Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

More documents

Recommendations

Info

gisk perspektiv gennem tre teoretiske begreber. Ydermere vil vi forsøge at bygge bro mellem skeptikernes verdensforståelse og den etablerede almene forståelse i et diskuterende perspektiv, der hænges op på en case: ”Scandinavian Star”. Dette vil være studiets tredje og afsluttende del. Der sættes her fokus på de konsekvenser der er ved fænomenet konspirationsteori, både for de mennesker der indgår i det, men også hvilke konsekvenser det kan have for videnskaben og den åbne debat. Det teoretiske fundament Teoriafsnittet vil bestå af et bredt teoriapparat, som vi ønsker at anvende efter den kreative abduktions principper. Eftersom konspirationsteori som fænomen ikke er alment anerkendt indenfor sociologien endnu, har den kreative abduktion, i dette tilfælde, til formål at viderebygge kendte og udvikle nye teoretiske begreber til fænomenet. Den anvendte teori vil således både bidrage med strukturelle teoretiske begreber og begreber som henviser til et mere mikroorienteret aktørniveau, for at indfange et bredt perspektiv i forhold til en forståelse af emnet og dets relevans. Den udvalgte teori er primært valgt af vores informanter, idet de nævnte nogle kendte teorier og direkte brugte teoretiske begreber til interviewbesvarelsen. Dette gjorde, at vi i forlængelse af den hermeneutiske metodologi, har ladet vores interviews styre fænomenets udvikling. Dette mener vi giver en stærk og subjektiv konsensus om fænomenet fra vores informanters synsvinkel, hvilket gør forståelsen af deres verden endnu mere tydelig for os. Teoriafsnittet vil ikke være af en klassisk art, men derimod vil det bestå af teorier der er skåret indtil benet. Der vil derfor udelukkende vil være anvendelige begreber til den sociologiske forståelse, hvorefter muligheden for at skabe et nyt teoretisk perspektiv bliver forstærket. For at skabe et konsekvensperspektiv i teorifremstillingen benyttes Jürgen Habermas’ begreb om den borgerlige offentlighed, for at definere den problematik der bliver nævnt i interviewene omkring manglende debat og verdensforståelser i det offentlige rum. Ydermere nævnte nogle af vores informanter en primitivitet i samfundet og omtalte det som et stammesamfund, hvorfor vi mente at Emilé Durkheims teoretiske begreb om kollektiv bevidsthed kunne være interessant at benytte. I forlængelse af at vi spurgte informanterne indtil folks modtagelse og accept af deres budskaber, kom de alle ind på det socialpsykologiske begreb kognitiv dissonans, eller kom med udtalelser, der kunne tolkes i denne retning. Redegørelsen af de teoretiske begreber vil ikke kun fremkomme som teorien fremlægger dem, men derimod prøve at skabe en synergieffekt mellem de teoretiske forklaringer og de empiriske forklaringer af begreberne, vi har fundet frem til hos vores informanter. Jürgen Habermas Habermas er kendt for sin kreative måde at skrive på, og det gælder uden undtagelse også hans værk Borgerlige offentlighed. Vi ønsker i studiet at benytte os af definitionen af den borgerlige offentlighed, hvordan den svækkes og hvordan den kan tilkomme igen. Herfor kræver det en del afgrænsning fra Habermas’ studier omkring emnet, hvorfor det historiske vil være skåret fra i et håb om, at kunne indramme begreberne på en måde, hvor de bliver mere anvendelige. Definition af den borgerlige offentlighed For at forstå og definere begrebet borgerlig offentlighed, er man først og fremmest nødsaget til at kunne adskille den private sfære fra den offentlige, da dette er elementært for Habermas’ beskrivelse af begrebet (Habermas 2009: 47). Her forstås den private sfære som personers egeninteresser og personlige liv, eksempelvis familiesfæren. Den offentlige sfære derimod er det politiske organ, som udøver og varetager samfundets interesser. Habermas’ lange historiske beskrivelse af hvorledes den borgerlige offentlighed blev skabt har ikke relevans for begrebets anvendelse, hvorfor studiet afgrænser sig fra hans definitioner af de tidlige offentlige rum, omgivet af eksempelvis kaffehuse (Habermas 2009: 52). Noget væsentligt er at den borgerlige offentlighed er skabt som en modsætning til enevælden, for at skabe et demokratisk instrument til diskussion i det offentlige rum (Habermas 2009: 57). I det offentlige rum er formålet at alle skal have lige adgang til information, samt at det skal være et sted hvor meninger kan luftes og diskuteres frit. Til at imødekomme formålet oprettede man offentlige rum, hvor folk kunne mødes og diskutere samfundsdebatter og holdninger. Her var der tale om et rum, hvor privatinteresserne ikke spillede en rolle, hvormed der skulle holdes en adskillelse mellem den private og den offentlige sfære. Formålet er ikke at tale ud fra subjektivitetens pointer, men derimod at skabe en diskussion bestående af objektive funderinger om samfundets forbedring og vedligeholdelse forankret i rationalitet (Habermas 2009: 58). Man udtaler sig i og for samfundet. “I den borgerlige offentlighed blev udfoldet en politisk bevidsthed, der artikulere- de begrebet og kravet om generelle og abstrakte love mod det absolutte herredømme og til slut også selv lærte at hævde sig selv, nemlig den offentlige mening, som den eneste legitime kilde til disse love” (Habermas 2009: 111). Den offentlige diskussion er organiseret på en sådan måde, at der fordomsfrit bliver modtaget og givet opfattelser mellem mennesker, der indgår i det offentlige rum. Dette definerer Habermas som et publikum, hvilket består af en lige stor mængde mennesker der modtager, som at der giver opfattelser til diskussionen (Habermas 2009: 115). En modpol til publikummet, i Habermas’ teoretiske billede af den borgelige offentlighed, er massen. Massen består af færre mennesker der udtrykker deres mening, end folk der modtagere den, hvormed den er mere tilbøjelig til at fungere i samfund, hvor eksempelvis enevælden finder sted, som jo faktisk er det den borgerlige offentlighed var i modstand til. Ydermere er den organisering af kommunikation der forekommer under massen, lavet på en sådan måde at det er svært for individet at svare, da den nærmere minder om envejskommunikation. Svækkelsen af den borgerlige offentlighed Det er gennem oprettelsen af det direkte demokrati, at den borgerlige offentlighed som idégrundlag svækkes (Habermas 2009: 62). Dette skete blandet andet gennem folkeafstemninger, som skulle symbolisere flertallets mening. Ved at indføre et sådant system, svækkes behovet for kommunikation og debat blandt borgerne. Gennem denne metode repræsenterer enkelte personer mange menneskers holdning, hvorfor folk selv holder op med at deltage i samfundsdebatten. Denne form for demokrati definerer Habermas som den offentlige mening, hvis opgave er at sætte sig ud over enkeltpersoners privatinteresser (Habermas 2009: 122). Det var en samfundsmæssig beslutning, for at adskille den private sfære fra den offentlige, som egentlig også er kravet ved den egentlige borgerlige offentlighed. Idéen med den offentlige mening, ser Habermas sådan set som god nok, men det har været en milepæl til at svække den borgerlige offentlige debat. Yderligere mistede den offentlige mening sit greb omkring dét at holde den private og den offentlige sfære adskilt. Dette skete gennem valgretsreformen, den almene stemmeret, som skabte en privatiseret offentlighed 18/24
(Habermas 2009: 126). Når Habermas mener at der er sket en privatisering, eller kolonisering, af offentligheden, mener han, at det offentlige forsøgte at tage vare på privatinteresserne, blandt andet gennem sociale reformer. Denne socialstat mener Habermas har overtaget retssamfundet som det burde være. Opretholdelsen af den borgerlige offentlighed Habermas er klar fortaler for den borgerlige offentlighed med idealet om at holde den private og den offentlige sfære adskilt. Det er væsentligt at holde det familiære og egeninteresser adskilt fra samfundets institutioner og love, idet man ikke kan afdække befolkningens interesser over hele linjen. Muligheden for opretholdelsen af den borgerlige offentlighed ligger herfor i at varetage de offentlige interesser, såsom politik og kultur, og holde privatinteresserne udenfor disse rammer. Informanternes udlægning ”Avisen videregiver løgne, samtidig med at de tilbageholder sandheder – og det bebrejder jeg dem og der bliver trangt til håndvasken når sandheden kommer frem” (Glahn: 59,50). Vores informanter mener at er der sket en klar svækkelse af den borgerlige offentlighed, da mediernes udlægning ikke er tilfredsstillende. Ifølge Anders har medierne endda manipuleret med informationerne, så man føler at man har mange valgmuligheder, men i virkeligheden stammer al information fra samme sted (Dahl: 56,15, Grumme: 10,30). Stephen uddyber dette med, at fortælle om sin fornemmelse af, at medierne udelukker visse informationer og informationskilder, hvilket kan mislede befolkningen eller misinformere (Glahn: 56,41). Denne misvejledning af befolkningen har stor konsekvens for menneskers verdenssyn og debat, da man udelukkende snakker om det der bliver vist fra de store mediehuse. Tommy mener endda at størstedelen af befolkningen har den holdning, at ”hvis der er noget der ikke bliver vist, så er det ikke sket” (Hansen: 12:52). Dette mener informanterne har en afgørende konsekvens for videnskaben og den åbne samtale i offentligheden, hvilket Morten sammenligner med en ”Orwellsk mareridt-tilstand” (Lindhard: 13,07). Emilé Durkheim For at beskrive hvad vores informanter omtalte som et primitivt stammesamfund, har vi valgt at inddrage Durkheims teori om kollektiv bevidsthed. Han benævner det særligt gennem ”Den sociale arbejdsdeling” (2000) og ”The Elementary Forms of the Religious Life” (2012), hvoraf vi har valgt at tage udgangspunkt i hans konklusion af sidstnævnte. Kollektiv bevidsthed Ifølge Durkheim er det sociale liv ikke bestemt af individer, men derimod en overindividuel orden som styrer individers handlinger og forestillinger (Durkheim 2012: 208). Det er netop denne orden man kan kalde kollektiv bevidsthed; at man er bevidst om det kollektive væsen. Mennesket opdrages til en god moral, hvilket medfører at de handlinger man udfører er fornuftige set i forhold til fællesskabet (Durkheim 2012: 209). Vi er underlagt en social tvang, der gør at vi handler i overensstemmelse med nogle givne normer i den kontekst vi indgår i, hvorfor den enkelte skabes og dannes af det miljø man omgives (Durkheim 2012: 225): ”Society requires us to make ourselves its servants, forgetful of our own interest” (Durkheim 2012: 209). Durkheim er af den mening, at hvis der ikke var denne sociale tvang, ville samfundet blot bestå af egocentriske individer. Den verdensforståelse mennesker har dannet er derfor på baggrund af nogle kulturelle og sociale betingelser, der er givet af det overindividuelle og ikke individuelt udvalgt (Durkheim 2012: 213). ”It is by shouting the same cry, saying the same words, and performing the same action in regard to the same object that they arrive at and experience agreement” (Durkheim 2012: 232). Ifølge Durkheim er dette positivt for samfundets orden, da der skabes et ligeværdigt tankemønster for hvert enkelt individ og hvis denne orden ikke var til stede, ville der opstå anomi i det kollektive, som ville skabe usikkerhed blandt mennesker (Durkheim 2012: 232). Et vigtigt begreb for Durkheims forståelse af det kollektive samfund er herfor holisme, da samfundet eksisterer uafhængigt af de enkelte individer, men sørger for at der er en særlig organisering og orden blandt dem (Durkheim 2012: 211). Svækkelsen af det kollektive Der hvor den kollektive bevidsthed bliver svækket, er i områder hvor volumen og tætheden af mennesker er så markant, at der forårsages et pres på det enkelte individ. Her peger Durkheim blandt andet på den kommunikative ændring mellem mennesker gennem det teknologiske fremspring, hvilket har medført at individerne ikke blot må tage hensyn til ”stammens” betingelser, men også de ydre der er blevet lettere tilgængelige (Guneriussen 2007: 76). Disse ydre betingelser sat overfor stammens betingelser bliver anskuet i et andet perspektiv af vores informanter, end det Durkheim udlægger her. Informanternes udlægning Hvis vi tolker på Niels Harrit og Anders Dahls udmeldinger om at de oplever folk, som værende bange for at blive smidt ud af det de betegner henholdsvis stammen og flokken (Harrit 15,34 ; Dahl: 01,06,58), så bliver Durkheims teori interessant. Vores informanter peger på disse ydre betingelser, som noget der ikke står udenfor stammen. Det har overtaget stammen og er i dag den stamme, som man må tilpasse sig, og som man risikerer at blive smidt ud af. Der er flere eksempler på denne anskuelse blandt vores informanter. Tommy beskriver sin generation og den der gik forud for sin, som kendetegnet ved at disse var andægtige og hengivende over for mennesker der talte til dem gennem fjernsynet – pressen var en autoritet (Hansen: 12,25). Fjernsynet var på den tid som Tommy refererer til, en relativt ny opfindelse og det må ses som et resultat af teknologiske fremspring, som Durkheim refererer til som noget der udfordrer stammen. Tommys udlægning peger dog på fjernsynet som en enormt magtfuld genstand og et middel til at have holdt kritiske spørgsmål i ave (Hansen: 12,25). Tommys anskuelse peger altså ligesom Anders’ og Niels’ i retning af, at teknologien ikke længere er en udfordring til stammens værdier, men i dag udgør en ny stamme, som befolkningen nu et par generationer har tilegnet sig. Stein Bråten For at definere kognitiv dissonans, har vi taget udgangspunkt i socialpsykologen Stein Bråtens værk ”Kommunikation og samspil” (1999). Dette grundet at Bråten har sit særlige fagområde på interaktion, adfærd og dialog mellem mennesker, set i et sociologisk perspektiv. Kognitiv dissonans Ifølge Stein Bråten bygger teorien om kognitiv dissonans på idéen om, at personer udreder inkonsistens i deres tankemønstre og meningsdannelser, ved for eksempel at undgå kilder, der hvis personen lytter til dem, udfordrer personens i forvejen etablerede meningsdannelse (Bråten 1999: 174). I sit værk ”kommunikation og samspil” udfolder Bråten begrebet kognitiv dissonans og teorien der ligger bag, ved at inddrage adskillige eksempler hvor begrebet har en forklarende 19/24
Page 1 and 2: Juni 2013 - www.stikimod.dk En ny v
Page 3 and 4: nogle teorier der bevæger sig på
Page 5 and 6: af eksisterende teoretiske forklari
Page 7 and 8: hvad undersøgelsen omhandlede, and
Page 9 and 10: hedsholde eller ødelægge beviser,
Page 11 and 12: tidligere forskning om fænomenet.
Page 13 and 14: med. Niels’ indsigt i 9/11 har æ
Page 15 and 16: væk fra stammen Alle vores informa
Page 17: Josef har også oplevet hvordan rel
Page 21 and 22: med god samvittighed. Den højtekno
Page 23 and 24: af lastbilchaufføren har siden uly

Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?