Download som PDF her - Det Nationale Forskningscenter for ...

116 Reproduktionstoksikologi
ring og effekt. Hypoteserne opstilles ofte ud fra en mistanke om
sammenhæng, der fx kan stamme fra dyreeksperimentelle undersøgelser,
fra cases eller fra en beskrivende befolkningsundersøgelse.
I en kohorteundersøgelse tages udgangspunkt i en gruppe af
befolkningen, der er udsat for det kemiske stof, man har mistanke
til, samt en kontrolgruppe, der ikke er udsat. De to grupper
sammenlignes mht forekomsten af reproduktionsskader, og det
analyseres, om der er en statistisk signifikant overhyppighed i
den udsatte gruppe. I en case-control undersøgelse sammenlignes
udsættelsen for et mistænkt kemisk stof i en gruppe af
cases, dvs personer med en erkendt reproduktionsskade, med
en gruppe af kontrolpersoner, og det analyseres, om der i gruppen
af cases er en overhyppighed af personer udsat for det mistænkte
stof. Ved valg af kontrolgruppe er det vigtigt, at denne
gruppe ikke er udsat for andre reproduktionsskadende faktorer,
der kan sløre billedet. Velkendte forhold, der kan påvirke reproduktionen,
inddrages derfor normalt i analysen, såsom tobaksrygning,
socialklasse, medicinindtagelse, alder mv.
Ved såvel kohorte- som case-control undersøgelser er det
muligt at belyse, om der fx i bestemte erhvervs- eller branchegrupper
er en øget hyppighed af reproduktionsskader. I en
arbejdssituation er mennesker sjældent udsat for kun et enkelt
kemisk stof. Der er næsten altid tale om blandingseksponering
med udsættelse for såvel kemiske stoffer som fysiske, psykiske
og biologiske faktorer. Det betyder, at man kan få viden om et
erhverv, en arbejdsproces e.l., men sjældent om et enkelt stof.
Der findes dog befolkningsundersøgelser, der udpeger bestemte
kemiske stoffer, som fx bly, organisk kviksølv og PCB, som
reproduktionsskadende. Andre undersøgelser tyder på, at kemiske
stofgrupper som organiske opløsningsmidler, anæstesigasser
og visse typer bekæmpelsesmidler er potentielt reproduktionsskadende.
De fleste former for reproduktionsskader kan undersøges i
befolkningsundersøgelser, men effekter, der viser sig lang tid
efter udsættelsen for et kemisk stof, er vanskelige at relatere til
udsættelsen. Der er dog enkelte tilfælde, hvor dette er lykkedes.
Som eksempel kan nævnes lægemidlet diethylstilbestrol, hvor
udsættelse i fostertilstanden bl.a. kan medføre, at pigebørn
udvikler kræft i skeden i puberteten, dvs omkring 12-15 år efter
udsættelsen. Grunden til, at denne sammenhæng blev påvist, er,
at kræftformen er meget sjælden. Havde det været en relativt
almindeligt forekommende kræftform, er det tvivlsomt, om sammenhængen
var blevet erkendt.
Medfødte effekter på nervesystemet kan også være vanskelige
at belyse i befolkningsundersøgelser. Disse effekter vil måske