Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

også, at man ikke bare kan skære
dem alle over én kam. Nok
vises flere af teorierne i mønstre
der hænger sammen, men
dokumentationen og måden
hvorpå man argumenterer er
vidt forskellige. Vi har argumenteret
for at der må være tre
overordnede niveauer hvor teorierne
kan befinde sig. Disse
niveauer opdeles af dagligdagsniveauet
der indeholder teorier
der berører vores hverdag, det
politiske niveau der indeholder
teorier der berører det politiske
og samfundsmæssige plan, og
som er mere abstrakte at dokumentere,
end dem der befinder
sig på dagligdagsniveauet. Slutteligt
argumenterede vi for eksistensen
af et kosmisk niveau,
hvilket vi ikke beskæftigede os
særligt meget med gennem studiet,
da abstraktionsniveauet er
meget højt og er et niveau vores
informanter heller ikke berørte.
2. Delkonklusion
Vores første antagelse var at
studiet omhandlede konspirationsteoretikere,
men de informanter
vi endte ud med tog selv
afstand fra en sådan betegnelse.
De betragtede nærmere sig selv
som skeptikere, hvilket vi
benævner dem i studiet. De
mener ikke selv at konspirationsteoretiker
stemmer overens
med de teorier de beskæftiger
sig med, trods at teorierne
omtales sådan i medierne, men
ser det nærmere som et latterliggørende
stempel.
Dette stempel skabte grobund
for en ny teori udmøntet i et
sociologisk begrebsapparat
bestående af Habermas’ Borgerlige
offentlighed, Durkheims
Kollektive bevidsthed og teorien
om kognitiv dissonans. Vi
definerede et nyt begreb, der
peger på det vestlige samfund,
som bestående af en højteknologisk
stamme, hvor omdrejningspunktet
er en medierituel
totempæl. Dette vil sige, at
befolkningen i denne type stammesamfund,
optages af et særligt
mediebillede, som gør at de
fleste ser bort fra skeptikernes
udlægning, da autoritetstroen er
høj i et sådant samfund. Det er
teknologien der muliggør en
sådan type stamme, men det er
samtidig paradoksalt da internettet
kan fungere som kilde til
en endelig opløsning, hvis det
benyttes efter skeptikernes hensigt.
Dette grundet at internettet
gør mulighederne større for
skeptikerne, og de har i den
seneste tid oplevet en højere
evne til at nå ud med deres
budskaber.
3. Delkonklusion
Dét at man anskuer konspirationsteorier
som én samlet enhed
og dét at begrebet, ifølge vores
informanter, medfører latterliggørelse
er med til at besværliggøre
debatten mellem skeptikerne
og deres omverden. Den
skeptiske synsvinkel bliver som
oftest udeladt af debatten, som
følge heraf. Videnskaben kan i
visse tilfælde af- eller bekræfte
teorierne, men vælger oftest
ikke at berøre dem. En forklaring
kan være en begrænsning
fra de videnskabelige rammer
eller at forskernes fantasi ikke
rummer denne form for tænkning.
Dette kan have en anden
negativ virkning på debatten:
At videnskaben ikke bidrager
med den nødvendige viden, der
kan bruges til at af- eller
bekræfte de skeptiske udlægninger.
Dette kunne føre til det
Habermas blandt andet mener
at vi mangler, en effektiv og
velfungerende borgerlig offentlighed.
Afslutning
Opsummerende har studiet
bekræftet at det er væsentligt at
holde konspirationsteorier
adskilt, uanset om man arbejder
med dem ud fra en etableret
videnskabelig forståelse eller
en skeptisk. Man må forsøge at
forholde sig til de data der kan
fremlægges, men samtidig ikke
glemme sine menneskelige og
kreative evner til at tænke nye
problemstillinger, når man
arbejder med et givent fænomen.
Dette ville give bedre vilkår
for både videnskaben, vores
debat og ikke mindst for mennesker
der forsøger at være en
del af et fællesskab, men som
udelukkes blot grundet en
skeptisk tankegang.
Litteraturliste
Andersen, Dan (2006): Skjulte
magter?. Danmark: Aschehoug.
Axdal, Mike (2012): Vidne:
Politiet lyver i Scandinavian
Star-sag. BT den 13 september
2012.
Becker-Christensen, Christian
(2005): Politikens Nudansk
Ordbog. Danmark: JP/Politikens
Forlagshus A/S
Berg-Sørensen, Anders
(2012): ”Hermeneutik og fænomenologi”
i Videnskabsteori – i
statskundskab, sociologi og forvaltning,
af Michael Hviid
Jacobsen m.fl. København:
Hans Reitzels Forlag.
Brockhoff, Maria (2009):
Mellem magt og mening – konspirationsteorier
og konspirationisme
i et europæisk perspektiv.
Danmark: Syddansk Universitet
Brüel, Sven (red.) (1977):
Gyldendals Fremmedordbog.
Denmark: Gyldendal.
Bråten, Stein (1999): Kommunikation
og samspil – fra fødsel
til alderdom. Frederikshavn:
Dafolo Forlag.
Durkheim, Émile (2012): The
Elementary Forms of The Religious
Life. New Orleans: Quid
Pro Books.
Grage, Torben W. (2012):
Konspirationsteori. Den store
danske internetordbog.
Guneriussen, Willy (2007):
”Émile Durkheim” i Klassisk
og moderne samfundsteori.
København: Hans Reitzels Forlag.
Habermas, Jürgen (2009):
Borgerlig Offentlighed -
offentlighedens strukturændring
- undersøgelse af en kategori i
det borgerlige samfund. København:
Informations Forlag.
Halskov, Lars (2013): Baggrund:
’Scandinavian Star’ er
den største mordgåde i Skandinavien.
Politiken den 6 april
2013.
Jacobsen, Michael Hviid
(2007): ”Adaptiv teori – den
tredje vej til viden: En stående
invitation ti syntesesociologi*”
i Håndværk og Horisonter –
Tradition og nytænkning i kvalitativ
metode, af Rasmus
Antoft m.fl. Odense: Syddansk
Universitetsforlag.
Kristiansen, Søren & Kroghstrup,
Hanne Kathrine (1999):
Deltagende observation: Introduktion
til en forskningsmetodik.
København: Hans Reitzels
Forlag.
Kristiansen, Søren (2002):
”Det kvalitative kontinuum”, i
Liv, fortælling og tekst, af
Michael Hviid Jacobsen m.fl.
Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Kvale, Steiner (2009): Interview
– Introduktion til et håndværk”.
København: Hans Reitzels
Forlag.
Larsen, Rune Engelbreth
(2013): Forsker-opfordring til
forskere: Mere mod til magtkritik!.
31 Marts 2013 fra Politiken:
Danmark.
Lippert-Rasmussen, Kasper
(2007): Forunderlige og foruroligende
sammensværgelser: Et
kritisk blik på konspirationsteorier.
Tidsskrift nr. 186 i Kritik.
TV2 (2010): Godmorgen Danmark
udsendelse, sendt d. 11
september 2010.
Lokaliseret den 11 april 2013
på http://www.youtube.com/
watch?v=Oe1jyl4ZB28
24/24