Download som PDF her - Det Nationale Forskningscenter for ...

More documents

Recommendations

Info

Neurotoksikologi positiv, foretages yderligere tests ved gentagne eksponeringer med metoder, der skønnes relevante på baggrund af de foreliggende data. Dette er nødvendigt, fordi der kan være tale om et falsk positivt udslag som følge af effekter på andre organer. Desuden er der mange gange behov for en nøjere beskrivelse af de effekter, stoffet fremkalder, end den, der kan opnås ved FOB eller tilsvarende brede tests. Metoder og fremgangsmåder Metoder til påvisning af toksiske effekter på nervesystemet kan inddeles efter de strukturer og funktioner i nervesystemet, de søger at belyse. Man får således fire hovedtyper af metoder: ◆ metoder baseret på analyse af nervesystemets struktur (neuropatologiske metoder) ◆ metoder baseret på måling af nervesystemets elektriske aktivitet (neurofysiologiske metoder) ◆ metoder baseret på analyse af kemiske processer i nervesystemet (neurokemiske metoder) ◆ metoder baseret på analyse af nervesystemets “output”, adfærds-tests og psykologiske tests. Og endelig den kliniske undersøgelse, som omfatter: ◆ neurologiske undersøgelser ◆ afbildning af CNS gennem bl.a. MR-, SPECT- eller PETscanning ◆ psykometriske tests ◆ electrodiagnostik. Disse metoder finder i varierende grad anvendelse i forskellige typer forsøg: ◆ Undersøgelser, hvori mennesker indgår, omfatter overvejende epidemiologiske studier, hvor grupper med forskellig eksponeringshistorie sammenlignes, samt cases, hvor uheld og lignende beskrives og registreres. I begge tilfælde kan en række af undersøgelsesmetoder tages i anvendelse, der kan fx være tale om MR- eller PET-scanning af hjernen, forskellige neurofysiologiske undersøgelser samt psykologiske tests. ◆ Forsøg med dyr omfattende adfærdsstudier, biokemiske analyser, fysiologiske målinger og patologiske eller morfologiske undersøgelser på dyr, der er eksponeret eksperimentelt for et givet stof. 231
232 Neurotoksikologi ◆ In vitro forsøg baseret på brugen af cellekulturer eller isolerede fraktioner af celler. Inden for hvert hovedområde af metoder findes utallige specialiserede og forfinede teknikker, som det her fører for vidt at komme ind på i detaljer. Nedenstående oversigt er derfor ikke dækkende, men er et forsøg på at give et indtryk af de utallige metoder og avancerede teknikker, der i dag er til rådighed, når nervesystemets struktur og funktion skal undersøges. Neuropatologiske metoder Neuropatologi er en disciplin, hvor celler og væv undersøges vha optiske instrumenter (mikroskoper) for at beskrive læsioner og forandringer. For at øge den optiske kvalitet anvendes en række forskellige farveteknikker. Det anvendte farvestof binder sig til eller reagerer med bestemte cellekomponenter, så disse bedre kan skelnes. Kombinationsmulighederne af instrumentering og farveteknikker inden for neuropatologien er utallige. Her nævnes blot nogle få klassiske eksempler. Undersøgelse af større hjerneområder og nervebaner inddrager især metoder, der farver nucleinsyre med Nissel farvning eller hæmatoxylin-farve. Desuden anvendes sølvfarvning af aksoner og i stigende omfang tracerteknikker og immunokemiske metoder til farvning af specielle cellepopulationer. Morfologiske skader på enkeltneuroner kan også påvises med en række forskellige farveteknikker, bl.a. Golgi metoden, der fremhæver nervecellernes dendritter. Intracellulær injektion af tracere (radioaktive stoffer) åbner mulighed for farvning af udvalgte enkeltneuroners forgreninger. Endelig kan anvendelse af immunokemiske metoder give detaljer om neuroner, som besidder specifikke antigener. Neurofysiologiske metoder Der findes i denne kategori en række metoder og teknikker, der er baseret på en registrering og analyse af de elektriske signaler, nervesystemet genererer. Fælles for disse er, at man vha særlige elektroder registrerer de strømme og potentialer, der er knyttet til aktivitet i nervesystemet. Registreringen kan foretages fra det intakte nervesystem med store overfladeelektroder og vil så omfatte den samlede aktivitet fra mange nerveceller (elektro encephalografi (EEG) og evoked potentials (EVP)), eller med nåleelektroder, der registrerer den elektriske aktivitet i et mere
Page 1 and 2:
REDIGERET AF UFFE MIDTGÅRD, LEIF S
Page 3 and 4:
Basisbog: Toksikologi i arbejdsmilj
Page 5 and 6:
4 Indhold Toksikologi i arbejdsmilj
Page 7:
6 Forfatterfortegnelse Kapitel 1 To
Page 11 and 12:
10 Genotoksikologi Genotoksikologi
Page 13 and 14:
12 Genotoksikologi reparation, cell
Page 15 and 16:
Figur 1.3. Organisering af arvemate
Page 17 and 18:
16 Genotoksikologi Skader på det a
Page 19 and 20:
18 Figur 1.6. De væsentligste stru
Page 21 and 22:
Kemisk carcinogen 20 Dannelse af va
Page 23 and 24:
22 Genotoksikologi (2 i fig. 1.8),
Page 25 and 26:
24 Genotoksikologi funktion af gene
Page 27 and 28:
26 Genotoksikologi Epigenetiske (no
Page 29 and 30:
28 Tabel 1.1. Skematisk oversigt ov
Page 31 and 32:
30 Tabel 1.2. Oversigt over mutatio
Page 33 and 34:
32 Genotoksikologi merne for evt ta
Page 35 and 36:
34 Figur 1.9. HPRT katalyserer omda
Page 37 and 38:
A B C D 36 Figur 1.10. DNA-skader i
Page 39 and 40:
38 Genotoksikologi Kromosomafvigels
Page 41 and 42:
40 Genotoksikologi Grüenwald og Gi
Page 43 and 44:
42 Genotoksikologi res under replik
Page 45 and 46:
44 Genotoksikologi relse af F2 gene
Page 47 and 48:
46 Genotoksikologi tivt/falsk posit
Page 49 and 50:
48 Genotoksikologi sentligt at føl
Page 51 and 52:
50 Genotoksikologi fuldstændige ca
Page 53 and 54:
Figur 1.14. Genetisk monitering og
Page 55 and 56:
54 Genotoksikologi medie med 5-Brom
Page 57 and 58:
56 Genotoksikologi specificitet), f
Page 59 and 60:
58 Genotoksikologi genotoksicitetst
Page 61 and 62:
60 Genotoksikologi Arbejdsmiljø In
Page 63 and 64:
62 Genotoksikologi Chromosomal aber
Page 65 and 66:
64 Kræft og kræftfremkaldende sto
Page 67 and 68:
Lungekræft Tilfælde pr 100.000 pr
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Tabel 2.1. Risikofaktorer for kræf
Page 73 and 74:
72 Tabel 2.2. Almindelige målorgan
Page 75 and 76:
74 Figur 2.7. Philadelphiakromosome
Page 77 and 78:
76 Figur 2.9. Kræftudvikling i tyk
Page 79 and 80:
Figur 2.11. Initiering og promotion
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
82 H 2 N H 2 N Optag over hud, i lu
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
100 Reproduktionstoksikologi Reprod
Page 103 and 104:
Tabel 3.1. Hyppighed af forskellige
Page 105 and 106:
104 Reproduktionstoksikologi sædce
Page 107 and 108:
106 Reproduktionstoksikologi 1 mio
Page 109 and 110:
Før organdannelse 108 Reproduktion
Page 111 and 112:
Figur 3.3. Transport af kemiske sto
Page 113 and 114:
112 Reproduktionstoksikologi moderk
Page 115 and 116:
114 Reproduktionstoksikologi dermed
Page 117 and 118:
116 Reproduktionstoksikologi ring o
Page 119 and 120:
118 Reproduktionstoksikologi Genera
Page 121 and 122:
Tabel 3.4. Effektmål i dyreeksperi
Page 123 and 124:
122 Reproduktionstoksikologi ved ud
Page 125 and 126:
124 Reproduktionstoksikologi I dyre
Page 127 and 128:
126 Reproduktionstoksikologi genlig
Page 129 and 130:
128 Reproduktionstoksikologi søgt,
Page 131 and 132:
130 Reproduktionstoksikologi I EU
Page 133 and 134:
132 Reproduktionstoksikologi ◆ hv
Page 135 and 136:
134 Reproduktionstoksikologi medfø
Page 137 and 138:
Tabel A1. 136 Reproduktionstoksikol
Page 139 and 140:
Tabel A.2. Reproduktionsskadende ke
Page 141 and 142:
140 Reproduktionstoksikologi Gruppe
Page 143 and 144:
142 Reproduktionstoksikologi Litter
Page 146 and 147:
KAPITEL 4 Immuntoksikologi Otto Mel
Page 148 and 149:
Immunsystemets opbygning og funktio
Page 150 and 151:
Celletype Funktion Antigenpræsente
Page 152 and 153:
Immuntoksikologi især i bindevæve
Page 154 and 155:
Immuntoksikologi B-celler Modne B-c
Page 156 and 157:
Komplementsystemet Immuntoksikologi
Page 158 and 159:
Immuntoksikologi vævsceller og cel
Page 160 and 161:
Immuntoksikologi immunsystemet fung
Page 162 and 163:
Modstandsdygtighed over for infekti
Page 164 and 165:
Immuntoksikologi Stof Virkemåde Ar
Page 166 and 167:
Immuntoksikologi kan have stor bety
Page 168 and 169:
Immuntoksikologi Celletype Eksemple
Page 172 and 173:
KAPITEL 5 Allergi og allergifremkal
Page 174 and 175:
Allergi og allergifremkaldende stof
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183: Allergi og allergifremkaldende stof
Page 190 and 191: In vitro test for kontaktallergi Al
Page 206 and 207: KAPITEL 6 Neurotoksikologi Leif Sim
Page 208 and 209: Neurotoksikologi varer i adskillige
Page 210 and 211: Neurotoksikologi specialiserede end
Page 212 and 213: Na-K-ATP-ase 1 mM Mg 2+ 1 mM Ca 2+
Page 214 and 215: ▲ 50 E Na Tærskel - 90 E K I II
Page 216 and 217: Neurotoksikologi Stof Neurotransmit
Page 218 and 219: Neurotoksikologi Under fosterets ud
Page 220 and 221: ▲ Bipolær celle Lysretning Stav
Page 222 and 223: Neurotoksikologi Stof Virkested og
Page 224 and 225: Neurotoksikologi I toksikologisk sa
Page 226 and 227: Mekanismer for neurotoksicitet Neur
Page 228 and 229: Energistofskifte og mitokondrier Ne
Page 230 and 231: Neurotoksikologi Hvor store forandr
Page 234 and 235: Neurotoksikologi afgrænset område
Page 236 and 237: A B 5 mV 5 V 25 msek 1 msek a-wave
Page 238 and 239: Neurotoksikologi dinger, eller en t
Page 240 and 241: Kemikaliemængde ( x 10 6 pounds) 3
Page 242 and 243: Gasser Neurotoksikologi Et bredt sp
Page 244 and 245: Neurotoksikologi Erhvervsmæssig ud
Page 246 and 247: Organiske opløsningsmidler Neuroto
Page 248 and 249: Neurotoksikologi ca 25 ppm kan frem
Page 250 and 251: Udviklingstendenser Neurotoksikolog
Page 252: Litteratur Neurotoksikologi Anger W
Page 255 and 256: 254 Hormoner og stress Hormoner og
Page 257 and 258: Det autonome nervesystem 256 Hormon
Page 259 and 260: Høje krav og lille indflydelse Fig
Page 261 and 262: 260 Hormoner og stress personer, hv
Page 263 and 264: Plasmakortisol (nmol/L) 1.000 750 5
Page 265 and 266: 264 Hormoner og stress HbA 1c Vedva
Page 267 and 268: 266 Progesteron Aldosteron Figur 7.
Page 269 and 270: Procent 100 50 0 . 0,00 268 . 0,25
Page 271 and 272: 270 Hormoner og stress Undersøgels
Page 273 and 274: 272 Hormoner og stress celler. De f
Page 275 and 276: 274 Hormoner og stress Komponent/an
Page 277 and 278: 276 Hormoner og stress dere udvalgt
Page 279 and 280: 278 Stikord Stikord - bind I - II A
Page 281 and 282: 280 Stikord Endepunkter, genetiske
Page 283 and 284:
282 Stikord - sensibilisering II:17
Page 285 and 286:
284 Stikord Reabsorption I:55 Recep
Page 287:
Basisbog i Toksikologi i arbejdsmil
show all

Download som PDF her - Det Nationale Forskningscenter for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?