Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

Juni 2013 - www.stikimod.dk 

En ny verdensforståelse 

Konspirationsteorier er på én 

gang vidtfavnende, allestedsværende, 

mystiske og 

fascinerende. Men mest af alt 

virker teorierne på de fleste 

af os som noget fremmedgjort 

og uforståeligt – Ja, måske 

ligefrem som noget problematisk. 

Af Katrine Ingemann Nielsen 

og Mikkel Mattsson Green 

Når man tænker på hvordan 

konspirationsteorier fremlægges 

i medierne og i offentligheden, 

finder vi det sociologisk 

interessant at nogle mennesker 

drives og motiveres af for at 

udbrede noget, der tages useriøst 

af de fleste andre. Yderligere 

finder vi det interessant hvordan 

en teori der udadtil virker 

til at have et godt videnskabeligt 

grundlag, kan blive kategoriseret 

som konspirationsteori – 

hvad lægges der i dette begreb? 

Studiet vil dog tage afstand 

Om forfatterne 

fra vurdering af de videnskabelige 

beviser, primært fordi beviserne 

knytter sig til videnskabelige 

fagområder, der bevæger 

sig udenfor det sociologiske. 

Studiet ønsker derimod at 

undersøge konspirationsteori og 

konspirationsteoretikere som 

fænomener og de sociologisk 

relevante problemstillinger der 

knytter sig hertil. Vi forestillede 

os før vi gik i gang med studiet, 

at kategoriseringen konspirationsteoretiker 

måtte have en vis 

betydning for hvordan informationer 

bliver modtaget af andre, 

der ikke har hørt om disse 

informationer før: Lytter man til 

en konspirationsteoretiker? 

Hvordan oplever konspirationsteoretikeren 

selv sine muligheder 

for at deltage og sætte sit 

præg på de offentlige debatter? 

Hvordan ser konspirationsteoretikeren 

verden og samfundet? 

Disse spørgsmål var motivationen 

for at kaste sig over netop 

dette felt. 

Katrine Ingemann Nielsen (f. 1988) har fået sin bachelorgrad 

i sociologi fra Aalborg Universitet, sommeren 2013. Er oprindeligt 

fra Århus og er nu flyttet tilbage med sin kæreste og 

venter sammen deres første barn til september 2013. Hun forventer 

at komme ind på kandidatuddannelsen i Antropologi på 

Århus Universitet efter færdiggjort barsel. 

Mikkel Mattsson Green (f. 1988) er opvokset i Næstved på 

sydsjælland. Har kortvarigt studeret på Københavns universitet 

og CBS, men flyttede til Aalborg i 2010 og har netop færdiggjort 

sin bachelor i sociologi på Aalborg universitet. Nu er han 

flyttet til Århus med sin kæreste (Katrine Ingemann Nielsen) 

hvor de venter barn. Han håber på i løbet af sommeren at blive 

optaget på en samfundsfaglig journalistisk uddannelse som en 

overbygning til sociologien. 

Litteraturstudie 

Der er mange meninger om 

konspirationsteorier. Trods de 

mange holdninger til emnet, er 

det de færreste forskere som 

ønsker at undersøge fænomenet 

og forsøge at finde grunden til, 

hvordan det kan være at konspirationsteorierne 

ses på med vidt 

forskellige øjne: Nogle ønsker 

slet ikke at lytte til teorierne, 

hvor andre går ind i teorierne 

med alt hvad de ejer og har. Når 

man foretager en simpel søgning 

på databasen Google fremkommer 

511.000 resultater*, 

hvor ordet konspirationsteori 

indgår. Hvis man skimmer 

oversigten ses begrebet oftest i 

sammenhæng med ord som 

myter, mystik og skepticisme. 

Ydermere er de fleste konspirationsteorier 

listet op i forbindelse 

med religion, UFOer, hemmelige 

ordener og magteliter. I 

det følgende vil vi gennem et 

casestudie forsøge at gøre rede 

for hvilke teorier der anskues 

som konspirationsteorier, hvem 

der ellers har undersøgt konspirationsteorier 

i et forskningsøjemed, 

samt hvilke begreber der 

kendetegnende ses i forbindelse 

med teorierne. Ydermere finder 

vi det væsentligt at få den etablerede 

forståelse af hvad begrebet 

konspirationsteori indebærer, 

hvorfor vi har set på ordbøgernes 

forskellige definitioner i 

det følgende. 

Ordbogens definition af 

konspirationsteori 

Begrebet konspirationsteori 

henviser naturligvis til en teori, 

der bygger på en konspiration. 

Første del af begrebet, konspiration 

stammer fra latin og er et 

sammensat udtryk af con og 

verbumet spi’rare (Brüel 1977: 

233). Direkte oversat vil det 

sige at sammen-ånde eller mere 

ordret dansk: at ånde sammen. 

Det vil sige, at de der konspirerer, 

må være drevet af den samme 

ånd. Ifølge Gyldendals 

fremmedordbog er den egentlige 

danske betydning af ordet 

konspiration: sammensværgelse 

(Brüel 1977: 233). I Politikens 

Nudanskordbog er definitionen 

den samme: At begrebet konspiration 

henfører til ordet sammensværgelse(Becker-Christensen 

2005: 620). Dette er altså 

ordbøgernes definition. Gyldendals 

encyklopædi Den Store 

Danske, giver et forsøg på en 

mere specifik forståelse af hvad 

begrebet indebærer: 

”Konspirationsteori, forestillingen 

om, at en begivenhed 

eller et fænomen sker som 

resultat af en sammensværgelse 

mellem interesserede grupper, 

der typisk arbejder uden for 

lovens rammer; især i form af 

en skjult, men indflydelsesrig 

politisk motiveret organisation, 

der står bag en uopklaret hændelse” 

(Grage 2012). 

Casestudiet 

Ovenstående definition finder 

vi dog meget bred, hvorfor vi 

1/24

vil forsøge at få en forståelse af 

hvordan begrebet bliver 

anvendt i praksis. For at skabe 

en rammeforståelse for emnet 

som helhed og finde sociologisk 

relevans indenfor feltet, 

har vi derfor foretaget et omfattende 

casestudie. Casestudiet 

består af litteratursøgning 

omkring forskning på feltet, 

beskrivelse af fire konspirationsteorier 

som vi har en forståelse 

af er dem, der er fokus på i 

øjeblikket, samt en overfladisk 

gennemgang af mange små 

konspirationsteorier, der blandt 

andet er udledt af de fire cases 

vi primært har arbejdet med. 

Casene vil ikke som sådan danne 

baggrund for projektets 

fokus, da det primært omhandler 

bevisførelse og forklaring 

omkring de enkelte teorier. De 

udvalgte cases omhandler 9/11, 

Chemtrails, Loger og Pengesystemet 

og kan findes i bilag 3 til 

den interesserede læser. Vi 

ønsker af faglige og sociologiske 

grunde ikke at fokusere på 

bevisførelsen, da det i de fleste 

tilfælde rækker ud af vores fagkompetencer 

og ind i det naturvidenskabelige 

felt. Casestudiet 

har forsøgt at skabe en forståelse 

af forskellene og lighederne 

mellem de forskellige konspirationsteorier 

gennem en udarbejdet 

model, der defineres: Konspirationsteoriens 

niveauer 

(Figur 1). 

Gennem casestudiet så vi hvordan 

man kan adskille konspirationsteorier 

i primært to lejre: 

Dem der baserer sig på beviser 

og dem der baserer sig på indicier. 

Disse skillelinjer optegnes 

i vores model og beskrives 

yderligere nedenfor med forklaring 

gennem de udvalgte cases. 

Konspirationsteoriens 

niveauer 

Inspirationen til at indfange 

konspirationsteoriens niveauer 

er fundet hos Maria Brockhoff. 

Vi mener at hun formår at skabe 

en balanceret måde at forstå 

konspirationsteorier på, netop 

ved at inddele teorierne på tre 

niveauer. Det er i vores forståelse 

en fejl ikke at inddele konspirationsteorier 

i niveauer, idet 

teorierne har så forskellig 

videnskabelig og teoretisk baggrund. 

Vi deler Brockhoffs forståelse 

af at man bør anskue 

konspirationsteoriernes tolkning 

af verden på tre differentierede 

niveauer, dog med den 

forståelse at der kan forekomme 

et bindeled mellem dem alle. 

Niveauerne udgøres af et dagligdags, 

et politisk og et kosmisk 

niveau. Skønt vores 

grundlæggende fælles forståelse, 

adskiller vores model sig 

ved måden niveauerne ses og 

forstås. Brockhoff forbinder 

niveauerne nedefra og op, hvor 

vi ser det omvendt. Dette grundet 

at det kosmiske niveau styrer 

de andre niveauer og skaber 

en større sammenhæng. Det er 

her hvor de forskellige mønstre 

i teorierne kommer til udtryk. 

For at illustrere niveauinddelingerne 

har vi forsøgt at illustrere 

dem gennem den konspirationsteoretiske 

model (Figur 1). 

På dagligdagsniveauet fremkommer 

teorier om de hændelser, 

der har en direkte indflydelse 

på den borger der indgår i 

det samfundssystem, hvor loven 

er indtruffen eller hvor begivenheden 

har fundet sted – der 

knytter sig noget sanseligt til 

disse teorier, som kan bindes 

direkte op på den begivenhed, 

som teorien fokuserer på. Casene 

omhandlende 9/11 og Chemtrails 

bevæger sig på dagligdagsniveauet, 

idet det bryder 

direkte ind i vores hverdagsliv 

og at der er tale om nogle sanselige 

begivenheder. Chemtrails-casen 

peger på at miljøet 

kraftigt forværres, hvor 

9/11-casen problematiserer den 

stigende overvågning der er 

fundet sted efter begivenheden. 

9/11-casen bevæger sig i visse 

tilfælde ind på det politiske 

niveau, grundet mistillid til de 

lovforslag der er blevet foretaget 

på baggrund af begivenheden, 

samt de stigende krigsførelser. 

Et andet eksempel er de 

mange kontrolmetoder og overvågningssystemer, 

som skal 

gøre rede for folks færden, 

eksempelvis NEM-ID og CPRnummer. 

Ydermere er der nogle 

teorier der bygger på de mange 

sundhedsskadelige tiltag der 

bliver lavet, såsom fluor i drik- 

Figur 1: 

Forskningsoversigt 

Udover casestudiet har vi forsøgt at danne et overblik over hvilken 

form for forskning der ellers er udarbejdet indenfor emnet. Megen 

dansk forskning er der ikke foretaget. Men de mest markante forskere 

indenfor feltet er Kasper Lippert-Rasmussen, Dan Andersen 

og Maria Brockhoff. 

kevandet, tilladelse af E-numre 

og vacciner, der i visse teorier 

er et led i en reducering af menneskeheden.Dagligdagsniveauet 

er herfor kendetegnet ved, at 

der i disse kan indgå helt håndgribelige 

data, som der er 

mulighed for at skabe dokumentation 

for. Dog kan resultaterne 

af denne data bruges til at 

skabe konklusioner, som bevæger 

sig op i mere spekulative 

højder og hvor det bliver svære 

at skabe videnskabelig dokumentation. 

Dette sker som regel 

i teorier der forsøger at gå bag 

om og finde formålet med en 

foretagende lov eller begivenhed. 

Dette ses for eksempel i 

den før omtalte teori om tilladelser 

af forskellige kemikalier, 

som et led i en plan om masseudryddelse 

af mennesker. 

Den type teorier peger op mod 

det politiske niveau. 

På det politiske niveau findes 

der en forestilling om et større 

mønster, der binder alle dagligdagsteorierne 

sammen. På dette 

niveau finder man ofte den 

grundlæggende forståelse, at 

alle konspirationerne indgår 

som et led i en større agenda, 

der er underlagt skjulte politiske 

dagsordener og er udenfor 

individets handlingsramme. Her 

skabes der ofte forklaringer der 

peger i retning af overpolitiske 

organisationers indflydelse, 

militærets egentlige formål eller 

forskellige eliter der kan kontrollere 

på særlige områder, 

såsom politi eller internationale 

banker. De to cases omhandlende 

loger og pengesystemet viser 

2/24

nogle teorier der bevæger sig på 

det politiske niveau. Dette er 

teorier der er præget af dårlig 

belæg og er svære at bevise 

med håndgribelig data. Begge 

teorier underbygges af en måde 

at forstå verdenen og de historiske 

sammenhænge på. Skal 

man sammenligne tankegangen 

med noget, ville den være snært 

beslægtet med en ideologi der 

tilbyder en måde at se sammenhænge 

mellem historiske begivenheder, 

samt en mulig forklaring 

på ensartetheden i måden 

der føres politik på mellem partier, 

lande og kontinenter. Når 

det kommer til disse to teorier, 

er det med andre ord snarere et 

spørgsmål om det mønster der 

viser sig mellem teorierne; om 

man finder den plausibel og om 

man vælger at tænke verdenssamfundet 

herudfra, end et 

spørgsmål om at få klare beviser 

lagt på bordet. 

Teorier der befinder sig på det 

kosmiske niveau, har vi ikke 

udarbejdet cases om, da vi ikke 

har fundet dem repræsentative 

for de teorier vi har fundet 

debatteret i en dansk kontekst. 

Disse teorier forsøger at indfange 

det helt abstrakte mønster, 

der forbinder alle teorierne og 

kobler dem sammen i én stor 

universel forklaring, hvor man 

eksempelvis ser på konflikterne 

som et resultat af en skjult krig 

mellem det gode og det onde. 

Her forsøges teorierne at blive 

forklaret gennem en forestilling 

om noget der er guddommeligt 

og større end menneskeheden. 

Alle tre studier af konspirationsteorier 

fokuserer på det 

mystiske ved teorierne og forsøger 

at komme med forklaringer 

på hvorfor nogle mennesker 

drives af dem. Det er oftest 

fremlagt som noget religiøst 

eller som en besættelse af at 

kritisere siddende regeringer 

eller andre institutioner. Dan 

Andersens interesse for konspirationsteorier 

blomstrede efter 

at have læst skønlitteraturen fra 

Dan Brown, herunder Da Vinci 

Mysteriet, som Dan Andersen 

lægger særligt vægt på i sin bog 

Skjulte Magter (2006). I værket 

formår han ikke at se teorierne 

adskilt, hvilket vi argumenterer 

for at man bør gennem vores 

casestudie (Bilag 3). Hans 

bidrag til emnet er herfor noget 

snævert, idet han forsøger at 

redegøre for hvorvidt konspirationsteorierne 

i en overordnet 

vurdering har en sandhedsværdi 

i sig eller ej, hvilket vi finder 

vanskeligt at vurdere og hvilket 

kun giver mening når man 

anser alle konspirationsteorier 

som én og samme ting. Dans 

konklusion spiller på at mennesket 

har brug for en ny form for 

religion for at kunne forklare 

samfundet og verdensstrukturerne 

(Andersen 2006: 156). I 

modsætning til Dan Andersen, 

ser Maria Brockhoff konspirationsteorierne 

på tre forskellige 

niveauer; et dagligdags, et politisk 

og et kosmisk niveau 

(Brockhoff 2009: 47). At fordele 

teorierne på forskellige 

abstraktionsniveauer finder vi 

meget anvendeligt og i god 

overensstemmelse med den forståelse 

vi selv fik gennem vores 

casestudie. Dog ønsker vi at 

belyse niveauerne på en lidt 

anden måde end den der anvendes 

i Maria Brockhoffs studie. 

Hun kigger ikke på teorierne 

som helt adskilte fra hinanden, 

hvilket er det vi umiddelbart 

finder problematisk ved hendes 

fremgangsmåde, idet teorierne 

bygger på forskellige videnskabelige 

baggrunde og beviser 

(Bilag 3). Idéen om de tre 

niveauer og navnet til disse, har 

vi dog ladet os inspirere af 

(Figur 1). Brockhoffs forståelse 

ligger tæt op af Kasper Lippert- 

Rasmussens, som forsøger at 

give et bud på om konspirationsteorierne 

som en helhed kan 

af- eller bekræftes. Det er svært 

at vurdere teoriernes sandhedsværdi 

ud fra en samfundsfaglig 

eller humanistisk vidensforståelse, 

når mange af teorierne 

bygger på naturvidenskabelige 

beviser (Bilag 3). I forhold til 

Lipperts artikel placeres konspirationerne 

igen under én og 

samme hat. Teorierne bliver 

narrativt analyseret ved at Lippert 

finder lighedstegn mellem 

teoriens ”plot” og andre teoriers 

”plot”, for til sidst at samle og 

vurdere teorierne herudfra som 

var de én (Lippert-Rasmussen 

2007). Som Lippert selv skriver, 

er der et hav af konspirati- 

onsteorier i omløb og selv hvis 

Lipperts analyse skulle være 

repræsentativ for en stor andel 

af disse, så anskuer dette studie 

først og fremmest den enkelte 

teori, som værende en teori for 

sig selv. Måden hvorpå man 

kan anskue konspirationsteorier 

ud fra en sociologisk vinkel er 

ved det at se på strukturerne og 

mønstrene i de enkelte teorier, 

for at få en forståelse af hvorfor 

lige netop disse teorier bliver 

kategoriseret som konspirationsteorier, 

men samtidig 

behandle dem enkeltvis. 

Analysen af konspirationsteorierne 

ud fra forskellige niveauer, 

viste sig også anvendelig i 

forhold til at se hvordan konspirationsteorierne 

bliver fremstillet 

i medierne. Det lader til at 

når en person der omtaler en 

teori, der ellers har en videnskabelig 

dokumentationsførelse, 

bliver teorien oftest sat i sammenhæng 

med de mere kosmiske 

niveauer, som er abstrakte, 

mangelfulde på beviser og ofte 

spekulative (Figur 1). For at 

sætte dette i perspektiv kan vi 

henvise til Godmorgen Danmark, 

hvor ingeniør Frank Rasmussen 

er inde og fortælle om 

9/11 (TV 2: 2010). Her bliver 

han suppleret af forskellige 

informationsbokse på skærmen, 

hvor en af dem har skriften: 

”Ifølge den engelske forfatter 

David Icke, var rumvæsener 

ansvarlige for terrorangrebet” 

(TV 2: 2010). 

Her bliver seerens fokus ført 

væk fra de data som Frank Rasmussen 

taler om og hen på 

noget andet, som ville befinde 

sig på det kosmiske niveau. 

Med dette risikerer Frank Rasmussens 

udtalelser at blive 

usandsynliggjort for den enkelte 

seer af Godmorgen Danmark. 

Dette er et eksempel på én af 

vores bekymringer ved fænomenet, 

idet alle konspirationsteorier 

bliver associeret med hinanden 

som var de én og samme 

ting. Herved skjules den enkelte 

teoris budskaber og argumenter. 

En anden bekymring, som vi 

ikke er ene om, er forskeres 

generelle tien omkring alternative 

forklaringer, herunder både 

indenfor politik, økonomi, 

medicin etc. Ifølge den politiske 

skribent Rune Engelbreth 

Larsen, er en række forskere 

bekymret for deres kollegaers 

manglende engagement i samfundets 

store diskussioner og 

deres generelle inaktivitet: 

”For mange forskere nøjes 

imidlertid med at opfylde publikationskrav 

og deltage i konferencer 

med ligesindede, mens 

offentligheden ofte går glip af 

deres saglige og faglige input til 

samfundsrelevante spørgsmål: 

»Efter min mening er forskeren 

også forpligtiget til at ytre sig 

og korrigere, når fejlagtige 

påstande benyttes som grundlag 

for vigtige samfundsmæssige 

beslutninger” 

(Larsen 2013). 

Debatten er ganske ny på 

Politiken.dk, men har allerede 

et stort debatforum, hvor han 

bliver bekræftet i at forskningen 

bør være mere modig. Én af de 

vigtigste pointer i artiklen er at 

der skal være plads til uenighed 

i den offentlige sfære, da det 

netop er der vi har vores force 

gennem ytringsfriheden, som 

efter hans mening ikke bliver 

benyttet tilstrækkeligt (Larsen 

2013). 

”Der er forskere, som tager 

deres forskning så alvorligt, at 

de godt tør kaste sig ud i debatter 

med landets politikere, men 

der er desværre også alt for 

mange, som dukker sig, måske 

af frygt for at blive stemplet for 

at sige og skrive noget, der er 

politisk upopulær” 

(Larsen 2013). 

Hans egentlige bekymring er 

ikke blot ytringsfriheden, men 

netop forskernes frygt for 

stempling, hvor de kan miste 

deres autoritet indenfor deres 

videnskabelige fag. Larsen 

nævner det ikke selv, men for 

nærværende studie er det værd 

at nævne, at en sådan stempling 

for eksempel kunne være: konspirationsteoretiker. 

Projektets placering 

Gennem casestudiet har vi fået 

indtryk af at fænomenet konspi- 

3/24

ationsteori er blevet behandlet 

mangelfuldt. De tidligere studier 

fokuserer på bevisførelse og 

beskriver fænomenet som noget 

religiøst og fundamentalistisk. 

Det kan være en mulighed, men 

det vil dette studie ikke have 

som fokus. Ydermere ønsker vi 

ikke at redegøre for hvorvidt 

beviserne i de enkelte cases kan 

diskuteres eller ej, da det ligger 

udenfor vores fagområde. 

Ønsket med studiet er derimod 

at få en forståelse af konspirationsteori 

som fænomen, ved at 

redegøre for konspirationsteoretikernes 

verden med øjne for 

hvilke problematikker det kan 

føre med sig, samt opnå en forståelse 

for forskellen mellem 

konspirationsteoretikernes verdensforståelse 

og den almene 

forståelse. Når vi omtaler den 

almene forståelse, menes der en 

forståelse der ikke grundlæggende 

sætter spørgsmålstegn 

ved om magten i den vestlige 

civilisation er skruet sammen 

på den måde den foregiver. 

Dermed ikke sagt, at der ikke i 

denne almene forståelse kan 

opstå uenigheder om hvordan 

magten bør anvendes og hvordan 

den bør være skruet sammen. 

Denne almene forståelse 

kan siges grundlæggende at 

være tro overfor de forskellige 

autoriteter der indgår i samfundet 

forstået derhen, at de er her 

for at løse de opgave, som de 

påstår – der er ikke de store 

skjulte dagsordner. Denne 

almene forståelse kan måske 

forekomme en smule diffus, 

men den vil blive uddybet længere 

fremme, når vi tager fat på 

den empiriske del af projektet. 

Sociologisk relevans 

Spørgsmålet, der er sociologisk 

relevant at stille og som sociologisk 

metode kan håndtere, er 

hvorvidt begrebet konspirationsteori 

yder indflydelse i menneskelige 

interaktioner og kommunikative 

evner til at drøfte 

og udvikle samfunds- og verdenssyn. 

Ydermere kan sociologien 

være behjælpelig til at 

danne en forståelse af fænomenet, 

hvilke mennesker der indgår 

i fænomenet og hvilke konsekvenser 

de udsættes for. Ved 

at undersøge emnet ud fra et 

sociologisk perspektiv, er der 

mulighed for at udforske relationen 

mellem det enkelte individ, 

der forsøger at i talesætte 

konspirationsteorier og den 

omverden individet taler til. 

Igennem casestudiet kom vi 

frem til at det egentlige bindeled 

mellem teorierne er deres 

kontroversielle anfægtelser af 

noget der kan kategoriseres som 

grundpiller i vores vestlige 

demokratiske selvforståelse. Vi 

argumenterede i kølvandet herpå 

for eksistensen af et problem 

bestående i at disse teorier blev 

klassificeret som værende noget 

bestemt – som værende konspirationsteorier. 

Den sociologiske fænomenologi 

kan give et indblik i konspirationsteoretikernes 

verden 

og deres forståelse heraf. 

Ønsket er herfor at afdække 

empirisk hvad teoretikerne har 

af oplevelser og erfaringer som 

knytter sig til fænomenet, samt 

hvilke begrænsninger og konsekvenser 

de ser herved. 

Problemstilling 

Hvilke konsekvenser har fænomenet 

konspirationsteori for de 

individer der forsøger at udbrede 

kendskabet til teorierne, 

samt måden teorierne modtages 

på? 

Studiets formål er at gøre rede 

for de to fænomener 1) konspirationsteori 

og 2) konspirationsteoretiker. 

Dette for at få en forståelse 

for hvad det har af konsekvenser 

for relationen mellem 

den der er kategoriseret som 

sådan, og dem der forsøges at 

opnå kommunikation med – 

modtagerne af budskaberne. 

Ønsket er at have en åben tilgang 

til fænomenet og lade 

både casestudier og interviews 

vise vejen til hvordan man kan 

forstå og fortolke fænomenet og 

dets problematikker. 

Projektet er opdelt i tre dele 

og disse håndterer forskellige 

elementer fra ovenstående problemstilling. 

Første del af projektet 

beskriver fænomenet 

konspirationsteori gennem litteraturstudiet. 

Anden del beskriver 

individerne der forsøger at 

udbrede kendskabet til teorierne. 

Beskrivelsen skabes via 

empiri i form af interviews og 

observationsnoter. Den tredje 

og sidste del beskæftiger sig 

med problematikken der binder 

problemstillingen sammen, 

nemlig konsekvenserne bag 

fænomenerne konspirationsteori, 

som er beskrevet i del et og 

konspirationsteoretiker, som er 

beskrevet i del to. Del tre vil 

rumme udarbejdet sociologisk 

teori, litteraturstudiet og bearbejdet 

empiri til besvarelsen. 

Derudover vil der i denne sidste 

del af opgaven, blive udarbejdet 

et nyt bud på en teoretisk forståelse 

af fænomenet. 

Designovervejelser 

Den kvalitative metode har den 

særlige karakteristika, at der er 

mulighed for et fleksibelt 

undersøgelsesdesign. Her er 

studiets retningslinjer ikke lagt 

på forhånd og formålet er at 

lade studiet udvikle sig undervejs, 

gennem den hermeneutiske 

optik. Man må sige at studiets 

design afspejler dette fænomen 

på flere punkter, hvorfor vi 

også har valgt at opdele studiets 

udvikling gennem tre stadier for 

at overskueliggøre det. Det 

foreliggende casestudie er foretaget 

med en ren åbenhed overfor 

feltet og de følgende induktive 

interviews vil danne ramme 

for studiets videreudvikling. 

Hermed bliver det vanskeligt at 

fastlægge et klart undersøgelsesdesign. 

Det er feltet der vil 

tages afsæt i for både design, 

datafremkomst og første del af 

det analytiske arbejde, hvorefter 

vi vil arbejde mere abduktivt. 

Induktion 

Induktionen er altafgørende 

for indledningen af studiets 

form og vil danne ramme for 

vores primære metodiske fremgang. 

Vi har ladet feltet åbne 

sig i et bredt bælte, hvorefter vi 

har spændt det indtil studiets 

forskningsspørgsmål. Grundet 

at fænomenet ikke har været 

undersøgt på denne måde før, 

har vi følt os nødsaget til at skabe 

et fundament inden selve 

studiets udgangspunkt, hvilket 

er grunden til det udarbejdede 

casestudie. Dette har gjort at vi 

er stødt på foredrag vi har 

opsøgt, informanter vi har inter- 

viewet og generelt føler at have 

fået en stor indsigt i feltets 

muligheder og begrænsninger. 

Ved at opdele studiet i tre stadier, 

forsøger vi 1) at skabe en 

forståelse af fænomenet, 2) at 

danne en fortolkning af fænomenet 

ud fra informanternes 

synsvinkel og 3) at sætte det i 

en sociologisk teoretisk kontekst. 

Ved dette åbne design 

opnår vi at definere fænomenet 

på en sociologisk relevant måde 

og samtidig lade feltet styre os. 

Abduktion 

Som nævnt er studiet opdelt i 

tre dele, hvoraf de første to dele 

hovedsagligt er induktivt præget. 

Den tredje del ønsker gennem 

sociologiske perspektiver 

at analysere de bearbejdede 

fænomener. Dette sociologiske 

perspektiv vil blive defineret 

gennem tidligere udarbejdede 

teoretiske begreber og hypoteser. 

Det induktive element vil 

derfor ikke være med til at skabe 

en endegyldig slutning for 

problemstillingen, men derimod 

vise os vejen til fænomenet og 

gennem fænomenet vise os 

vejen til de sociologiske begreber, 

der senere vil blive taget fat 

på. Derfor har vi benyttet os af 

den overkodet abduktion til at 

bevæge os frem til det redegjorte 

fænomen konspirationsteori 

(Kristiansen 2002: 332). Vi 

ønsker derimod at anvende den 

kreative abduktion, som kan 

være behjælpelig når man 

ønsker at tolke et nyt fænomen, 

da man her har muligheden for 

at skabe en anderledes tolkningsramme. 

Adaptiv teori 

”Den metodologiske hæmning 

udgør en parallel til begrebsfetichismen 

… Empiriske data er 

blinde uden teori, og teori er 

indholdsløs uden data” 

(Jacobsen 2007: 249). 

Ovenfor ses et citat af Charles 

Wright Mills, som beskriver 

grundprincipperne i den adaptive 

teori: Dét at man må forbinde 

den induktive og deduktive 

tilgang, hvorved det skal forstås 

således at man indsamler observationer 

fra den virkelige verden 

og forklarer dem ved hjælp 

4/24

af eksisterende teoretiske forklaringsmønstre. 

Herved tilgodeser 

man hverken det empiriske 

eller det teoretiske fundament. 

Desuden formår teorien 

at holde et dialektisk udgangspunkt 

mellem objektivitet og 

subjektivitet (Jacobsen 2007: 

258), hvilket vi overkommer 

via en objektiv tilgang gennem 

vores casestudie og en subjektiv 

beskrivelse af konspirationsteoretikernes 

verden ud fra deres 

synsvinkel. Dette med fokus på 

følelserne og oplevelserne 

omkring det at være kategoriseret 

som konspirationsteoretiker. 

På dette grundlag formår vi at 

skabe et fyldestgørende billede 

af den sociale verden konspirationsteorierne 

befinder sig i, 

netop fordi det objektive og det 

subjektive domæne overlapper 

hinanden (Jacobsen 2007: 259). 

Yderligere foreskriver den 

adaptive teori at man benytter 

det teoretiske fundament kreativt, 

hvorved der er et grundlag 

for at være teorigenerende. Når 

et nyt fænomen bearbejdes, kan 

det være svært og upræcist at 

forsøge at placere det i en eksisterende 

teoretisk ramme. Herfor 

ser vi det praktisk anvendeligt 

at forsøge at forme nye teoretiske 

konklusioner som kan 

danne ramme for et nyt anvendeligt 

teoriapparat, der kan 

anvendes i kontekster lignende 

den vi arbejder under. I forbindelse 

med den metodiske strategi, 

åbner den adaptive teori op 

for metodekombination. Dette 

projekt vil se bort fra den kvantitative 

metode, da vores primære 

fokus ligger på den subjektive 

opfattelse af en konspirationsteoretikers 

verden. Derimod 

ønsker vi at kombinere 

casestudie, interviews og observationer 

fra foredrag og samtaler. 

På denne måde får vi et 

bredt empirisk fundament, der 

kan adapteres til teoretiske perspektiver 

og skabe vejen frem 

til forståelse af fænomenet og 

dets konsekvenser i en sociologisk 

rammeforståelse. 

Den adaptive teori giver derfor 

plads til en kreativ teoretisk 

slutløsning, men skaber også en 

åbenhed for en mudret metodisk 

anvendelse (Jacobsen 

2007: 279). Dette føler vi dog 

at vi kan komme over ved at 

dele studiet op i de tre nævnte 

dele, netop for at skabe en 

balance mellem de metodiske 

udfordringer. Vi får derimod 

mulighed for at udvide vores 

erfaringshorisont på et nyt 

emne med en sociologisk vinkel, 

uden at lade os styre og 

vejlede af særlige teoretiske 

slutninger eller metodiske 

hæmninger. Den måde tilgangen 

er benyttet i studiet ses 

beskrevet gennem forklaringen 

af vores induktive og abduktive 

indvielse af projektet. Heri 

ment at vi er startet studiet med 

at være induktive for at forstå 

og beskrive et ukendt fænomen, 

senere har vi inddraget nogle 

relevante sociologiske begreber 

som fundament, for at forstå 

fænomenet i en sociologisk 

kontekst. Her må også nævnes 

at teorierne ikke er fuldstændige, 

men at der derimod er 

udvalgt anvendelige begreber 

til det analytiske arbejde. Slutteligt 

vil vi forsøge at skabe et 

nyt teoriapparat der kan danne 

grundlag for senere undersøgelser 

indenfor konspirationsteorier 

i det sociologiske felt. 

Videnskabsteoretisk grundlag 

Et fænomenologisk studie med 

en hermeneutisk proces 

Studiets metodologi bærer et 

tydeligt præg af hermeneutikkens 

grundprincipper – både i 

forhold til forståelse af felten, 

men også i forhold til den proces 

studiet er gennemgået. Formålet 

er at forstå konspirationsteoretikernes 

hverdagsliv og de 

eventuelle konsekvenser der er 

forbundet hermed. Det studiet 

har som hovedfokus er dog 

inkluderende et fænomenologisk 

træk, i og med at vi forsøger 

en indfangelse af et fænomen. 

Herved forsøger vi at skabe 

en synergieffekt mellem det 

forklarende fra fænomenologien 

og det forstående fra hermeneutikken, 

for at forstå fænomenet 

og dets interne delelementer. 

Fænomenologien sætter fokus 

på det enkelte individs erfaringer 

og erkendelser af et givent 

fænomen. Fænomenologien kan 

dermed være behjælpelig til at 

give vores informanter plads til 

at beskrive deres oplevelse af 

fænomenet konspirationsteoretiker, 

samt dét at være defineret 

således. Det handler om at klargøre 

fænomenet med en vis 

åbenhed og forsøge ikke at 

trække kendte forklaringsmodeller 

ned over det. Fænomenet 

kan ikke beherskes gennem en 

menneskelig tabula rasa, da alle 

har en forforståelse som ligger 

til grund for det fænomen man 

har til ønske at undersøge – 

hvilket indenfor hermeneutikken 

kaldes erfaringshorisont 

(Berg-Sørensen 2012: 222). 

Man må dog forsøge at sætte en 

”parentes om den naturlige indstilling”, 

for at skærpe koncentrationen 

om det enkelte fænomen 

(Berg-Sørensen 2012: 

236). 

Vi oplevede at vores erfaringshorisont 

ændrede sig flere 

gange i løbet af processen. 

Blandt andet havde vi den forforståelse 

at flere af vores informanter 

interesserede sig for de 

politiske og kosmiske teorier, 

da det primært var disse der 

kom op i søgefeltet under vores 

litteraturstudie. Men gennem 

interviewene kan vi se at størstedelen 

holder afstand fra disse 

og fokuserer på de håndgribelige 

teorier med videnskabelige 

beviser som baggrund. Yderligere 

tager informanterne 

afstand fra at der er tale om 

konspirationer, da de ikke lægger 

vægt på hvem der står bag 

angrebene, men på de beviser 

der kan spores. De ser derfor 

ikke sig selv som konspirationsteoretikere, 

som vi havde en 

forståelse af, men derimod nærmere 

som noget, man kunne 

kalde magtskeptikere. 

Den hermeneutiske cirkel er 

herfor benyttet både i henhold 

til skrive- og læringsprocessen 

gennem studiets opbygning, 

men også til at revidere den forforståelse 

som enhver forsker 

har inden man begiver sig ud i 

feltet. Inden de bearbejdede 

interviews havde vi på fornemmelsen 

at ingen tog konspirationsteorierne 

seriøst, hvilket vi 

har fået både af- og bekræftet, 

da vores informanter efter eget 

udsagn har opnået en større lyt- 

terskarre. Vores forståelse af 

fænomenet og de individer der 

indgår i det, er derfor blevet 

revideret processuelt i takt med 

den hermeneutiske cirkel og 

gennem den adaptive teori, der 

har sat de teoretiske begreber i 

spil med den empiriske virkelighed. 

Yderligere måtte vi tilpasse 

vores interviewguide til at 

have tydeligere definerede 

spørgsmål i forhold til informanternes 

oplevelser, da de 

oftest blev betaget af at snakke 

om selve teorierne. Vores udførte 

interviews skabte en grobund 

for at opdele analysen i delelementer, 

som er givet ud fra 

informanternes svar. Dette har 

gjort at de enkelte dele i en vekselvirkning 

har skabt et billede 

som giver en god forståelse af 

fænomenet som en helhed, hvilket 

må ses som et resultat af 

den hermeneutiske proces. 

Således blev vores forståelse 

af fænomenet flere gange revideret 

og vi blev nødsaget til tilpasning 

af informanternes præmisser, 

i forlængelse af vores 

induktive tilgang. Dette var dog 

med til at give et unikt og særligt 

billede af skeptikernes 

hverdag, oplevelser og erfaringer, 

som vi formentlig ikke 

havde fået, ved at have et klart 

og defineret teoretiske fokus. 

Et kvalitativt udgangspunkt 

Den overordnede nysgerrighed 

stammer fra et fænomen, som 

ikke er undersøgt tilstrækkeligt 

– nemlig konspirationsteorier 

og konspirationsteoretikere. 

Nysgerrigheden ligger særdeles 

op ad hvilke mennesker fænomenet 

indebære, hvilke konsekvenser 

medfører og hvad 

fænomenet egentlig er. Gennem 

vores research på området fandt 

vi personer som forsøgte at 

udbrede denne type teorier, 

hvormed majoriteten af befolkningen 

ikke bruger tid på dem. 

Nysgerrigheden ligger altså 

også i hvad det er der driver 

konspirationsteoretikerne og 

hvordan deres opfattelse af teorierne 

er. Der opstod altså et 

behov for empirisk at afdække 

personers oplevelse af at komme 

med udsagn, der blot blev 

sorteret fra i kategorien konspirationsteori. 

5/24

Vi håber gennem vores interviews 

med udvalgte informanter 

der har erfaring med emnet, 

at nå frem til en forklaring af 

fænomenet og opnå forståelse 

ved at være en del af det. Interviewpersonerne 

befinder sig 

indenfor forskellige faggrupper, 

hvorfor vi opnår en stor indsigt 

i hvordan fænomenet kan opfattes 

og defineres, samt hvilke 

konsekvenser og fordele fænomenet 

kan indebære. Feltet 

består af individer der alle 

ønsker at udbrede budskaber 

som af andre defineres som 

konspirationsteorier. Disse personer 

deler herigennem en fælles 

skæbne. Trods de individuelle 

fagkundskaber hos interviewpersonerne, 

vil dette ikke 

være fokus eller styre interviewene. 

Der vil derimod blive 

taget hensyn til den enkeltes 

budskab og oplevelser. 

Det kvalitative element der 

findes gennem den induktive 

metode, kan fungere som et 

godt modspil til de teoretiske 

hypoteser, idet man får mulighed 

for at sætte hypoteserne i et 

nyt perspektiv og sætte fokus 

på de individuelle forklaringer 

ved et givent fænomen. Særligt 

når man arbejder med et fænomen 

der ikke tidligere har været 

belyst kvalitativt, så er de individuelle 

opfattelser væsentlige. 

Før vi kunne begynde at konstruere 

videnskabelige forklaringer, 

så vi det nødvendigt at 

starte med at finde det empiriske 

grundlag for undersøgelsens 

udformning. Derfor er 

vores ønske med den kvalitative 

metode at få en empirisk 

udgravning af konspirationsteoretikernes 

verden og deres erfaringer 

med den. Yderligere startede 

studiets proces med et dybdegående 

litteratur- og casestudie, 

hvor ønsket var at blive 

klog på emnet, få en forståelse 

af hvordan fænomenet bliver 

omtalt og en fornemmelse af 

hvordan konspirationsteoretikerne 

og deres budskaber umiddelbart 

ser ud til at blive modtaget 

i det offentlige rum. Dette 

med ønsket om at indfange et 

bredt billede af feltet og kaste 

lys på de problemstillinger som 

ville opstå gennem researchen. 

Ønsket med den induktive 

metode, er ikke blot at afdække 

fænomenet som det opfattes af 

nogle få individer, men derimod 

at benytte den information vi 

får herigennem til at belyse de 

sociologiske perspektiver der 

senere vil blive diskuteret. Dette 

vil foregå gennem den adaptive 

teoris principper. Det 

induktive element vil bane 

vejen frem, mens det mere teoretiske 

vil bearbejde de data 

som vi opnår gennem interviews 

og observationer. 

Etiske overvejelser 

De enkelte interviewpersoner 

adskiller sig fra hinanden, både 

uddannelsesmæssigt og personligt. 

De har alle haft en individuel 

oplevelse i forhold til 

emnets problematik, hvilket er 

noget vi måtte tage højde for. 

Dette i forhold til at mærke 

efter hvor langt vi kunne spørge 

ind til det erfaringsmæssige, 

samt hvorledes vi kunne styre 

interviewet eller om interviewpersonen 

skulle styre. Herfor 

er valget af et semi-struktureret 

interview gjort, da interviewpersonen 

selv får lov til at 

uddybe de områder som ikke er 

følsomme for vedkommende, 

samtidig med at vi som forskere 

styrer interviewets gang igennem 

de opsatte temaer. Dette 

gør også, at der trods de forskellige 

oplevelser og teoretiske 

synspunkter, vil blive skabt en 

ensartethed i interviewet. 

Identitetsbeskyttelse 

Konspirationsteorier er et følsomt 

emne indenfor den videnskabelige 

verden, hvorfor det er 

nødvendigt at klargøre hvorledes 

de ønsker at optræde med 

deres fulde position og identitet 

i studiet. Det er et emne som 

kan have betydning for deres 

position. Alle blev herfor spurgt 

indtil anonymitet i forhold til 

offentliggørelse, samt brug af 

mailkorrespondance og citater. 

Yderligere spurgte vi om informanterne 

ønskede at få tilsendt 

opgaven efter studiets afslutning, 

hvilket de alle har sagt ja 

til. Dog ikke i forhold til at se 

hvorledes de er identitetsbeskyttede, 

da det ikke var et krav 

fra nogen af informanternes 

side, men derimod af ren og 

skær interesse for at læse projektet. 

Studiets kategorisering 

Følgende er nok mere af 

moralsk karakter end decideret 

etik, men uanset hvad finder vi 

det relevant at nævne. Trods at 

informanterne beskæftiger sig 

med teorier der i offentligheden 

omtales som konspirationsteorier, 

tager de afstand fra 

at identificere sig selv som 

konspirationsteoretikere. Vi 

ønsker ikke at omtale vores 

informanter som noget de ikke 

finder passende, hvorfor vi 

fremover omtaler dem som 

skeptikere. Vi følte at emnet 

havde en velovervejet plads 

under etik i forhold til vores 

ageren omkring vores informanter. 

Fluen på væggen 

Som observatører måtte vi gøre 

os mange overvejelser i forhold 

til hvad der ville være 

bedst for studiet, os selv og de 

observerede. Vi valgte at fungere 

som ’den totale deltager’ 

hvis formål er at holde sin 

identitet skjult (Kristensen 

1999: 104). Formålet var ikke 

at holde identiteten skjult overfor 

vores interviewpersoner, da 

de var klar over at vi lavede et 

studie omhandlende dette 

emne. Derimod ønskede vi at 

agere skjult i forhold til det 

publikum der skulle møde op 

og bedømme vores interviewpersoners 

færden og udtalelser, 

da en implicit del af studiet 

omhandler modtagelsen af 

interviewpersonernes teorier i 

det offentlige rum. Vi havde 

derfor nogle opfølgende diskussioner 

omkring hvad der 

ville være bedst i forhold til at 

tage observationsnotater, men 

da vi nåede frem til foredragene 

kunne vi se at flere havde 

blokke med til at nedskrive 

informationer, hvorfor det ikke 

ville vække opsigt at vi også 

skrev i en blok. 

Det største etiske dilemma 

ved at agere som ’den totale 

deltager’ er at de observerede, 

som i dette tilfælde var publikum, 

ikke har nogen anelse om 

at de medvirker i en undersø- 

gelse. Herfor behandlede vi 

også vores observationsnotater 

neutralt, ved blandt andet at 

undlade at forklare specifikke 

detaljer omkring de mennesker 

der indgik i feltens publikum. 

Det kunne herfor være en hvilken 

som helst ’Hr. og Fru Jensen’ 

der medvirkede i publikummet. 

Herved mener vi at 

behandle det etiske dilemma på 

bedst mulig vis. Denne neutralitet 

har heller ingen indflydelse 

på studiets afklaring, da publikum 

til felten ikke er ligeså 

interessant som selve feltens 

deltagere, altså skeptikerne. 

Del 2: 

En skeptikers verden 

Kontakt til feltet 

Gennem vores dybdegående 

casestudie af konspirationsteorier, 

er vi stødt på blandt andet 

hjemmesider hvor vi har kontaktet 

forfatterne på nogle af 

artiklerne, samt taget kontakt til 

den danske radiokanal Radio 

Frihed, som er kendt for at have 

frirum til at tage imod personer 

med holdninger der rækker 

udover den anerkendte medieflade. 

Tanken var at det umiddelbart 

synes mest oprigtigt at 

tage kontakt gennem brevformat, 

men efter research på personerne 

vi ønskede at kontakte, 

gik det op for os, at de alle var 

vandt til at blive kontaktet gennem 

diverse foredragssider eller 

per E-mail. Derfor valgte vi at 

udfordre vores udforskningstrang 

og finde frem til samtlige 

E-mails, hvilket var lidt af en 

prøve, da nogle af personerne 

har meget traditionelle navne. 

Heldigvis er alle syv personer 

engageret i miljøet og det tog 

ikke meget længere tid end en 

søndag eftermiddag før alle 

kontakter var fundet og kontaktet. 

De kontaktede var meget 

imødekommende overfor emnet 

og svarede alle tilbage med 

stort engagement. Der var endda 

tre kontakter der indgik i 

aftalen om at medvirke i telefonisk 

interview allerede samme 

dag som vi tog kontakt, uden at 

stille yderligere spørgsmål til 

6/24

hvad undersøgelsen omhandlede, 

andet end at temaet var konspirationsteorier 

og den åbne 

debat (Bilag 1). Ikke nok med 

den hurtige tilbagemelding, forsøgte 

alle de kontaktede at tilpasse 

sig vores tidspunkter og 

tilsidesatte egne behov, for at 

kunne deltage, hvilket peger i 

retning af et brændende ønske 

om at blive hørt. Ydermere 

oplevede vi fire informanter der 

frivilligt sendte os links til 

diverse foredrag og film, hvorved 

de indirekte har hjulpet os 

med at få felten til at åbne nye 

dimensioner i studiets første 

fase, vi ikke selv var stødt på. 

To uger efter indledende kontakt, 

sendte vi yderligere materiale 

omkring interviewet ud til 

de medvirkende interviewpersoner, 

samt dato og tidspunkt 

for opringning. I informationsbrevet 

indgik også formalier 

(Bilag 2). 

Mødet med feltet 

Første reelle møde med feltet 

foregik til et foredrag af Niels 

Harrit, der blev afholdt af Frit 

Forum i Århus. Dette foredrag 

omhandlede hans undersøgelser 

af bygning 7’s sammenstyrtning 

og da det var et politisk arrangement 

havde han kortet foredraget 

ned, så der var mere 

plads til politiske diskussioner 

og spørgsmål derefter. Tre uger 

senere afholdte han endnu et 

foredrag på Café Casablanca i 

Århus. Her mødte vi også op. 

Foredraget var her på to timer 

og der var endnu engang sat tid 

af til spørgsmål. Det første foredrag 

vi deltog i bar præg af at 

det primært var unge, samfundsfaglige 

studerende der 

havde kritiske magtspørgsmål i 

forhold til planlægningen bag 

9/11. Han understregede her at 

det var uden for hans fagområde 

at snakke om de bagvedliggende 

motiver, men han kom 

med det forslag, at kigge på den 

historiske kontekst og tolke sig 

frem til om man tidligere havde 

oplevet en stat der angreb sig 

selv af egeninteresse (Bilag 5: 

1). Det andet foredrag vi overværgede 

var planlagt til et mere 

alsidigt publikum, hvortil han 

også inddrog flere af hans fysiske 

beviser omkring særligt 

bygning 7. Her var der deltagere 

i alle aldersgrupper, det var 

dog primært ældre og unge 

mennesker som var mødt op. 

Det er tydeligt, hvilket vi også 

får understreget senere, at det 

er de middelaldrene der mangler. 

Under dette foredrag er der 

mere vidtfavnende spørgsmål, 

lige fra politiske til de fysiske 

beviser, og efter spørgerunden 

ser størstedelen overbeviste og 

skræmte ud. Det var i det hele 

taget et chok for de deltagende 

parter ved begge foredrag at 

høre historien om bygning 7, 

da de fleste aldrig havde hørt 

den nævnt før (Bilag 5: 3). Han 

spurgte publikum til begge 

foredrag: ”Er der nogen der har 

beviser for den officielle forklaring?” 

og begge steder var 

der tavst. Hertil tilføgede han, 

at det skal man ikke være ked 

af, for det har medierne eller 

den amerikanske regering for 

den sags skyld heller ikke 

(Bilag 5: 3-4). Ved det andet 

foredrag blev vi introduceret til 

én af Niels Harrit kammerater 

fra Århus, Anders Dahl, som vi 

fik arrangeret et interview med. 

Den generelle fornemmelse af 

feltets hovedpersoner er at det 

er ivrige, åbne mennesker der 

alle ønsker at bidrage til udbredelsen 

af alternative forklaringer. 

Herunder særligt vedrørende 

9/11, da det har været en 

øjenåbner for de fleste af de 

udvalgte informanter. 

Et lille observationsstudie 

Trods vores observationer ikke 

benyttes som direkte forklaringer 

i vores analyse, er de 

væsentlige i forhold til at 

underbygge vores informanters 

udsagn, omkring offentlighedens 

modtagelse af deres teorier. 

Vi valgte at forholde os som 

’den totale deltager’ i felten, 

hvilket betød at ingen vidste 

noget om vores studie. Dog var 

vores interviewpersoner informeret 

om at vi ville benytte 

vores observationsnotater, både 

fra foredrag og interviews. Det 

vil altså sige, at dem vi holdte 

vores identitet skjult overfor 

var publikum – modtagerne af 

konspirationsteorierne. Vi 

interagerede derfor så naturligt 

som muligt når vi fremmødte 

til de to foredrag, hvorfor publikum 

ikke har fattet mistanke. 

Rollen egner sig godt til at 

udforske sociale miljøer, men 

kan have konsekvenser for 

måden hvorpå feltet udfolder 

sig, hvis forskeren ikke har 

skjult sin rolle godt nok (Kristiansen 

1999: 104). Dog 

mener vi ikke at vi har overført 

usikkerhed til feltet, da vi agerede 

præcis som publikum. 

Yderligere kan der være fare 

for at forskeren kan ’go native’ 

i disse observationsstudier, 

hvilket vi også mener at være 

kommet udenom, grundet at 

observationerne har været af 

kort varighed og at det ikke har 

indebåret en decideret konverserende 

kontakt til publikum. 

Publikum var meget individuelt 

og ikke som sådan en samlet 

masse, hvilket gjorde det 

lettere at holde en facade som 

’den totalt observatør’. 

Kvalitative udtalelser 

For at få en bred forståelse af 

fænomenet, har vi forsøgt at 

indfange flere forskellige typer 

mennesker, der repræsenterer 

feltet. Vores interviews består 

af personer fra forskellige geografiske 

områder og forskellige 

fag- og aldersgrupper. Dette er 

helt bevidst valgt, da fænomenet 

ikke er undersøgt på denne 

måde tidligere, hvorfor vi 

mener at kunne indfange det 

bedst muligt ved at nå ud til en 

bred skare. Alsidigheden 

blandt informanterne viste sig 

at komme helt af sig selv. Det 

lader til at de folk der forsøger 

at råbe op om skepsissen, breder 

sig ud over mange fagområder, 

mange uddannelsesniveauer 

og fordeler sig jævnt i 

landet. Dog er der en klar overvægt 

af mænd blandt vores 

informanter: 6 ud af 7 er 

mænd. Ingen af de interviewede 

har ønsket at være anonyme 

i studiet, hvormed vi har fået 

mulighed for at fortælle om 

deres personbaggrund. Dette er 

nyttigt, når man afdækker et 

nyt fænomen, da det bidrager 

med menneskelige dimensioner 

i forståelsen af feltet. Dette 

afsnit vil derfor være en 

beskrivelse af de interviewpersoner 

vi har mødt på vores vej, 

samt måden hvorpå vi kom i 

kontakt med dem. Ydermere vil 

dette afsnit give indsigt i vores 

oplevelse af de samtaler vi har 

haft med dem efterfølgende og 

samtidig give læseren et præg 

om, hvorfor vi har udvalgt den 

teori vi har til den senere analyse. 

Den udvalgte teori beror på 

nogle emner vores informanter 

direkte og indirekte har peget 

på gennem deres udtalelser. 

Josef Hanji 

Josef er én af de informanter 

som har taget personlig kontakt 

til os i ønsket om at deltage. 

Han hørte om vores interview 

gennem Radio Frihed, som vi 

havde kontaktet. Josef er vokset 

op i Vangede, som er en forstad 

til København. Her var 

han efter eget udsagn den eneste 

mørke dreng i klassen og 

hans første politiske engagement 

handlede om de sortes 

rettigheder. Josefs trang til at 

gøre en forskel indenfor politik 

er fortsat op gennem hans liv 

og da han begyndte at læse til 

lærer på Frederiksberg seminarium, 

bliver han formand for 

Frederiksberg i de lærerstuderendes 

landskreds (Hanji: 

10,23). Josef fik øjnene op for 

konspirationsteorierne da han 

fik den erkendelse at demokratiet, 

som han troede på og 

kæmpede for, byggede på en 

løgn (Hanji: 7,37). Allerede 

omkring 2001 begynder Josef 

at undre sig i forbindelse med 

den nye terrorlovgivning. Han 

har altid villet være politisk 

aktiv, men ser nu ikke et formål 

med det, da vores styre er blevet 

dybt udemokratisk (Hanji: 

26,45). Medierne, som ellers 

betegnes som den fjerde statsmagt, 

oplever Josef som løgnere 

og manipulatorer der forsøger 

at skabe fordele for den linje, 

der er fuldt af de tre andre 

7/24

magtinstanser (Hanji: 18,18). 

Josef styrede interviewet med 

selvsikkerhed og fik besvaret 

nærmest alle spørgsmålene af 

sig selv. Man kunne mærke 

hans iver for emnet og han havde 

mange metaforiske billeder 

at give på den situation som vi, 

efter hans mening, befinder os 

i. Der var ingen tvivl om at frustrationen 

fra Josefs side var på 

demokratiets vegne. Interviewet 

blev afholdt over Skype uden 

videokamera, hvorfor vi ikke 

kunne aflæse Josefs ansigtsudtryk. 

Men at dømme ud fra hans 

ivrighed og sommetider høje 

toneleje, var der ingen tvivl om 

at dette var noget han gik ind i 

med ild og sjæl. Der var heller 

ingen tvivl om at han gerne ville 

støtte op om vores studie, da 

han mente at det er et emne 

som er overset i videnskaben. 

Josef udtalte sig særligt om den 

fornægtelse han mødte blandt 

mennesker. For at indfange 

denne fornægtelse, benyttede 

han det socialpsykologiske 

begreb: kognitiv dissonans. 

Begrebet har vi valgt at benytte 

os af i den senere teoretiske 

analyse. 

Niels Harrit 

Niels Harrit er pensioneret lektor 

i kemi ved Københavns universitet. 

Han figurer fortsat på 

universitetet som emeritus, 

hvilket vil sige, at han stadig 

har sit gamle kontor på universitetet, 

hvor han bedriver forskning. 

Meget af hans tid i privaten 

går med 9/11, hvor han med 

sin kone Pernille Grumme, skriver 

klager til Danmarks Radio 

og derudover holder han foredrag 

i hele landet. Lige nu har 

han en injuriesag kørende, fordi 

han i Politiken er blevet kaldt 

”holocaustfornægter” og ”tos- 

se”, hvilket Niels har anklaget 

den pågældende journalist og 

ansvarlige redaktør for. Ellers 

går hans tid med at spille jazzmusik, 

hvilket han har gjort i 

store dele af sit liv. 

Hans kone Pernille Grumme 

introducerede ham for 9/11, 

gennem en videofilm hvor man 

ser bygning 7 styrte sammen. 

Hidtil troede Niels Harrit at 

World Trade Center udelukkende 

bestod af de to tårne og at 

det kun var disse to bygninger, 

der var styrtet sammen på 

grund af flysammenstød. Det 

gik nu op for Niels, at der var 

en tredje bygning som han 

igennem sine medier aldrig var 

blevet fortalt om, selvom det 

nu var seks år siden at tragedien 

fandt sted. Det i sig selv fik 

Niels til at undre sig (Harrit: 

4,00). Desuden fik videoklippet 

Niels til at undre sig, fordi bygningen 

falder fuldstændig lodret 

og symmetrisk sammen og 

tilsyneladende uden grund. I 

modsætning til de to tårne, var 

bygning syv ikke ramt af noget 

fly og der var ingen øjensynlige 

skader på bygningen. For Niels 

var denne underen noget, der 

var forankret i selve hans position 

som naturvidenskabsmand. 

Som han selv udtrykker det, så 

er han som naturvidenskabsmand 

trænet i at forstå hvad der 

foregår rent fysisk rundt 

omkring ørene på ham. Her 

stod han overfor et fænomen 

han ikke kunne forklare med 

den officielle teori medierne 

havde præsenteret for ham. 

Han vidste derfor at dette var 

en sag, som han måtte gå ind i. 

Han var nødt til at finde en ny 

forklaring på den observation 

han havde gjort sig (Harrit: 

4,17). 

Vi mødte Niels Harrit første 

gang ved et foredrag hos Frit 

Forum i Århus, hvor han fortalte 

om bygning 7. Her forhørte 

vi os om muligheden for et personligt 

interview om hans oplevelser 

omkring at komme ud 

med budskaberne, oplevelsen 

af at være stemplet som konspirationsteoretiker 

og andres 

modtagelse af teorierne. Han 

var vældig glad for at blive 

kontaktet og oplyste om at han 

kom til Århus igen i midten af 

april, hvor vi fik mulighed for 

at invitere ham hjem til kaffe og 

chokolade. Her oplevede vi en 

åben mand, hvor det første han 

ønskede sig var en rugbrødsmad 

med hamburgerryg, hvilket 

vi fandt. Der var ingen tvivl om 

at Niels følte sig berørt over at 

særligt hans kollegaer ikke 

ønskede at tage emnet op, når 

det for ham var så åbenlyst at vi 

bliver løget overfor. Ydermere 

bragte han vores samfund i et 

primitivt perspektiv, hvor han 

sammenlignede det med en 

stammekultur, hvor det er let at 

fryse nogen ude. Dette var 

interviewets primære samtale, 

hvilket gav os indsigt i benyttelse 

af det sociologiske begreb 

Kollektiv Bevidsthed af Emilé 

Durkheim til en senere analyse. 

Pernille Grumme 

Niels Harrit anbefalede os at 

interviewe hans kone Pernille 

Grumme. Det er egentlig hende 

som har introduceret Niels til 

fænomenet, da hun siden den 

tidlige ungdom har kæmpet for 

fred. Hun fortæller i interviewet 

hvordan hun siden ungdommen 

blandt andet har arbejdet med 

kampen for de sortes rettigheder, 

atomkraft og vietnamkrigen 

(Grumme: 3,09). 

Pernille er uddannet skuespiller 

og bruger sin karriere til at 

være instruktør og underviser 

på den danske filmskole. Yderligere 

har hun skrevet en del 

satire-tekster til revyer. Nu fylder 

9/11 hele hendes tid, hvor 

både hun og Niels skriver 

læserbreve, deltager i debatter 

og er i konstant konfrontation 

med pressen (Grumme: 2,20). 

Hun udtrykker tydeligt at problemet 

er at journalisterne ikke 

gør deres job og derfor må hun 

jo være med til at fortælle dem, 

at de ikke gør deres arbejde 

ordentligt og selv agere journalist 

(Grumme: 2,36). 

Interviewet foregik over Skype 

med kamera, hvor man tydeligt 

kunne se at emnet berørte 

Pernille. Hun benyttede sig af 

store fagter, rørte ved ting på 

skrivebordet som hun placerede 

hårdt igen, brugte citationstegn 

og det var flere gange tydeligt 

på hendes stemmeføring at hun 

både var vred og ked af de situationer 

hun beskrev for os. Vi 

hørte om hendes erfaringer med 

at udtrykke budskaber, som hun 

har gjort siden ungdommen, 

hvor hun fortæller at hendes 

primære erfaring er at det bliver 

opdaget på et tidspunkt, så hun 

kan ikke forstå at hverken pressen 

eller politikere ikke vil høre 

på det. Hun føler at de må sidde 

med en stor dårlig samvittighed, 

som de færreste mennesker 

ville kunne rumme. 

Morten Lindhard 

Morten er også én af de personer 

der har kontaktet os frivilligt 

og har fået besked om studiet 

gennem Radio Frihed. Han 

er fra 1957 og har masteruddannelsen 

i biologi fra Århus Universitet 

og arbejder som naturskoleleder 

og naturvejleder, 

hvorfor de biologiske spørgsmål 

optager ham meget (Lindhard: 

1,20). Han begyndte at 

interessere sig for 9/11 på 

dagen for begivenheden, for 

allerede her oplevede han hvordan 

medierne og den amerikanske 

stats repræsentanter modsagde 

sig selv. Her blev han 

også kritisk overfor pressen, 

idet han ikke kunne forstå de 

ikke ville gå ind og være en kritisk 

presse, som de jo ellers plejede 

(Bilag 14: 1). Noget andet 

der interesserer Morten er både 

mediernes og politikernes mod 

og åbenlyshed i at hemmelig- 

8/24

hedsholde eller ødelægge beviser, 

der tidligere har set det 

offentliges lys (Bilag 14: 2). 

Morten har vi haft to forskellige 

former for interviews med, 

idet han i interviewperioden 

ikke havde tid til et mundtligt. 

Herfor fremsendte vi ham 

spørgsmålene på mail, hvorefter 

han svarede skriftligt. Vi forsøgte 

at kontakte ham igen i 

slutningen af perioden, da vi 

mente at det var bedre at alle 

interviews foregik mundtligt og 

for at få nogle uddybelser på 

det han havde svaret i mailen, 

hvorved vi fik et Skype interview 

uden kamera. Morten er 

velformuleret og har primært 

fokus på den retning samfundet 

bevæger sig og mener at vi 

befinder os i en Orwellsk tidsalder, 

uden nogen egentlig har 

bemærket det. Morten har været 

meget ivrig i forhold til studiet 

og har sendt os e-mails med 

debatter, læserbreve og artikler 

som han mente kunne have 

relevans for vores forskningsspørgsmål. 

Tommy Hansen 

Tommy er 55 år og freelance 

journalist. Efter eget udsagn 

beskæftiger han sig med forskellige 

former for journalistik, 

hvoraf nogle af disse blot er for 

at tjene til smørret på brødet. 

Den form for journalistik som 

Tommy anser for at være hans 

egentlige pligt at drive, og den 

som interesserer ham at skrive, 

er den kritiske og skeptiske 

journalistik (Hansen: 04,19). 

Tommy kalder selv denne form 

for ”forbudt journalistik” (Hansen: 

05,00). Dette skal nok ikke 

tages bogstaveligt i en juridisk 

forstand, men forstås på en 

sådan måde at denne journalistik 

ikke afkaster indtægter, da 

de store mediehuse ikke køber 

og trykker den. Indholdet i denne 

journalistik bliver derfor 

heller ikke udbredt til danskerne, 

hvorfor Tommy har åbnet 

en internetavis, som hedder 

stikimod.dk. Det var særligt 

9/11 der ændrede Tommys verdensforståelse. 

Han mener at 

den verdenshistorie vi bliver 

fortalt og den vestlige civilisations 

selvforståelse peger i retningen 

af at vi i Vesten er de 

gode og så er der alle fanatikerne 

i de andre lande som vi skal 

belære et anderledes liv, ligesom 

vi tidligere gjorde det via 

korstogene (Hansen: 06,05). 

Tommy var utrolig snaksaglig 

gennem interviewet som vi 

foretog over Skype med kamera. 

Her oplevede vi at han havde 

styr på sin argumentation. 

Desuden var han helt klar over 

projektets fokus og snakkede 

derfor meget om oplevelserne 

han havde haft som journalist 

og dét ikke at kunne komme ud 

med sine budskaber, trods han 

mente, at det er det hans job 

skal mestre. Tommy var god til 

at holde hovedet koldt gennem 

interviewet, hvilket man også 

kan mærke i det litteratur han 

skriver. Vi har blandt andet læst 

hans bog ”11. September - Stadig 

ingen svar”, som har givet 

inspiration til vores casestudie 

omkring 9/11 (Bilag 3). 

Anders Dahl 

Anders er 38 år og uddannet 

elektriker. Men efter nogle brud 

på privatfronten valgte han et 

mere fleksibelt job og er nu 

handicaphjælper for en med 

muskelsvind. Dette giver ham 

tid til at sætte sig ind i teorierne, 

finde mønstre og føle at han 

har mulighed for at skabe en 

bedre verden (Dahl: 10,25). 

Anders føler sig løget overfor 

og føler at hans mission er at få 

andre til at indse løgnene: Det 

er hele ”The Western Civilisation” 

der er faldet til jorden 

(Dahl: 15,09). 

Det var Niels Harrit der introducerede 

os for Anders Dahl, 

da han boede i vores nærområde 

og derfor var ideel at interviewe. 

Anders har altid interesseret 

sig for konspirationsteorier 

og startede som ung med at 

være interesseret i rumvæsener 

og det generelle liv i rummet 

(Dahl: 02,11). Da han blev 

ældre, og særligt efter 9/11, 

begyndte han at fokusere på de 

mere videnskabelige beviser 

(Dahl: 02,22). 9/11 var den første 

teori han tog decideret seriøst 

og har beskæftiget sig med 

for alvor (Dahl: 15,46). Dette er 

grundet at der er konkrete beviser, 

hvilket der ikke er for rumvæsener, 

som han ellers havde 

haft som interesse. Han beskriver 

at han tidligere havde set 

konspirationsteorierne som 

”popkorn og ren underholdning” 

(Dahl: 17,50). 

Vi hilste første gang på 

Anders ved et foredrag af Niels 

Harrit der blev afholdt på Café 

Casablanca i Århus, hvor vi 

blev introduceret af Niels Harrit. 

Han bor i Åbyhøj, ligesom 

os selv, hvorfor det var ideelt at 

invitere ham hjem på kaffe og 

chokolade. Her afholdte vi et 

afteninterview, da han skulle 

have puttet børnene først. Vi 

oplevede en vældig snaksaglig 

og åben person, der havde mange 

oplevelser at byde ind med. 

Yderligere gav han os et andet 

perspektiv end mange af de 

andre informanter, idet han tidligere 

havde beskæftiget sig 

med de mere politiske og kosmiske 

konspirationsteorier. Han 

gav os nogle navne på personer 

der diskuterede fænomenet i 

Århus, men vi måtte oplyse 

ham om at vi nu havde nok 

interviewpersoner. Dette var 

endnu et eksempel på den ivrighed 

vi har mødt overfor emnet 

gennem studiets fremtræden. 

Stephen Egede Glahn 

Niels Harrit introducerede os 

for Stephen, hvilket vi var utroligt 

glade for. Stephen er en 

mand på 76 år der stadig har 

utroligt meget livsgejst, hvilket 

han mener kan bunde i at hans 

mission her i livet er at oprette 

fred og orden, hvilket ikke er 

opnået endnu (Stephen: 03,06). 

Han har brugt 24 år af sit liv i 

forsvaret, hvor han blandt andet 

har været løjtnant og premierløjtnant, 

arbejdet for FN-tjenesten 

i Gaza og været jægersoldat. 

I Jægerkorpset var han 

uddannelsesofficer, delingsfører 

og næstkommanderende. Ydermere 

har han arbejdet for Forsvarets 

Efterretningstjeneste, 

hvor han selv mener han har 

fået øjnene op for en hemmelighedsbehandling 

af mange magtfulde 

hændelser (Bilag 13: 1). 

Efter hans tid i forsvaret, har 

han brugt 26 år af sit liv som 

Sognepræst, idet Guds udsagn 

også er væsentlige i forhold til 

fred. Han sørger for at engagere 

sig og følge med i tiden, hvorfor 

han skriver mange læserbreve. 

Men han har oplevet at når 

man skriver læserbreve 

omkring 9/11 bliver de aldrig 

godtaget, hvilket er én af grundene 

til at han ikke vil holde 

visse aviser længere (Stephen: 

56,41). Herfor udtrykker han 

sin mening omkring 9/11 ved at 

være medlem af ”i11time.dk” 

(Bilag 13: 1), holde foredrag og 

forsøge at komme igennem med 

læserbreve. Stephen mener det 

er farligt at orientere sig om 

disse ting på internettet, hvorfor 

det er vigtigt at folk der interesserer 

sig for disse ting søger 

informationerne gennem skrevet 

litteratur. Dette oplevede vi 

at Stephen havde gjort, da han 

kunne citere samtlige værker. 

Det kom ikke som et chok for 

ham at der skulle have været 

nogen højtstående embedsmænd 

fra den amerikanske 

regering, der havde stået bag et 

sådant angreb, grundet hans tid 

hos forsvaret hvor han ofte 

stødte på skjult magtbegær 

(Stephen: 07,05). 

Vi sendte Stephen den samme 

e-mail som vi havde tilsendt de 

andre, efter vi fik ham anbefalet 

af Niels Harrit. Dagen efter 

blev vi ringet op, hvor han roste 

vores studie og idéen bag det, 

9/24

og oplyste at han vældig gerne 

ville deltage. Stephen havde en 

rolig fortællerstemme, som 

gjorde at man følte sig tryg i 

hans nærvær. Der var ingen 

tvivl om at han var god til hans 

tidligere job som sognepræst 

med de mange bibelske referencer 

han kunne nævne, som gjorde 

at den situation vi sidder i 

blev sat i et andet lys end det 

lys den tidligere var sat i gennem 

de mere håndgribelige 

referencer til eksempelvis 

grundloven. Vi afholdte interviewet 

over Skype uden kamera, 

men trods dette, kunne vi 

mærke Stephens engagement 

gennem de mange citater han 

læste op fra bøger, læserbreve 

og artikler. Flere gange kan 

man høre papir blive rodet med 

gennem interviewet, hvilket 

gjorde at de ting vi fik at vide 

var noget han primært var 

inspireret af gennem litteratur. 

Stephen ville gerne hjælpe os 

yderligere med informationer, 

og tilbød derfor at tilsende os 

nogle læserbreve med posten, 

som han havde forsøgt at få i 

diverse danske medier. Dette 

takkede vi ja til, eftersom det 

kunne give os et præg af hvorfor 

de eventuelt ikke var blevet 

optaget. 

En lille eftertanke 

Overordnet set har vi oplevet at 

vores informanter alle har forstået 

at det primært var deres 

oplevelse af det at være stemplet 

som konspirationsteoretiker 

der var vores fokus, hvorfor de 

fleste undlod at fokusere på 

konkrete undersøgelser. Deres 

ivrighed gjorde at vihar fået tilsendt 

en masse materiale, er 

blevet inviteret til foredrag 

rundt om i landet (her har vi 

deltaget i to af Niels Harrits – 

begge i Århus) og alle havde da 

også svært ved at se bort fra at 

nævne beviserne, særlig til 

underbyggelse af hvor frustrerende 

det var, ikke at blive lyttet 

på. Det har herfor været givtigt 

at holde interviewene åbne, 

da det oftest var deres egne ord 

der fik dem hen på rette kurs og 

gjorde at vi fik nogle gode, 

uddybende interviews, hvor vi 

har fået en bred mængde data at 

bearbejde og analysere disse 

menneskers verden igennem. 

Om interviewguiden 

”Formålet med det kvalitative 

forskningsinterview (…) er at 

forstå temaer i den oplevede 

dagligdag ud fra interviewpersonernes 

egne perspektiver” 

(Kvale 2009: 41). 

Forskningsinterviewet vil blive 

benyttet i projektet for at få en 

indsigt i det oplevede hos interviewpersonerne. 

Ved at benytte 

os af semistrukturerede interviews 

er det muligt at konstruere 

en række emner med dertilhørende 

forskningsspørgsmål, 

samtidig med at der er gjort 

plads til interviewpersonens 

medvirken og indflydelse. 

Temarækken er inspireret af 

henholdsvis vores litteraturstudie 

og den forståelse vi har fået 

af problematikken af feltet derigennem, 

samt vores sociologiske 

forforståelse, hvormed guiden 

er formet af forestillinger 

om hvordan de adspurgtes 

oplevelser og erfaringer har 

været. I det alle de adspurgte 

har et stort kendskab til feltet, 

har vi anvendt begreber der tilhører 

fænomenets verden som 

vejledende til at udforme temarækkerne, 

samt fået interviewguiden 

op på et videnskabeligt 

niveau der passer til de 

adspurgte. Vi forventede at de 

fleste af de adspurgte ville være 

kompetente til at svare på akademiske 

spørgsmål, idet de alle 

har arbejdet med feltet i en 

længere periode, samt har en 

stor forståelse for emnet og 

dets problematikker. Interviewguiden 

kan findes i Bilag 15. 

Temaramme 

Den tematiske opbygning af 

interviewguiden består primært 

af informanternes egen forståelse, 

oplevelse af dét at være 

konspirationsteoretiker og hvad 

konsekvenserne er ved denne 

kategorisering. Yderligere 

ønskede vi at komme ind på 

livet af de forskellige personer, 

for at få en personlig fortælling 

omkring deres erfaringer, hvorfor 

vi spørger indtil blandt 

andet personbaggrund, første 

møde med teorierne og deres 

passioner indenfor feltets rammer. 

Der er i alt kun fem temaer; 

1) Personbaggrund, 2) Informantens 

interesse for feltet, 3) 

Grundlæggende omkring konspirationsteorier, 

4) Forholdet 

til offentligheden og 5) Hvilke 

konsekvenser det kan have for 

videnskaben og den åbne debat. 

De få temaer gjorde at informanterne 

fik rig mulighed for at 

uddybe temaerne som de ville. 

Under hvert tema havde vi foretaget 

nogle guidende spørgsmål 

til hvis samtalen gik i stå og for 

at lede informanten hen mod de 

svar vi havde brug for, hvis det 

blev nødvendigt. Dette var stort 

set ikke nødvendigt, da alle talte 

frit og bredt indenfor feltets 

rammer. 

Udførsel af interviews 

Grundet de store geografiske 

afstande mellem vores informanter, 

blev vi nødt til at tænke 

alternativt i forhold til at nå ud 

til dem alle på bedst mulig vis. 

Vi tilbød i vores kontaktbrev at 

vi kunne afholde interviewet 

over Skype (Bilag 1). Ved at 

afholde interviews over Skype 

kunne vi optage dem i god kvalitet 

gennem QuickTime Players 

lydoptagelse og gemme lydfilen 

med det samme i flere 

arkiver, så den ikke blev mistet. 

Yderligere har Skype den fordel, 

i forhold til telefoniske 

interviews, at man kan lave en 

videosamtale så man kan se 

hinanden. Dette er en fordel i 

forhold til at observere folks 

ansigtsudtryk, reaktioner, grin 

og underen, hvorfor vi stadigvæk 

havde mulighed for at tage 

noter til disse former for observationer 

under interviewet, ligesom 

ved et interview der foregår 

tête-á-tête. Ulempen ved 

Skype er at man får en større 

afstand til informanten, da der 

automatisk bliver dannet en 

distance mellem de to skærme. 

Vi var dog også så heldige at 

få to interviews, hvor vi sad 

overfor informanten. Dette 

giver en helt anden dynamik, 

hvorfor vi ville ønske at alle 

interviews havde forgået på 

denne måde. Dog har vores 

informanter vist stor åbenhed, 

om det var over Skype eller 

samtaleinterviews, hvilket har 

gjort at interviewmetoden ikke 

har været af den store betydning. 

Oplevelse af samtaler 

Den generelle oplevelse af de 

samtaler vi havde med vores 

informanter var åben og positiv. 

I alle tilfælde var vi nødt til 

at stoppe informanterne for at 

få plads til at indvie dem i formalierne. 

Vi sørgede dog for 

ikke at stoppede dem gennem 

noget, der havde relevans for 

emnet. Åbenheden gjorde at vi 

fik nogle lange interviews, som 

alle indebar en masse brugbar 

data for studiets vækst. Trods 

den lange taletid, var de gode 

til at holde sig indenfor temaerne, 

men sommetider kunne 

man godt mærke at de havde 

hang til at tale om teoriernes 

beviser. Dette kan være en 

’arbejdsskade’ i forhold til at de 

er vandt til at forsvare deres 

teorier. Vi oplevede også stærke 

reaktioner fra informanterne, 

såsom hævede stemmer 

eller ting der blev stillet hårdt 

på bordet, særligt når vi snakkede 

om den offentlige modtagelse 

af budskaberne. 

Noget der var særligt interessant 

var at mange af interviewpersonerne 

havde et godt 

begrebsligt ordforråd, hvorfor 

den udvalgte teori i studiet er 

valgt med inspiration fra interviewene. 

Dette gjorde at vores 

studie fik mulighed for at gennemgå 

en meget induktiv proces, 

som vi mener har højnet 

særligt den interne validitet, da 

det rammer vores informanters 

felt – både ud fra deres egne 

ord, men også i et teoretisk perspektiv 

de har været med til at 

præge. 

Analytisk oplevelse af en ny 

verdensforståelse 

Den følgende analyse er inddelt 

i to sektioner, hvoraf den første 

vil være en induktiv forklaring 

af skeptikernes verden og konsekvenserne 

ved at indgå i den. 

Den anden del vil være en teoretisk 

analytisk stillingstagen til 

denne verden gennem sociologiske 

perspektiver. 

Den induktive del vil danne 

en ramme om fænomenet, som 

vi ikke har fundet lignende i 

10/24

tidligere forskning om fænomenet. 

Der er tale om en ramme, 

som er tiltænkt at kunne indfange 

skeptikernes verden og den 

epistemologi de synes at føre. 

Herefter vil vi kigge på de konsekvenser 

de møder i hverdagen, 

både på det offentlige plan, 

på det nære plan og slutteligt på 

det individuelle plan, hvor vi 

ser på hvordan skeptikerne formår 

at tilpasse sig. 

Konspirationsteorier – 

Definition og konsekvens 

Noget der var særligt interessant, 

var at få informanternes 

syn på konspirationsteorier i 

forhold til det, vi fandt ud af 

gennem Del 1. Her peger de 

især på de teorier vi har placeret 

på dagligdagsniveauet som 

noget der ikke kan kategoriseres 

som konspirationsteorier. 

Morten udtaler at man ikke kan 

tale om deciderede teorier, men 

at der nærmere er tale om 

oplysninger, informationer og 

data om et pågældende fænomen, 

hvorfor han mener det i 

sin egentlighed er forkert at 

kategorisere eksempelvis 

9/11-skepsissen som en konspirationsteori 

(Lindhard: 02,06). 

”Det er uvidenskabeligt på 

forhånd at afvise data på den 

baggrund at man ikke forstår 

data. Det er først her data bliver 

interessant, for så er der noget 

at finde ud af” 


Ovenstående viser at Lindhard 

er træt af, at når man som forsker 

beskæftiger sig indenfor et 

felt, som andre ikke kan sætte 

sig ind i eller har interesse for, 

så er det pludseligt en konspirationsteori. 

Dette bakker Stephen 

op om. 

Han mener at når der er tilstrækkeligt 

mange beviser mod 

en teori, bør man lave en ny 

undersøgelse, hvorfor han i forhold 

til den officielle udlægning 

af 9/11 udtaler: ”efter min 

mening er det den officielle forklaring 

der er den virkelige 

konspirationsteori” (Glahn: 

08,56). Tommy har samme 

synspunkt, og formulerer det 

således: 

”Den største konspirationsteori 

over dem alle, det er at 19 

arabere bevæbnet med plastik 

hobbyknive, de overmandede 

det amerikanske luftforsvar… 

De blev styret af en mand der 

sad i en jordhule på den 

anden side af kloden, og han 

var endda dialysepatient på 

det tidspunkt. Her bippede han 

med sin SMS og koordinerede 

det hele derovre fra. Det er 

dog den største og mest fantastiske 

konspirationsteori jeg 

har hørt om” 

(Hansen: 1,07,27). 

Niels Harrit omtaler den officielle 

teori, på samme måde 

som Tommy gør ovenfor, i sit 

interview (Harrit: 36:45). 

Niels tilføjer yderligere den 

pointe, at han inddrager data i 

sin vurdering af den officielle 

teori som umuliggør denne 

teori og kalder sig derfor: 

”antikonspirationsteoretiker” 

(Harrit: 37:10). Dét som Niels, 

og de andre informanter 

mener, er at den officielle teori 

om hvad der foregik den 11. 

september, sagtens kunne placeres 

som en konspirationsteori, 

hvis man holder teorien op 

mod ordbøgernes forklaring 

på hvad en konspirationsteori 

er. Noget andet som vores 

informanter indirekte kommer 

ind på, er de forskellige 

niveauer der findes blandt 

konspirationsteorier, som vi 

også nåede frem til gennem 

det forebyggende casestudie. 

Bevidst afstandstagen fra 

konspirationsteorier 

Inden udførelsen af vores 

interviews, var vi gennem 

vores casestudie kommet frem 

til en model over de forskellige 

abstraktionsniveauer der 

findes blandt konspirationsteorier 

(Figur 1). En af pointerne 

med modellen er, at der på 

dagligdagsniveauet er mulighed 

for at finde videnskabelig 

dokumentation. På det politiske 

niveau bliver det sværere, 

fordi det kræver indsigter, som 

ikke umiddelbart er tilgængelige. 

Dette i endnu større grad, 

når det gælder det kosmiske 

niveau. Noget af det der overraskede 

os i forhold til infor- 

manterne var, at 9/11 ikke lod 

til at føre alle informanter op på 

et større abstraktionsniveau end 

det der findes på dagligdagsniveauet. 

Der er dog også en del 

af vores informanter, der siger, 

at efter deres 9/11-skepsis er 

indtruffet, har de søgt forklaringer 

gennem teorier som bevæger 

sig på det politiske niveau – 

dog ikke det kosmiske. Nogle 

informanter har dog valgt helt 

bevidst ikke at udtale sig om 

teorier der befinder sig på det 

politiske eller kosmiske niveau, 

da det er en direkte billet til at 

blive taget useriøs. 

Om dette siger Morten: ”Det 

ens modstander vil, er netop at 

man kommer så langt ud, for så 

kan man rigtigt placeres på en 

hylde” (Lindhard: 06,16). Selvom 

de fleste af vores informanter 

kan se sammenhænge mellem 

eksempelvis 9/11 og andre 

teorier eller oplysninger, som 

de har beskæftiget sig med tidligere, 

er det farligt at udtale sig 

offentligt om mønsteret, da man 

ikke kan lave en direkte bevisførelse 

for at det forholder sig 

således (Lindhard: 05,30). Der 

er dog, hos alle informanterne, 

en samhørighed omkring, at der 

må være et belæg for at det 

kunne hænge sådan sammen, 

grundet særligt økonomiske 

henseender (Glahn: 49,32). 

Josef udtrykker et ønske om at 

finde den eller de personer, der 

”trækker i trådene” (Hanji: 

21,50), hvorfor han også fortæller 

om hans interesse i at undersøge 

historiens nuværende og 

tidligere magtforhold (Hanji: 

24,36). Niels Harrit er videnskabsmand 

og har den tilgang, 

at man må kunne skelne mellem 

at agere som videnskabsmand 

og agere som samfundsborger 

(Harrit: 35,39), dels for 

ikke at bevæge sig ud i spekulationer, 

som principielt ligger 

uden for videnskabens håndgribelige 

rækkevidde og dels for at 

holde tingene adskilt, og undgå 

at skabe forvirring hos folk. 

Niels fortalte til et af sine foredrag, 

at det her er noget der 

tager tid at sætte sig ind i, og at 

man er nødt til overvejende at 

gøre det for sig selv (Bilag 5: 

3). Anders har ellers altid interesseret 

sig for teorier på det 

kosmiske niveau, men ændrede 

fokus da han hørte om 9/11 og 

begyndte at interessere sig for 

de håndgribelige beviser, som 

oftere er at finde på dagligdagsniveauet. 

Det skal dog nævnes, 

at Anders aldrig har taget de 

kosmiske teorier seriøst, ligesom 

han gør med teorien om 

9/11. For ham var de kosmiske 

teorier ren underholdning 

(Dahl: 27,55) – popcorn, som 

han kalder det (Dahl 17,50). 

Det er nødvendigt at holde det 

simpelt, hvis det er noget man 

ønsker at komme ud med. Flere 

af vores informanter oplever 

eksempelvis at deres teorier 

bliver associeret med teorier 

om julenisser (Glahn: 55,03), 

UFOer (Hanji: 36,35) eller om 

hvorvidt Elvis er i live (Tommy: 

10,20), når de præsenterer 

teorierne i offentlige sammenhænge. 

For informanternes 

synsvinkel er der altså en tendens 

til, at folk per automatik 

hiver det op på et plan, hvor de 

ikke selv kan forstå eller forholde 

sig til det. Derfor oplever 

vores informanter at teorierne 

ikke kan tages seriøst: 

”Det er som om, at konspirationsteorier 

er sat i bås med 

okkulte fænomener, som loch 

ness-uhyret, den afskyelige 

snemand og bermudatrekanten. 

Folk ser det som om at der indgår 

en form for fiktion i teorierne” 

(Hanji: 3:30). 

Josef mener, at der er en generel 

forståelse af at konspirationsteorier 

defineres og anses 

for at være noget fiktivt. Hvis 

man har den forståelse, så kan 

man bruge begrebet konspirationsteori 

som en kasse: Man 

kan putte informationerne ned i 

kassen med mærkatet konspirationsteori 

og undgå at forholde 

sig til dem, for de er nu blot en 

del af noget fiktivt (Hanji: 

30:05). Pernille udtaler at hun 

tror det er et stempel man kan 

påføre kritiske skeptikere, for 

at lukke munden på dem. I forlængelse 

heraf siger hun blandt 

andet at begrebet konspirationsteoretiker 

første gang blev 

brugt af CIA i forbindelse med 

de mennesker, der var skeptiske 

overfor forklaringen på 

Kennedymordet (Grumme: 

11/24

16,00). Stephen tilføjer: 

”Man mistænkeliggør alle der 

ikke har troet på den officielle 

forklaring fra starten og karakteriserer 

deres udtalelser som 

konspirationsteorier, som man 

ikke skal tage alvorligt. Derved 

så stempler man disse folk som 

tosser - som tåber, som man 

kun kan have et skuldertræk og 

et smil tilovers for” 

(Stephen: 14,17). 

Morten bekræfter at begrebet 

fungerer som et stempel og 

betegner dette som en ”dummepeter-hat” 


Samtlige informanter peger på 

en form for latterliggørelse som 

værende forbundet med det at 

blive kaldt konspirationsteoretiker. 

Her er de alle enige om at 

der er en masse uvidenskabelige 

udsagn og teorier, som også 

kategoriseres som konspirationsteorier. 

”Men man må kunne 

skille skidt fra kanel” (Stephen: 

10,12). 

Der er altså flere af vores 

informanter der udtaler sig om, 

at de ikke kan forstå hvorfor de 

bliver kaldt konspirationsteoretikere. 

Særligt når de er ude og 

afholde foredrag eller de få 

gange nogle af dem har haft tid 

i mediebilledet. Josef deltog 

blandt andet i et ungdomsprogram 

på DR, hvor der stod på 

skærmen at han var konspirationsteoretiker 

i stedet for lærestuderende. 

Josef mener at det 

ville være mere passende, hvis 

man omtalte denne form for 

konspirationsteoretikere, som 

kritiske tænkere. På denne 

måde ville man også undgå at 

folk ville associere ham med 

UFOer og aliens (Hanji: 36,35). 

Niels ser heller ikke sig selv 

som konspirationsteoretiker, 

netop på det grundlag at han 

ikke udtaler sig om spekulationer 

om hvem der kunne stå bag 

9/11. Han forholder sig udelukkende 

til data, og påpeger umuligheden 

ved den officielle teori 

(Harrit: 35,29 ; Bilag 5: 3). 

Ifølge Josef må man kunne 

skelne mellem dem som udtaler 

sig videnskabeligt og begrundet, 

og dem der udtaler sig uden 

at hænge det op på noget. Der 

findes konspirationsteoretikere, 

men han vil beskrive den kate- 

gori af mennesker som han er 

havnet i, som kritiske tænkere. 

Dette indbefatter folk for hvem 

der er faldet nogle brikker på 

plads. Han kalder det også for 

dem, der har fundet nøglen. 

Med metaforen mener Josef, at 

man skal have stødt på nogle 

forskellige fænomener i systemet, 

der tilsammen kan give 

mening. Hvis man ikke har disse 

”brikker på plads” så kan 

man, ifølge Josef, ikke fange 

pointen med de kontroversielle 

teorier (Hanji: 5:35). 

En ny verdensforståelse – 

Konspirationsteoretikerens 

epistemologi 

Josef selv begyndte at beskæftige 

sig med teorierne da han 

blev, som han selv kalder det: 

”rystet i sin grundvold” (Hanji: 

6,45). Josef begyndte at se 

fænomener udspille sig, som 

han ikke kunne forklare ud fra 

det han havde lært i skolen og i 

sin opdragelse om demokrati. 

For Josef var det en traumatisk 

oplevelse. Han citerer Carl 

Gustav Jung: ”Ud af traumer 

opstår nye erkendelser” (Hanji: 

7,06). Det var, ifølge Josef, 

hvad der skete for ham og disse 

erkendelser har altså udløst 

alternative forklaringer på 

hvordan magt er skruet sammen. 

Før dette traume, beskriver 

Josef sin politiske forståelse 

og sit politiske engagement 

som værende fanget i højre/ 

venstre paradigmet (Hanji: 

16,58). For Josef er det altså et 

kendetegn for de der beskæftiger 

sig med teorierne, at teorierne 

frigør vedkommende fra 

det dualistiske højre/venstre 

paradigme med de karakteristiske 

to modpoler. Det giver derfor 

ikke mening ud fra Josefs 

tilgang til teorierne, at tale om 

nogen bestemt politisk observans 

der ligger til grund for at 

beskæftige sig med disse teorier. 

I hvert fald ikke en politisk 

observans, som umiddelbart 

kan placeres på højre/venstre 

skalaen. 9/11 har også ændret 

Tommys verdensforståelse. 

Han mener at den verdenshistorie 

vi bliver fortalt og den vestlige 

civilisations selvforståelse 

peger i retningen af, at vi i 

Vesten er de gode som er mod 

alle de onde muslimer. Alt dette 

mener Tommy bygger på en 

kæmpe løgn og løgnen gik op 

for ham ved at kaste et skeptisk 

blik på 9/11 (Hansen: 6:05). 

Da Anders Dahl blev 

9/11-skeptiker fik han en chokoplevelse 

(Dahl: 14,46). Han 

følte sig løget for, da hans tro 

på ”The Western Civilisation” 

ligesom faldt til grunden (Dahl: 

15,09). Faktisk tog Anders ikke 

sit liv nævneværdigt alvorligt 

før han blev 9/11-skeptiker. 

Han opfattede alt omkring sig 

som noget der dybest set bare 

var ”fis og ballade” (Dahl: 

15,57). På den måde lader det 

ikke til, at der for Anders er tale 

om en ny verdensforståelse i 

forbindelse med at blive 

9/11-skeptiker. Faktisk udlægger 

han det således: Dét at blive 

9/11-skeptiker var for ham, indgangsvinklen 

til overhovedet at 

danne sig en verdensforståelse. 

Skepsissen imod den officielle 

udlægning af 9/11 er den første 

såkaldte konspirationsteori han 

har beskæftiget sig med, som 

han for alvor har taget seriøst 

(Dahl: 15,46). 

Det skal siges, at indgangen til 

en magtskeptisk teori ikke 

ændrede fuldstændig på alle 

informanters verdensbillede. I 

hvert fald siger Stephen Glahn 

at han som tidligere major i forsvarets 

efterretningstjeneste, er 

stødt på sager som gør, at hans 

nye viden om 9/11 ikke direkte 

kom som et chok. Stephen finder 

det heller ikke umuligt, at 

der kunne være nogen i toppen 

af det amerikanske magtembede, 

der kunne have til interesse 

at udøve angreb mod sig selv 

for at tjene egne interesser 

(Glahn: 7,05). Alligevel var den 

skeptiske teori om 9/11, selv for 

Stephen en kamel som det krævede 

tid at sluge. Selvom det 

ikke kom som et chok og selvom 

teorien godt kunne passe 

sammen med den verdensforståelse 

han havde i forvejen, var 

det overvældene. Han prøvede i 

nogen tid at overbevise sig selv 

om, at det ikke var noget han 

skulle beskæftige sig med, da 

han ikke mente at kunne rumme 

det på daværende tidspunkt. 

Men efter et par måneder, sad 

det stadigvæk i ham og han 

begyndte at forholde sig aktivt 

til sagen (Glahn: 46,19). 

Pernille har siden hun var 12 

år beskæftiget sig med fred 

(Grumme: 3,09). De eksempler 

hun nævner i interviewet er de 

sortes rettigheder i USA 

(Grumme: 3,22), fred i Vietnam 

(Grumme: 4,49) og modstand 

mod atomvåben i Danmark 

(Grumme: 3,36). Hendes skepsis 

for 9/11 starter omkring 

sommeren 2006 (Grumme: 

6,20). Siden har hun sammen 

med sin mand (Niels Harrit) 

brugt stort set al tid på at komme 

ud med budskabet. For Pernille 

er kampen for at få budskabet 

om 9/11 udbredt en 

kamp for fred, fordi 9/11 er 

blevet brugt til at retfærdiggøre 

de krige som magter i USA 

ønskede (Grumme: 7,32).”Der 

er penge i krig [..] Man måtte 

opfinde en fjende – og så 

opfandt man simpelthen at det 

skulle være muslimerne” 

(Grumme: 8,35 ; Grumme: 

8,50;). For Pernille Grumme 

lader 9/11-skepsissen ikke til at 

have ændret hendes grundlæggende 

verdensforståelse. I hvert 

fald drager hun paralleller mellem 

hendes kamp for at udbrede 

skeptiske budskaber om 

9/11, med andre begivenheder 

der har udspillet sig op gennem 

historien. For eksempel mener 

Pernille, at hvis budskaberne 

om 9/11 skal komme frem i 

lyset og hvis historien skal 

ændres, så er det de unge der 

skal overbevise deres forældre. 

Dette mener hun ud fra det 

argument, at ungdomsoprøret 

tilbage i 60’erne startede i 

Tyskland og at det netop startede 

som et oprør mod den tidligere 

generations mangel på 

erkendelse og handling over for 

nazismen (Grumme: 39,29). 

9/11 er således en begivenhed, 

der for Pernille Grumme ligger 

i forlængelse af den historiske 

virkelighed, hun altid har rettet 

kritik imod og som hun altid 

har forsøgt at yde demokratisk 

modstand over for. 

Niels går ikke så meget ind i 

hvorfra hans verdensforståelse 

stammer, men han nævner dog 

at 9/11 har ført ham videre ud i 

en informationssøgning, som 

han ikke før beskæftigede sig 

12/24

med. Niels’ indsigt i 9/11 har 

ændret hans syn på hvordan 

magten er skruet sammen og 

hans umiddelbare forståelse af 

de konflikter der foregår rundt 

om i verden (Harrit: 9:24). Som 

tidligere nævnt, er det for Niels 

vigtigt at adskille dét at være 

videnskabsmand og dét at være 

samfundsborger. Derfor er 

Niels’ verdensforståelse ikke en 

han udbreder i det offentlige 

rum og han bruger derfor ikke 

tid på at tale om den slags i sit 

foredrag. Der forsøger han udelukkende 

at forholde sig til 

hvad der skete den 11. September 

i USA ud fra sin profession 

som lektor i kemi. Han foretrækker 

at holde sig til data, og 

påpeger umuligheden af den 

officielle teori herudfra. En 

anden grund til at Niels ikke 

inkluderer sin personlige verdensforståelse 

i foredraget, er at 

det er noget der ifølge ham kræver 

lang tid. Til et af Niels’ 

foredrag blev han spurgt, hvis 

det ikke var muslimske terrorister, 

hvem skulle det da så 

være? Hvorfor skulle nogen 

dog gøre noget så ondt? Niels 

svarede, at det ønskede han 

ikke at komme ind på. Det er 

noget han har undersøgt for sig 

selv, men 9/11 set med hans 

briller, er noget der kræver tid 

at sluge og det kræver meget 

lang tid efterfølgende at danne 

sig en ny verdensforståelse, der 

har plads til at en begivenhed 

som 9/11 kunne finde sted på 

en sådan måde, som han til 

foredraget udlægger det (Bilag 

5: 3). 

Det skal siges, at en enkel af 

informanterne, Morten, ikke 

rigtig taler om en bestemt verdensforståelse. 

Vi har derfor 

ikke kunne vurdere hvilken indflydelse 

skeptiske teorier har 

haft på ham set i det perspektiv. 

For Tommy og Josef har det at 

blive 9/11-skeptiker medført, at 

deres helt grundlæggende verdensforståelse 

er blevet revideret. 

For Pernille og Stephen har 

det at blive 9/11-skeptiker snare 

blot bidraget og givet en ekstra 

dybde i en kritisk verdensforståelse, 

som i forvejen eksisterede 

hos dem. Niels går ikke så 

meget ind i hvorfra hans verdensforståelse 

stammer, men 

han nævner dog, at 9/11 har ført 

ham videre ud i en informationssøgning, 

som han ikke før 

beskæftigede sig med. Hans 

verdensforståelse lader til at 

være revideret, om det så er på 

det helt grundlæggende plan, 

eller som Stephen og Pernille 

snarere er en fordybning i en i 

forvejen eksisterende verdensforståelse 

kunne vi ikke analysere 

os frem til. For Anders var 

det at blive 9/11-skeptiker det 

der gjorde, at han overhovedet 

begyndte seriøst at reflektere 

over meningen med den måde 

verden er skruet sammen på – 

grundlaget for overhovedet at 

gøre sig bevidst om en verdensforståelse. 

Ud fra vores analyse 

er der altså en relativt stor variation 

i hvor grundlæggende indflydelse, 

særligt 9/11-skepsissen, 

har haft for deres individuelle 

verdensforståelse – hvori 

sammenhæng mellem forskellige 

historiske begivenheder indgår. 

Fælles for dem alle er dog, 

at det at blive skeptisk over for 

9/11, har haft indflydelse på 

den måde de forstår og anskuer 

verden i dag. 

Den epistemologiske tilgang 

Josef har erfaret at en vigtig 

grund til at andre ikke ser på 

9/11 som han gør det, er på 

grund af vidt forskellige epistemologiske 

tilgange. Josef har 

oplevet, at nogle hurtigt forkaster 

teorien om at det var placerede 

springstoffer i de tre bygninger, 

der fik bygningerne til 

at eksplodere. Dette med den 

begrundelse, at det for dem virker 

urealistisk, at nogen har 

kunne placere al denne springstof 

i bygningerne. Josef mener, 

at den data der foreligger umuliggør 

at bygningerne kunne 

eksplodere sådan som de gjorde, 

uden brug af springstoffer, 

og derfor er han principielt ligeglad 

med hvordan det kunne 

lade sig gøre at placere dem. 

Josef mener, at det er denne forskel 

i hvordan man erkender 

virkeligheden, som er styrende 

for hvem der tager teorien seriøst 

og hvem der hurtigt forkaster 

den (Hanji: 27,17). 

Nye medievaner 

I interviewene blev der ikke 

spurgt direkte indtil informan- 

ternes medievaner. Alligevel 

kom de fleste af informanterne 

ind på emnet. Det viste sig, at 

deres skepsis overfor 9/11 har 

haft indflydelse på deres måde 

at anvende medier på i dag. 

Stephen holder ikke ligeså 

mange aviser som tidligere, 

fordi aviserne ikke vil modtage 

de af hans læserbreve der 

omhandler 9/11. Her mener 

han at de udelukker information, 

hvilket kan mislede 

befolkningen eller misinformere 

(Glahn: 56,41): 

”Avisen videregiver løgne, 

samtidig med at de tilbageholder 

sandheder – og det bebrejder 

jeg dem og der bliver 

trangt til håndvasken når sandheden 

kommer frem” 

(Glahn: 59,50). 

Josef har ikke fjernsyn den 

dag i dag, han ”gider det ikke 

længere” (Josef: 50,28). Tommy 

smed sit fjernsyn på lossepladsen 

for ca. et år siden. For 

ham har det været befriende at 

slippe af med sit tv (Hansen: 

30,20). Hvorvidt Niels har 

ændret sine medievaner eller 

ej, kommer han ikke ind på i 

interviewet. Dog nævner han, 

at alle samfundets sociale 

klasser er lige dårligt informeret 

og at dette netop skyldes 

den, efter hans mening, ensidige 

og mangelfulde mediedækning 

på Danmarks Radio og 

TV2 – som han lidt implicit 

siger, er de kilder som alle 

samfundets lag hovedsageligt 

bliver fodret af, hvad angår 

informationer (Harrit: 21,45). 

Det lader altså til at der i kølvandet 

på det at blive 

9/11-skeptiker, samtidig opstår 

en skepsis for pressen generelt, 

som dog udmønter sig på 

forskellig vis hos informanterne. 

Medier – Den offentlige 

latterliggørelse 

For Niels er forholdet til pressen 

en lang kamp i forskellige 

retninger. Niels er flere gange 

blevet interviewet af store 

mediehuse som BBC, Russian 

Today, den danske TV2 og 

Danmarks Radio. I Danmark 

har han deltaget i program- 

merne Godmorgen Danmark, 

Detektor og en enkelt nyhedsudsendelse 

på TV2 News 

(Bilag 5: 4). Niels er dog træt 

af at hans teori altid bliver præsenteret 

som konspirationsteori 

og at medierne fortsat i andre 

sammenhænge, præsenterer 

den officielle teori om de muslimske 

flykaprere, som en 

kendsgerning. Han er derfor 

gået Danmarks Radio på klingen 

for at finde ud af, om Danmarks 

Radio ligger inde med 

nogen som helst form for belæg 

for at den teori er sand. Ifølge 

Niels, har Danmarks Radio indtil 

videre, igennem tre instanser, 

indrømmet at de ikke har 

præsenteret deres seere og lyttere 

for noget belæg og at de 

heller ikke ligger inde med 

nogen beviser (Harrit: 23,08). 

Næste trin i den sag er Kulturministeriet, 

men dem har han 

indtil nu ikke haft tid til at kontakte 

(Harrit: 24,55). Dette er 

blandt andet fordi en injuriesag 

er dukket op, som har krævet 

tid. Niels Harrit har sagsøgt 

Weekendavisens chefredaktør 

Anne Knudsen og avisens eksterne 

skribent Søren K. Willemoes 

for i en artikel at kalde 

ham og andre 9/11-skeptikere 

for ”tosser” og ”holocaustfornægtere” 

(Harrit: 25,05). Selvom 

Niels ikke bryder sig om at 

blive kaldt en tosse, så finder 

han dog noget positivt ved 

sagen. Ifølge Niels, er det at 

skrive en kritisk artikel om 

hvad der foregik ved 9/11 for 

en journalist, ensbetydende 

med en fyreseddel. Han kan 

dog mærke en ny tendens til, at 

mange journalister gerne vil 

skrive om det, men de kan 

ikke. Når en sag som injuriesagen 

mod Weekendavisen bliver 

aktuel, så må journalisterne 

gerne skrive om det, siger 

Niels, for så handler det kun 

indirekte om 9/11-skepsis og 

mere principielt om presseetik 

(Harrit 25,20). På den måde 

kan journalisterne, følge Niels, 

indirekte få spredt kendskabet 

til 9/11-skepsissen. Desuden er 

Niels ikke tilfreds med mediernes 

dækning, set i forhold til de 

konsekvenser 9/11 har haft. 

Han føler sig i den grad negligeret, 

fordi han har skrevet per- 

13/24

sonligt til et stort antal journalister 

om at dække sagen. Efter 

hans eget udsagn så hader journalisterne 

ham, på grund af 

hans mange henvendelser. Niels 

har flere sager kørende med 

pressenævnet, han har været 

hele klagesystemet igennem 

hos Danmarks Radio og hos 

Radio/TV-nævnet (Harrit: 

22:45). 

I 2008 blev Josef interviewet 

af en ungdomsredaktion på 

Danmarks Radio. Han deltog i 

interviewet hvilket handlede 

om konspirationsteorier i sin 

brede forstand. Her undrer 

Josef sig over, at der på skærmen 

ud fra hans navn stod, at 

han var konspirationsteoretiker 

og ikke at han var lærestuderende. 

Ifølge Josef fortalte Danmarks 

Radio inden interviewet 

gik i gang, at konspirationsteoretikere 

er sådan nogen, som 

tror at Michael Jackson var en 

alien og på UFO’er. Ifølge 

Josef, så fik indslaget på den 

måde en karakter af latterliggørelse 

(Hanji: 36,35). Josef følte 

sig latterliggjort, og fik ikke 

nogen reaktion på indslaget fra 

andre mennesker, hvormed 

hans budskab lod ikke til at 

være blevet taget i mod. Derfor 

prøver Josef med en ny strategi. 

Han åbner sammen med en 

kammerat hjemmesiden ved 

navn verdenversion2.dk. Josef 

kalder det en nyhedsportal for 

kritiske tænkere. Her forsøger 

han sammen med sin kammerat 

at formidle noget af al den 

viden, der ikke kommer frem i 

pressen og som ikke er blevet 

formidlet på dansk – noget der 

ifølge Josef manglede den gang 

siden blev åbnet, men som der i 

dag er flere der er gået i gang 

med. Blandt andet derfor bliver 

der ikke længere uploadet artikler 

på verdenversion2.dk (Hanji: 

39,30). 

Det er ifølge Josef heller ikke 

uden problemer at få budskabet 

om eksempelvis 9/11-skepsis 

ud på internettet. Josef har flere 

gange deltaget i debatter på nettet 

og er her stødt på folk som, 

efter hans mening, ødelægger 

debatten. Josef finder det 

underligt at nogen tilsyneladende 

bruger tid på systematisk at 

sidde og svine teorierne og de 

mennesker der forsøger at i 

talesætte dem til (Hanji: 42:13). 

Josef siger, at noget af det der 

holder ham tilbage i forhold til 

at søge offentligheden med sin 

skepsis, er hans muslimske 

baggrund. Josefs far er Pakistaner 

og muslim. Han mener selv, 

at hans muslimske baggrund i 

manges øjne kan medvirke til, 

at folk tænker om ham, at det 

er for at forsvare muslimer, at 

han stiller spørgsmålstegn ved 

9/11 (Hanji: 46:49). Derfor 

hjælper Josef Niels Harrit med 

praktiske gøremål i forbindelse 

med hans foredrag, og som 

Josef udtrykker det: ”Hjælpe 

ham så han kan gøre det, han er 

bedst til”(Hanji: 46:38). Josef 

har det derfor bedst med at holde 

sig lidt i baggrunden og gøre 

det, han mener han er bedst til: 

At informere sine medmennesker 

og hive kritisk tænkning 

ind i sin undervisningen på den 

friskole, han er lærer på (Josef: 

47:45). 

Stephen skrev et læserbrev 

angående 9/11 i Politiken i 

2010. Politiken trykte læserbrevet. 

Siden dengang har han 

ikke fået noget igennem i 

nogen danske aviser om 9/11 

(Glahn: 31,46). Argumentet fra 

en af aviserne var: ”Hvis vi 

tager fat på denne sag, så har vi 

ikke tid og plads til andet” 

(Glahn: 32,36). Stephen skriver 

stadigvæk mange læserbreve 

som ikke omhandler 9/11, de 

kan handle om vidt forskellige 

ting. Men hver gang 9/11 er 

nævnt, så er der ikke plads 

(Glahn: 01,02,36). 

Morten forsøger ofte at skrive 

læserbreve til forskellige medier, 

men har ikke oplevet at 

komme igennem mediemuren 

endnu og har indtil videre kun 

oplevet afvisninger med svaret 

”Vi får så mange, der er ikke 

plads til dem alle sammen” 

(Lindhard: 12,42). Ifølge Morten, 

har dette en afsmittende 

effekt på videnskaben og vores 

samfund i det hele taget. Samfundet 

udvikler sig, ifølge Morten, 

i retning af det han kalder: 

”En Orwellsk mareridt-tilstand” 


Pernille bekræfter at det ikke 

kan lade sig gøre at få trykt 

læserbreve der udtrykker skeptiske 

perspektiver på den officielle 

udlægning af 9/11 

(Grumme: 11,24). Dette ifølge 

Pernille, fordi vi ikke har nogen 

fri presse: ”Der er nogle få, få 

hænder der sidder på alle medierne” 

(Grumme: 10,30). En af 

de ting som Pernille gør i stedet 

for at skrive læserbreve og 

artikler, er derfor at skrive indlæg 

på Politikens blog. Pernille 

har måtte sande, at end ikke 

Politikens blog, lader til at være 

fri for censur. Pernilles indlæg 

bliver slettet. Hun har reklameret 

med problemet overfor Politikens 

administration. Ifølge 

Pernille er deres tilbagemelding, 

at det må skyldes et teknisk 

problem. Et problem, som 

Pernille undrer sig over ikke 

kan løses og at det tilsyneladende 

kun går ud over hendes indlæg 

(Grumme: 11,58). Pernilles 

forargelse går netop til de store 

tv kanaler og bladhuse, som 

ikke vil kaste lys på sagen. Det 

er journalisterne Pernille er 

vred på, for det er ifølge hende 

deres job at lytte og videreformidle 

vigtig information 

(Grumme: 20,58). 

”Vækker du en klokken fem 

om natten og spørger ind til 

9/11, så ser han straks for sig 

tvillingetårnene” 

(Hansen: 1,26). 

Dette mener Tommy er tilfældet, 

fordi de store medier udelukkende 

viser sammenstyrtningen 

af de to tårne, fremfor en 

gang imellem at vise den tredje 

skyskraber, bygning 7, styrte 

sammen. Der er ifølge Tommy i 

det hele taget mange billeder 

som aldrig bliver vist i den 

etablerede presse, hvilket han 

ser som et stort problem (Hansen: 

1,03). Da Tommy i 2008 

havde trykt sin bog om 9/11, 

valgte han at sende et eksemplar 

ud til alle folketingspolitikere, 

der sad på pinden på 

daværende tidspunkt. Der var 

ikke en eneste af politikerne, 

som reagerede på forsendelserne 

– hverken med henvendelser 

af negativ eller positiv karakter 

(Hansen: 31:57). I 2011 blev 

Tommy færdig med en fornyet 

udgave af samme bog. Den 

sendte han denne gang i elektronisk 

udgave til de siddende 

folketingspolitikere, men fik 

igen ingen respons (Hansen: 

32:21). 

Anders søger bevidst ikke 

mediebilledet, da han føler at 

man ikke vil blive taget seriøst 

der og ikke vil kunne komme 

igennem med sine budskaber 

(Dahl: 43,40). Han har taget 

kontakt til Niels Harrit for at 

kunne gøre noget, uden at være 

i direkte konfrontation med 

andre mennesker. Han fik 

mulighed for at hjælpe Niels til 

foredrag og sprede reklame for 

ham (Dahl: 47,20). Anders 

udnytter sine fleksible arbejdstider 

til at få udbredelse af 

9/11-skepsissen presset ind i 

kalenderen - primært i lokalområdet 

(Dahl: 01,05,13): ”Jeg 

har brug for at lave en boble 

omkring mig, hvor folk ved 

det” (Dahl: 01,05,18). Han 

synes det er hårdt at gå med 

den viden han har og føler at 

han bliver mindre skør, når han 

uddeler sin viden og informationerne 

(Dahl: 50,08). 

Alle informanterne, undtagen 

Anders, har taget kontakt til 

forskellige medier for at få 

budskabet bragt ud. Her har de 

alle, efter egne beretninger, 

mødt store begrænsninger. 

Læserbrevene bliver afvist, 

interviewene bliver fordrejet og 

fremstår latterlige, debatter på 

nettet bliver afsporet, indlæg 

bliver slettet og personer bliver 

hånet. Flere af informanterne 

har forsøgt med mere indirekte 

metoder, at forsøge at informere 

politikere og journalister, 

sådan at de kan stå frem med 

budskaberne. Her oplever 

informanterne ingen respons 

fra dem de henvender sig til – 

debatten bliver så at sige dødsfødt. 

Anders kender til andres 

negative erfaring med at kontakte 

Christiansborg, Danmarks 

Radio osv. Han har derfor 

aldrig haft lyst til at anvende 

sine kræfter i den retning. Han 

satser mere på udbredelse fra 

mund til mund og forsøger at 

råbe sit lokalområde op. 

Stempling – At være skubbet 

14/24

væk fra stammen 

Alle vores informanter oplever 

flere konsekvenser af at blive 

benævnt konspirationsteoretiker. 

Heraf er én af de største 

ulemper ved titlen det stempel 

de finder heri. Ved modtagelsen 

af dette stempel er man udelukket 

fra det større sociale samspil, 

idet folk ikke bakker op 

om den stemplede, da det er lidt 

pinligt at ’holde med de andre’. 

Det er blevet en form for mobbe- 

eller stemplingsbegreb 

(Dahl: 01,06,46). Anders 

beskriver det med en frygt for 

at miste sin sociale status, da 

”man er bange for at blive stødt 

ud af flokken” (Dahl: 

01,06,58). Det handler om at 

nogle mennesker har fået 

mulighed for at smide nogle 

særlige informationer ned i en 

kasse med mærkatet konspirationsteori, 

så andre kan undgå at 

forholde sig til dem, da de nu 

blot er en del af noget fiktivt 

(Hanji: 30,05). Det vil sige, at 

vores informanter oplever, at 

hver gang man udtrykker utilfredshed 

overfor noget eller 

påpeger at tingene ikke kan 

hænge sammen som de er 

udlagt, så er man konspirationsteoretiker 

– og dette særligt når 

man har modtaget stemplet tidligere 

(Grumme: 15,39). 

Niels beskriver det samfund vi 

lever i som yderst primitivt og 

sammenligner det med et samfund 

der er lig et traditionelt, 

gammelt stammesamfund. Her 

mener han, at hvis man ytrer sig 

om noget, der ikke er i tråd med 

flertallets grundlæggende holdninger, 

så er man ’tosse’ og 

konsekvensen herved er at man 

ryger ud af stammen (Harrit: 

15,34). Det kan også være 

grunden til at andre ikke bakker 

op om teorierne, netop af frygten 

for udelukkelse af stammesamfundet 

– ligesom Anders 

tidligere beskrev som en mobbe- 

eller stemplingsfunktion. 

Niels sammenligner sin forståelse 

af det primitive samfund 

med 1400-tallets landsbyer, 

hvor man kunne blive smidt ud 

af landsbyen og fælleskabet. 

Her var man så godt som dødsdømt. 

Han tilføjer, at man 

måske ville kunne overleve 

nogen tid ude i skoven, men 

man ville virkelig være i problemer. 

Det samme mener Niels 

gør sig gældende i dag, hvor 

stammen dog er blevet mange 

gange større og hvor straffen er 

af mere psykologisk karakter 

(Harrit: 16,40). Denne problematik 

kan i sin essens siges at 

stemme overens med dét stemplingsbegreb 

som de øvrige 

informanter taler om, som af 

dem opleves som havende en 

nærmest mobbende effekt. 

Pernille ser stemplingsprocessen 

som en måde hvorpå man 

kan lukke munden på folk der 

er kritiske. Dette begrundet 

igennem hændelser hun har 

oplevet, ved at deltage i offentlige 

debatmøder, hos blandt 

andet Politiken og Information. 

Her har hun spurgt indtil hvor 

dokumentationen ligger for den 

officielle teori, og har ikke fået 

noget svar. Hun mener at grunden 

til at pressen kan slippe 

afsted med en sådan behandling 

er, at når man stiller den slags 

spørgsmål, så er man konspirationsteoretiker 

og det sænker 

automatisk værdien i spørgsmålet 

der bliver stillet, set med 

pressens øjne – det behøver 

man ikke besvare (Grumme: 

16,24). Morten beskriver fænomenet 

med et lidt kulørt udtryk. 

Han kalder stemplet for ”en 

dummepeter-hat” som man får 

sat på sig (Lindhard: 3,16). 

Stemplet kan derved tolkes som 

et mobbebegreb der er af mere 

psykologisk karakter, som Niels 

tidligere var inde på, da folk 

bliver defineret som tosser 

(Grumme: 16,24) eller ’crazy 

guy´ (Dahl: 20,09). Når stemplet 

associeres med noget der 

enten refererer til noget fiktivt, 

som Josef nævner, eller som 

noget der tales om blandt folk 

der defineres tosser, så er det 

derved ”tåber som man kun kan 

have skuldertræk og et smil tilovers 

for” (Glahn: 14,17). Der 

er altså tale om en gruppe mennesker, 

der på forskellige måder 

udtrykker eksistensen af et latterliggørende 

element i måden, 

hvorpå begrebet konspirationsteoretiker 

anvendes. 

Nogle af vores informanter 

tænker også at det kan have 

konsekvenser for deres liv, da 

flere af dem kommer med 

eksempler på at andre skeptikere 

er afgået ved døden på mærkeligvis. 

Dette er dog ikke forekommet 

i Danmark endnu 

(Bilag 5: 4 ; Grumme: 29,38). 

Pernille fortæller også at hun 

ikke ville turde at rejse ind i 

USA, da både hun og Niels 

(hendes mand) har nogle særlige 

og iørefaldende efternavne 

(Grumme: 29,38). De oplever 

herfor både en begrænsning ved 

deres private udfoldelse, men 

flere af dem oplever også konsekvenser 

på jobbet: 

”Jeg tror ikke at jeg har mange 

chancer i teater- og filmbranchen 

mere, medmindre det 

engang vender … Man vil ikke 

være sammen med det her … 

Det er for farligt” 

(Grumme: 38,33). 

De oplever yderligere at deres 

tanker bliver beskrevet som 

skøre og som nogle man holder 

for sig selv og ikke råber højt 

om i offentligheden (Dahl: 

25,09). Anders beskriver en frustration 

ved disse tilfælde, idet 

han finder at der foreligger 

grundigt bevismateriale for alle 

de udsagn han kommer med. 

Hvis han bliver udsat for en 

situation, hvor tilfældet er at 

han ikke kan svare på et spørgsmål, 

så bruger han timer på at 

finde svaret, så han kan bevise 

det næste gang han får et lignende 

spørgsmål (Dahl: 26,28). 

Anders forholder sig således til 

problematikken: 

”Dybest set så synes jeg ikke 

at folk skal blande sig i hvilke 

tanker andre mennesker render 

rundt med oppe i deres hoved” 

(Dahl: 51,33). 

Trods ytringsfriheden oplever 

vores informanter herfor stadigvæk 

begrænsninger ved at få 

stemplet konspirationsteoretiker. 

Der er visse emner man 

derfor ikke kan tage op uden at 

møde sociale sanktioner (Harrit: 

18,00). Det sikreste er at 

forblive en del af stammen, ved 

blandt andet at følge de nyheder 

som bliver vist, så man ikke er 

anderledes og kommer med 

andre meninger end den gængse 

– nemlig flertallets eller den 

offentliges (Hansen: 12,52). 

Flere af vores informanter 

kommer med referencer til 

stammen eller det kollektive, 

som man ikke længere har 

mulighed for at være en del af: 

”Man bliver frosset ude … Der 

sker en kollektiv udfrysning” 


Det der er det mest frustrerende 

for vores informanter, er at folk 

giver udtryk for at de er bevidste 

om en særlig magtstruktur. 

Problemet ligger i at folk ikke 

tør at tænke tanken ud, da den 

er for skræmmende og uoverkommelig 

(Dahl: 32,46). Dét 

folk har særligt svært ved er at 

forstå hvordan så store begivenheder, 

som eksempelvis 

9/11, kan hemmeliggøres og 

hvem der kan stå bag en sådan 

begivenhed (Dahl: 36,49). Derved 

føles det for informanterne 

meningsløst at stemplet overhovedet 

kan finde sted, da alle 

godt kan se at en del af det 

informanterne udtaler sig om 

reelt set finder sted. Endvidere 

udtaler informanterne, at det er 

lige svært at kommunikere til 

alle samfundets sociale klasser, 

så det føles som en kamp at 

komme igennem den offentlige 

mur. Her uddyber Niels særligt 

med hans kollegaer, som ellers 

burde have en interesse i 

emnet, da de forsker indenfor 

fysik og kemi. Han mener at 

9/11-forklaringen er i strid med 

de helt fundamentale naturlove, 

som eksempelvis Newtons lov, 

hvorfor han udtaler at der kun 

kan være tale om ren fornægtelse 

fra hans kollegaers side. 

Han nævner blandt andet en 

ven og professor i fysik ved 

Niels Bohr Instituttet, som fortalte 

Niels at de data der foreligger, 

for blandt andet bygning 

7 i forbindelse med 9/11, ikke 

er af betydning. Dette er ifølge 

Niels ren fornægtelse (Harrit: 

21,00). Til det følger Niels op 

med: ”Kernen i det her er at se 

hvad man ser, og det er meget 

svære end man tror” (Harrit: 

21:24). Dét at alle sociale klasser 

i Danmark er lige svære at 

trænge igennem til, kunne bunde 

i en autoritetstro til medier, 

som Danmarks Radio og TV2. 

En autoritetstro, han mener der 

15/24

i realiteten, er lige stærk uanset 

uddannelsesniveau. Her understreger 

han at folk er lige dårligt 

informeret på det overordnede 

plan (Harrit: 21:50). 

Omverdens reaktioner – 

Frygt og kognitiv dissonans 

”Første gang et menneske 

hører disse historier, bliver man 

fuldstændigt overvældet og ens 

verdensbillede vælter sammen” 

(Glahn: 6,07). 

Den generelle udmelding fra 

vores informanter, når man 

spurgte indtil omverdenens 

reaktioner, var at folk blev 

overvældet, trætte, frustrerede 

og kede af det. Tanken om at 

det kunne hænge sådan sammen, 

er simpelthen for stor 

(Grumme: 20,35 ; Glahn: 

26,33). Informanterne fornemmer 

at folk ikke vil konfronteres 

med teorierne, da det er for 

stort at rumme og derved bliver 

for ubehageligt (Glahn: 8,00). 

Oftest konfronteres de med 

tvivl og raseri (Glahn: 56,26). 

”Vi lever i et Orwellsk samfund, 

og folk har ikke engang 

opdaget det” 


Informanterne er enige om, at 

det der sker fra magthavernes 

side er et omsorgssvigt i allerhøjeste 

grad. Svigtet ligger helt 

grundlæggende i, at de mennesker, 

som af befolkningen er 

blevet valgt til at tage vare på 

os, ikke gør det (Harrit: 12,23). 

Niels afslutter endda pointen i 

denne sammenhæng med, at når 

børn bliver udsat for omsorgssvigt, 

så er deres reaktion hverken 

vrede eller gråd. De oplever 

skam, hvilket kan skabe en 

depressionsreaktion. Niels 

mener at skam og depression 

overordnet set er den tilstand 

som vores samfund befinder sig 

i nu, og i tillæg hertil er alle 

nødsaget til at lyve, for at holde 

skammen på afstand (Harrit: 

12,31). Informanterne bestræber 

sig på ikke at fornægte, at 

tingene er som de er. Hertil tillægger 

Anders, at man må se 

historierne fra begge vinkler: 

”Man kan ikke bare udvælge 

en historie, hvis den virker 

mest spændene eller synes mest 

sand. Man skal kunne veje begge 

to indtil man føler man har 

tilpas nok beviser fra den ene 

eller den anden til at det virker 

mest sandsynligt … Man må se 

på de historier som udelukker 

hinanden, modbeviser hinanden 

og kan usandsynliggøres” 

(Dahl: 29,25). 

Fornægtelsen handler i bund og 

grund om, at folk gerne vil passes 

på. Grundet tryghed, finder 

vi os i at mange ting bliver os 

frataget, helt ned til ansvar 

overfor os selv og vores nærmeste 

(Dahl: 53,28). Josef 

oplever også at folk har svært 

ved at forstå, at mennesker som 

ham vil bruge deres tid på at 

undersøge sådanne teorier: 

”Der er mange der tror, at det 

er underholdning for os. De 

forstår ikke hvorfor vi er drevet 

af det, og de forstår ikke hvorfor 

vi bruger timevis på det. De 

tror det er ren underholdning” 

(Hanji: 4:20). 

Han kommer selv med et bud 

på hvordan det kan være at folk 

mener der er tale om ren underholdning. 

Han mener, at vi 

lever i en tid hvor alting går op 

i underholdning og at det er en 

underholdene kvalitet der generelt 

søges, når folk søger nyheder. 

Når folk så møder en person 

med den form for passion 

som vores informanter har, så 

forsøger de at forstå passionen 

ud fra den samme forståelse: At 

dette kan tilføre personer som 

dem en vis underholdningsværdi 

(Hanji: 04,39). Josef mener 

det er farligt at den debat vi bliver 

tilbudt er drevet af underholdning, 

da han mener at det 

får debatten til at passere forbi 

virkeligheden. Folk beskriver 

vores informanter som blinde 

eller døve. Informanterne har 

oplevelsen af, at de fleste mennesker 

ikke tør åbne øjnene for 

det informanterne finder problematisk 

i samfundet: 

”Jeg ser det i folks øjne (…) 

Folk er helt væk. Der er vitterligt 

folk der er helt væk i deres 

forbrugslån og deres fucking 

speedbåd og deres ruccola med 

pinjekerner og deres pis og 

deres lort (…). De er droner” 

(Dahl: 57,24). 

Både Josef og Anders uddyber 

denne situation med det socialpsykologiske 

begreb kognitiv 

dissonans. Hertil skal det siges, 

at alle informanter taler om lignende 

tilstande hos befolkningen, 

men at det kun er de to 

der nævner det ved begreb. Det 

handler om at vi modtager så 

mange informationer hver dag, 

hvorfor vi er nødsaget til at 

vælge de informationer fra, 

som vi ikke kan magte at forholde 

os til. Josef mener at alle 

lider af kognitiv dissonans i en 

eller anden form og kommer 

selv med det eksempel, at han 

ryger selvom han udmærket er 

klar over hvor mange konsekvenser 

det kan have for ham. 

Han mener, at samme fænomen 

kan opstå for andre, når 

de bliver præsenteret for hvor 

alvorlige konsekvenser 9/11 

har haft på vores samfundsudvikling 

(Hanji: 29,20). Her 

mener Josef at konspirationsteori 

som stempel skaber en forudsætning 

for, at informationer 

forbundet med teorierne hurtigt 

bliver sorteret fra hos modtageren. 

Hertil bekræfter flere af 

vores informanter også, at folk 

ikke husker informationer de 

har givet dem et utal af gange. 

Det lader til at informationerne 

bliver filtreret fra hos andre, 

der ikke er af samme forståelse 

(Hanji: 30,30). Dette begrunder 

Anders med den misklang, 

der sker i forbindelse med kognitiv 

dissonans. Dette gør at 

folk simpelthen ikke kan rumme 

det i hovedet og derved bliver 

informationerne hurtigt 

skubbet ud igen (Dahl: 

01,02,57). 

Det gælder også familie og 

nære venner, at vores informanter 

oplever en vis berøringsangst. 

Tommy tolker denne 

berøringsangst som et 

udtryk for at de frygter at blive 

stemplet eller erklære sig selv 

som skeptikere, fordi størstedelen 

af deres egen omgangskreds 

formentlig så vil ryste på 

hovedet af vedkommende 

(Hansen: 37,35). En frygt, der 

da også bunder i en reel trussel. 

I hvert fald ifølge Morten: ”Jeg 

er fuldstændig ved at ødelægge 

hele min familie og vennekreds 

ved at snakke om det her 

[9/11]” (Lindhard: 6,57). 

Alle informanter har forsøgt at 

tale med enten familie, nære 

venner eller begge dele om 

emnerne. Når de har forsøgt at 

åbne op for de ting der interesserer 

dem, så oplever de at 

omgangskredsen søger væk fra 

dem. Dette særligt grundet at 

vores informanter har svært ved 

at tale om andet, da passionen 

for at udbrede disse teorier er 

stor og noget de er meget optaget 

af: 

”Har talt med mange af mine 

venner om det, og så gider de 

ikke at snakke med mig mere. 

Så fiser det ud. For det er jo 

svært når jeg er så optaget af 

det. Så kan jeg altså ikke sidde 

og snakke om ligegyldigheder 

og en eller anden dansk filmpræmiere 

eller sådan noget, når 

jeg synes at dette er så titusinder 

gange vigtigere” 

(Grumme: 14,35). 

De oplever at folk ikke kan 

lide at blive konfronteret med 

den mulighed at tingene forholder 

sig sådan som vores informanter 

udlægger dem og det er 

derfor for stort at kapere 

(Glahn: 29,53). Niels omtaler 

sin og sins kones tidligere vennekreds 

som stor og inkluderende 

størstedelen af Københavns 

elite, men folk begyndte stille 

og roligt at vende dem ryggen 

(Harrit: 18,10). Derfor er vores 

informanter overordnet set 

stoppet med at tale om kendsgerningerne 

med deres venner 

og familie, da informationerne 

er for smertefulde og noget de 

kan mærke at dem de har kær 

gerne vil være fri for at være en 

del af (Glahn: 41,12). De holder 

sig herfor til det offentlige rum, 

hvor de har mulighed for at 

komme igennem og folk frivilligt 

kan møde op (Harrit: 

19,59). Dog håber Niels på, at 

hans børnebørn om nogle år vil 

spørge ham: ”Morfar, hvilken 

side var du på?” Til dette vil 

Niels så svare: ”Jeg var på jeres 

side” (Harrit: 20:21). 

16/24

Josef har også oplevet hvordan 

relationer fra familie og 

den nære omgangskreds er 

svundet ind. Dette gælder også 

på lærerværelset, hvor han 

arbejder. Her oplevede han 

hvordan at folk rykkede væk fra 

ham, af frygt for hvilke emner 

der ville blive taget op. Det er 

heldigvis blevet bedre, hvilket 

Josef påpeger at det er blevet de 

sidste par år (Hanji: 52:55). 

En lille opvågning 

Indenfor de sidste par år har 

vores informanter dog oplevet 

en lille åbning. Dette er faktisk 

en tendens, som samtlige informanter 

peger på (Dahl: 20,44 ; 

Lindhard: 7,17 ; Grumme: 

24,14 ; Glahn: 38,48 ; Hanji: 

51:52 ; Harrit: 17:20 ; Hansen: 

12:25). De oplever at der nu er 

flere folk som gerne vil tale om 

emnerne frivilligt, fordi de selv 

støder på modsatte udsagn og 

beviser, i forbindelse med at 

tingene er blevet mere udbredt 

og lettere tilgængelige på internettet. 

Det er derfor blevet langt 

bedre de sidste par år at få talt 

ud om teorierne, men de fleste 

har det ligesom Anders her 

udtrykker det: ”Jeg har virkeligt 

stødt nogen fra mig’” (Dahl: 

20,44). Selvom det opleves som 

om det er blevet lettere at overbevise 

folk, er Morten i tvivl 

om det mere bunder i en: ” ”han 

får ret, vi får fred”-situation” 

(Lindhard: 07,17). Folk ønsker 

stadigvæk ikke at se den gennemsyrede 

magtstruktur og kan 

slet ikke overskue at tage et 

ansvar overfor den. Dette er 

selvom flere og flere måske får 

øjnene op for at der muligvis er 

noget om teorierne (Lindhard: 

07,31 ; Grumme: 24,14 ; Hanji: 

51,52). Det er særligt de unge 

og ældre vores informanter 

søger deres lid til, da det er dem 

der tør og dem der har tiden. 

Vores informanter kan se en 

tendens til at det ikke er gruppen 

der er etableret med job og 

familie, som kan se at den er 

gal. Pernille mener at det er 

livsfase bestemt, hvem der indser 

at den er gal. Det er de unge 

der tør, fordi de endnu ikke har 

stiftet familie og gæld – de har 

ikke gjort sig afhængige af 

systemet endnu. De ældre tør, 

for de har fået deres pension og 

har ikke længere meget at 

miste. Dette mener Pernille er 

grunden til, at de midaldrende i 

40-60 års alderen er de sværeste 

at råbe op. De er ifølge Pernille 

dem der er mest bange for 

at miste deres sikkerhed 

(Grumme: 39,12). Pernille 

mener derfor, det er endnu et 

ungdomsoprør vi skal have 

(Grumme: 40,17). Medierne er 

dem der er sværest at komme 

igennem til, selvom at de indrømmer 

de ikke har nogen 

beviser for det de snakker om 

(Grumme: 32,48). Det er netop 

i forhold til den problematik, at 

Tommy kommer med udsagn, 

der bakker Pernille op i, at det 

er de yngre generationer der er 

i stand til at gennemskue tingens 

tilstand. Han kommer med 

en forklaring, der tager 

udgangspunkt i en erkendelse 

af, at pressen ikke er fri (Hansen: 

11,28). Det er der mange 

steder i verden, hvor den ikke 

er, understreger Tommy. Ifølge 

Tommy er det farlige i Vesten, 

at vi tror pressen er fri og at vil 

fortælle os en så objektiv sandhed 

som muligt (Hansen: 

11,52). Styrken ved den nye 

generation af unge, er ifølge 

Tommy Hansen, at den i modsætning 

til de tidligere generationer, 

ikke har andægtighed og 

hengivenhed til nyhedsudsendelser 

fra Danmarks Radio og 

TV2 som autoritære sandheder. 

Ifølge Tommy er dette en stor 

lykke, fordi han mener at denne 

hengivenhed overfor, som han 

selv udtrykker det: ”De folk 

med slips og jakkesæt, der sidder 

i skærmen og taler til os” 

(Hansen: 12,25), er grundet at 

medierne har kunne holde kritisk 

tænkning i skak med snak 

og åbenlyse mangelfulde forklaringer 

(Hansen: 12,25). 

Der synes altså en tydelig tendens 

blandt de mennesker 

vores informanter møder. De 

peger alle sammen på at folk er 

begyndt at lytte mere, men at 

der er lang vej igen. Dette 

uddyber Stephen med, noget 

han særligt ofte får at vide: ”Så 

kig dog fremad i stedet for” 

(Glahn: 39,15). 

”For to år siden kunne man 

splitte et hvilket som helst middagsselskab 

ad ved at tale om 

religion, politik eller 11. september 

– så var stemningen 

ødelagt. Fordi alle ved godt at 

det her må vi ikke tale om, 

puha. Så må vi hellere lige… 

Har du set AGF’s sidste kamp, 

ikke?” 

(Harrit: 17:23). 

Folk er ifølge Niels blevet lidt 

mere lydhør, blandt andet overfor 

hans budskaber (Harrit: 

17,20). Til foredragene får 

Niels et klart indtryk af, at folk 

tager hans ord til sig og bliver 

motiveret til at gå hjem og 

undersøge sagen nærmere (Harrit: 

28:00). Dette oplevede vi 

også selv, da vi overværgede to 

af hans foredrag i Århus, hvor 

vi kunne se at størstedelen tog 

det materiale med hjem som 

han uddelte (Bilag 5: 3). Niels 

har også selv været ude at uddele 

flyers om sit foredrag. Der er 

ifølge Niels nu flere der stopper 

op og vil høre nærmere end der 

har været tidligere (Harrit: 

27,30). 

Tilpasning – At leve med sit 

stempel 

”Hvis man gerne vil accepteres 

bredt i offentligheden, så 

har jeg allerede bevæget mig 

for langt ud” 


Alle vores informanter er enige 

om, at hvis man ønsker at 

beholde sit job eller at få et, er 

det smarteste at holde lav profil 

med teorierne. Pernille understreger 

dog at dette er en kortsigtet 

løsning og én hun ikke 

længere tager sig af (Grumme: 

35,50). Men hun kender mange 

der siger ”der er så meget andet 

dejligt man kan beskæftige sig 

med”. Hertil nikker hun og tilføjer 

så: 

”Jeg vil da også hellere 

beskæftige mig med musik, teater 

og sidde at drikke en fadøl 

nede i Nyhavn. Det vil jeg da 

også hellere. Det andet står bare 

og banker på hele tiden” 

(Grumme: 36,50). 

Det er herfor primært fordi 

vores informanter ikke føler, at 

de har mulighed for at fralægge 

sig de tanker om samfundet, de 

ligger inde med. Stephen tilpasser 

sig også sin familie og deres 

behov, ved at snakke om andre 

emner i deres nærvær. Dette 

begrunder han med, at han ikke 

kan klare at de skal konfronteres 

med alt det onde samfundet 

indeholder (Glahn: 41,12). Det 

samme gælder for Niels, som 

uddyber det med, at han ikke 

ønsker at presse smerte ned 

over hovedet på folk han holder 

af og som han fornemmer gerne 

vil være fri for det (Harrit: 

18,10). Pernille deler også samme 

tilpasningsstrategi som 

Niels og Stephen, men for hende 

er det svært at forstå at nogle 

emner skal være tabubelagte 

når man er i et familiært fællesskab: 

”Jeg bliver rasende, harm og 

ked af det. Det er meget 

anstrengende at sidde og være 

sammen med nogen og sidde og 

spise og snakke og lege med 

ungerne og sådan noget. Og så 

er der noget der er et tabu. Det 

er det der hedder en elefant i 

rummet. Der er en kæmpe elefant 

i rummet, og vi lader som 

om vi ikke kan se den” 

(Grumme: 44,07). 

Josef turde i starten ikke at 

undervise i 9/11-skepsis, hvormed 

man kan tale om en professionel 

tilpasning. Efter at stemningen 

på skolen er lettet lidt 

hos kollegaerne, har han nu 

valgt at undervise i emnet 

(Hanji: 53:50). Anders Dahl 

ønsker ikke at søge mediebilledet, 

da han har på fornemmelsen, 

at det ikke ville blive taget 

seriøst (Dahl: 43,40). Han har 

derfor også taget kontakt til 

Niels Harrit, og hjælper ham 

med hans arrangementer 

Del 3: En højteknologisk 

stamme og dens konsekvenser 

Følgende vil sætte skeptikernes 

verdensforståelse i et sociolo- 

17/24

gisk perspektiv gennem tre teoretiske 

begreber. Ydermere vil 

vi forsøge at bygge bro mellem 

skeptikernes verdensforståelse 

og den etablerede almene forståelse 

i et diskuterende perspektiv, 

der hænges op på en 

case: ”Scandinavian Star”. Dette 

vil være studiets tredje og 

afsluttende del. Der sættes her 

fokus på de konsekvenser der er 

ved fænomenet konspirationsteori, 

både for de mennesker der 

indgår i det, men også hvilke 

konsekvenser det kan have for 

videnskaben og den åbne debat. 

Det teoretiske fundament 

Teoriafsnittet vil bestå af et 

bredt teoriapparat, som vi 

ønsker at anvende efter den kreative 

abduktions principper. 

Eftersom konspirationsteori 

som fænomen ikke er alment 

anerkendt indenfor sociologien 

endnu, har den kreative abduktion, 

i dette tilfælde, til formål 

at viderebygge kendte og 

udvikle nye teoretiske begreber 

til fænomenet. Den anvendte 

teori vil således både bidrage 

med strukturelle teoretiske 

begreber og begreber som henviser 

til et mere mikroorienteret 

aktørniveau, for at indfange et 

bredt perspektiv i forhold til en 

forståelse af emnet og dets relevans. 

Den udvalgte teori er primært 

valgt af vores informanter, idet 

de nævnte nogle kendte teorier 

og direkte brugte teoretiske 

begreber til interviewbesvarelsen. 

Dette gjorde, at vi i forlængelse 

af den hermeneutiske 

metodologi, har ladet vores 

interviews styre fænomenets 

udvikling. Dette mener vi giver 

en stærk og subjektiv konsensus 

om fænomenet fra vores informanters 

synsvinkel, hvilket gør 

forståelsen af deres verden endnu 

mere tydelig for os. Teoriafsnittet 

vil ikke være af en klassisk 

art, men derimod vil det 

bestå af teorier der er skåret 

indtil benet. Der vil derfor udelukkende 

vil være anvendelige 

begreber til den sociologiske 

forståelse, hvorefter muligheden 

for at skabe et nyt teoretisk 

perspektiv bliver forstærket. 

For at skabe et konsekvensperspektiv 

i teorifremstillingen 

benyttes Jürgen Habermas’ 

begreb om den borgerlige 

offentlighed, for at definere den 

problematik der bliver nævnt i 

interviewene omkring manglende 

debat og verdensforståelser i 

det offentlige rum. Ydermere 

nævnte nogle af vores informanter 

en primitivitet i samfundet 

og omtalte det som et stammesamfund, 

hvorfor vi mente at 

Emilé Durkheims teoretiske 

begreb om kollektiv bevidsthed 

kunne være interessant at 

benytte. I forlængelse af at vi 

spurgte informanterne indtil 

folks modtagelse og accept af 

deres budskaber, kom de alle 

ind på det socialpsykologiske 

begreb kognitiv dissonans, eller 

kom med udtalelser, der kunne 

tolkes i denne retning. 

Redegørelsen af de teoretiske 

begreber vil ikke kun fremkomme 

som teorien fremlægger 

dem, men derimod prøve at 

skabe en synergieffekt mellem 

de teoretiske forklaringer og de 

empiriske forklaringer af begreberne, 

vi har fundet frem til hos 

vores informanter. 

Jürgen Habermas 

Habermas er kendt for sin kreative 

måde at skrive på, og det 

gælder uden undtagelse også 

hans værk Borgerlige offentlighed. 

Vi ønsker i studiet at 

benytte os af definitionen af 

den borgerlige offentlighed, 

hvordan den svækkes og hvordan 

den kan tilkomme igen. 

Herfor kræver det en del 

afgrænsning fra Habermas’ studier 

omkring emnet, hvorfor det 

historiske vil være skåret fra i et 

håb om, at kunne indramme 

begreberne på en måde, hvor de 

bliver mere anvendelige. 

Definition af den borgerlige 

offentlighed 

For at forstå og definere begrebet 

borgerlig offentlighed, er 

man først og fremmest nødsaget 

til at kunne adskille den private 

sfære fra den offentlige, da dette 

er elementært for Habermas’ 

beskrivelse af begrebet (Habermas 

2009: 47). Her forstås den 

private sfære som personers 

egeninteresser og personlige liv, 

eksempelvis familiesfæren. Den 

offentlige sfære derimod er det 

politiske organ, som udøver og 

varetager samfundets interesser. 

Habermas’ lange historiske 

beskrivelse af hvorledes den 

borgerlige offentlighed blev 

skabt har ikke relevans for 

begrebets anvendelse, hvorfor 

studiet afgrænser sig fra hans 

definitioner af de tidlige 

offentlige rum, omgivet af 

eksempelvis kaffehuse (Habermas 

2009: 52). Noget væsentligt 

er at den borgerlige offentlighed 

er skabt som en modsætning 

til enevælden, for at 

skabe et demokratisk instrument 

til diskussion i det offentlige 

rum (Habermas 2009: 57). 

I det offentlige rum er formålet 

at alle skal have lige adgang til 

information, samt at det skal 

være et sted hvor meninger kan 

luftes og diskuteres frit. Til at 

imødekomme formålet oprettede 

man offentlige rum, hvor 

folk kunne mødes og diskutere 

samfundsdebatter og holdninger. 

Her var der tale om et rum, 

hvor privatinteresserne ikke 

spillede en rolle, hvormed der 

skulle holdes en adskillelse 

mellem den private og den 

offentlige sfære. Formålet er 

ikke at tale ud fra subjektivitetens 

pointer, men derimod at 

skabe en diskussion bestående 

af objektive funderinger om 

samfundets forbedring og vedligeholdelse 

forankret i rationalitet 

(Habermas 2009: 58). 

Man udtaler sig i og for samfundet. 

“I den borgerlige offentlighed 

blev udfoldet en politisk 

bevidsthed, der artikulere- de 

begrebet og kravet om generelle 

og abstrakte love mod det 

absolutte herredømme 

og til slut også selv lærte at 

hævde sig selv, nemlig den 

offentlige mening, som 

den eneste legitime kilde til 

disse love” 

(Habermas 2009: 111). 

Den offentlige diskussion er 

organiseret på en sådan måde, 

at der fordomsfrit bliver modtaget 

og givet opfattelser mellem 

mennesker, der indgår i det 

offentlige rum. Dette definerer 

Habermas som et publikum, 

hvilket består af en lige stor 

mængde mennesker der modtager, 

som at der giver opfattelser 

til diskussionen (Habermas 

2009: 115). En modpol til publikummet, 

i Habermas’ teoretiske 

billede af den borgelige 

offentlighed, er massen. Massen 

består af færre mennesker 

der udtrykker deres mening, 

end folk der modtagere den, 

hvormed den er mere tilbøjelig 

til at fungere i samfund, hvor 

eksempelvis enevælden finder 

sted, som jo faktisk er det den 

borgerlige offentlighed var i 

modstand til. Ydermere er den 

organisering af kommunikation 

der forekommer under massen, 

lavet på en sådan måde at det er 

svært for individet at svare, da 

den nærmere minder om 

envejskommunikation. 

Svækkelsen af den borgerlige 

offentlighed 

Det er gennem oprettelsen af 

det direkte demokrati, at den 

borgerlige offentlighed som 

idégrundlag svækkes (Habermas 

2009: 62). Dette skete 

blandet andet gennem folkeafstemninger, 

som skulle symbolisere 

flertallets mening. Ved at 

indføre et sådant system, svækkes 

behovet for kommunikation 

og debat blandt borgerne. Gennem 

denne metode repræsenterer 

enkelte personer mange 

menneskers holdning, hvorfor 

folk selv holder op med at deltage 

i samfundsdebatten. Denne 

form for demokrati definerer 

Habermas som den offentlige 

mening, hvis opgave er at sætte 

sig ud over enkeltpersoners privatinteresser 

(Habermas 2009: 

122). Det var en samfundsmæssig 

beslutning, for at adskille 

den private sfære fra den 

offentlige, som egentlig også er 

kravet ved den egentlige borgerlige 

offentlighed. Idéen med 

den offentlige mening, ser 

Habermas sådan set som god 

nok, men det har været en milepæl 

til at svække den borgerlige 

offentlige debat. Yderligere 

mistede den offentlige mening 

sit greb omkring dét at holde 

den private og den offentlige 

sfære adskilt. Dette skete gennem 

valgretsreformen, den 

almene stemmeret, som skabte 

en privatiseret offentlighed 

18/24

(Habermas 2009: 126). Når 

Habermas mener at der er sket 

en privatisering, eller kolonisering, 

af offentligheden, mener 

han, at det offentlige forsøgte at 

tage vare på privatinteresserne, 

blandt andet gennem sociale 

reformer. Denne socialstat 

mener Habermas har overtaget 

retssamfundet som det burde 

være. 

Opretholdelsen af den 

borgerlige offentlighed 

Habermas er klar fortaler for 

den borgerlige offentlighed med 

idealet om at holde den private 

og den offentlige sfære adskilt. 

Det er væsentligt at holde det 

familiære og egeninteresser 

adskilt fra samfundets institutioner 

og love, idet man ikke kan 

afdække befolkningens interesser 

over hele linjen. Muligheden 

for opretholdelsen af den 

borgerlige offentlighed ligger 

herfor i at varetage de offentlige 

interesser, såsom politik og kultur, 

og holde privatinteresserne 

udenfor disse rammer. 

Informanternes udlægning 

”Avisen videregiver løgne, 

samtidig med at de tilbageholder 

sandheder – og det bebrejder 

jeg dem og der bliver trangt 

til håndvasken når sandheden 

kommer frem” 

(Glahn: 59,50). 

Vores informanter mener at er 

der sket en klar svækkelse af 

den borgerlige offentlighed, da 

mediernes udlægning ikke er 

tilfredsstillende. Ifølge Anders 

har medierne endda manipuleret 

med informationerne, så 

man føler at man har mange 

valgmuligheder, men i virkeligheden 

stammer al information 

fra samme sted (Dahl: 56,15, 

Grumme: 10,30). Stephen 

uddyber dette med, at fortælle 

om sin fornemmelse af, at 

medierne udelukker visse informationer 

og informationskilder, 

hvilket kan mislede befolkningen 

eller misinformere (Glahn: 

56,41). Denne misvejledning af 

befolkningen har stor konsekvens 

for menneskers verdenssyn 

og debat, da man udelukkende 

snakker om det der bliver 

vist fra de store mediehuse. 

Tommy mener endda at størstedelen 

af befolkningen har den 

holdning, at ”hvis der er noget 

der ikke bliver vist, så er det 

ikke sket” (Hansen: 12:52). 

Dette mener informanterne har 

en afgørende konsekvens for 

videnskaben og den åbne samtale 

i offentligheden, hvilket 

Morten sammenligner med en 

”Orwellsk mareridt-tilstand” 


Emilé Durkheim 

For at beskrive hvad vores 

informanter omtalte som et primitivt 

stammesamfund, har vi 

valgt at inddrage Durkheims 

teori om kollektiv bevidsthed. 

Han benævner det særligt gennem 

”Den sociale arbejdsdeling” 

(2000) og ”The Elementary 

Forms of the Religious 

Life” (2012), hvoraf vi har 

valgt at tage udgangspunkt i 

hans konklusion af sidstnævnte. 

Kollektiv bevidsthed 

Ifølge Durkheim er det sociale 

liv ikke bestemt af individer, 

men derimod en overindividuel 

orden som styrer individers 

handlinger og forestillinger 

(Durkheim 2012: 208). Det er 

netop denne orden man kan 

kalde kollektiv bevidsthed; at 

man er bevidst om det kollektive 

væsen. Mennesket opdrages 

til en god moral, hvilket medfører 

at de handlinger man 

udfører er fornuftige set i forhold 

til fællesskabet (Durkheim 

2012: 209). Vi er underlagt en 

social tvang, der gør at vi handler 

i overensstemmelse med 

nogle givne normer i den kontekst 

vi indgår i, hvorfor den 

enkelte skabes og dannes af det 

miljø man omgives (Durkheim 

2012: 225): 

”Society requires us to make 

ourselves its servants, forgetful 

of our own interest” 

(Durkheim 2012: 209). 

Durkheim er af den mening, at 

hvis der ikke var denne sociale 

tvang, ville samfundet blot 

bestå af egocentriske individer. 

Den verdensforståelse mennesker 

har dannet er derfor på 

baggrund af nogle kulturelle og 

sociale betingelser, der er givet 

af det overindividuelle og ikke 

individuelt udvalgt (Durkheim 

2012: 213). 

”It is by shouting the same 

cry, saying the same words, 

and performing the same action 

in regard to the same object 

that they arrive at and experience 

agreement” 

(Durkheim 2012: 232). 

Ifølge Durkheim er dette positivt 

for samfundets orden, da 

der skabes et ligeværdigt tankemønster 

for hvert enkelt 

individ og hvis denne orden 

ikke var til stede, ville der 

opstå anomi i det kollektive, 

som ville skabe usikkerhed 

blandt mennesker (Durkheim 

2012: 232). Et vigtigt begreb 

for Durkheims forståelse af det 

kollektive samfund er herfor 

holisme, da samfundet eksisterer 

uafhængigt af de enkelte 

individer, men sørger for at der 

er en særlig organisering og 

orden blandt dem (Durkheim 

2012: 211). 

Svækkelsen af det kollektive 

Der hvor den kollektive 

bevidsthed bliver svækket, er i 

områder hvor volumen og tætheden 

af mennesker er så markant, 

at der forårsages et pres 

på det enkelte individ. Her 

peger Durkheim blandt andet 

på den kommunikative 

ændring mellem mennesker 

gennem det teknologiske fremspring, 

hvilket har medført at 

individerne ikke blot må tage 

hensyn til ”stammens” betingelser, 

men også de ydre der er 

blevet lettere tilgængelige 

(Guneriussen 2007: 76). Disse 

ydre betingelser sat overfor 

stammens betingelser bliver 

anskuet i et andet perspektiv af 

vores informanter, end det 

Durkheim udlægger her. 


Hvis vi tolker på Niels Harrit 

og Anders Dahls udmeldinger 

om at de oplever folk, som 

værende bange for at blive 

smidt ud af det de betegner 

henholdsvis stammen og flokken 

(Harrit 15,34 ; Dahl: 

01,06,58), så bliver Durkheims 

teori interessant. Vores informanter 

peger på disse ydre 

betingelser, som noget der ikke 

står udenfor stammen. Det har 

overtaget stammen og er i dag 

den stamme, som man må tilpasse 

sig, og som man risikerer 

at blive smidt ud af. Der er flere 

eksempler på denne anskuelse 

blandt vores informanter. 

Tommy beskriver sin generation 

og den der gik forud for sin, 

som kendetegnet ved at disse 

var andægtige og hengivende 

over for mennesker der talte til 

dem gennem fjernsynet – pressen 

var en autoritet (Hansen: 

12,25). Fjernsynet var på den 

tid som Tommy refererer til, en 

relativt ny opfindelse og det må 

ses som et resultat af teknologiske 

fremspring, som Durkheim 

refererer til som noget der 

udfordrer stammen. Tommys 

udlægning peger dog på fjernsynet 

som en enormt magtfuld 

genstand og et middel til at 

have holdt kritiske spørgsmål i 

ave (Hansen: 12,25). Tommys 

anskuelse peger altså ligesom 

Anders’ og Niels’ i retning af, 

at teknologien ikke længere er 

en udfordring til stammens 

værdier, men i dag udgør en ny 

stamme, som befolkningen nu 

et par generationer har tilegnet 

sig. 

Stein Bråten 

For at definere kognitiv dissonans, 

har vi taget udgangspunkt 

i socialpsykologen Stein Bråtens 

værk ”Kommunikation og 

samspil” (1999). Dette grundet 

at Bråten har sit særlige fagområde 

på interaktion, adfærd og 

dialog mellem mennesker, set i 

et sociologisk perspektiv. 

Kognitiv dissonans 

Ifølge Stein Bråten bygger teorien 

om kognitiv dissonans på 

idéen om, at personer udreder 

inkonsistens i deres tankemønstre 

og meningsdannelser, ved 

for eksempel at undgå kilder, 

der hvis personen lytter til dem, 

udfordrer personens i forvejen 

etablerede meningsdannelse 

(Bråten 1999: 174). I sit værk 

”kommunikation og samspil” 

udfolder Bråten begrebet kognitiv 

dissonans og teorien der 

ligger bag, ved at inddrage 

adskillige eksempler hvor 

begrebet har en forklarende 

19/24

virkning. Blandt andet inddrager 

Bråten det eksempel, at forskere 

oftest er styret af en 

bestræbelse på at bekræfte et 

givent paradigme. Bråten mener 

at teorien om kognitiv dissonans 

forklarer dette fænomen. 

Bråten kalder fænomenet der 

udspiller sig blandt forskere, for 

en tendens til ”teoretisk enøjethed” 

(Bråten 1999: 176). Konsekvensen 

ved den kognitive 

dissonans på dette område er, at 

forskeren i jagten på at skabe 

kognitiv konsistens, overser 

eller på forhånd afviser data og 

fænomener, som vedkommende 

ved er i strid med eget paradigme. 

Bråten drager også den lidt 

paradoksale pointe, at dette 

fænomen naturligvis også kan 

gælde for de forskere, der 

anvender begrebet kognitiv dissonans, 

som en forklaringsmodel 

på andre menneskers 

adfærd. Heri ligger en risiko for 

at blive ensporet, og glemme 

indikationer på alternative 

muligheder eller måske data, 

der ligefrem modsiger at kognitiv 

dissonans er på spil (Bråten 

1999: 176). 


Som vi tidligere var inde på, 

så brugte både Josef og Anders 

begrebet kognitiv dissonans til 

at indfange den fornægtelse af 

informationer, som de mener 

finder sted hos mange (Hanji: 

29,20 ; Dahl: 01,02,57). Derudover 

kommer Niels med udtalelser 

i interviewet, hvor han 

uden at nævne begrebet, lægger 

op til samme forståelse af hvad 

der finder sted i folk psykologisk 

(Harrit: 21,00). Niels Harrit 

giver et eksempel som læner 

sig meget op af Bråtens eksempel 

på kognitiv dissonans, som 

noget der forekommer i videnskaben. 

Ifølge Niels er der ikke 

noget at gøre. Den officielle 

forklaring er i strid med helt 

fundamentale naturlove som for 

eksempel Newtons lov og kan 

derfor simpelthen ikke lade sige 

gøre. Men dette fornægtes ifølge 

Niels af mange af hans kollegaer. 

Han ser en tendens til at 

man ser det man gerne vil se og 

som stemmer overens med den 

kendte erfaringshorisont (Harrit: 

21,24). 

Et teoretisk blik på en 

skeptikers verden 

Som tidligere beskrevet er 

begreberne udvalgt med inspiration 

fra de afholdte interviews. 

Formålet med at holde 

teoriforståelsen i en induktiv 

karakter, er at få en fyldestgørende 

forståelse af hvordan de 

udvalgte informanter oplever 

og forstår deres verden. Gennem 

de tre udvalgte begreber 

kan vores informanters oplevelser 

og konsekvenser anskues. 

Ved at sætte de tre teorier i spil 

opstår der en synergieffekt mellem 

dem, som både fremstiller 

deres syn på samfundets primitivitet 

gennem Durkheim, deres 

oplevelse af andre menneskers 

adfærd overfor skeptikerne gennem 

Bråten og til slut opridses 

nogle konsekvenser ved dette 

gennem Habermas. 

Efter udarbejdelsen af de teoretiske 

begreber, fandt vi dem 

en anelse mangelfulde i forhold 

til fænomenet og hvad vores 

informanter har udtalt sig om. 

Herfor har vi forsøgt at opfange 

nogle tendenser der ses i interviewene 

og forsøgt at få dem i 

samspil. Formålet med dette er 

at skabe en ny teoretisk ramme, 

som kan være behjælpelig når 

man arbejder med et fænomen 

som konspirationsteorier, kritisk 

teori eller generel skepsis. 

Tre tendenser 

Overordnet set kan der anes tre 

tendenser gennem den indsamlede 

empiri i forhold til informanternes 

oplevelse af at være 

en del af fænomenet og hvad 

fænomenet indeholder. Det 

mest interessante ved de tre tendenser 

er at der ikke er den store 

variation fra informant til 

informant, men at de udtrykker 

sig på forskellige måder, som 

alligevel kan tolkes som værende 

indenfor det samme verdensbillede. 

Det interessante ved 

dette studie er netop, at komme 

ned i dybet af skeptikernes verden 

og få en forståelse af deres 

verdensbillede og oplevelsen 

heraf, hvorfor det er interessant 

at de syv informanter, som alle 

stammer fra forskellige geografiske, 

aldersmæssige og 

uddannelsesmæssige områder, 

omfatter noget der kunne ligne 

en fælles forståelse. 

Den første tendens der anskues 

er at det teknologiske fremspring 

er blevet mere markant. 

Dette er ikke noget vores informanter 

direkte udtaler sig om, 

men det er en kendsgerning 

som der må tages højde for når 

vi har arbejdet med Durkheim, 

hvis teori stammer fra en 

anden tids kontekst. Det er nu 

muligt for det enkelte individ 

at sidde i hjemmet og kommunikere 

på tværs af dennes 

’stamme’. Noget tyder altså på 

at teknologien er blevet så stor, 

at det kan tolkes at vi alle lever 

under én stamme, eller noget 

der er tilnærmelsesvis det. Hertil 

foreskriver Durkheim at 

volumen af en stamme kan 

medføre et fejlagtigt fællesskab, 

hvilket er det vores informanter 

netop oplever som 

værende eksisterende. De oplever 

samtidig at blive udelukket 

fra dette fællesskab, ved at 

frembringe skepsis over de 

udlægninger, der ellers er 

gængse indenfor stammen. 

Fejlagtigheden ligger, ifølge 

vores informanter, i måden 

folk tager imod hinanden på i 

forbindelse med at det er større 

grupper der kan stemples. Tidligere 

var det kættere, handicappede 

og andre udstødte, 

hvor det i dag (i dette tilfælde) 

er de mennesker som er skeptiske 

overfor den samfundsmæssige 

autoritet. Det er derfor 

blevet lettere, eller mere normalt, 

at udstøde de mennesker, 

som ikke er af stammens holdning 

– dem der er skeptiske 

overfor ’stammens’ autoriteter. 

Den anden tendens kan anses 

som en videreudvikling af Durkheims 

teori om symboler. 

Ifølge Durkheim er totempælen 

et religiøst samlingspunkt 

hos den primitive stamme, 

hvilket gør at stammen har et 

fællespunkt og et mødested. 

Vores informanter udtaler, at 

medierne i dag har samme 

effekt på befolkningen, hvorfor 

man kan tale om en ny form 

for totempæl opbygget 

omkring diverse medier, iPads, 

fjernsyn og mobiltelefoner. 

Anders beskriver størstedelen 

af de mennesker han møder på 

gaden som droner, der lader til 

at være blinde overfor virkeligheden, 

da stammen opnår en 

samlet forståelse for det medierne 

udlægger og ikke tænker 

kreativt – der akkumuleres blot 

ubearbejdede informationer 

udsendt fra stammen. Dette kan 

til dels sammenlignes med 

Durkheims beskrivelse af hvad 

der sker med primitive, religiøse 

individer når de samles 

omkring totempælen, hvor der 

sker en forbindingsfølelse, der 

nærmest hiver dem væk fra virkeligheden. 

Der hvor vores 

informanter skiller sig ud fra 

’stammen’ er netop ved at undgå 

mødet omkring totempælen, 

da flere af dem ikke har fjernsyn 

og resten kun har kritiske 

udtalelser omkring det. Yderligere 

omtalte de andre former 

for medier, som værende unødvendig 

forvirring og manipulation 

af befolkningen. Det eneste 

de egentlig har en positiv 

udtalelse omkring er internettet, 

som de mener stadigvæk 

har en mulighed for at give et 

bredt offentligt skue og hvor 

folk har mulighed for at selektere 

i informationer og dermed 

ikke er tvangsindlagt til en 

ensidig udlægning af virkeligheden. 

Den tredje og sidste tendens 

der udspiller sig gennem interviewene, 

er den adfærd der af 

informanterne omtales hos 

befolkningen, som teoretisk er 

beskrevet kognitiv dissonans. 

De fleste er bange for den psykiske 

udstødelse, som blandt 

andet vores informanter har 

oplevet og yderligere bange for 

at miste deres job, familie og 

sikkerhed. Ydermere er det 

svært for folk at fralægge sig 

det verdensbillede man har troet 

på og holdt fast ved så længe, 

hvilket vores informanter 

også fortæller at de havde svært 

ved i starten. Ethvert individ er 

godtroende, ifølge de interviewede, 

hvorfor man gerne vil 

blive i den tro at stammen bygger 

på nogle sunde principper, 

som man kan læne sig op ad 

20/24

med god samvittighed. 

Den højteknologiske stamme 

Ovenfor er oplistet tre tendenser 

der tilsammen skaber en 

forståelse af hvordan skeptikerne 

oplever den offentlige del af 

den verden, de er en del af. Disse 

tre tendenser vil skabe ramme 

om en ny teoretisk forståelse, 

der skal kunne gøre det klart 

hvorledes verdensbilledet kan 

defineres og hvilke konsekvenser 

det indebærer. Der er tale 

om et begreb der dækker over 

en videreudvikling af Durkheims 

begreb om kollektiv 

bevidsthed, hvilket vi har valgt 

at benævne Den højteknologiske 

stamme. 

Den højteknologiske stamme 

har sit navn fra den øgede teknologisering, 

fremfor den der 

fandtes under Durkheims 

beskrivelse af stammesamfundet. 

Denne stamme består således 

af en massiv menneskemængde, 

da den rækker over et 

stort geografisk område, dog 

primært bestående af de vestlige 

lande – de lande som deler 

det mediebillede, som vores 

informanter forholder sig skeptisk 

til. Det som er særligt kendetegnende 

ved den højteknologiske 

stamme, er det fællespunkt 

vi alle søger gennem 

mediebilledet. Ifølge vores 

informanter søger alle den samme 

viden, idet man ikke vil falde 

udenfor i sociale sammenhænge, 

eksempelvis på arbejdet, 

hvor man ikke kan være 

med til at snakke om et særligt 

emne, der blev vist den foregående 

aften. Derfor udgør 

nyhedsmedierne i denne stammeforståelse 

en højteknologisk 

totempæl. 

Det som er særligt skræmmende 

for individet, når man er 

medlem af den højteknologiske 

stamme, er den form for udstødelse 

der bliver udøvet. Niels 

nævner ganske vidst, at han har 

eksempler på folk, der er blevet 

tortureret efter at være gået ind 

i 9/11-skepsissen og at han selv 

frygter, der kan ske ham noget 

efter han er gået så aktivt ind i 

sagen. Niels er dog den eneste 

der kommer ind på fysiske 

sanktioner og han lægger da 

også særligt vægt på de psyki- 

ske og sociale sanktioner man 

risikerer at møde, ligesom de 

resterende informanter. Udstødelsen 

opleves af informanterne 

ikke som værende af fysisk 

karakter, som den var i ældre 

tider, men derimod af psykisk 

og social karakter, hvor man 

kan risikere at blive latterliggjort 

offentligt eller miste sit 

job og eventuelt familie og 

nære relationer. 

Autoritær konsonans 

Modsat den kognitive dissonans, 

som informanterne oplever 

når de taler med den resterende 

befolkning, kan man 

opsætte begrebet autoritær konsonans. 

Dette begreb dækker 

over en autoritær vellyd, hvilket 

kan overføres til at individer 

stoler fuldt ud på samfundsinstitutionernes 

autoriteter, 

såsom de store statsmagter og 

medierne. Man er, ifølge vores 

informanter, opdraget til at 

indeholde en autoritær konsonans, 

som skal behandles kritisk 

for at kunne skelne mellem 

løgne, hemmeligholdelse og 

opnå et generelt kritisk tankemønster. 

Den autoritære konsonans 

er nærmest grundlaget for 

at der kan være tale om en særlig 

stamme, da denne tilstand 

fører til at autoriteterne kan 

manipulere folk til at følge en 

given vej. 

Niels Harrit udtalte sig om 

denne form for samfundstype 

der udøves i Vesten, som 

værende en samfundstype der 

er underlagt en depressiv tilstand. 

Denne depressive tilstand 

fremkommer når samfundets 

individer udsættes for et 

autoritært omsorgsvigt, hvilket 

han mener vi er blevet i allerhøjeste 

grad. Omsorgssvigt får 

mennesket til at skamme sig og 

føle skyld, hvilket gør at man 

får lettere ved at lyve og ønsker 

at forblive i den tryghedsboble 

stammen giver os. Det er herfor 

i kølvandet på denne depressive 

tilstand at autoritær konsonans 

kan opstå. Man finder sig 

generelt i mere fra autoriteternes 

side, blandt andet, gennemskuer 

man ikke konsekvenserne 

ved diverse lovforslag, som 

måske kan påvirke alt fra ens 

adfærdsmønster til ens familie- 

liv. 

Udstødelsesangst og 

dronificering 

Stammens fællesskab medfører 

også særlige angst- og 

adfærdsformer, mener informanterne. 

Angsten viser sig i 

forbindelse med frygten for at 

miste stammens tryghed, hvilket 

kan benævnes udstødelsesangst. 

Der er en særlig frygt 

for at betvivle autoriteter, da 

risikoen for udstødelse er for 

stor. Man risikerer at blive isoleret 

fra et fællesskab, der tilbyder 

tryghed og behovstilfredsstillelse 

i form af økonomiske 

midler, arbejdsmarked 

og sikkerhed for familien og 

én selv. Ifølge de bearbejdede 

interviews er det ikke kun 

samfundets stamme man kan 

blive udstødt fra, men også 

den familiære stamme, hvilket 

er det de fleste finder angstindbringende 

at skulle isoleres 

fra. 

Selvom stammen tilbyder 

individet en masse tryghed og 

behovstilfredsstillelse, kan 

man også fornemme på vores 

informanter, at den begrænser 

individets tanke- og handlingsmønster. 

Der skabes herfor 

en særlig adfærd hos individer 

der indgår i den højteknologiske 

stamme: En adfærd 

som får individer til at gå i 

samme retning og følge den 

forreste trop. Dette skaber en 

begrænsning for individet, 

som egentlig er i modsætning 

til det såkaldte individuelle 

samfund. Dette fordi befolkningen 

får opbygget en barriere 

for hvad de føler de må 

tænke, sige og gøre, hvilket 

gør at folk bliver ens. Dette 

uddyber Anders ved at benævne 

os som droner. Dronificering 

af befolkningen medfører 

netop en ensartethed, hvilket 

gør at der opstår en stærkere 

autoritær konsonans og det er 

autoriteternes ønske, ifølge 

informanterne. Dronificering 

medfører ikke blot en ensartethed 

hos individers tanke- og 

handlingsmønster, men også i 

det menneskelige udtryk. 

Anders fortæller hvordan han 

ser folk der går på gaden, som 

har et tomt blik i øjnene og 

bare tænker på deres lån og 

materielle goder. Dette er det 

tydeligste tegn på at en dronificering 

af befolkningen er ved at 

finde sted (Dahl: 57,24). 

Opsummering 

Der er ovenfor listet en teoretisk 

ramme op for hvordan man 

kan forstå informanternes verden 

– og den er primært skitseret 

efter informanternes egne 

udsagn, både i forhold til den 

generelle empiri, men også 

deres udlægning af de sociologiske 

begreber. Det er en kritisk 

teori, der byder på autoritetskritik 

og magtesløshed hos 

befolkningen. Den overordnede 

stammeteori om den højteknologiske 

stamme kan ses som et 

fænomen der breder sig ud i 

særligt den vestlige verden – 

altså den del af verden, hvor 

der er et kraftigt teknologisk 

fremspring og hvor man hævder 

at være demokratiske. Det 

er dog vigtigt at pointere at 

stammeteorien ikke må ses som 

en lineær proces, som Durkheim 

fremlægger i sin version. 

Informanterne peger netop på 

at befolkningen er blevet mere 

lydhør overfor de alternative 

forklaringer, hvorfor teknologien 

ikke nødvendigvis dikterer 

det hele. Det man må se på, er 

at der er en tendens til et sådant 

samfund, og at det primært er 

den frygt det samfund udløser, 

der bremser forståelsen mellem 

de forskellige verdensbilleder 

hos den generelle befolkning 

og hos skeptikerne. 

Manglen på den kommunikative 

lim 

Hvis man anskuer studiet som 

en krop, hvoraf kroppen er helheden 

og der er to ben at stå på, 

har vi både fået behandlet det 

ene ben, der udgøres af konspirationsteorier 

og skeptikernes 

verden, samt det andet ben, der 

udgøres af den sociologiske 

forståelse i forhold til fænomenet. 

Hvis man forsøger at skabe 

en sammenhæng mellem de to 

forståelser og ser kroppen som 

en helhed, må vi se på hvilke 

konsekvenser det har for blandt 

andet debatten der, ifølge 

Habermas, bør flyde ligeligt 

mellem alle mennesker. Her vil 

21/24

vi forsøge at opridse nogle af de 

konsekvenser der er forbundet 

med den forståelse vi har opnået 

af fænomenet gennem studiet, 

hvilket senere vil blive videreført 

i en diskussion. 

Konsekvensen af den højteknologiske 

stamme, er at der 

opstilles barrierer mellem mennesker, 

hvilket skaber en problematisk 

debat ifølge Habermas. 

Barrieren gør at der ikke 

flyder information mellem 

mennesker, i ligeså høj grad og 

ligeså let som det burde. Når 

mennesker lever med en udstødelsesangst 

og en autoritær 

konsonans tilstand, udtaler man 

sig ikke ligeså frit, som hvis der 

havde været en fungerende borgerlig 

offentlighed. Dette gælder 

for alle mennesker, også de 

individer der defineres som 

konspirationsteoretikere og 

skeptikere. Hvis man har en 

opfattelse af at man bliver 

omtalt som idiot eller tåbe, så 

skruer man automatisk ned for 

retorikken i forhold til hvad 

man ønsker at tænke og udtale 

sig om, hvilket medfører at 

debatten ikke afspejler individuelle 

syn på et givent emne, da 

det er styret af noget der er større 

end individet selv. De fleste 

individer holder sig endda helt 

fra at udtale sig om alternative 

emner i frygt for udstødelse, 

idet udstødelsen er en konsekvens 

af den frie tale. Denne 

frygt er problematisk i forhold 

til den borgerlige offentlighed 

og sørger for at der bliver lagt 

låg på den åbne debat. I forhold 

til den sociologiske videnskab 

og vores informanters forståelse 

har dette både konsekvenser for 

menneskers forståelse af hinanden, 

men også i den grad for 

videnskaberne. Habermas ville 

forklare det ved konklusionen, 

at den kommunikative lim er 

udtørret, eller i hvert fald tæt 

på. I forhold til videnskaberne 

og verdensforståelsernes problematik, 

vil vi forsøge at uddybe 

dette i en videre diskussion, 

hvor vi forsøger at definere 

hvor problematikken ligger 

mellem de to forståelser og 

hvorfor de ikke kan enes. 

To verdensforståelser i 

forening 

Den etablerede videnskab versus 

skeptisk forskning 

I det foreløbige studie har vi 

haft fokus på skeptikernes 

opfattelse af konspirationsteorier, 

deres verdensbillede og de 

konsekvenser der følger af en 

sådan levevis. Gennem interviewene 

nåede vi frem til den 

forståelse at de kategoriserende 

fænomener også påvirker 

videnskaben og den måde der 

tales på i den offentlige debat, 

hvorfor det er interessant at finde 

ud af hvordan disse to områder 

også påvirkes af en sådan 

kategorisering. 

Man kan anskue videnskaben 

som værende opdelt i to verdensforståelser, 

ligeså vel som 

man kan anskue befolkningens 

verdensforståelser som værende 

opdelt – altså en etableret 

almen verdensforståelse og en 

alternativ fortolkende verdensforståelse. 

Den etablerede 

videnskab er ligesom majoriteten 

af befolkningen mere snæversynet 

end den alternative 

videnskab. Dette skal ikke forstås 

som at videnskaben ikke er 

tilstrækkelig, men derimod at 

den etablerede videnskab har 

sin begrænsning, nemlig den at 

der er en fast videnskabelig 

ramme der må følges. Sociologien 

kan eksempelvis ikke 

afgøre naturvidenskabelige 

resultater og naturvidenskaben 

kan ikke afgøre de menneskelige 

relationer, for at sætte det i 

et perspektiv. Der er altså en 

mangel på forståelse mellem 

faggrupperne. 

Dette kan sættes i forbindelse 

med Luhmanns forståelse af 

systemteorier, som kan sammenlignes 

med den problematik 

Durkheim indfører i forhold 

til manglen på kollektiv 

bevidsthed. Det drejer sig primært 

om at man langsomt 

mister den kollektive bevidsthed 

og specialiserer sin funktion 

i et givent system. I takt 

med at samfundet bliver mere 

og mere komplekst, behøves 

der i højere grad samarbejde 

mellem strukturerne, hvorfor 

Luhmanns systemteori kan 

kobles sammen med Durkheims, 

idet de sætter samme 

dagsorden. Der er manglende 

interaktion mellem de forskellige 

faggrupper, hvilket medfører 

at der opstår en mangel på forståelse 

herimellem. Det som de 

alternative videnskaber kan 

supplere med er netop denne 

kobling mellem faggrupper, da 

de ikke er bundet af en særlig 

metode eller teoretisk forståelse. 

Der er derfor et større 

grundlag for at stille spørgsmål, 

da deres position ikke står for 

skud, hvilket kan være tilfældet 

hvis en fysiker udtaler sig om 

magtforhold eller hvis en sociolog 

udtaler sig om naturlovene. 

Niels Harrit er et eksempel på 

en videnskabsmand, som bevæger 

sig ud over den etablerede 

videnskab og forsøger at benytte 

sig af de alternative forklaringer 

til en forståelse af hvad 

der skete 9/11, til trods for at 

han stadigvæk har den etablerede 

videnskab som fokus – han 

bliver indenfor det naturvidenskabelige 

felt. Der kunne ellers 

være et tegn på at den etablerede 

videnskab forbinder den 

skeptiske forskning med noget 

paranoidt og fiktivt, som Josef 

er inde på i interviewet, hvilket 

nok er én af grundene til at de 

vælger at se bort herfra. En 

anden forklaring kunne være at 

man har et vidst omfang af 

bestemte publikationer der skal 

udgives per år, som vi var inde 

på i studiets indledning. Dette 

kunne skabe et grundlag for at 

man ikke benyttede sin fritid til 

at bevæge sig ind på teorier, 

som måske i fleres øjne virker 

uoverskuelige, da det oftest går 

imod den etablerede forståelse. 

Den etablerede videnskab 

glemmer derfor at lade faggrupperne 

kommunikere, hvilket er 

det der får systemerne til at 

hænge sammen. Dette kan være 

grundet den øgede kompleksitet, 

der gør at man som videnskabsmand 

kan føle sig nødsaget 

til at holde et snævert fokus 

og udvælge én given problemstilling, 

selvom det undersøgte 

emne indeholder op til flere. 

Faggrupperne består af forskelligartede 

koder, der hver især 

opererer på egne vilkår og derved 

uafhængigt af hinanden. 

Det kræver en forståelse af de 

forskellige koder, for at få grupperne 

til at skabe en tværfaglig- 

hed som gør at de kan samarbejde. 

Den skeptiske forskning er 

herfor hverken begrænset af en 

særlig faggruppe, overbevisning 

eller publikationskrav. Der 

er i de skeptiske teorier mulighed 

for at stille flere kritiske 

spørgsmål, da der ikke er en 

fast videnskabelig ramme der er 

givet på forhånd. Der er mulighed 

for at tænke udover tidligere 

erfaringsmønstre og teoretiske 

forklaringer, hvor den etablerede 

videnskab oftest er nødsaget 

til at være mere kortfattet 

i udtrykket og tænke indenfor 

en given ramme – særligt fordi 

der almindeligvis er en vedtaget 

begrænsning både indenfor 

metode, teori og omfang. 

”Scandinavian Star” 

Problematikken omkring 

”Scandinavian Star” finder vi 

sammenlignelig med nogle af 

de udtalelser vores informanter 

har udtrykket. Her er der også 

tale om en case, hvor den officielle 

forklaring blev forkastet 

af flere skeptikere der krævede 

nye undersøgelser. I år blev der 

redegjort for en ny undersøgelse, 

der viste at der var mere 

sandhed i skeptikernes vurdering 

af sagen, end i den officielle 

forklaring. Den nye undersøgelse 

blev først godkendt 13 år 

efter ulykken indtræf, til trods 

for at skeptikerne havde foretaget 

videnskabelig bevisførelsen 

gennem alle årene. Om den 

officielle teori siger Mike: 

”Det virker som om, politiet 

har fundet frem til en syndebuk 

og derefter har gjort alt for at få 

indicierne til at passe på ham” 

(Axdal 2012). 

Ovenstående citat giver et indblik 

i hvordan den officielle 

forklaring blev modtaget af 

skeptikerne. Efter ulykken blev 

der lavet støttesider som søgte 

underskrifter til en ny undersøgelse, 

ligesom der er gjort ved 

eksempelvis 9/11. Den officielle 

forklaring rettede skylden 

mod en dansk lastbilchauffør på 

den begrundelse, at han tidligere 

var dømt for pyromani og at 

man havde set billeder af ham i 

nærheden af branden. Bekendte 

22/24

af lastbilchaufføren har siden 

ulykken nægtet at det kunne 

være ham der var på de viste 

billeder og den skeptiske forskning 

pegede på at lastbilchaufføren 

omkom inden alle brandende 

var påsat (Halskov 

2013). Derudover var flere af 

brandene påsat hvor kun besætningen 

havde adgang, hvorfor 

den skeptiske forskning pegede 

på, at det måtte være udført 

blandt ansatte på båden. 

På mange måder sammenligner 

Scandinavian Star-casen sig 

med den mest centrale case for 

vores informanter: casen om 

9/11. Der sættes spørgsmålstegn 

ved myndigheders behandling 

og udlægningen af en begivenhed. 

Forskellen på de to cases 

er, at casen om Scandinavian 

Star er blevet undersøgt igen fra 

myndighedernes side og den 

skeptiske teori der knytter sig 

hertil, er nu sat for en domstol, 

selvom der gik 13 år. Dette er 

endnu ikke sket med 9/11. I 

Scandinavian Stars tilfælde var 

der tale om at skeptikerne fik 

medhold i, at der var noget at 

komme efter. Der lå en skjult 

agenda bag ulykken og der var 

her tale om en virksomhed der 

gjorde skade mod sig selv, for 

at opnå et givent mål. I 9/11’s 

tilfælde er der forskellige måder 

hvorpå skepsissen rettes. Nogen 

nøjes med at afvise den officielle 

forklaring, fordi denne beregnes 

til at være umulig. Andre 

spekulerer over hvem der står 

bag og her peges der som regel 

på den amerikanske stat. Der er 

altså ikke tale om en virksomhed 

der står for skud, men en 

hel nation og tilmed en magtfuld 

én af slagsen. Dette kan 

være en forklaring på, at man 

har svært ved at få foretaget 

endnu en undersøgelse, trods 

efterspørgslen. 

Om ikke andet, er Scandinavian 

Star et eksempel på at de 

forklaringer der umiddelbart 

virker som konspirationsteorier, 

kan vise sig at være sandfærdige. 

Herfor kunne noget tyde på 

at man sommetider kan være 

nødsaget til at benytte sig af de 

alternative og mere skeptiske 

tankemønstre for at indfange 

udpegede studier, hvis nogen 

sætter spørgsmålstegn herved. 

Dette kan være et startgrundlag 

for at få faggrupper til at kommunikere 

og opnå en tværfaglighed 

vi ikke har kunnet nå 

frem til tidligere. Det handler 

om at bearbejde al den data der 

foreligger – også selvom den 

umiddelbart peger i en magtskeptisk 

retning, da man må 

holde alle muligheder åbne for 

hvad der er foregået. Det er her 

den etablerede videnskab har 

sin akilleshæl, da den oftest 

spænder sig fast på ét særligt 

område, ligesom i casen ”Scandinavian 

Star”, hvor det viste 

sig at være tale om et forsikringsspørgsmål. 

Hvis vores informanter har ret 

i at vi lever i et samfund der 

kan karakteriseres som et højteknologisk 

stammesamfund, 

hvor offentligheden er hæmmet 

af frygten for at kigge bag om 

den medierituelle totempæl, vil 

offentligheden gå glip af denne 

form for forklaringstype. Selvom 

denne skeptiske forskning 

flere gange bliver genovervejet 

år efter begivenheden er sket 

og sommetider viser sig at være 

sandfærdig. Den offentlige 

debat mister essensen i sig, der 

gør at den langsomt falmer i 

dens nuancer, idet mulige relevante 

informationer bliver udelukket 

fra debatten og risikerer 

aldrig at blive vurderet i forhold 

til problemstillingerne. 

Videnskaberne i perspektiv 

Trods dét at den alternative 

videnskab kan formå at jonglere 

med flere forskellige fagområder 

og have en bred kritisk 

spørgepallet til et givent emne, 

må vi konstatere at der er ulemper 

forbundet med den kritiske 

forskning også. Ved henvisning 

til Figur 1 fandt vi frem til at jo 

længere man bevæger sig op 

mod det politiske niveau og 

måske endda videre op på det 

kosmiske, jo mere stiger 

abstraktionsniveauet. Man 

bevæger sig ud på områder, 

som man kan argumentere for 

og man kan da også finde indicier 

der peger i retning af at 

disse teorier har en pointe. Men 

decideret bevisførelse besværliggøres 

når de helt store tværfaglige 

analyser, om eksempelvis 

hemmelige selskabers ind- 

flydelse på magtstrukturen, bliver 

sat på dagsordenen. 

Omvendt kan man påpege 

sammenhænge der underbygger 

sådanne teorier, uden nødvendigvis 

at gå fuldstændig 

videnskabeligt til værks. Hvis 

man anskuer tankegangen der 

ligger bag, for at være en form 

for ideologi, så kunne denne 

tankegang være med til at skabe 

nuancer i den offentlige 

debat og bidrage med nye perspektiver. 

Når det kommer til 

videnskaben, så er anvendeligheden 

af disse teorier måske 

mindre væsentlig, da disse som 

ovenfor beskrevet, kan være 

svære at dokumentere. Dog 

kan teorierne måske udvide 

fantasien indenfor den videnskabelige 

verden. Man kunne 

forestille sig at videnskaben, 

ved at være bekendt med denne 

tankemåde, kunne åbne 

øjnene for mulige synsvinkler 

på problemstillinger, der er 

mere jordnære og som rent 

faktisk kan undersøges empirisk. 

En fantasi, der måske hidtil 

har været begrænset af denne 

autoritære konsonans, som 

eksempelvis at tænke sig til, at 

nogen kunne finde på at sætte 

sit ild til sit eget skib fyldt med 

passagerer, blot for at få en forsikringssum. 

Den teori som vi udledte via 

vores informanter bidrager 

med flere begreber, som vi her 

i studiet har konstrueret for at 

indfange forståelsen af deres 

teser. Herigennem peges der på 

at det ikke blot er den autoritære 

konsonans der styrer ens 

tanker, men at befolkningen 

også dronificeres til at kaste 

lys på karriere, økonomi og 

status. Man ønsker at fastholde 

sin forståelse af stammen som 

en sikker rygstøtte, der gerne 

vil én det godt: Bevidstheden 

kæmper for opretholdelsen af 

en autoritær konsonans. Selv 

hvis man finder, at stammen 

ikke bygger på det som den 

selv foregiver, så er der ifølge 

teorien herom, en ekstra barriere 

der kan bremse vedkommende 

for at tale højt om denne 

nye erkendelse: Angsten for 

udstødelse. Selvom stammen 

måske viser sig at gemme på 

”orme under gulvtæppet” 

(Bilag 5: 2), så kan det være 

mere fristende at blive inde i 

stammen, fremfor at bevæge 

sig ud i kulden – en risiko, man 

ifølge vores informanter løber 

ved at tale højt om de skeptiske 

teorier. 

Dette har den risiko at medføre 

det, som vi med inspiration 

fra Habermas, kalder for mangel 

på kommunikativ lim. De 

mange barriere gør at informationen 

mellem mennesker ikke 

flyder i ligeså høj grad og ligeså 

let som den burde gøre. 

Noget risikerer at blive sorteret 

fra. Hvis de skeptiske teorier 

mangler i den offentlige debat, 

kan én af konsekvenserne være, 

at de ikke får lov til at udfordre 

videnskabsmanden på sin fantasi. 

Ved at være bevidst om 

teorierne, kunne videnskaben 

lade sig inspirere af tankegangen, 

holde sig til håndgribelige 

dele af teorien, og forsøge at 

undersøge disse. Med andre ord 

kunne de skeptiske teorier danne 

udgangspunkt for hypoteser, 

som ellers ikke ville blive overvejet. 

Her ville den etablerede 

videnskab kunne skabe et velovervejet 

grundlag med gyldig 

dokumentation, som enten kunne 

bidrage til en af- eller 

bekræftelse af de mere skeptiske 

teorier. En bedre kommunikation 

mellem skeptikerne og 

den etablerede videnskab kunne 

med andre ord både udfordre 

vores forståelse af samfundet 

og dennes magtstrukturer 

på en ny måde og samtidig højne 

debattens saglig- og alsidighed. 

Konklusion 

Afslutningsvist ønsker vi at 

opsummere de konklusioner 

der er foretaget indenfor hver 

af de tre dele i studiet, samt 

slutteligt at komme med en 

konklusion, der binder de tre 

delkonklusioner sammen. 

1. Delkonklusion 

Vi fandt at der var en klar interaktion 

mellem de mange teorier 

vi beskæftigede os med, som er 

blevet kategoriseret konspirationsteorier. 

Alligevel fandt vi 

23/24

også, at man ikke bare kan skære 

dem alle over én kam. Nok 

vises flere af teorierne i mønstre 

der hænger sammen, men 

dokumentationen og måden 

hvorpå man argumenterer er 

vidt forskellige. Vi har argumenteret 

for at der må være tre 

overordnede niveauer hvor teorierne 

kan befinde sig. Disse 

niveauer opdeles af dagligdagsniveauet 

der indeholder teorier 

der berører vores hverdag, det 

politiske niveau der indeholder 

teorier der berører det politiske 

og samfundsmæssige plan, og 

som er mere abstrakte at dokumentere, 

end dem der befinder 

sig på dagligdagsniveauet. Slutteligt 

argumenterede vi for eksistensen 

af et kosmisk niveau, 

hvilket vi ikke beskæftigede os 

særligt meget med gennem studiet, 

da abstraktionsniveauet er 

meget højt og er et niveau vores 

informanter heller ikke berørte. 


Vores første antagelse var at 

studiet omhandlede konspirationsteoretikere, 

men de informanter 

vi endte ud med tog selv 

afstand fra en sådan betegnelse. 

De betragtede nærmere sig selv 

som skeptikere, hvilket vi 

benævner dem i studiet. De 

mener ikke selv at konspirationsteoretiker 

stemmer overens 

med de teorier de beskæftiger 

sig med, trods at teorierne 

omtales sådan i medierne, men 

ser det nærmere som et latterliggørende 

stempel. 

Dette stempel skabte grobund 

for en ny teori udmøntet i et 

sociologisk begrebsapparat 

bestående af Habermas’ Borgerlige 

offentlighed, Durkheims 

Kollektive bevidsthed og teorien 

om kognitiv dissonans. Vi 

definerede et nyt begreb, der 

peger på det vestlige samfund, 

som bestående af en højteknologisk 

stamme, hvor omdrejningspunktet 

er en medierituel 

totempæl. Dette vil sige, at 

befolkningen i denne type stammesamfund, 

optages af et særligt 

mediebillede, som gør at de 

fleste ser bort fra skeptikernes 

udlægning, da autoritetstroen er 

høj i et sådant samfund. Det er 

teknologien der muliggør en 

sådan type stamme, men det er 

samtidig paradoksalt da internettet 

kan fungere som kilde til 

en endelig opløsning, hvis det 

benyttes efter skeptikernes hensigt. 

Dette grundet at internettet 

gør mulighederne større for 

skeptikerne, og de har i den 

seneste tid oplevet en højere 

evne til at nå ud med deres 

budskaber. 


Dét at man anskuer konspirationsteorier 

som én samlet enhed 

og dét at begrebet, ifølge vores 

informanter, medfører latterliggørelse 

er med til at besværliggøre 

debatten mellem skeptikerne 

og deres omverden. Den 

skeptiske synsvinkel bliver som 

oftest udeladt af debatten, som 

følge heraf. Videnskaben kan i 

visse tilfælde af- eller bekræfte 

teorierne, men vælger oftest 

ikke at berøre dem. En forklaring 

kan være en begrænsning 

fra de videnskabelige rammer 

eller at forskernes fantasi ikke 

rummer denne form for tænkning. 

Dette kan have en anden 

negativ virkning på debatten: 

At videnskaben ikke bidrager 

med den nødvendige viden, der 

kan bruges til at af- eller 

bekræfte de skeptiske udlægninger. 

Dette kunne føre til det 

Habermas blandt andet mener 

at vi mangler, en effektiv og 

velfungerende borgerlig offentlighed. 

Afslutning 

Opsummerende har studiet 

bekræftet at det er væsentligt at 

holde konspirationsteorier 

adskilt, uanset om man arbejder 

med dem ud fra en etableret 

videnskabelig forståelse eller 

en skeptisk. Man må forsøge at 

forholde sig til de data der kan 

fremlægges, men samtidig ikke 

glemme sine menneskelige og 

kreative evner til at tænke nye 

problemstillinger, når man 

arbejder med et givent fænomen. 

Dette ville give bedre vilkår 

for både videnskaben, vores 

debat og ikke mindst for mennesker 

der forsøger at være en 

del af et fællesskab, men som 

udelukkes blot grundet en 

skeptisk tankegang. 

Litteraturliste 

Andersen, Dan (2006): Skjulte 

magter?. Danmark: Aschehoug. 

Axdal, Mike (2012): Vidne: 

Politiet lyver i Scandinavian 

Star-sag. BT den 13 september 

2012. 

Becker-Christensen, Christian 

(2005): Politikens Nudansk 

Ordbog. Danmark: JP/Politikens 

Forlagshus A/S 

Berg-Sørensen, Anders 

(2012): ”Hermeneutik og fænomenologi” 

i Videnskabsteori – i 

statskundskab, sociologi og forvaltning, 

af Michael Hviid 

Jacobsen m.fl. København: 

Hans Reitzels Forlag. 

Brockhoff, Maria (2009): 

Mellem magt og mening – konspirationsteorier 

og konspirationisme 

i et europæisk perspektiv. 

Danmark: Syddansk Universitet 

Brüel, Sven (red.) (1977): 

Gyldendals Fremmedordbog. 

Denmark: Gyldendal. 

Bråten, Stein (1999): Kommunikation 

og samspil – fra fødsel 

til alderdom. Frederikshavn: 

Dafolo Forlag. 

Durkheim, Émile (2012): The 

Elementary Forms of The Religious 

Life. New Orleans: Quid 

Pro Books. 

Grage, Torben W. (2012): 

Konspirationsteori. Den store 

danske internetordbog. 

Guneriussen, Willy (2007): 

”Émile Durkheim” i Klassisk 

og moderne samfundsteori. 

København: Hans Reitzels Forlag. 

Habermas, Jürgen (2009): 

Borgerlig Offentlighed - 

offentlighedens strukturændring 

- undersøgelse af en kategori i 

det borgerlige samfund. København: 

Informations Forlag. 

Halskov, Lars (2013): Baggrund: 

’Scandinavian Star’ er 

den største mordgåde i Skandinavien. 

Politiken den 6 april 

2013. 

Jacobsen, Michael Hviid 

(2007): ”Adaptiv teori – den 

tredje vej til viden: En stående 

invitation ti syntesesociologi*” 

i Håndværk og Horisonter – 

Tradition og nytænkning i kvalitativ 

metode, af Rasmus 

Antoft m.fl. Odense: Syddansk 

Universitetsforlag. 

Kristiansen, Søren & Kroghstrup, 

Hanne Kathrine (1999): 

Deltagende observation: Introduktion 

til en forskningsmetodik. 

København: Hans Reitzels 

Forlag. 

Kristiansen, Søren (2002): 

”Det kvalitative kontinuum”, i 

Liv, fortælling og tekst, af 

Michael Hviid Jacobsen m.fl. 

Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 

Kvale, Steiner (2009): Interview 

– Introduktion til et håndværk”. 

København: Hans Reitzels 

Forlag. 

Larsen, Rune Engelbreth 

(2013): Forsker-opfordring til 

forskere: Mere mod til magtkritik!. 

31 Marts 2013 fra Politiken: 

Danmark. 

Lippert-Rasmussen, Kasper 

(2007): Forunderlige og foruroligende 

sammensværgelser: Et 

kritisk blik på konspirationsteorier. 

Tidsskrift nr. 186 i Kritik. 

TV2 (2010): Godmorgen Danmark 

udsendelse, sendt d. 11 

september 2010. 

Lokaliseret den 11 april 2013 

på http://www.youtube.com/ 

watch?v=Oe1jyl4ZB28 

24/24

Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?