Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

More documents

Recommendations

Info

ationsteori er blevet behandlet mangelfuldt. De tidligere studier fokuserer på bevisførelse og beskriver fænomenet som noget religiøst og fundamentalistisk. Det kan være en mulighed, men det vil dette studie ikke have som fokus. Ydermere ønsker vi ikke at redegøre for hvorvidt beviserne i de enkelte cases kan diskuteres eller ej, da det ligger udenfor vores fagområde. Ønsket med studiet er derimod at få en forståelse af konspirationsteori som fænomen, ved at redegøre for konspirationsteoretikernes verden med øjne for hvilke problematikker det kan føre med sig, samt opnå en forståelse for forskellen mellem konspirationsteoretikernes verdensforståelse og den almene forståelse. Når vi omtaler den almene forståelse, menes der en forståelse der ikke grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved om magten i den vestlige civilisation er skruet sammen på den måde den foregiver. Dermed ikke sagt, at der ikke i denne almene forståelse kan opstå uenigheder om hvordan magten bør anvendes og hvordan den bør være skruet sammen. Denne almene forståelse kan siges grundlæggende at være tro overfor de forskellige autoriteter der indgår i samfundet forstået derhen, at de er her for at løse de opgave, som de påstår – der er ikke de store skjulte dagsordner. Denne almene forståelse kan måske forekomme en smule diffus, men den vil blive uddybet længere fremme, når vi tager fat på den empiriske del af projektet. Sociologisk relevans Spørgsmålet, der er sociologisk relevant at stille og som sociologisk metode kan håndtere, er hvorvidt begrebet konspirationsteori yder indflydelse i menneskelige interaktioner og kommunikative evner til at drøfte og udvikle samfunds- og verdenssyn. Ydermere kan sociologien være behjælpelig til at danne en forståelse af fænomenet, hvilke mennesker der indgår i fænomenet og hvilke konsekvenser de udsættes for. Ved at undersøge emnet ud fra et sociologisk perspektiv, er der mulighed for at udforske relationen mellem det enkelte individ, der forsøger at i talesætte konspirationsteorier og den omverden individet taler til. Igennem casestudiet kom vi frem til at det egentlige bindeled mellem teorierne er deres kontroversielle anfægtelser af noget der kan kategoriseres som grundpiller i vores vestlige demokratiske selvforståelse. Vi argumenterede i kølvandet herpå for eksistensen af et problem bestående i at disse teorier blev klassificeret som værende noget bestemt – som værende konspirationsteorier. Den sociologiske fænomenologi kan give et indblik i konspirationsteoretikernes verden og deres forståelse heraf. Ønsket er herfor at afdække empirisk hvad teoretikerne har af oplevelser og erfaringer som knytter sig til fænomenet, samt hvilke begrænsninger og konsekvenser de ser herved. Problemstilling Hvilke konsekvenser har fænomenet konspirationsteori for de individer der forsøger at udbrede kendskabet til teorierne, samt måden teorierne modtages på? Studiets formål er at gøre rede for de to fænomener 1) konspirationsteori og 2) konspirationsteoretiker. Dette for at få en forståelse for hvad det har af konsekvenser for relationen mellem den der er kategoriseret som sådan, og dem der forsøges at opnå kommunikation med – modtagerne af budskaberne. Ønsket er at have en åben tilgang til fænomenet og lade både casestudier og interviews vise vejen til hvordan man kan forstå og fortolke fænomenet og dets problematikker. Projektet er opdelt i tre dele og disse håndterer forskellige elementer fra ovenstående problemstilling. Første del af projektet beskriver fænomenet konspirationsteori gennem litteraturstudiet. Anden del beskriver individerne der forsøger at udbrede kendskabet til teorierne. Beskrivelsen skabes via empiri i form af interviews og observationsnoter. Den tredje og sidste del beskæftiger sig med problematikken der binder problemstillingen sammen, nemlig konsekvenserne bag fænomenerne konspirationsteori, som er beskrevet i del et og konspirationsteoretiker, som er beskrevet i del to. Del tre vil rumme udarbejdet sociologisk teori, litteraturstudiet og bearbejdet empiri til besvarelsen. Derudover vil der i denne sidste del af opgaven, blive udarbejdet et nyt bud på en teoretisk forståelse af fænomenet. Designovervejelser Den kvalitative metode har den særlige karakteristika, at der er mulighed for et fleksibelt undersøgelsesdesign. Her er studiets retningslinjer ikke lagt på forhånd og formålet er at lade studiet udvikle sig undervejs, gennem den hermeneutiske optik. Man må sige at studiets design afspejler dette fænomen på flere punkter, hvorfor vi også har valgt at opdele studiets udvikling gennem tre stadier for at overskueliggøre det. Det foreliggende casestudie er foretaget med en ren åbenhed overfor feltet og de følgende induktive interviews vil danne ramme for studiets videreudvikling. Hermed bliver det vanskeligt at fastlægge et klart undersøgelsesdesign. Det er feltet der vil tages afsæt i for både design, datafremkomst og første del af det analytiske arbejde, hvorefter vi vil arbejde mere abduktivt. Induktion Induktionen er altafgørende for indledningen af studiets form og vil danne ramme for vores primære metodiske fremgang. Vi har ladet feltet åbne sig i et bredt bælte, hvorefter vi har spændt det indtil studiets forskningsspørgsmål. Grundet at fænomenet ikke har været undersøgt på denne måde før, har vi følt os nødsaget til at skabe et fundament inden selve studiets udgangspunkt, hvilket er grunden til det udarbejdede casestudie. Dette har gjort at vi er stødt på foredrag vi har opsøgt, informanter vi har inter- viewet og generelt føler at have fået en stor indsigt i feltets muligheder og begrænsninger. Ved at opdele studiet i tre stadier, forsøger vi 1) at skabe en forståelse af fænomenet, 2) at danne en fortolkning af fænomenet ud fra informanternes synsvinkel og 3) at sætte det i en sociologisk teoretisk kontekst. Ved dette åbne design opnår vi at definere fænomenet på en sociologisk relevant måde og samtidig lade feltet styre os. Abduktion Som nævnt er studiet opdelt i tre dele, hvoraf de første to dele hovedsagligt er induktivt præget. Den tredje del ønsker gennem sociologiske perspektiver at analysere de bearbejdede fænomener. Dette sociologiske perspektiv vil blive defineret gennem tidligere udarbejdede teoretiske begreber og hypoteser. Det induktive element vil derfor ikke være med til at skabe en endegyldig slutning for problemstillingen, men derimod vise os vejen til fænomenet og gennem fænomenet vise os vejen til de sociologiske begreber, der senere vil blive taget fat på. Derfor har vi benyttet os af den overkodet abduktion til at bevæge os frem til det redegjorte fænomen konspirationsteori (Kristiansen 2002: 332). Vi ønsker derimod at anvende den kreative abduktion, som kan være behjælpelig når man ønsker at tolke et nyt fænomen, da man her har muligheden for at skabe en anderledes tolkningsramme. Adaptiv teori ”Den metodologiske hæmning udgør en parallel til begrebsfetichismen … Empiriske data er blinde uden teori, og teori er indholdsløs uden data” (Jacobsen 2007: 249). Ovenfor ses et citat af Charles Wright Mills, som beskriver grundprincipperne i den adaptive teori: Dét at man må forbinde den induktive og deduktive tilgang, hvorved det skal forstås således at man indsamler observationer fra den virkelige verden og forklarer dem ved hjælp 4/24
af eksisterende teoretiske forklaringsmønstre. Herved tilgodeser man hverken det empiriske eller det teoretiske fundament. Desuden formår teorien at holde et dialektisk udgangspunkt mellem objektivitet og subjektivitet (Jacobsen 2007: 258), hvilket vi overkommer via en objektiv tilgang gennem vores casestudie og en subjektiv beskrivelse af konspirationsteoretikernes verden ud fra deres synsvinkel. Dette med fokus på følelserne og oplevelserne omkring det at være kategoriseret som konspirationsteoretiker. På dette grundlag formår vi at skabe et fyldestgørende billede af den sociale verden konspirationsteorierne befinder sig i, netop fordi det objektive og det subjektive domæne overlapper hinanden (Jacobsen 2007: 259). Yderligere foreskriver den adaptive teori at man benytter det teoretiske fundament kreativt, hvorved der er et grundlag for at være teorigenerende. Når et nyt fænomen bearbejdes, kan det være svært og upræcist at forsøge at placere det i en eksisterende teoretisk ramme. Herfor ser vi det praktisk anvendeligt at forsøge at forme nye teoretiske konklusioner som kan danne ramme for et nyt anvendeligt teoriapparat, der kan anvendes i kontekster lignende den vi arbejder under. I forbindelse med den metodiske strategi, åbner den adaptive teori op for metodekombination. Dette projekt vil se bort fra den kvantitative metode, da vores primære fokus ligger på den subjektive opfattelse af en konspirationsteoretikers verden. Derimod ønsker vi at kombinere casestudie, interviews og observationer fra foredrag og samtaler. På denne måde får vi et bredt empirisk fundament, der kan adapteres til teoretiske perspektiver og skabe vejen frem til forståelse af fænomenet og dets konsekvenser i en sociologisk rammeforståelse. Den adaptive teori giver derfor plads til en kreativ teoretisk slutløsning, men skaber også en åbenhed for en mudret metodisk anvendelse (Jacobsen 2007: 279). Dette føler vi dog at vi kan komme over ved at dele studiet op i de tre nævnte dele, netop for at skabe en balance mellem de metodiske udfordringer. Vi får derimod mulighed for at udvide vores erfaringshorisont på et nyt emne med en sociologisk vinkel, uden at lade os styre og vejlede af særlige teoretiske slutninger eller metodiske hæmninger. Den måde tilgangen er benyttet i studiet ses beskrevet gennem forklaringen af vores induktive og abduktive indvielse af projektet. Heri ment at vi er startet studiet med at være induktive for at forstå og beskrive et ukendt fænomen, senere har vi inddraget nogle relevante sociologiske begreber som fundament, for at forstå fænomenet i en sociologisk kontekst. Her må også nævnes at teorierne ikke er fuldstændige, men at der derimod er udvalgt anvendelige begreber til det analytiske arbejde. Slutteligt vil vi forsøge at skabe et nyt teoriapparat der kan danne grundlag for senere undersøgelser indenfor konspirationsteorier i det sociologiske felt. Videnskabsteoretisk grundlag Et fænomenologisk studie med en hermeneutisk proces Studiets metodologi bærer et tydeligt præg af hermeneutikkens grundprincipper – både i forhold til forståelse af felten, men også i forhold til den proces studiet er gennemgået. Formålet er at forstå konspirationsteoretikernes hverdagsliv og de eventuelle konsekvenser der er forbundet hermed. Det studiet har som hovedfokus er dog inkluderende et fænomenologisk træk, i og med at vi forsøger en indfangelse af et fænomen. Herved forsøger vi at skabe en synergieffekt mellem det forklarende fra fænomenologien og det forstående fra hermeneutikken, for at forstå fænomenet og dets interne delelementer. Fænomenologien sætter fokus på det enkelte individs erfaringer og erkendelser af et givent fænomen. Fænomenologien kan dermed være behjælpelig til at give vores informanter plads til at beskrive deres oplevelse af fænomenet konspirationsteoretiker, samt dét at være defineret således. Det handler om at klargøre fænomenet med en vis åbenhed og forsøge ikke at trække kendte forklaringsmodeller ned over det. Fænomenet kan ikke beherskes gennem en menneskelig tabula rasa, da alle har en forforståelse som ligger til grund for det fænomen man har til ønske at undersøge – hvilket indenfor hermeneutikken kaldes erfaringshorisont (Berg-Sørensen 2012: 222). Man må dog forsøge at sætte en ”parentes om den naturlige indstilling”, for at skærpe koncentrationen om det enkelte fænomen (Berg-Sørensen 2012: 236). Vi oplevede at vores erfaringshorisont ændrede sig flere gange i løbet af processen. Blandt andet havde vi den forforståelse at flere af vores informanter interesserede sig for de politiske og kosmiske teorier, da det primært var disse der kom op i søgefeltet under vores litteraturstudie. Men gennem interviewene kan vi se at størstedelen holder afstand fra disse og fokuserer på de håndgribelige teorier med videnskabelige beviser som baggrund. Yderligere tager informanterne afstand fra at der er tale om konspirationer, da de ikke lægger vægt på hvem der står bag angrebene, men på de beviser der kan spores. De ser derfor ikke sig selv som konspirationsteoretikere, som vi havde en forståelse af, men derimod nærmere som noget, man kunne kalde magtskeptikere. Den hermeneutiske cirkel er herfor benyttet både i henhold til skrive- og læringsprocessen gennem studiets opbygning, men også til at revidere den forforståelse som enhver forsker har inden man begiver sig ud i feltet. Inden de bearbejdede interviews havde vi på fornemmelsen at ingen tog konspirationsteorierne seriøst, hvilket vi har fået både af- og bekræftet, da vores informanter efter eget udsagn har opnået en større lyt- terskarre. Vores forståelse af fænomenet og de individer der indgår i det, er derfor blevet revideret processuelt i takt med den hermeneutiske cirkel og gennem den adaptive teori, der har sat de teoretiske begreber i spil med den empiriske virkelighed. Yderligere måtte vi tilpasse vores interviewguide til at have tydeligere definerede spørgsmål i forhold til informanternes oplevelser, da de oftest blev betaget af at snakke om selve teorierne. Vores udførte interviews skabte en grobund for at opdele analysen i delelementer, som er givet ud fra informanternes svar. Dette har gjort at de enkelte dele i en vekselvirkning har skabt et billede som giver en god forståelse af fænomenet som en helhed, hvilket må ses som et resultat af den hermeneutiske proces. Således blev vores forståelse af fænomenet flere gange revideret og vi blev nødsaget til tilpasning af informanternes præmisser, i forlængelse af vores induktive tilgang. Dette var dog med til at give et unikt og særligt billede af skeptikernes hverdag, oplevelser og erfaringer, som vi formentlig ikke havde fået, ved at have et klart og defineret teoretiske fokus. Et kvalitativt udgangspunkt Den overordnede nysgerrighed stammer fra et fænomen, som ikke er undersøgt tilstrækkeligt – nemlig konspirationsteorier og konspirationsteoretikere. Nysgerrigheden ligger særdeles op ad hvilke mennesker fænomenet indebære, hvilke konsekvenser medfører og hvad fænomenet egentlig er. Gennem vores research på området fandt vi personer som forsøgte at udbrede denne type teorier, hvormed majoriteten af befolkningen ikke bruger tid på dem. Nysgerrigheden ligger altså også i hvad det er der driver konspirationsteoretikerne og hvordan deres opfattelse af teorierne er. Der opstod altså et behov for empirisk at afdække personers oplevelse af at komme med udsagn, der blot blev sorteret fra i kategorien konspirationsteori. 5/24
Page 1 and 2: Juni 2013 - www.stikimod.dk En ny v
Page 3: nogle teorier der bevæger sig på
Page 7 and 8: hvad undersøgelsen omhandlede, and
Page 9 and 10: hedsholde eller ødelægge beviser,
Page 11 and 12: tidligere forskning om fænomenet.
Page 13 and 14: med. Niels’ indsigt i 9/11 har æ
Page 15 and 16: væk fra stammen Alle vores informa
Page 17 and 18: Josef har også oplevet hvordan rel
Page 19 and 20: (Habermas 2009: 126). Når Habermas
Page 21 and 22: med god samvittighed. Den højtekno
Page 23 and 24: af lastbilchaufføren har siden uly

Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?