Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

More documents

Recommendations

Info

i realiteten, er lige stærk uanset uddannelsesniveau. Her understreger han at folk er lige dårligt informeret på det overordnede plan (Harrit: 21:50). Omverdens reaktioner – Frygt og kognitiv dissonans ”Første gang et menneske hører disse historier, bliver man fuldstændigt overvældet og ens verdensbillede vælter sammen” (Glahn: 6,07). Den generelle udmelding fra vores informanter, når man spurgte indtil omverdenens reaktioner, var at folk blev overvældet, trætte, frustrerede og kede af det. Tanken om at det kunne hænge sådan sammen, er simpelthen for stor (Grumme: 20,35 ; Glahn: 26,33). Informanterne fornemmer at folk ikke vil konfronteres med teorierne, da det er for stort at rumme og derved bliver for ubehageligt (Glahn: 8,00). Oftest konfronteres de med tvivl og raseri (Glahn: 56,26). ”Vi lever i et Orwellsk samfund, og folk har ikke engang opdaget det” (Lindhard: 13,14). Informanterne er enige om, at det der sker fra magthavernes side er et omsorgssvigt i allerhøjeste grad. Svigtet ligger helt grundlæggende i, at de mennesker, som af befolkningen er blevet valgt til at tage vare på os, ikke gør det (Harrit: 12,23). Niels afslutter endda pointen i denne sammenhæng med, at når børn bliver udsat for omsorgssvigt, så er deres reaktion hverken vrede eller gråd. De oplever skam, hvilket kan skabe en depressionsreaktion. Niels mener at skam og depression overordnet set er den tilstand som vores samfund befinder sig i nu, og i tillæg hertil er alle nødsaget til at lyve, for at holde skammen på afstand (Harrit: 12,31). Informanterne bestræber sig på ikke at fornægte, at tingene er som de er. Hertil tillægger Anders, at man må se historierne fra begge vinkler: ”Man kan ikke bare udvælge en historie, hvis den virker mest spændene eller synes mest sand. Man skal kunne veje begge to indtil man føler man har tilpas nok beviser fra den ene eller den anden til at det virker mest sandsynligt … Man må se på de historier som udelukker hinanden, modbeviser hinanden og kan usandsynliggøres” (Dahl: 29,25). Fornægtelsen handler i bund og grund om, at folk gerne vil passes på. Grundet tryghed, finder vi os i at mange ting bliver os frataget, helt ned til ansvar overfor os selv og vores nærmeste (Dahl: 53,28). Josef oplever også at folk har svært ved at forstå, at mennesker som ham vil bruge deres tid på at undersøge sådanne teorier: ”Der er mange der tror, at det er underholdning for os. De forstår ikke hvorfor vi er drevet af det, og de forstår ikke hvorfor vi bruger timevis på det. De tror det er ren underholdning” (Hanji: 4:20). Han kommer selv med et bud på hvordan det kan være at folk mener der er tale om ren underholdning. Han mener, at vi lever i en tid hvor alting går op i underholdning og at det er en underholdene kvalitet der generelt søges, når folk søger nyheder. Når folk så møder en person med den form for passion som vores informanter har, så forsøger de at forstå passionen ud fra den samme forståelse: At dette kan tilføre personer som dem en vis underholdningsværdi (Hanji: 04,39). Josef mener det er farligt at den debat vi bliver tilbudt er drevet af underholdning, da han mener at det får debatten til at passere forbi virkeligheden. Folk beskriver vores informanter som blinde eller døve. Informanterne har oplevelsen af, at de fleste mennesker ikke tør åbne øjnene for det informanterne finder problematisk i samfundet: ”Jeg ser det i folks øjne (…) Folk er helt væk. Der er vitterligt folk der er helt væk i deres forbrugslån og deres fucking speedbåd og deres ruccola med pinjekerner og deres pis og deres lort (…). De er droner” (Dahl: 57,24). Både Josef og Anders uddyber denne situation med det socialpsykologiske begreb kognitiv dissonans. Hertil skal det siges, at alle informanter taler om lignende tilstande hos befolkningen, men at det kun er de to der nævner det ved begreb. Det handler om at vi modtager så mange informationer hver dag, hvorfor vi er nødsaget til at vælge de informationer fra, som vi ikke kan magte at forholde os til. Josef mener at alle lider af kognitiv dissonans i en eller anden form og kommer selv med det eksempel, at han ryger selvom han udmærket er klar over hvor mange konsekvenser det kan have for ham. Han mener, at samme fænomen kan opstå for andre, når de bliver præsenteret for hvor alvorlige konsekvenser 9/11 har haft på vores samfundsudvikling (Hanji: 29,20). Her mener Josef at konspirationsteori som stempel skaber en forudsætning for, at informationer forbundet med teorierne hurtigt bliver sorteret fra hos modtageren. Hertil bekræfter flere af vores informanter også, at folk ikke husker informationer de har givet dem et utal af gange. Det lader til at informationerne bliver filtreret fra hos andre, der ikke er af samme forståelse (Hanji: 30,30). Dette begrunder Anders med den misklang, der sker i forbindelse med kognitiv dissonans. Dette gør at folk simpelthen ikke kan rumme det i hovedet og derved bliver informationerne hurtigt skubbet ud igen (Dahl: 01,02,57). Det gælder også familie og nære venner, at vores informanter oplever en vis berøringsangst. Tommy tolker denne berøringsangst som et udtryk for at de frygter at blive stemplet eller erklære sig selv som skeptikere, fordi størstedelen af deres egen omgangskreds formentlig så vil ryste på hovedet af vedkommende (Hansen: 37,35). En frygt, der da også bunder i en reel trussel. I hvert fald ifølge Morten: ”Jeg er fuldstændig ved at ødelægge hele min familie og vennekreds ved at snakke om det her [9/11]” (Lindhard: 6,57). Alle informanter har forsøgt at tale med enten familie, nære venner eller begge dele om emnerne. Når de har forsøgt at åbne op for de ting der interesserer dem, så oplever de at omgangskredsen søger væk fra dem. Dette særligt grundet at vores informanter har svært ved at tale om andet, da passionen for at udbrede disse teorier er stor og noget de er meget optaget af: ”Har talt med mange af mine venner om det, og så gider de ikke at snakke med mig mere. Så fiser det ud. For det er jo svært når jeg er så optaget af det. Så kan jeg altså ikke sidde og snakke om ligegyldigheder og en eller anden dansk filmpræmiere eller sådan noget, når jeg synes at dette er så titusinder gange vigtigere” (Grumme: 14,35). De oplever at folk ikke kan lide at blive konfronteret med den mulighed at tingene forholder sig sådan som vores informanter udlægger dem og det er derfor for stort at kapere (Glahn: 29,53). Niels omtaler sin og sins kones tidligere vennekreds som stor og inkluderende størstedelen af Københavns elite, men folk begyndte stille og roligt at vende dem ryggen (Harrit: 18,10). Derfor er vores informanter overordnet set stoppet med at tale om kendsgerningerne med deres venner og familie, da informationerne er for smertefulde og noget de kan mærke at dem de har kær gerne vil være fri for at være en del af (Glahn: 41,12). De holder sig herfor til det offentlige rum, hvor de har mulighed for at komme igennem og folk frivilligt kan møde op (Harrit: 19,59). Dog håber Niels på, at hans børnebørn om nogle år vil spørge ham: ”Morfar, hvilken side var du på?” Til dette vil Niels så svare: ”Jeg var på jeres side” (Harrit: 20:21). 16/24
Josef har også oplevet hvordan relationer fra familie og den nære omgangskreds er svundet ind. Dette gælder også på lærerværelset, hvor han arbejder. Her oplevede han hvordan at folk rykkede væk fra ham, af frygt for hvilke emner der ville blive taget op. Det er heldigvis blevet bedre, hvilket Josef påpeger at det er blevet de sidste par år (Hanji: 52:55). En lille opvågning Indenfor de sidste par år har vores informanter dog oplevet en lille åbning. Dette er faktisk en tendens, som samtlige informanter peger på (Dahl: 20,44 ; Lindhard: 7,17 ; Grumme: 24,14 ; Glahn: 38,48 ; Hanji: 51:52 ; Harrit: 17:20 ; Hansen: 12:25). De oplever at der nu er flere folk som gerne vil tale om emnerne frivilligt, fordi de selv støder på modsatte udsagn og beviser, i forbindelse med at tingene er blevet mere udbredt og lettere tilgængelige på internettet. Det er derfor blevet langt bedre de sidste par år at få talt ud om teorierne, men de fleste har det ligesom Anders her udtrykker det: ”Jeg har virkeligt stødt nogen fra mig’” (Dahl: 20,44). Selvom det opleves som om det er blevet lettere at overbevise folk, er Morten i tvivl om det mere bunder i en: ” ”han får ret, vi får fred”-situation” (Lindhard: 07,17). Folk ønsker stadigvæk ikke at se den gennemsyrede magtstruktur og kan slet ikke overskue at tage et ansvar overfor den. Dette er selvom flere og flere måske får øjnene op for at der muligvis er noget om teorierne (Lindhard: 07,31 ; Grumme: 24,14 ; Hanji: 51,52). Det er særligt de unge og ældre vores informanter søger deres lid til, da det er dem der tør og dem der har tiden. Vores informanter kan se en tendens til at det ikke er gruppen der er etableret med job og familie, som kan se at den er gal. Pernille mener at det er livsfase bestemt, hvem der indser at den er gal. Det er de unge der tør, fordi de endnu ikke har stiftet familie og gæld – de har ikke gjort sig afhængige af systemet endnu. De ældre tør, for de har fået deres pension og har ikke længere meget at miste. Dette mener Pernille er grunden til, at de midaldrende i 40-60 års alderen er de sværeste at råbe op. De er ifølge Pernille dem der er mest bange for at miste deres sikkerhed (Grumme: 39,12). Pernille mener derfor, det er endnu et ungdomsoprør vi skal have (Grumme: 40,17). Medierne er dem der er sværest at komme igennem til, selvom at de indrømmer de ikke har nogen beviser for det de snakker om (Grumme: 32,48). Det er netop i forhold til den problematik, at Tommy kommer med udsagn, der bakker Pernille op i, at det er de yngre generationer der er i stand til at gennemskue tingens tilstand. Han kommer med en forklaring, der tager udgangspunkt i en erkendelse af, at pressen ikke er fri (Hansen: 11,28). Det er der mange steder i verden, hvor den ikke er, understreger Tommy. Ifølge Tommy er det farlige i Vesten, at vi tror pressen er fri og at vil fortælle os en så objektiv sandhed som muligt (Hansen: 11,52). Styrken ved den nye generation af unge, er ifølge Tommy Hansen, at den i modsætning til de tidligere generationer, ikke har andægtighed og hengivenhed til nyhedsudsendelser fra Danmarks Radio og TV2 som autoritære sandheder. Ifølge Tommy er dette en stor lykke, fordi han mener at denne hengivenhed overfor, som han selv udtrykker det: ”De folk med slips og jakkesæt, der sidder i skærmen og taler til os” (Hansen: 12,25), er grundet at medierne har kunne holde kritisk tænkning i skak med snak og åbenlyse mangelfulde forklaringer (Hansen: 12,25). Der synes altså en tydelig tendens blandt de mennesker vores informanter møder. De peger alle sammen på at folk er begyndt at lytte mere, men at der er lang vej igen. Dette uddyber Stephen med, noget han særligt ofte får at vide: ”Så kig dog fremad i stedet for” (Glahn: 39,15). ”For to år siden kunne man splitte et hvilket som helst middagsselskab ad ved at tale om religion, politik eller 11. september – så var stemningen ødelagt. Fordi alle ved godt at det her må vi ikke tale om, puha. Så må vi hellere lige… Har du set AGF’s sidste kamp, ikke?” (Harrit: 17:23). Folk er ifølge Niels blevet lidt mere lydhør, blandt andet overfor hans budskaber (Harrit: 17,20). Til foredragene får Niels et klart indtryk af, at folk tager hans ord til sig og bliver motiveret til at gå hjem og undersøge sagen nærmere (Harrit: 28:00). Dette oplevede vi også selv, da vi overværgede to af hans foredrag i Århus, hvor vi kunne se at størstedelen tog det materiale med hjem som han uddelte (Bilag 5: 3). Niels har også selv været ude at uddele flyers om sit foredrag. Der er ifølge Niels nu flere der stopper op og vil høre nærmere end der har været tidligere (Harrit: 27,30). Tilpasning – At leve med sit stempel ”Hvis man gerne vil accepteres bredt i offentligheden, så har jeg allerede bevæget mig for langt ud” (Lindhard: 5,59). Alle vores informanter er enige om, at hvis man ønsker at beholde sit job eller at få et, er det smarteste at holde lav profil med teorierne. Pernille understreger dog at dette er en kortsigtet løsning og én hun ikke længere tager sig af (Grumme: 35,50). Men hun kender mange der siger ”der er så meget andet dejligt man kan beskæftige sig med”. Hertil nikker hun og tilføjer så: ”Jeg vil da også hellere beskæftige mig med musik, teater og sidde at drikke en fadøl nede i Nyhavn. Det vil jeg da også hellere. Det andet står bare og banker på hele tiden” (Grumme: 36,50). Det er herfor primært fordi vores informanter ikke føler, at de har mulighed for at fralægge sig de tanker om samfundet, de ligger inde med. Stephen tilpasser sig også sin familie og deres behov, ved at snakke om andre emner i deres nærvær. Dette begrunder han med, at han ikke kan klare at de skal konfronteres med alt det onde samfundet indeholder (Glahn: 41,12). Det samme gælder for Niels, som uddyber det med, at han ikke ønsker at presse smerte ned over hovedet på folk han holder af og som han fornemmer gerne vil være fri for det (Harrit: 18,10). Pernille deler også samme tilpasningsstrategi som Niels og Stephen, men for hende er det svært at forstå at nogle emner skal være tabubelagte når man er i et familiært fællesskab: ”Jeg bliver rasende, harm og ked af det. Det er meget anstrengende at sidde og være sammen med nogen og sidde og spise og snakke og lege med ungerne og sådan noget. Og så er der noget der er et tabu. Det er det der hedder en elefant i rummet. Der er en kæmpe elefant i rummet, og vi lader som om vi ikke kan se den” (Grumme: 44,07). Josef turde i starten ikke at undervise i 9/11-skepsis, hvormed man kan tale om en professionel tilpasning. Efter at stemningen på skolen er lettet lidt hos kollegaerne, har han nu valgt at undervise i emnet (Hanji: 53:50). Anders Dahl ønsker ikke at søge mediebilledet, da han har på fornemmelsen, at det ikke ville blive taget seriøst (Dahl: 43,40). Han har derfor også taget kontakt til Niels Harrit, og hjælper ham med hans arrangementer Del 3: En højteknologisk stamme og dens konsekvenser Følgende vil sætte skeptikernes verdensforståelse i et sociolo- 17/24
Page 1 and 2: Juni 2013 - www.stikimod.dk En ny v
Page 3 and 4: nogle teorier der bevæger sig på
Page 5 and 6: af eksisterende teoretiske forklari
Page 7 and 8: hvad undersøgelsen omhandlede, and
Page 9 and 10: hedsholde eller ødelægge beviser,
Page 11 and 12: tidligere forskning om fænomenet.
Page 13 and 14: med. Niels’ indsigt i 9/11 har æ
Page 15: væk fra stammen Alle vores informa
Page 19 and 20: (Habermas 2009: 126). Når Habermas
Page 21 and 22: med god samvittighed. Den højtekno
Page 23 and 24: af lastbilchaufføren har siden uly

Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?