Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

More documents

Recommendations

Info

og oplyste at han vældig gerne ville deltage. Stephen havde en rolig fortællerstemme, som gjorde at man følte sig tryg i hans nærvær. Der var ingen tvivl om at han var god til hans tidligere job som sognepræst med de mange bibelske referencer han kunne nævne, som gjorde at den situation vi sidder i blev sat i et andet lys end det lys den tidligere var sat i gennem de mere håndgribelige referencer til eksempelvis grundloven. Vi afholdte interviewet over Skype uden kamera, men trods dette, kunne vi mærke Stephens engagement gennem de mange citater han læste op fra bøger, læserbreve og artikler. Flere gange kan man høre papir blive rodet med gennem interviewet, hvilket gjorde at de ting vi fik at vide var noget han primært var inspireret af gennem litteratur. Stephen ville gerne hjælpe os yderligere med informationer, og tilbød derfor at tilsende os nogle læserbreve med posten, som han havde forsøgt at få i diverse danske medier. Dette takkede vi ja til, eftersom det kunne give os et præg af hvorfor de eventuelt ikke var blevet optaget. En lille eftertanke Overordnet set har vi oplevet at vores informanter alle har forstået at det primært var deres oplevelse af det at være stemplet som konspirationsteoretiker der var vores fokus, hvorfor de fleste undlod at fokusere på konkrete undersøgelser. Deres ivrighed gjorde at vihar fået tilsendt en masse materiale, er blevet inviteret til foredrag rundt om i landet (her har vi deltaget i to af Niels Harrits – begge i Århus) og alle havde da også svært ved at se bort fra at nævne beviserne, særlig til underbyggelse af hvor frustrerende det var, ikke at blive lyttet på. Det har herfor været givtigt at holde interviewene åbne, da det oftest var deres egne ord der fik dem hen på rette kurs og gjorde at vi fik nogle gode, uddybende interviews, hvor vi har fået en bred mængde data at bearbejde og analysere disse menneskers verden igennem. Om interviewguiden ”Formålet med det kvalitative forskningsinterview (…) er at forstå temaer i den oplevede dagligdag ud fra interviewpersonernes egne perspektiver” (Kvale 2009: 41). Forskningsinterviewet vil blive benyttet i projektet for at få en indsigt i det oplevede hos interviewpersonerne. Ved at benytte os af semistrukturerede interviews er det muligt at konstruere en række emner med dertilhørende forskningsspørgsmål, samtidig med at der er gjort plads til interviewpersonens medvirken og indflydelse. Temarækken er inspireret af henholdsvis vores litteraturstudie og den forståelse vi har fået af problematikken af feltet derigennem, samt vores sociologiske forforståelse, hvormed guiden er formet af forestillinger om hvordan de adspurgtes oplevelser og erfaringer har været. I det alle de adspurgte har et stort kendskab til feltet, har vi anvendt begreber der tilhører fænomenets verden som vejledende til at udforme temarækkerne, samt fået interviewguiden op på et videnskabeligt niveau der passer til de adspurgte. Vi forventede at de fleste af de adspurgte ville være kompetente til at svare på akademiske spørgsmål, idet de alle har arbejdet med feltet i en længere periode, samt har en stor forståelse for emnet og dets problematikker. Interviewguiden kan findes i Bilag 15. Temaramme Den tematiske opbygning af interviewguiden består primært af informanternes egen forståelse, oplevelse af dét at være konspirationsteoretiker og hvad konsekvenserne er ved denne kategorisering. Yderligere ønskede vi at komme ind på livet af de forskellige personer, for at få en personlig fortælling omkring deres erfaringer, hvorfor vi spørger indtil blandt andet personbaggrund, første møde med teorierne og deres passioner indenfor feltets rammer. Der er i alt kun fem temaer; 1) Personbaggrund, 2) Informantens interesse for feltet, 3) Grundlæggende omkring konspirationsteorier, 4) Forholdet til offentligheden og 5) Hvilke konsekvenser det kan have for videnskaben og den åbne debat. De få temaer gjorde at informanterne fik rig mulighed for at uddybe temaerne som de ville. Under hvert tema havde vi foretaget nogle guidende spørgsmål til hvis samtalen gik i stå og for at lede informanten hen mod de svar vi havde brug for, hvis det blev nødvendigt. Dette var stort set ikke nødvendigt, da alle talte frit og bredt indenfor feltets rammer. Udførsel af interviews Grundet de store geografiske afstande mellem vores informanter, blev vi nødt til at tænke alternativt i forhold til at nå ud til dem alle på bedst mulig vis. Vi tilbød i vores kontaktbrev at vi kunne afholde interviewet over Skype (Bilag 1). Ved at afholde interviews over Skype kunne vi optage dem i god kvalitet gennem QuickTime Players lydoptagelse og gemme lydfilen med det samme i flere arkiver, så den ikke blev mistet. Yderligere har Skype den fordel, i forhold til telefoniske interviews, at man kan lave en videosamtale så man kan se hinanden. Dette er en fordel i forhold til at observere folks ansigtsudtryk, reaktioner, grin og underen, hvorfor vi stadigvæk havde mulighed for at tage noter til disse former for observationer under interviewet, ligesom ved et interview der foregår tête-á-tête. Ulempen ved Skype er at man får en større afstand til informanten, da der automatisk bliver dannet en distance mellem de to skærme. Vi var dog også så heldige at få to interviews, hvor vi sad overfor informanten. Dette giver en helt anden dynamik, hvorfor vi ville ønske at alle interviews havde forgået på denne måde. Dog har vores informanter vist stor åbenhed, om det var over Skype eller samtaleinterviews, hvilket har gjort at interviewmetoden ikke har været af den store betydning. Oplevelse af samtaler Den generelle oplevelse af de samtaler vi havde med vores informanter var åben og positiv. I alle tilfælde var vi nødt til at stoppe informanterne for at få plads til at indvie dem i formalierne. Vi sørgede dog for ikke at stoppede dem gennem noget, der havde relevans for emnet. Åbenheden gjorde at vi fik nogle lange interviews, som alle indebar en masse brugbar data for studiets vækst. Trods den lange taletid, var de gode til at holde sig indenfor temaerne, men sommetider kunne man godt mærke at de havde hang til at tale om teoriernes beviser. Dette kan være en ’arbejdsskade’ i forhold til at de er vandt til at forsvare deres teorier. Vi oplevede også stærke reaktioner fra informanterne, såsom hævede stemmer eller ting der blev stillet hårdt på bordet, særligt når vi snakkede om den offentlige modtagelse af budskaberne. Noget der var særligt interessant var at mange af interviewpersonerne havde et godt begrebsligt ordforråd, hvorfor den udvalgte teori i studiet er valgt med inspiration fra interviewene. Dette gjorde at vores studie fik mulighed for at gennemgå en meget induktiv proces, som vi mener har højnet særligt den interne validitet, da det rammer vores informanters felt – både ud fra deres egne ord, men også i et teoretisk perspektiv de har været med til at præge. Analytisk oplevelse af en ny verdensforståelse Den følgende analyse er inddelt i to sektioner, hvoraf den første vil være en induktiv forklaring af skeptikernes verden og konsekvenserne ved at indgå i den. Den anden del vil være en teoretisk analytisk stillingstagen til denne verden gennem sociologiske perspektiver. Den induktive del vil danne en ramme om fænomenet, som vi ikke har fundet lignende i 10/24
tidligere forskning om fænomenet. Der er tale om en ramme, som er tiltænkt at kunne indfange skeptikernes verden og den epistemologi de synes at føre. Herefter vil vi kigge på de konsekvenser de møder i hverdagen, både på det offentlige plan, på det nære plan og slutteligt på det individuelle plan, hvor vi ser på hvordan skeptikerne formår at tilpasse sig. Konspirationsteorier – Definition og konsekvens Noget der var særligt interessant, var at få informanternes syn på konspirationsteorier i forhold til det, vi fandt ud af gennem Del 1. Her peger de især på de teorier vi har placeret på dagligdagsniveauet som noget der ikke kan kategoriseres som konspirationsteorier. Morten udtaler at man ikke kan tale om deciderede teorier, men at der nærmere er tale om oplysninger, informationer og data om et pågældende fænomen, hvorfor han mener det i sin egentlighed er forkert at kategorisere eksempelvis 9/11-skepsissen som en konspirationsteori (Lindhard: 02,06). ”Det er uvidenskabeligt på forhånd at afvise data på den baggrund at man ikke forstår data. Det er først her data bliver interessant, for så er der noget at finde ud af” (Lindhard: 02,29). Ovenstående viser at Lindhard er træt af, at når man som forsker beskæftiger sig indenfor et felt, som andre ikke kan sætte sig ind i eller har interesse for, så er det pludseligt en konspirationsteori. Dette bakker Stephen op om. Han mener at når der er tilstrækkeligt mange beviser mod en teori, bør man lave en ny undersøgelse, hvorfor han i forhold til den officielle udlægning af 9/11 udtaler: ”efter min mening er det den officielle forklaring der er den virkelige konspirationsteori” (Glahn: 08,56). Tommy har samme synspunkt, og formulerer det således: ”Den største konspirationsteori over dem alle, det er at 19 arabere bevæbnet med plastik hobbyknive, de overmandede det amerikanske luftforsvar… De blev styret af en mand der sad i en jordhule på den anden side af kloden, og han var endda dialysepatient på det tidspunkt. Her bippede han med sin SMS og koordinerede det hele derovre fra. Det er dog den største og mest fantastiske konspirationsteori jeg har hørt om” (Hansen: 1,07,27). Niels Harrit omtaler den officielle teori, på samme måde som Tommy gør ovenfor, i sit interview (Harrit: 36:45). Niels tilføjer yderligere den pointe, at han inddrager data i sin vurdering af den officielle teori som umuliggør denne teori og kalder sig derfor: ”antikonspirationsteoretiker” (Harrit: 37:10). Dét som Niels, og de andre informanter mener, er at den officielle teori om hvad der foregik den 11. september, sagtens kunne placeres som en konspirationsteori, hvis man holder teorien op mod ordbøgernes forklaring på hvad en konspirationsteori er. Noget andet som vores informanter indirekte kommer ind på, er de forskellige niveauer der findes blandt konspirationsteorier, som vi også nåede frem til gennem det forebyggende casestudie. Bevidst afstandstagen fra konspirationsteorier Inden udførelsen af vores interviews, var vi gennem vores casestudie kommet frem til en model over de forskellige abstraktionsniveauer der findes blandt konspirationsteorier (Figur 1). En af pointerne med modellen er, at der på dagligdagsniveauet er mulighed for at finde videnskabelig dokumentation. På det politiske niveau bliver det sværere, fordi det kræver indsigter, som ikke umiddelbart er tilgængelige. Dette i endnu større grad, når det gælder det kosmiske niveau. Noget af det der overraskede os i forhold til informanterne var, at 9/11 ikke lod til at føre alle informanter op på et større abstraktionsniveau end det der findes på dagligdagsniveauet. Der er dog også en del af vores informanter, der siger, at efter deres 9/11-skepsis er indtruffet, har de søgt forklaringer gennem teorier som bevæger sig på det politiske niveau – dog ikke det kosmiske. Nogle informanter har dog valgt helt bevidst ikke at udtale sig om teorier der befinder sig på det politiske eller kosmiske niveau, da det er en direkte billet til at blive taget useriøs. Om dette siger Morten: ”Det ens modstander vil, er netop at man kommer så langt ud, for så kan man rigtigt placeres på en hylde” (Lindhard: 06,16). Selvom de fleste af vores informanter kan se sammenhænge mellem eksempelvis 9/11 og andre teorier eller oplysninger, som de har beskæftiget sig med tidligere, er det farligt at udtale sig offentligt om mønsteret, da man ikke kan lave en direkte bevisførelse for at det forholder sig således (Lindhard: 05,30). Der er dog, hos alle informanterne, en samhørighed omkring, at der må være et belæg for at det kunne hænge sådan sammen, grundet særligt økonomiske henseender (Glahn: 49,32). Josef udtrykker et ønske om at finde den eller de personer, der ”trækker i trådene” (Hanji: 21,50), hvorfor han også fortæller om hans interesse i at undersøge historiens nuværende og tidligere magtforhold (Hanji: 24,36). Niels Harrit er videnskabsmand og har den tilgang, at man må kunne skelne mellem at agere som videnskabsmand og agere som samfundsborger (Harrit: 35,39), dels for ikke at bevæge sig ud i spekulationer, som principielt ligger uden for videnskabens håndgribelige rækkevidde og dels for at holde tingene adskilt, og undgå at skabe forvirring hos folk. Niels fortalte til et af sine foredrag, at det her er noget der tager tid at sætte sig ind i, og at man er nødt til overvejende at gøre det for sig selv (Bilag 5: 3). Anders har ellers altid interesseret sig for teorier på det kosmiske niveau, men ændrede fokus da han hørte om 9/11 og begyndte at interessere sig for de håndgribelige beviser, som oftere er at finde på dagligdagsniveauet. Det skal dog nævnes, at Anders aldrig har taget de kosmiske teorier seriøst, ligesom han gør med teorien om 9/11. For ham var de kosmiske teorier ren underholdning (Dahl: 27,55) – popcorn, som han kalder det (Dahl 17,50). Det er nødvendigt at holde det simpelt, hvis det er noget man ønsker at komme ud med. Flere af vores informanter oplever eksempelvis at deres teorier bliver associeret med teorier om julenisser (Glahn: 55,03), UFOer (Hanji: 36,35) eller om hvorvidt Elvis er i live (Tommy: 10,20), når de præsenterer teorierne i offentlige sammenhænge. For informanternes synsvinkel er der altså en tendens til, at folk per automatik hiver det op på et plan, hvor de ikke selv kan forstå eller forholde sig til det. Derfor oplever vores informanter at teorierne ikke kan tages seriøst: ”Det er som om, at konspirationsteorier er sat i bås med okkulte fænomener, som loch ness-uhyret, den afskyelige snemand og bermudatrekanten. Folk ser det som om at der indgår en form for fiktion i teorierne” (Hanji: 3:30). Josef mener, at der er en generel forståelse af at konspirationsteorier defineres og anses for at være noget fiktivt. Hvis man har den forståelse, så kan man bruge begrebet konspirationsteori som en kasse: Man kan putte informationerne ned i kassen med mærkatet konspirationsteori og undgå at forholde sig til dem, for de er nu blot en del af noget fiktivt (Hanji: 30:05). Pernille udtaler at hun tror det er et stempel man kan påføre kritiske skeptikere, for at lukke munden på dem. I forlængelse heraf siger hun blandt andet at begrebet konspirationsteoretiker første gang blev brugt af CIA i forbindelse med de mennesker, der var skeptiske overfor forklaringen på Kennedymordet (Grumme: 11/24
Page 1 and 2: Juni 2013 - www.stikimod.dk En ny v
Page 3 and 4: nogle teorier der bevæger sig på
Page 5 and 6: af eksisterende teoretiske forklari
Page 7 and 8: hvad undersøgelsen omhandlede, and
Page 9: hedsholde eller ødelægge beviser,
Page 13 and 14: med. Niels’ indsigt i 9/11 har æ
Page 15 and 16: væk fra stammen Alle vores informa
Page 17 and 18: Josef har også oplevet hvordan rel
Page 19 and 20: (Habermas 2009: 126). Når Habermas
Page 21 and 22: med god samvittighed. Den højtekno
Page 23 and 24: af lastbilchaufføren har siden uly

Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?