt 300 mill.kr.
Formålet med grovvaresikringsfondene var at yde garantier for lån i forbindelse
med, at landmænd kunne ombytte overforfalden grovvaregæld med
bank- og sparekasselån til lavere rente og længere løbetid.
Trækket på garantiordningen levede langt fra op til forventningerne. Derfor
godkendte Landbrugsministeriet i 1984, at der kunne ske overførsel af 75
mill.kr., svarende til det statslige indskud, fra hver af fondene til Finansieringsfonden
af 1963. Det var en forudsætning, at midlerne forvaltedes og forrentedes
særskilt, og at de påløbne renter blev holdt til dispensation for anvendelse
til de landbrugsmæssige formål, der senere ville blive besluttet efter
forhandling mellem organisationerne og ministeren og efter dennes godken-
84

delse. “Afdeling 84” kan ikke som sådan opløses, men vil blive afviklet i takt
med midlernes anvendelse til landbrugsmæssige formål.
Formål
Midlerne anvendes til “landbrugsmæssige formål” efter aftale mellem Fødevareministeren
og organisationerne.
Anvendelse/egenkapital
Midlerne i “Afdeling 84” er i perioden frem til 1992 blevet anvendt til en
lang række landbrugsmæssige formål af varierende karakter. Det drejer sig
f.eks. om nedbringelse af elevbetalingen på landbrugsskolerne, tilskud til udvikling
af klassificeringsudstyr, erstatninger i forbindelse med og bekæmpelse
af Aujeszky’s syge, tilskud til miljøforbedrende investeringer i mindre
landbrug, tilskud til sundhedstjenesterne, tilskud til høsttabsramte landmænd
samt lån til Landbrugets Rådgivningscenter, ”Koldkærgård”. Dette lån på i
alt 81 mill.kr. udgør hovedparten af formuen, som pr. 31. december 1996 udgjorde
97.187.198 kr. Lånet er ikke i øjeblikket tidsbegrænset, men forfalder
ved Landbrugets Rådgivningscenters ophør.
I 1992 vedtog Folketinget to nye foranstaltninger: Høsttabsordning med
statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere
og indkomststøtte til landbrugere. Efter forhandlinger mellem landbrugsministeren
og organisationerne blev disse foranstaltninger finansieret af
“Afdeling 84”. Høsttabsordningen administreres af Hypotekbanken og Strukturdirektoratet
og indgår på finansloven, hvor bidraget fra ”Afdeling 84” opføres
som indtægt.
“Afdeling 84” er under afvikling og forventedes oprindeligt tømt for disponible
midler omkring 1997 - 98. Det skønnes nu, at der ved afslutningen af
finansieringen af høsttabsordningen ved udgangen af år 2004 vil være ca. 5,5
mill.kr. til fri disposition i “Afdeling 84”.
11.3.3. Mejerirationaliseringsfonden
Oprettelse/ophør
Fonden er oprettet i 1978. Dens vedtægter er senest ændret i 1995. Der er tale
om videreførelse af den tidligere fond fra 1967, hvis midler var tilvejebragt
ved statstilskud i henhold til afsætningslovgivningen i perioden 1963-1972.
Den væsentligste ændring i fondens vedtægter er fra 1992, hvor fonden fik
udvidet formålet til også at omfatte tilskud til gennemførelse af forskning og
forsøg/udvikling i relation til mejeribruget.
85

Opløsning af fonden kræver godkendelse fra ministeriet. Det fremgår ikke af
vedtægten, hvordan midlerne skal anvendes ved en opløsning.
Retlig status
Fonden var tidligere omfattet af fondslovgivningen og registreret i Fondsregistret.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i 1992 meddelt dispensation fra
registrering, forudsat der ikke sker væsentlige ændringer i de forhold, der har
dannet grundlag for undtagelsen (dvs. ministeriets tilsyn og kontrol).
Formål
Fondens formål er at stille kapital til rådighed til gennemførelse af
mejerirationalisering i Danmark
forskning og forsøg/udvikling med relation til dansk mejeribrug, herunder
at yde tilskud til gennemførelse af forskningsprojekter på offentlige
forskningsinstitutioner.
Anvendelse/egenkapital
Egenkapitalen i fonden var i 1996 på 155.537.370 kr.
Fonden har i øjeblikket disponeret over ca. 83 pct. af sin kapital til udlån.
Hertil kommer, at yderligere 15 pct. af kapitalen er reserveret til udbetaling
af lån og tilskud. Det er således karakteristisk for fonden, at den kun har en
meget lille del af sine midler til disposition p.t., men på længere sigt har nye
muligheder for at yde støtte i form af tilskud og nye lån i takt med indfrielse
af gamle udlån.
Efter vedtægtsændringen i 1992 er Mejerirationaliseringsfonden begyndt at
yde tilskud til forskningsprojekter i mejerisektoren, herunder FØTEK projekter,
der er fælles finansierede projekter i mejerierhvervet, og hvor erhvervet
og staten deltager i finansieringen. Fonden har således i 1996 udbetalt 4
mill.kr. i tilskud til 9 FØTEK projekter. Som eksempler på forskningsprojekter
kan nævnes tilskud til projekterne “undersøgelse af varmechok i Lactococcus”,
“ernæringsmæssig optimering af mælkefedt” og “interaktioner mellem
starterkulturer og Penicillium roqueforti”.
Som nævnt har fonden udlånsvirksomhed til rationalisering i mejerisektoren.
Som eksempler på rationaliseringslån kan nævnes: Lån til “højtryks forstøvningsanlæg”,
“permeatpulveranlæg”, “styresystem kaseinanlæg” og “inddamp,
buffersiloer, befugtning” og “vallebehandling”.
86

11.3.4. Arbejdsfonden til fremme af Dansk
Oksekødsproduktion
Oprettelse/ophør
Fonden har ingen vedtægt. Den er oprettet i 1973 efter anmodning fra de tre
hovedorganisationer.
Midlerne i fonden stammer fra den tidligere kvægafgiftsfond, dvs. midler opkrævet
i henhold til lov.
Det er ikke fastlagt, hvad der skal ske med midlerne, såfremt fonden nedlægges.
Retlig status
Fonden var tidligere omfattet af fondslovgivningen og registreret i Fondsregistret.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i 1994 meddelt dispensation fra
registrering, forudsat der ikke sker væsentlige ændringer i de forhold, der har
dannet grundlag for undtagelsen (dvs. ministeriets tilsyn og kontrol).
Formål
Formålet med fondens midler er at finansiere foranstaltninger, som iværksættes
af Kødbranchens Fællesråd til fremme af produktion og afsætning af danske
landbrugsvarer inden for kvæg- og kødbranchen.
Anvendelse/egenkapital
Fondens egenkapital var i 1996 på 38.164.566 kr.
I 1994 begyndte fonden at yde tilskud til Landbrugets Rådgivningscenter i
Skejby til aktiviteter inden for kvæg- og kødbranchen, som for eksempel “registrering
og kontrol i forbindelse med arvelige sygdomme” og “beregning af
genetiske parametre og bestemmelse af systematiske miljøfaktorer for mælke-
og kødproduktionen”.
Herudover yder fonden permanent tilskud til Kødbranchens Fællesråd til projekter
og fagspecifikt arbejde. Som eksempler herpå kan nævnes “afsætningsstrategi
for danske ungtyre- og oksekød”, “opgradering af svine- og kreaturtarme”,
“slagtekalveproduktion” og “ernæringsforbedrende kødproduktion”.
87

11.3.5. Landbrugets Finansieringsfond
Oprettelse/ophør
Fonden blev oprettet i 1961 med midler fra og på initiativ af De danske
Landboforeninger og Dansk Familielandbrug. Fondens kapital bestod af organisationernes
indskud på 10 mill.kr. af de penge, der var modtaget fra ministeriet
i forbindelse med EFTA-aftalen om ”Sverigespengene”.
Fondens vedtægt er senest ændret i 1989. Midlerne er indskudt af landbruget,
og i tilfælde af fondens opløsning tilfalder midlerne De danske Landboforeninger,
Dansk Familielandbrug og Landbrugsraadet ligeligt. Det fremgår af
fondens regnskab, at midlerne er opført på de tre foreningers regnskaber. Organisationerne
kan frit disponere over fondens formue ved f.eks. at beslutte at
opløse fonden, hvorefter midlerne tilfalder organisationerne.
Formål
Fondens formål er at stille kapital til rådighed for virksomheder inden for
landbrugets produktion og omsætning, hovedsageligt ved lån.
Anvendelse/egenkapital
Fondens egenkapital var i 1996 på 16.921.125 kr.
Fonden besluttede i 1989 at udlodde 2/3 af fondens daværende formue på 18
mill.kr. til De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug. I 1993
besluttede fonden, at fra 1994 ville den udlodde det årlige kapitalafkast med
lige store andele til de tre landbrugsorganisationer. De danske Landboforeninger
og Dansk Familielandbrug anvender midlerne til medfinansiering af
det landbrugsfaglige arbejde på Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby inden
for områderne forskning, uddannelse og rådgivning. Landbrugsraadet
anvender tilskuddet til medfinansiering af rådets Bruxelleskontor.
11.3.6. Landbrugets Faglige Fond
Oprettelse/ophør
Fonden er oprettet i 1953, og dens vedtægter er senest ændret i 1997. Midlerne
i fonden stammer fra korneksportafgifter i høstårene 1951-52 og 1952-53.
Ca. 60 pct. af kapitalafkastet udloddes til De danske Landboforeninger og
Dansk Familiebrug, og 40 pct. ydes som tilskud efter ansøgning.
I følge fondens vedtægter må en ændring heraf “…ingensinde betyde ændring
i fondens hovedformål”, herunder kan der ikke ske opløsning af fonden.
88

Retlig status
Fonden var omfattet af fondslovgivningen og registreret i Fondsregistret. Civilretsdirektoratet
har i 1992 meddelt dispensation fra registrering, så længe
Landbrugsministeriet og Rigsrevisionen fører særligt tilsyn med fonden.
Formål
Fonden har til formål at støtte almennyttig faglig virksomhed inden for landbruget,
specielt almennyttige opgaver til fremme af planteavl, husdyrbrug og
ungdomsarbejde.
Anvendelse/egenkapital
Fondens egenkapital var i 1996 på 30.430.066 kr.
Ud over tilskuddet til de to organisationer yder fonden tilskud til en lang
række af tilskudsmodtagere. Der er oftest tale om tilskud til Landbrugets
Rådgivningscenter i Skejby i form af tilskud til de enkelte landsudvalg.
11.3.7. Øvrige finansielle fonde
I det foregående er gennemgået de mest betydningsfulde af de finansielle
fonde. Herudover findes andre fonde, som har mere begrænset betydning.
Det drejer sig om bl.a. Kornforædlingsfonden, Kartoffelfonden og Landbrugets
Informationskontor. Formålene for de øvrige finansieringsfonde er følgende:
Landbrugets Informationskontor skal virke til fremme af den faglige information
og uddannelse for landbrugerne i samvirke med det eksisterende
forsknings-, rådgivnings- og uddannelsessystem. Dette sker ved at yde
støtte til udvikling af nye undervisnings- og rådgivningsmetoder, nye undervisningsmaterialer
samt udvikling og koordinering af efteruddannelsestilbud
til landbrugerne og deres rådgivere og undervisere.
Landbrugets Kartoffelfond skal gennemføre kartoffelforædling samt virke
for udbredelse af herved frembragte nye kartoffelsorter og yde støtte
til eller gennemføre særlige undersøgelser, der anses for påkrævet for
forædlingens fremme. Herudover kan fonden yde støtte til eller gennemføre
andre undersøgelser eller foranstaltninger på kartoffelavlens område.
Landbrugets Kornforædlingsfond skal støtte forædlingsvirksomhed og
bidrage til fremme af særlige undersøgelser i forbindelse med korndyrkningen
og avlens udnyttelse.
89

Egenkapitalen i fondene udgjorde i alt ca. 44 mill.kr. i 1996. En række af de
øvrige fonde har sammenfaldende formål med de andre fonde på landbrugsområdet.
Fondene har forskellige historiske baggrunde, men oprindeligt er der indskudt
offentlige midler i fondene.
Det er landbrugets organisationer, der udpeger bestyrelsesmedlemmer i fondene.
11.4. Samlet vurdering af anvendelsen af fondenes midler
De fleste finansielle fonde er fonde, der i væsentligt omfang aktivt bidrager
til finansiering af fælles aktiviteter, som kommer hele landbrugssektoren til
gode. Samtidig er fondene, via deres tilskud, med til at aflaste det offentlige,
der ellers i flere tilfælde måtte gå ind og finansiere aktiviteterne alene.
Idet fondenes vedtægtsbestemmelser er generelle og bredt formulerede, har
fondenes aktiviteter kunnet tilpasse sig udviklingen i landbrugssektoren, således
at fondene har kunnet medvirke til modernisering og fremtidsorienterede
aktiviteter, herunder forskning og udvikling.
Denne udvikling vil kunne fortsætte, således at fondenes andel af finansieringen
af generelle erhvervsrettede aktiviteter fortsat kan øges i forhold til den
statslige andel af finansieringen.
Med hensyn til produktions- og promilleafgiftsfondene kan det konstateres, at
der, hvad angår anvendelsen af fondenes midler til forskning og udvikling,
sker en betydelig koordination med den øvrige forskning indenfor branchen,
og at fondene i høj grad medfinansierer fremadrettede forskningsprojekter.
Dette skal ses i sammenhæng med den nationale strategi for jordbrugsforskning,
hvor en af anbefalingerne er en forøgelse af erhvervsfinansieringen.
Politikken med sikring af medfinansiering fra erhvervet føres også generelt
på andre områder, eksempelvis sygdomsforebyggelse/-bekæmpelse, hvor
fondene bl.a. fuldt ud finansierer screeningen for bestemte salmonellatyper.
Antallet af fonde på landbrugsområdet er betydeligt. Dette kan til dels begrundes
i forskelligartede aktiviteter som er organiseret gennem de forskellige
brancher. Hertil kommer, at der ved finansiering af nye aktiviteter har været
anvendt to forskellige metoder, dels finansiering gennem engangskapitalindskud,
dels gennem løbende opkrævning af produktionsafgifter, som er tilknyttet
de producerende enheder.
90

Samtidig har fonde, der på et givet tidspunkt er oprettet med et bestemt sigte
for øje, fået forlænget tidshorisonten for deres eksistens ved en tilpasning af
formålet. På enkelte områder har der fundet en forenkling sted ved opløsning
eller sammenlægning af fonde. Det kan overvejes, om en videre forenkling
bør fremmes.
91

12. Andre fonde
I tabel 12.1 er angivet øvrige eksempler på fonde samt deres kapitalgrundlag.
Tabel 12.1. Eksempler på øvrige fonde (1996).
Kr. Egenkapital
Erhvervsskolerne ............................................................................. 3.486.650.414
Det Kommunale Momsfond ............................................................ 307.098.067
12.1. Selvejende undervisningsinstitutioner på Undervisningsministeriets
område, herunder erhvervsskoler
Undervisnings- og uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriets
område er i stor udstrækning selvejende institutioner. Der er ca. 1350 institutioner
fordelt på forskellige uddannelsesformer og -områder.
Der er tale om non-profit-virksomheder med almennyttigt formål. Institutionernes
formål, tilskudsbetingelser mv. er reguleret i en særlig lovgivning på
de enkelte områder. Kapitaldannelse er ikke et formål i sig selv, og der har
aldrig været stillet krav til nye institutioner om at have en bestemt mindste
egenkapital. Institutionernes eventuelle kapital er typisk bundet i bygninger,
udstyr og inventar.
Hovedgrupper af selvejende uddannelsesinstitutioner i Undervisningsministeriet:
A. Lærerseminarier, pædagogseminarier, ernærings- og husholdningsseminarier,
håndarbejdsseminarier, erhvervsskoler, hospitalslaborantskoler
m.fl. (6 love).
A1. Teknika og handelshøjskoleafdelinger (2 love, bevillingsstyrede
institutioner, men i øvrigt ikkekonverterbare).
B. Daghøjskoler, produktionsskoler (1 lov).
C. Frie grundskoler, efterskoler, folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler,
gymnasier, studenter- og hf-kurser (4 love).
93

I boks 12.1 resummeres Undervisningsministeriets politik vedrørende de
selvejende uddannelsesinstitutioner.
Boks 12.1. Undervisningsministeriets politik vedrørende de selvejende
institutioner.
Undervisningsministeriets politik har siden slutningen af 1980'erne gået ud på at fremme
en selvejemodel, der frigør institutionerne fra centralstyret og som samtidig sikrer, at
statslige tilskud anvendes i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne:
Institutionen skal have et klart formål (og vedtægter svarende hertil). Offentlige tilskud
må kun bruges til institutionens formål
Institutionen skal have en uafhængig bestyrelse med en hovedinteresse i, at institutionens
formål opfyldes.
Institutionen skal have bloktilskud ydet ud fra objektive kriterier, f.eks. som taxametertilskud
med et evt. grundtilskud til institutionen. Der fastlægges regler om tilskudsudbetalinger.
Krav om selvstændig revision (statsautoriserede eller registrerede revisorer).
Overordnet styring i forhold til institutionen skal have karakter af mål- og rammestyring.
Institutionen skal have et selvstændigt ansvar for sit eget kapitalgrundlag (bygninger, udstyr,
arbejdskapital).
Institutionens uafhængighed sikres bedst gennem et lovgrundlag og lovbundne tilskud.
Stiftelse
Langt den overvejende del af institutionerne er oprettet på privat foranstaltning,
og mange er af ældre dato. F.eks. er mange tekniske skoler og handelsskoler
(nu benævnt erhvervsskoler) oprettet af det lokale erhvervsliv, handelsstandsforeninger
osv. På visse områder er institutionerne i sin tid opstået
som privatejede, men med de stigende offentlige driftsbevillinger og tilskud
har man fra statens side krævet overgang til selveje for dermed at sikre, at de
offentlige midler alene tilgår uddannelsesformålet ved de enkelte institutioner.
Staten har ikke været (med)stifter.
Godkendelse
Lovgivningen hjemler en godkendelsesbeføjelse. Dette indbærer, at de privatoprettede
selvejende institutioner søger om godkendelse i henhold til pågældende
lov, således at institutionen berettiges til at udbyde en given undervisning/uddannelse
med hel eller delvis offentlig finansiering. (Frie grundskoler
skal dog ikke formelt godkendes).
Lovgivningens godkendelses- og tilskudsbetingelser går grundlæggende ud
på, at institutionen på visse nærmere angivne vilkår varetager en given undervisnings-
og uddannelsesopgave. Institutionerne kan ikke varetage opgaver
uden tilknytning til den i lovgivningen fastlagte virksomhed.
94

Krav til tilskudsmodtagende institutioner
Tilskudsbetingelserne er fastsat i den pågældende lov og i bekendtgørelser
udstedt i henhold hertil. Tilskudsbetingelsen er grundlæggende, at den pågældende
uddannelse/undervisning gennemføres i henhold til reglerne herom.
Undervisningsministeriets selvejende institutioner modtager taxametertilskud,
dvs. tilskud efter objektive kriterier på grundlag af antal årselever/studerende.
Taxametertilskuddets størrelse fastsættes på den årlige finanslov.
Institutionerne på Undervisningsministeriets område kan opdeles efter tilskudsgraden,
jf. boks 12.2.
Boks 12.2. Opdeling i institutionstype efter tilskudsgrad.
Gruppe A: Fuldt statsfinansierede institutioner, finansieret v.h.a. tilskud.
Gruppe A1: Fuldt statsfinansierede institutioner, finansieret v.h.a. bevillinger.
Gruppe B: Produktions- og daghøjskoler, primært statsligt finansierede,
lille kommunalt tilskud, samt deltagerbetaling ved daghøjskoler.
Gruppe C: Frie grundskoler, efterskoler osv., delvist deltager- og statsfinansierede,
evt. kommunalt tilskud.
Ministeriet skal iflg. lovene godkende vedtægten (eller dele heraf). For daghøjskoler
og produktionsskoler er beføjelsen tillagt en (amts)kommune. Ministeriet
udarbejder standardvedtægter på de enkelte institutionsområder.
Krav til bestyrelsens sammensætning fremgår af lovene. Ministeriet har ingen
daglig indflydelse på/gennem bestyrelsen. På fuldt statsfinansierede institutioner
(gruppe A) følger det af lovene, at ministeriet, når institutionens bestyrelse
optræder "ulovligt" eller bringer institutionens videreførelse i fare, kan
gribe ind over for bestyrelsen. Det kan ske i form af, dels at sætte institutionen
for en periode under administration, dels at kræve en ny bestyrelse valgt
efter vedtægtens regler herom.
Bevillings-, tilskuds- og låneregler fastlægges i love og bekendtgørelser. Finansministeriets
cirkulærer kan kun pålægges anvendt, hvis der er særskilt
lovhjemmel hertil. F.eks. er merarbejdsafgiften hjemlet i en tekstanmærkning.
Indtægtsdækket virksomhed kan gennemføres i henhold til reglerne i
Budgetvejledningen.
Lovene fastsætter krav til formueforvaltning, regnskab og revision. Herudover
stilles bl.a. krav om, at de af finansministeren fastsatte eller aftalte løn-
og ansættelsesvilkår skal følges.
Ophør
For institutioner, der ikke modtager fuldt statstilskud (gruppe C), skal staten
95

godkende institutionens forslag om evt. overskydende formueanvendelse ved
ophør. Normalt går midlerne til lignende skoleformål. Disse institutioner ophører
ofte på grund af dårlig økonomi.
For institutioner, der modtager fuld statslig finansiering (gruppe A-A1), er det
pr. 1. januar 1991 (eller senere) gjort til en tilskuds-(bevillings-) forudsætning,
at nettoformuetilvæksten efter denne dato anvendes til undervisnings-
og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse, når institutionen
ophører. Undtaget er dog gaver i form af løsøre, fast ejendom og
anlægstilskud til fast ejendom. Overskud på disse gaver behandles, ligesom
opsparet formue fra før 1. januar 1991, efter den procedure, der gælder for institutioner,
som ikke modtager fuldt statstilskud.
Det skal her understreges, at Undervisningsministeriet ikke kan disponere
over denne formueandel, så længe institutionen er i virksomhed, men alene
benytte sin ret, når institutionen ophører på lovlig vis, jf. nedenfor. For nye
institutioner gælder reglen om undervisningsministerens bestemmelsesret ved
ophør fuldt ud.
Mulighed for indflydelse på institutionens fortsatte eksistens
Institutioner med fuld offentlig finansiering til hovedaktiviteten (gruppe A-
A1) er godkendt efter en behovsvurdering, tilsvarende gælder for institutionerne
under gruppe B. Godkendelsen kan derfor trækkes tilbage, når der ikke
længere er behov for institutionen. Dette gælder ikke for de under gruppe C
nævnte institutioner.
For alle institutionsformer gælder, at Undervisningsministeriet kan tilbagekalde
godkendelse og tilskud, såfremt institutionen overtræder lovgivningen
mv.
12.2. Det Kommunale Momsfond
Lovgrundlaget for Det Kommunale Momsfond er lov nr. 212 af d. 16. maj
1984 med virkning fra og med 1985. Baggrunden for Det Kommunale
Momsfond var ændringerne i kommunernes momsmæssige stilling fra momsens
indførelse i 1967 frem til oprettelsen af fondet i 1985.
Fondets formål er at finansiere uddannelses- og forskningsvirksomhed af betydning
for kommuner og amter samt finansiering af fælleskommunale opgaver.
Fondet kan også i visse tilfælde påtage sig hæftelse "på tjenestemandslignende
vilkår" for personale, der ansættes til løsning af opgaver inden for
fondets virksomhedsområde. Hæftelsen skal dog godkendes af indenrigsministeren.
96

Fondets historie.
Kommunernes fremstilling af ydelser til eget forbrug er som udgangspunkt
ikke momspligtig. Siden indførelsen af momsen har der imidlertid været indført
forskellige ordninger for at undgå, at den kommunale momsfrihed fører
til ulige konkurrencevilkår med hensyn til ydelser, der produceres både i
kommunalt og privat regi.
Frem til 1985 blev den kommunale sektor i stigende grad ad flere omgange
pålagt moms på visse dele af dens produktion til eget forbrug (den såkaldte
pålægsmoms). Da intentionen bag pålægsmomsen ikke var fiskal, blev provenuet
som udgangspunkt ført tilbage til kommunerne under ét. Til dette
formål blev der i 1973 oprettet en fælles ordning af de kommunale parter,
hvorefter kommunerne fik udbetalt kompensation fra staten til en fond ”Fondet
til forvaltning af tilbagebetaling af kommunal momsafgift”. Kompensationen
svarede til den forøgelse af afgiftsbelastningen, der fulgte af udvidelsen
af pålægsmomsen i 1970.
Kompensationen blev via fondet kanaliseret tilbage til kommunerne under ét
ved, at der af fondsmidlerne blev finansieret projekter af fælles interesse for
kommunerne, herunder indfrielse af Den Kommunale Højskoles lån og senere
udvidelse af skolen, forskning af betydning for kommunernes og amternes
virksomhed samt fælleskommunale opgaver, som de kommunale parter
og Indenrigsministeriet var enige om at gennemføre.
Fra 1973/74 til 1976/77 steg indbetalingerne til fondet fra 26,9 mill.kr. til
101,4 mill.kr. som følge af, at staten udvidede de for kommunerne momsbelagte
områder. En aftale om besparelse på de offentlige budgetter medførte
imidlertid, at den kommunale momsrefusion blev fastsat til et årligt beløb
på 33,3 mill.kr. fra 1977/78, som herefter løbende skulle reguleres med
en procentsats. Beløbet blev fastsat ud fra et skøn over fondets aktivitetsniveau.
Den statslige betaling til Momsfondet blev med andre ord løsnet
fra kommunernes faktiske udgifter til pålægsmoms.
Da pålægsmomsen imidlertid var udsat for en del kritik fra såvel den kommunale
som den private sektor, blev ordningen med at pålægge kommunerne
at betale moms af en række ydelser til eget forbrug fra og med 1985 erstattet
af den nuværende ordning (momsudligningsordningen), hvor kommunerne
får refunderet deres udgifter til moms ved indkøb fra private virksomheder
(den såkaldte købsmoms). Hensigten med omlægningen var blandt
andet, at kommunerne blev fritaget for at indregne udgiften til moms i forbindelse
med budgetlægningen mv. samtidig med, at man fortsat tilgodeså
hensynet til at undgå konkurrenceforvridning mellem den kommunale og private
produktion.
97

Fondet i dag.
Indførelsen af momsudligningsordningen mellem kommunerne skete ved lov
i 1984. Kommunerne får gennem ordningen som hovedregel momsrefusion
af den del af indkøb, som ikke har tilknytning til kommunal momsregistreret
virksomhed. Derved opnås, at en kommunes køb af momsbelagte ydelser
udefra ikke kommer til at fremstå som dyrere i forhold til tilsvarende kommunal
egenproduktion, som ikke er pålagt moms.
Endvidere består ordningen af en bidragsdel. Igennem denne finansierer
kommunerne i fællesskab den samlede udbetalte momsrefusion efter kommunernes
andel af beskatningsgrundlag. Ordningen hviler således i sig selv
og er herved udgiftsneutral for staten.
Som følge af at pålægsmomsen blev afskaffet i forbindelse med indførelsen
af udligningsordningen, og da udligningsordningen alene er finansieret af
kommunerne selv, var der fra 1985 ikke længere belæg for overførsler i deres
hidtidige form til ”Fondet til forvaltning af tilbagebetaling af kommunal
momsafgift”.
For at kompensere kommunerne for bortfaldet af finansiering af aktiviteter
under ”Fondet til forvaltning af tilbagebetaling af kommunal momsafgift”,
blev ”Det Kommunale Momsfond” i sin nuværende form oprettet ved L 212
af 16. maj 1984. En del af statens økonomiske tab ved indførelsen af købsmomsen
i forlængelse af pålægsmomsens afskaffelse, samt oprettelsen af
momsfondet, blev opvejet af en reduktion i statstilskuddene fra og med 1985.
Af L 212 fremgår, at Indenrigsministeriet yder et årligt tilskud på 50 mill.kr.
til Det Kommunale Momsfond. Tilskuddet reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten
og udgør for 1998 70,3 mill.kr. Desuden fremgår det, at
indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler for fondets bestyrelse og
virksomhed. Af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 624 af 28. november
1984 om Det Kommunale Momsfond fremgår de nærmere beføjelser vedrørende
fondets virke.
Fondets struktur.
Af bekendtgørelsen om Det Kommunale Momsfond fremgår det, at ledelsen
af fondet samt beslutninger om anvendelse af fondets midler træffes af en bestyrelse.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf Amtsrådsforeningen og
Kommunernes Landsforening hver udpeger 2 medlemmer, Københavns og
Frederiksberg Kommuner i fællesskab udpeger 2 medlemmer og Planlægningsrådet
for Forskning udpeger 1 medlem.
98

Der er i bekendtgørelsen ikke åbnet mulighed for, at der kan udpeges andre
deltagere til bestyrelsen, og øvrige parter har således ikke mulighed for at
opnå indflydelse på de beslutninger, der træffes vedrørende fondets virke.
Fondets økonomi.
Det Kommunale Momsfonds indtægter kommer fra årlige statstilskud, renteindtægter,
eventuelle uanvendte bevillinger samt kursgevinster som følge af
omlægning af fondets obligationsbeholdning.
Fondets midler kan efter lovgrundlaget udloddes til finansiering af uddannelses-
og forskningsvirksomhed af betydning for den kommunale sektor, samt
til finansiering af fælleskommunale opgaver, en nærmere oversigt over fondets
nuværende dispositioner samt fremtidige planer fremgår af tabel 12.2.
Tabel 12.2. Statusoversigt for Det Kommunale Momsfond
Mill.kr. 1997 1998 1999 2000
Indtægter
Statstilskud................................................... 68,7 70,3 72,2 74,0
Uanvendte bevillinger.................................. 0,5 0,0 0,0 0,0
Renter .......................................................... 19,5 12,0 12,0 12,0
Indtægter i alt.................................................. 88,7 82,3 84,2 86,0
Udgifter
Fælleskommunale formål
Kommunernes lønningsnævn....................... 3,3 3,4 3,5 3,6
Lønningsnævnets interessenter .................... 8,6 8,6 8,6 8,6
Løndatakontoret........................................... 4,1 4,3 4,4 4,5
Sygesikringens forhandlingsudvalg ............. 5,9 6,0 6,2 6,4
Uddannelsesformål
Den Kommunale Højskole........................... 13,9 14,3 14,7 15,1
Danmarks Forvaltningshøjskole .................. 16,1 16,1 16,1 16,1
Forskningsformål
AKF ............................................................. 12,6 13,0 13,3 13,7
Dansk Sundhedsinstitut................................ 4,7 4,8 4,9 5,0
Diverse formål
EU-interessevaretagelse............................... 4,0 4,0 4,0 4,0
Diverse projekter / frie midler...................... 7,0 7,0 7,6 8,2
Administration............................................. 0,7 0,7 0,7 0,8
Udgifter i alt.................................................... 80,9 82,5 82,3 86,0
Årets overskud .............................................. 7,8 -0,2 0,9 0,0
Note: Regnskab 1997 og budget 1998-2000.
Fondets egenkapital udgør i 1997 314,4 mill.kr. af den samlede balance på
316,7 mill.kr. Den resterende del af passiverne udgøres hovedsageligt af
meddelte bevillinger. På aktivsiden udgøres 165,5 mill.kr. af likvide midler
(bank- og obligationsbeholdninger), 37,0 mill.kr. af kortfristede tilgodehavender
(restancer) og 122,7 mill.kr. af langfristede tilgodehavender (udlån).
99

De langfristede tilgodehavender kan henføres til udlån til Kommunekemi og
Den Kommunale Højskole.
Momsfondets bestyrelse har de seneste år haft en målsætning om at forøge de
frie midler. Denne målsætning er dog søgt opfyldt under den forudsætning, at
finansieringen hertil ikke tages af egenkapitalen, som har ligget relativt stabilt
omkring 300 mill.kr. gennem de seneste 10 år, og stort set kun har været
påvirket af udviklingen i obligationskursen.
Det Kommunale Momsfond har i flere tilfælde påtaget sig betalingsforpligtelser
over en kortere årrække i forhold til de i tabel 12.2 angivne institutioner,
hvilket kan gøre det vanskeligt for fondets bestyrelse at foretage omlægninger
af fondets aktiviteter på kortere sigt. Dog vurderes det, at fondet i kraft
af en stor likviditetsbeholdning har opbygget en betydelig økonomisk dispositionsfrihed
ved fastlæggelse af dets aktivitetsniveau. Som følge heraf vurderes
Det Kommunale Momsfond fremover at have et væsentligt økonomisk
manøvrerum.
100