Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

More documents

Recommendations

Info

16,00). Stephen tilføjer: ”Man mistænkeliggør alle der ikke har troet på den officielle forklaring fra starten og karakteriserer deres udtalelser som konspirationsteorier, som man ikke skal tage alvorligt. Derved så stempler man disse folk som tosser - som tåber, som man kun kan have et skuldertræk og et smil tilovers for” (Stephen: 14,17). Morten bekræfter at begrebet fungerer som et stempel og betegner dette som en ”dummepeter-hat” (Lindhard: 03,16). Samtlige informanter peger på en form for latterliggørelse som værende forbundet med det at blive kaldt konspirationsteoretiker. Her er de alle enige om at der er en masse uvidenskabelige udsagn og teorier, som også kategoriseres som konspirationsteorier. ”Men man må kunne skille skidt fra kanel” (Stephen: 10,12). Der er altså flere af vores informanter der udtaler sig om, at de ikke kan forstå hvorfor de bliver kaldt konspirationsteoretikere. Særligt når de er ude og afholde foredrag eller de få gange nogle af dem har haft tid i mediebilledet. Josef deltog blandt andet i et ungdomsprogram på DR, hvor der stod på skærmen at han var konspirationsteoretiker i stedet for lærestuderende. Josef mener at det ville være mere passende, hvis man omtalte denne form for konspirationsteoretikere, som kritiske tænkere. På denne måde ville man også undgå at folk ville associere ham med UFOer og aliens (Hanji: 36,35). Niels ser heller ikke sig selv som konspirationsteoretiker, netop på det grundlag at han ikke udtaler sig om spekulationer om hvem der kunne stå bag 9/11. Han forholder sig udelukkende til data, og påpeger umuligheden ved den officielle teori (Harrit: 35,29 ; Bilag 5: 3). Ifølge Josef må man kunne skelne mellem dem som udtaler sig videnskabeligt og begrundet, og dem der udtaler sig uden at hænge det op på noget. Der findes konspirationsteoretikere, men han vil beskrive den kate- gori af mennesker som han er havnet i, som kritiske tænkere. Dette indbefatter folk for hvem der er faldet nogle brikker på plads. Han kalder det også for dem, der har fundet nøglen. Med metaforen mener Josef, at man skal have stødt på nogle forskellige fænomener i systemet, der tilsammen kan give mening. Hvis man ikke har disse ”brikker på plads” så kan man, ifølge Josef, ikke fange pointen med de kontroversielle teorier (Hanji: 5:35). En ny verdensforståelse – Konspirationsteoretikerens epistemologi Josef selv begyndte at beskæftige sig med teorierne da han blev, som han selv kalder det: ”rystet i sin grundvold” (Hanji: 6,45). Josef begyndte at se fænomener udspille sig, som han ikke kunne forklare ud fra det han havde lært i skolen og i sin opdragelse om demokrati. For Josef var det en traumatisk oplevelse. Han citerer Carl Gustav Jung: ”Ud af traumer opstår nye erkendelser” (Hanji: 7,06). Det var, ifølge Josef, hvad der skete for ham og disse erkendelser har altså udløst alternative forklaringer på hvordan magt er skruet sammen. Før dette traume, beskriver Josef sin politiske forståelse og sit politiske engagement som værende fanget i højre/ venstre paradigmet (Hanji: 16,58). For Josef er det altså et kendetegn for de der beskæftiger sig med teorierne, at teorierne frigør vedkommende fra det dualistiske højre/venstre paradigme med de karakteristiske to modpoler. Det giver derfor ikke mening ud fra Josefs tilgang til teorierne, at tale om nogen bestemt politisk observans der ligger til grund for at beskæftige sig med disse teorier. I hvert fald ikke en politisk observans, som umiddelbart kan placeres på højre/venstre skalaen. 9/11 har også ændret Tommys verdensforståelse. Han mener at den verdenshistorie vi bliver fortalt og den vestlige civilisations selvforståelse peger i retningen af, at vi i Vesten er de gode som er mod alle de onde muslimer. Alt dette mener Tommy bygger på en kæmpe løgn og løgnen gik op for ham ved at kaste et skeptisk blik på 9/11 (Hansen: 6:05). Da Anders Dahl blev 9/11-skeptiker fik han en chokoplevelse (Dahl: 14,46). Han følte sig løget for, da hans tro på ”The Western Civilisation” ligesom faldt til grunden (Dahl: 15,09). Faktisk tog Anders ikke sit liv nævneværdigt alvorligt før han blev 9/11-skeptiker. Han opfattede alt omkring sig som noget der dybest set bare var ”fis og ballade” (Dahl: 15,57). På den måde lader det ikke til, at der for Anders er tale om en ny verdensforståelse i forbindelse med at blive 9/11-skeptiker. Faktisk udlægger han det således: Dét at blive 9/11-skeptiker var for ham, indgangsvinklen til overhovedet at danne sig en verdensforståelse. Skepsissen imod den officielle udlægning af 9/11 er den første såkaldte konspirationsteori han har beskæftiget sig med, som han for alvor har taget seriøst (Dahl: 15,46). Det skal siges, at indgangen til en magtskeptisk teori ikke ændrede fuldstændig på alle informanters verdensbillede. I hvert fald siger Stephen Glahn at han som tidligere major i forsvarets efterretningstjeneste, er stødt på sager som gør, at hans nye viden om 9/11 ikke direkte kom som et chok. Stephen finder det heller ikke umuligt, at der kunne være nogen i toppen af det amerikanske magtembede, der kunne have til interesse at udøve angreb mod sig selv for at tjene egne interesser (Glahn: 7,05). Alligevel var den skeptiske teori om 9/11, selv for Stephen en kamel som det krævede tid at sluge. Selvom det ikke kom som et chok og selvom teorien godt kunne passe sammen med den verdensforståelse han havde i forvejen, var det overvældene. Han prøvede i nogen tid at overbevise sig selv om, at det ikke var noget han skulle beskæftige sig med, da han ikke mente at kunne rumme det på daværende tidspunkt. Men efter et par måneder, sad det stadigvæk i ham og han begyndte at forholde sig aktivt til sagen (Glahn: 46,19). Pernille har siden hun var 12 år beskæftiget sig med fred (Grumme: 3,09). De eksempler hun nævner i interviewet er de sortes rettigheder i USA (Grumme: 3,22), fred i Vietnam (Grumme: 4,49) og modstand mod atomvåben i Danmark (Grumme: 3,36). Hendes skepsis for 9/11 starter omkring sommeren 2006 (Grumme: 6,20). Siden har hun sammen med sin mand (Niels Harrit) brugt stort set al tid på at komme ud med budskabet. For Pernille er kampen for at få budskabet om 9/11 udbredt en kamp for fred, fordi 9/11 er blevet brugt til at retfærdiggøre de krige som magter i USA ønskede (Grumme: 7,32).”Der er penge i krig [..] Man måtte opfinde en fjende – og så opfandt man simpelthen at det skulle være muslimerne” (Grumme: 8,35 ; Grumme: 8,50;). For Pernille Grumme lader 9/11-skepsissen ikke til at have ændret hendes grundlæggende verdensforståelse. I hvert fald drager hun paralleller mellem hendes kamp for at udbrede skeptiske budskaber om 9/11, med andre begivenheder der har udspillet sig op gennem historien. For eksempel mener Pernille, at hvis budskaberne om 9/11 skal komme frem i lyset og hvis historien skal ændres, så er det de unge der skal overbevise deres forældre. Dette mener hun ud fra det argument, at ungdomsoprøret tilbage i 60’erne startede i Tyskland og at det netop startede som et oprør mod den tidligere generations mangel på erkendelse og handling over for nazismen (Grumme: 39,29). 9/11 er således en begivenhed, der for Pernille Grumme ligger i forlængelse af den historiske virkelighed, hun altid har rettet kritik imod og som hun altid har forsøgt at yde demokratisk modstand over for. Niels går ikke så meget ind i hvorfra hans verdensforståelse stammer, men han nævner dog at 9/11 har ført ham videre ud i en informationssøgning, som han ikke før beskæftigede sig 12/24
med. Niels’ indsigt i 9/11 har ændret hans syn på hvordan magten er skruet sammen og hans umiddelbare forståelse af de konflikter der foregår rundt om i verden (Harrit: 9:24). Som tidligere nævnt, er det for Niels vigtigt at adskille dét at være videnskabsmand og dét at være samfundsborger. Derfor er Niels’ verdensforståelse ikke en han udbreder i det offentlige rum og han bruger derfor ikke tid på at tale om den slags i sit foredrag. Der forsøger han udelukkende at forholde sig til hvad der skete den 11. September i USA ud fra sin profession som lektor i kemi. Han foretrækker at holde sig til data, og påpeger umuligheden af den officielle teori herudfra. En anden grund til at Niels ikke inkluderer sin personlige verdensforståelse i foredraget, er at det er noget der ifølge ham kræver lang tid. Til et af Niels’ foredrag blev han spurgt, hvis det ikke var muslimske terrorister, hvem skulle det da så være? Hvorfor skulle nogen dog gøre noget så ondt? Niels svarede, at det ønskede han ikke at komme ind på. Det er noget han har undersøgt for sig selv, men 9/11 set med hans briller, er noget der kræver tid at sluge og det kræver meget lang tid efterfølgende at danne sig en ny verdensforståelse, der har plads til at en begivenhed som 9/11 kunne finde sted på en sådan måde, som han til foredraget udlægger det (Bilag 5: 3). Det skal siges, at en enkel af informanterne, Morten, ikke rigtig taler om en bestemt verdensforståelse. Vi har derfor ikke kunne vurdere hvilken indflydelse skeptiske teorier har haft på ham set i det perspektiv. For Tommy og Josef har det at blive 9/11-skeptiker medført, at deres helt grundlæggende verdensforståelse er blevet revideret. For Pernille og Stephen har det at blive 9/11-skeptiker snare blot bidraget og givet en ekstra dybde i en kritisk verdensforståelse, som i forvejen eksisterede hos dem. Niels går ikke så meget ind i hvorfra hans verdensforståelse stammer, men han nævner dog, at 9/11 har ført ham videre ud i en informationssøgning, som han ikke før beskæftigede sig med. Hans verdensforståelse lader til at være revideret, om det så er på det helt grundlæggende plan, eller som Stephen og Pernille snarere er en fordybning i en i forvejen eksisterende verdensforståelse kunne vi ikke analysere os frem til. For Anders var det at blive 9/11-skeptiker det der gjorde, at han overhovedet begyndte seriøst at reflektere over meningen med den måde verden er skruet sammen på – grundlaget for overhovedet at gøre sig bevidst om en verdensforståelse. Ud fra vores analyse er der altså en relativt stor variation i hvor grundlæggende indflydelse, særligt 9/11-skepsissen, har haft for deres individuelle verdensforståelse – hvori sammenhæng mellem forskellige historiske begivenheder indgår. Fælles for dem alle er dog, at det at blive skeptisk over for 9/11, har haft indflydelse på den måde de forstår og anskuer verden i dag. Den epistemologiske tilgang Josef har erfaret at en vigtig grund til at andre ikke ser på 9/11 som han gør det, er på grund af vidt forskellige epistemologiske tilgange. Josef har oplevet, at nogle hurtigt forkaster teorien om at det var placerede springstoffer i de tre bygninger, der fik bygningerne til at eksplodere. Dette med den begrundelse, at det for dem virker urealistisk, at nogen har kunne placere al denne springstof i bygningerne. Josef mener, at den data der foreligger umuliggør at bygningerne kunne eksplodere sådan som de gjorde, uden brug af springstoffer, og derfor er han principielt ligeglad med hvordan det kunne lade sig gøre at placere dem. Josef mener, at det er denne forskel i hvordan man erkender virkeligheden, som er styrende for hvem der tager teorien seriøst og hvem der hurtigt forkaster den (Hanji: 27,17). Nye medievaner I interviewene blev der ikke spurgt direkte indtil informan- ternes medievaner. Alligevel kom de fleste af informanterne ind på emnet. Det viste sig, at deres skepsis overfor 9/11 har haft indflydelse på deres måde at anvende medier på i dag. Stephen holder ikke ligeså mange aviser som tidligere, fordi aviserne ikke vil modtage de af hans læserbreve der omhandler 9/11. Her mener han at de udelukker information, hvilket kan mislede befolkningen eller misinformere (Glahn: 56,41): ”Avisen videregiver løgne, samtidig med at de tilbageholder sandheder – og det bebrejder jeg dem og der bliver trangt til håndvasken når sandheden kommer frem” (Glahn: 59,50). Josef har ikke fjernsyn den dag i dag, han ”gider det ikke længere” (Josef: 50,28). Tommy smed sit fjernsyn på lossepladsen for ca. et år siden. For ham har det været befriende at slippe af med sit tv (Hansen: 30,20). Hvorvidt Niels har ændret sine medievaner eller ej, kommer han ikke ind på i interviewet. Dog nævner han, at alle samfundets sociale klasser er lige dårligt informeret og at dette netop skyldes den, efter hans mening, ensidige og mangelfulde mediedækning på Danmarks Radio og TV2 – som han lidt implicit siger, er de kilder som alle samfundets lag hovedsageligt bliver fodret af, hvad angår informationer (Harrit: 21,45). Det lader altså til at der i kølvandet på det at blive 9/11-skeptiker, samtidig opstår en skepsis for pressen generelt, som dog udmønter sig på forskellig vis hos informanterne. Medier – Den offentlige latterliggørelse For Niels er forholdet til pressen en lang kamp i forskellige retninger. Niels er flere gange blevet interviewet af store mediehuse som BBC, Russian Today, den danske TV2 og Danmarks Radio. I Danmark har han deltaget i program- merne Godmorgen Danmark, Detektor og en enkelt nyhedsudsendelse på TV2 News (Bilag 5: 4). Niels er dog træt af at hans teori altid bliver præsenteret som konspirationsteori og at medierne fortsat i andre sammenhænge, præsenterer den officielle teori om de muslimske flykaprere, som en kendsgerning. Han er derfor gået Danmarks Radio på klingen for at finde ud af, om Danmarks Radio ligger inde med nogen som helst form for belæg for at den teori er sand. Ifølge Niels, har Danmarks Radio indtil videre, igennem tre instanser, indrømmet at de ikke har præsenteret deres seere og lyttere for noget belæg og at de heller ikke ligger inde med nogen beviser (Harrit: 23,08). Næste trin i den sag er Kulturministeriet, men dem har han indtil nu ikke haft tid til at kontakte (Harrit: 24,55). Dette er blandt andet fordi en injuriesag er dukket op, som har krævet tid. Niels Harrit har sagsøgt Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen og avisens eksterne skribent Søren K. Willemoes for i en artikel at kalde ham og andre 9/11-skeptikere for ”tosser” og ”holocaustfornægtere” (Harrit: 25,05). Selvom Niels ikke bryder sig om at blive kaldt en tosse, så finder han dog noget positivt ved sagen. Ifølge Niels, er det at skrive en kritisk artikel om hvad der foregik ved 9/11 for en journalist, ensbetydende med en fyreseddel. Han kan dog mærke en ny tendens til, at mange journalister gerne vil skrive om det, men de kan ikke. Når en sag som injuriesagen mod Weekendavisen bliver aktuel, så må journalisterne gerne skrive om det, siger Niels, for så handler det kun indirekte om 9/11-skepsis og mere principielt om presseetik (Harrit 25,20). På den måde kan journalisterne, følge Niels, indirekte få spredt kendskabet til 9/11-skepsissen. Desuden er Niels ikke tilfreds med mediernes dækning, set i forhold til de konsekvenser 9/11 har haft. Han føler sig i den grad negligeret, fordi han har skrevet per- 13/24
Page 1 and 2: Juni 2013 - www.stikimod.dk En ny v
Page 3 and 4: nogle teorier der bevæger sig på
Page 5 and 6: af eksisterende teoretiske forklari
Page 7 and 8: hvad undersøgelsen omhandlede, and
Page 9 and 10: hedsholde eller ødelægge beviser,
Page 11: tidligere forskning om fænomenet.
Page 15 and 16: væk fra stammen Alle vores informa
Page 17 and 18: Josef har også oplevet hvordan rel
Page 19 and 20: (Habermas 2009: 126). Når Habermas
Page 21 and 22: med god samvittighed. Den højtekno
Page 23 and 24: af lastbilchaufføren har siden uly

Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?