Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

nogle teorier der bevæger sig på
det politiske niveau. Dette er
teorier der er præget af dårlig
belæg og er svære at bevise
med håndgribelig data. Begge
teorier underbygges af en måde
at forstå verdenen og de historiske
sammenhænge på. Skal
man sammenligne tankegangen
med noget, ville den være snært
beslægtet med en ideologi der
tilbyder en måde at se sammenhænge
mellem historiske begivenheder,
samt en mulig forklaring
på ensartetheden i måden
der føres politik på mellem partier,
lande og kontinenter. Når
det kommer til disse to teorier,
er det med andre ord snarere et
spørgsmål om det mønster der
viser sig mellem teorierne; om
man finder den plausibel og om
man vælger at tænke verdenssamfundet
herudfra, end et
spørgsmål om at få klare beviser
lagt på bordet.
Teorier der befinder sig på det
kosmiske niveau, har vi ikke
udarbejdet cases om, da vi ikke
har fundet dem repræsentative
for de teorier vi har fundet
debatteret i en dansk kontekst.
Disse teorier forsøger at indfange
det helt abstrakte mønster,
der forbinder alle teorierne og
kobler dem sammen i én stor
universel forklaring, hvor man
eksempelvis ser på konflikterne
som et resultat af en skjult krig
mellem det gode og det onde.
Her forsøges teorierne at blive
forklaret gennem en forestilling
om noget der er guddommeligt
og større end menneskeheden.
Alle tre studier af konspirationsteorier
fokuserer på det
mystiske ved teorierne og forsøger
at komme med forklaringer
på hvorfor nogle mennesker
drives af dem. Det er oftest
fremlagt som noget religiøst
eller som en besættelse af at
kritisere siddende regeringer
eller andre institutioner. Dan
Andersens interesse for konspirationsteorier
blomstrede efter
at have læst skønlitteraturen fra
Dan Brown, herunder Da Vinci
Mysteriet, som Dan Andersen
lægger særligt vægt på i sin bog
Skjulte Magter (2006). I værket
formår han ikke at se teorierne
adskilt, hvilket vi argumenterer
for at man bør gennem vores
casestudie (Bilag 3). Hans
bidrag til emnet er herfor noget
snævert, idet han forsøger at
redegøre for hvorvidt konspirationsteorierne
i en overordnet
vurdering har en sandhedsværdi
i sig eller ej, hvilket vi finder
vanskeligt at vurdere og hvilket
kun giver mening når man
anser alle konspirationsteorier
som én og samme ting. Dans
konklusion spiller på at mennesket
har brug for en ny form for
religion for at kunne forklare
samfundet og verdensstrukturerne
(Andersen 2006: 156). I
modsætning til Dan Andersen,
ser Maria Brockhoff konspirationsteorierne
på tre forskellige
niveauer; et dagligdags, et politisk
og et kosmisk niveau
(Brockhoff 2009: 47). At fordele
teorierne på forskellige
abstraktionsniveauer finder vi
meget anvendeligt og i god
overensstemmelse med den forståelse
vi selv fik gennem vores
casestudie. Dog ønsker vi at
belyse niveauerne på en lidt
anden måde end den der anvendes
i Maria Brockhoffs studie.
Hun kigger ikke på teorierne
som helt adskilte fra hinanden,
hvilket er det vi umiddelbart
finder problematisk ved hendes
fremgangsmåde, idet teorierne
bygger på forskellige videnskabelige
baggrunde og beviser
(Bilag 3). Idéen om de tre
niveauer og navnet til disse, har
vi dog ladet os inspirere af
(Figur 1). Brockhoffs forståelse
ligger tæt op af Kasper Lippert-
Rasmussens, som forsøger at
give et bud på om konspirationsteorierne
som en helhed kan
af- eller bekræftes. Det er svært
at vurdere teoriernes sandhedsværdi
ud fra en samfundsfaglig
eller humanistisk vidensforståelse,
når mange af teorierne
bygger på naturvidenskabelige
beviser (Bilag 3). I forhold til
Lipperts artikel placeres konspirationerne
igen under én og
samme hat. Teorierne bliver
narrativt analyseret ved at Lippert
finder lighedstegn mellem
teoriens ”plot” og andre teoriers
”plot”, for til sidst at samle og
vurdere teorierne herudfra som
var de én (Lippert-Rasmussen
2007). Som Lippert selv skriver,
er der et hav af konspirati-
onsteorier i omløb og selv hvis
Lipperts analyse skulle være
repræsentativ for en stor andel
af disse, så anskuer dette studie
først og fremmest den enkelte
teori, som værende en teori for
sig selv. Måden hvorpå man
kan anskue konspirationsteorier
ud fra en sociologisk vinkel er
ved det at se på strukturerne og
mønstrene i de enkelte teorier,
for at få en forståelse af hvorfor
lige netop disse teorier bliver
kategoriseret som konspirationsteorier,
men samtidig
behandle dem enkeltvis.
Analysen af konspirationsteorierne
ud fra forskellige niveauer,
viste sig også anvendelig i
forhold til at se hvordan konspirationsteorierne
bliver fremstillet
i medierne. Det lader til at
når en person der omtaler en
teori, der ellers har en videnskabelig
dokumentationsførelse,
bliver teorien oftest sat i sammenhæng
med de mere kosmiske
niveauer, som er abstrakte,
mangelfulde på beviser og ofte
spekulative (Figur 1). For at
sætte dette i perspektiv kan vi
henvise til Godmorgen Danmark,
hvor ingeniør Frank Rasmussen
er inde og fortælle om
9/11 (TV 2: 2010). Her bliver
han suppleret af forskellige
informationsbokse på skærmen,
hvor en af dem har skriften:
”Ifølge den engelske forfatter
David Icke, var rumvæsener
ansvarlige for terrorangrebet”
(TV 2: 2010).
Her bliver seerens fokus ført
væk fra de data som Frank Rasmussen
taler om og hen på
noget andet, som ville befinde
sig på det kosmiske niveau.
Med dette risikerer Frank Rasmussens
udtalelser at blive
usandsynliggjort for den enkelte
seer af Godmorgen Danmark.
Dette er et eksempel på én af
vores bekymringer ved fænomenet,
idet alle konspirationsteorier
bliver associeret med hinanden
som var de én og samme
ting. Herved skjules den enkelte
teoris budskaber og argumenter.
En anden bekymring, som vi
ikke er ene om, er forskeres
generelle tien omkring alternative
forklaringer, herunder både
indenfor politik, økonomi,
medicin etc. Ifølge den politiske
skribent Rune Engelbreth
Larsen, er en række forskere
bekymret for deres kollegaers
manglende engagement i samfundets
store diskussioner og
deres generelle inaktivitet:
”For mange forskere nøjes
imidlertid med at opfylde publikationskrav
og deltage i konferencer
med ligesindede, mens
offentligheden ofte går glip af
deres saglige og faglige input til
samfundsrelevante spørgsmål:
»Efter min mening er forskeren
også forpligtiget til at ytre sig
og korrigere, når fejlagtige
påstande benyttes som grundlag
for vigtige samfundsmæssige
beslutninger”
(Larsen 2013).
Debatten er ganske ny på
Politiken.dk, men har allerede
et stort debatforum, hvor han
bliver bekræftet i at forskningen
bør være mere modig. Én af de
vigtigste pointer i artiklen er at
der skal være plads til uenighed
i den offentlige sfære, da det
netop er der vi har vores force
gennem ytringsfriheden, som
efter hans mening ikke bliver
benyttet tilstrækkeligt (Larsen
2013).
”Der er forskere, som tager
deres forskning så alvorligt, at
de godt tør kaste sig ud i debatter
med landets politikere, men
der er desværre også alt for
mange, som dukker sig, måske
af frygt for at blive stemplet for
at sige og skrive noget, der er
politisk upopulær”
(Larsen 2013).
Hans egentlige bekymring er
ikke blot ytringsfriheden, men
netop forskernes frygt for
stempling, hvor de kan miste
deres autoritet indenfor deres
videnskabelige fag. Larsen
nævner det ikke selv, men for
nærværende studie er det værd
at nævne, at en sådan stempling
for eksempel kunne være: konspirationsteoretiker.
Projektets placering
Gennem casestudiet har vi fået
indtryk af at fænomenet konspi-
3/24