Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

More documents

Recommendations

Info

Vi håber gennem vores interviews med udvalgte informanter der har erfaring med emnet, at nå frem til en forklaring af fænomenet og opnå forståelse ved at være en del af det. Interviewpersonerne befinder sig indenfor forskellige faggrupper, hvorfor vi opnår en stor indsigt i hvordan fænomenet kan opfattes og defineres, samt hvilke konsekvenser og fordele fænomenet kan indebære. Feltet består af individer der alle ønsker at udbrede budskaber som af andre defineres som konspirationsteorier. Disse personer deler herigennem en fælles skæbne. Trods de individuelle fagkundskaber hos interviewpersonerne, vil dette ikke være fokus eller styre interviewene. Der vil derimod blive taget hensyn til den enkeltes budskab og oplevelser. Det kvalitative element der findes gennem den induktive metode, kan fungere som et godt modspil til de teoretiske hypoteser, idet man får mulighed for at sætte hypoteserne i et nyt perspektiv og sætte fokus på de individuelle forklaringer ved et givent fænomen. Særligt når man arbejder med et fænomen der ikke tidligere har været belyst kvalitativt, så er de individuelle opfattelser væsentlige. Før vi kunne begynde at konstruere videnskabelige forklaringer, så vi det nødvendigt at starte med at finde det empiriske grundlag for undersøgelsens udformning. Derfor er vores ønske med den kvalitative metode at få en empirisk udgravning af konspirationsteoretikernes verden og deres erfaringer med den. Yderligere startede studiets proces med et dybdegående litteratur- og casestudie, hvor ønsket var at blive klog på emnet, få en forståelse af hvordan fænomenet bliver omtalt og en fornemmelse af hvordan konspirationsteoretikerne og deres budskaber umiddelbart ser ud til at blive modtaget i det offentlige rum. Dette med ønsket om at indfange et bredt billede af feltet og kaste lys på de problemstillinger som ville opstå gennem researchen. Ønsket med den induktive metode, er ikke blot at afdække fænomenet som det opfattes af nogle få individer, men derimod at benytte den information vi får herigennem til at belyse de sociologiske perspektiver der senere vil blive diskuteret. Dette vil foregå gennem den adaptive teoris principper. Det induktive element vil bane vejen frem, mens det mere teoretiske vil bearbejde de data som vi opnår gennem interviews og observationer. Etiske overvejelser De enkelte interviewpersoner adskiller sig fra hinanden, både uddannelsesmæssigt og personligt. De har alle haft en individuel oplevelse i forhold til emnets problematik, hvilket er noget vi måtte tage højde for. Dette i forhold til at mærke efter hvor langt vi kunne spørge ind til det erfaringsmæssige, samt hvorledes vi kunne styre interviewet eller om interviewpersonen skulle styre. Herfor er valget af et semi-struktureret interview gjort, da interviewpersonen selv får lov til at uddybe de områder som ikke er følsomme for vedkommende, samtidig med at vi som forskere styrer interviewets gang igennem de opsatte temaer. Dette gør også, at der trods de forskellige oplevelser og teoretiske synspunkter, vil blive skabt en ensartethed i interviewet. Identitetsbeskyttelse Konspirationsteorier er et følsomt emne indenfor den videnskabelige verden, hvorfor det er nødvendigt at klargøre hvorledes de ønsker at optræde med deres fulde position og identitet i studiet. Det er et emne som kan have betydning for deres position. Alle blev herfor spurgt indtil anonymitet i forhold til offentliggørelse, samt brug af mailkorrespondance og citater. Yderligere spurgte vi om informanterne ønskede at få tilsendt opgaven efter studiets afslutning, hvilket de alle har sagt ja til. Dog ikke i forhold til at se hvorledes de er identitetsbeskyttede, da det ikke var et krav fra nogen af informanternes side, men derimod af ren og skær interesse for at læse projektet. Studiets kategorisering Følgende er nok mere af moralsk karakter end decideret etik, men uanset hvad finder vi det relevant at nævne. Trods at informanterne beskæftiger sig med teorier der i offentligheden omtales som konspirationsteorier, tager de afstand fra at identificere sig selv som konspirationsteoretikere. Vi ønsker ikke at omtale vores informanter som noget de ikke finder passende, hvorfor vi fremover omtaler dem som skeptikere. Vi følte at emnet havde en velovervejet plads under etik i forhold til vores ageren omkring vores informanter. Fluen på væggen Som observatører måtte vi gøre os mange overvejelser i forhold til hvad der ville være bedst for studiet, os selv og de observerede. Vi valgte at fungere som ’den totale deltager’ hvis formål er at holde sin identitet skjult (Kristensen 1999: 104). Formålet var ikke at holde identiteten skjult overfor vores interviewpersoner, da de var klar over at vi lavede et studie omhandlende dette emne. Derimod ønskede vi at agere skjult i forhold til det publikum der skulle møde op og bedømme vores interviewpersoners færden og udtalelser, da en implicit del af studiet omhandler modtagelsen af interviewpersonernes teorier i det offentlige rum. Vi havde derfor nogle opfølgende diskussioner omkring hvad der ville være bedst i forhold til at tage observationsnotater, men da vi nåede frem til foredragene kunne vi se at flere havde blokke med til at nedskrive informationer, hvorfor det ikke ville vække opsigt at vi også skrev i en blok. Det største etiske dilemma ved at agere som ’den totale deltager’ er at de observerede, som i dette tilfælde var publikum, ikke har nogen anelse om at de medvirker i en undersø- gelse. Herfor behandlede vi også vores observationsnotater neutralt, ved blandt andet at undlade at forklare specifikke detaljer omkring de mennesker der indgik i feltens publikum. Det kunne herfor være en hvilken som helst ’Hr. og Fru Jensen’ der medvirkede i publikummet. Herved mener vi at behandle det etiske dilemma på bedst mulig vis. Denne neutralitet har heller ingen indflydelse på studiets afklaring, da publikum til felten ikke er ligeså interessant som selve feltens deltagere, altså skeptikerne. Del 2: En skeptikers verden Kontakt til feltet Gennem vores dybdegående casestudie af konspirationsteorier, er vi stødt på blandt andet hjemmesider hvor vi har kontaktet forfatterne på nogle af artiklerne, samt taget kontakt til den danske radiokanal Radio Frihed, som er kendt for at have frirum til at tage imod personer med holdninger der rækker udover den anerkendte medieflade. Tanken var at det umiddelbart synes mest oprigtigt at tage kontakt gennem brevformat, men efter research på personerne vi ønskede at kontakte, gik det op for os, at de alle var vandt til at blive kontaktet gennem diverse foredragssider eller per E-mail. Derfor valgte vi at udfordre vores udforskningstrang og finde frem til samtlige E-mails, hvilket var lidt af en prøve, da nogle af personerne har meget traditionelle navne. Heldigvis er alle syv personer engageret i miljøet og det tog ikke meget længere tid end en søndag eftermiddag før alle kontakter var fundet og kontaktet. De kontaktede var meget imødekommende overfor emnet og svarede alle tilbage med stort engagement. Der var endda tre kontakter der indgik i aftalen om at medvirke i telefonisk interview allerede samme dag som vi tog kontakt, uden at stille yderligere spørgsmål til 6/24
hvad undersøgelsen omhandlede, andet end at temaet var konspirationsteorier og den åbne debat (Bilag 1). Ikke nok med den hurtige tilbagemelding, forsøgte alle de kontaktede at tilpasse sig vores tidspunkter og tilsidesatte egne behov, for at kunne deltage, hvilket peger i retning af et brændende ønske om at blive hørt. Ydermere oplevede vi fire informanter der frivilligt sendte os links til diverse foredrag og film, hvorved de indirekte har hjulpet os med at få felten til at åbne nye dimensioner i studiets første fase, vi ikke selv var stødt på. To uger efter indledende kontakt, sendte vi yderligere materiale omkring interviewet ud til de medvirkende interviewpersoner, samt dato og tidspunkt for opringning. I informationsbrevet indgik også formalier (Bilag 2). Mødet med feltet Første reelle møde med feltet foregik til et foredrag af Niels Harrit, der blev afholdt af Frit Forum i Århus. Dette foredrag omhandlede hans undersøgelser af bygning 7’s sammenstyrtning og da det var et politisk arrangement havde han kortet foredraget ned, så der var mere plads til politiske diskussioner og spørgsmål derefter. Tre uger senere afholdte han endnu et foredrag på Café Casablanca i Århus. Her mødte vi også op. Foredraget var her på to timer og der var endnu engang sat tid af til spørgsmål. Det første foredrag vi deltog i bar præg af at det primært var unge, samfundsfaglige studerende der havde kritiske magtspørgsmål i forhold til planlægningen bag 9/11. Han understregede her at det var uden for hans fagområde at snakke om de bagvedliggende motiver, men han kom med det forslag, at kigge på den historiske kontekst og tolke sig frem til om man tidligere havde oplevet en stat der angreb sig selv af egeninteresse (Bilag 5: 1). Det andet foredrag vi overværgede var planlagt til et mere alsidigt publikum, hvortil han også inddrog flere af hans fysiske beviser omkring særligt bygning 7. Her var der deltagere i alle aldersgrupper, det var dog primært ældre og unge mennesker som var mødt op. Det er tydeligt, hvilket vi også får understreget senere, at det er de middelaldrene der mangler. Under dette foredrag er der mere vidtfavnende spørgsmål, lige fra politiske til de fysiske beviser, og efter spørgerunden ser størstedelen overbeviste og skræmte ud. Det var i det hele taget et chok for de deltagende parter ved begge foredrag at høre historien om bygning 7, da de fleste aldrig havde hørt den nævnt før (Bilag 5: 3). Han spurgte publikum til begge foredrag: ”Er der nogen der har beviser for den officielle forklaring?” og begge steder var der tavst. Hertil tilføgede han, at det skal man ikke være ked af, for det har medierne eller den amerikanske regering for den sags skyld heller ikke (Bilag 5: 3-4). Ved det andet foredrag blev vi introduceret til én af Niels Harrit kammerater fra Århus, Anders Dahl, som vi fik arrangeret et interview med. Den generelle fornemmelse af feltets hovedpersoner er at det er ivrige, åbne mennesker der alle ønsker at bidrage til udbredelsen af alternative forklaringer. Herunder særligt vedrørende 9/11, da det har været en øjenåbner for de fleste af de udvalgte informanter. Et lille observationsstudie Trods vores observationer ikke benyttes som direkte forklaringer i vores analyse, er de væsentlige i forhold til at underbygge vores informanters udsagn, omkring offentlighedens modtagelse af deres teorier. Vi valgte at forholde os som ’den totale deltager’ i felten, hvilket betød at ingen vidste noget om vores studie. Dog var vores interviewpersoner informeret om at vi ville benytte vores observationsnotater, både fra foredrag og interviews. Det vil altså sige, at dem vi holdte vores identitet skjult overfor var publikum – modtagerne af konspirationsteorierne. Vi interagerede derfor så naturligt som muligt når vi fremmødte til de to foredrag, hvorfor publikum ikke har fattet mistanke. Rollen egner sig godt til at udforske sociale miljøer, men kan have konsekvenser for måden hvorpå feltet udfolder sig, hvis forskeren ikke har skjult sin rolle godt nok (Kristiansen 1999: 104). Dog mener vi ikke at vi har overført usikkerhed til feltet, da vi agerede præcis som publikum. Yderligere kan der være fare for at forskeren kan ’go native’ i disse observationsstudier, hvilket vi også mener at være kommet udenom, grundet at observationerne har været af kort varighed og at det ikke har indebåret en decideret konverserende kontakt til publikum. Publikum var meget individuelt og ikke som sådan en samlet masse, hvilket gjorde det lettere at holde en facade som ’den totalt observatør’. Kvalitative udtalelser For at få en bred forståelse af fænomenet, har vi forsøgt at indfange flere forskellige typer mennesker, der repræsenterer feltet. Vores interviews består af personer fra forskellige geografiske områder og forskellige fag- og aldersgrupper. Dette er helt bevidst valgt, da fænomenet ikke er undersøgt på denne måde tidligere, hvorfor vi mener at kunne indfange det bedst muligt ved at nå ud til en bred skare. Alsidigheden blandt informanterne viste sig at komme helt af sig selv. Det lader til at de folk der forsøger at råbe op om skepsissen, breder sig ud over mange fagområder, mange uddannelsesniveauer og fordeler sig jævnt i landet. Dog er der en klar overvægt af mænd blandt vores informanter: 6 ud af 7 er mænd. Ingen af de interviewede har ønsket at være anonyme i studiet, hvormed vi har fået mulighed for at fortælle om deres personbaggrund. Dette er nyttigt, når man afdækker et nyt fænomen, da det bidrager med menneskelige dimensioner i forståelsen af feltet. Dette afsnit vil derfor være en beskrivelse af de interviewpersoner vi har mødt på vores vej, samt måden hvorpå vi kom i kontakt med dem. Ydermere vil dette afsnit give indsigt i vores oplevelse af de samtaler vi har haft med dem efterfølgende og samtidig give læseren et præg om, hvorfor vi har udvalgt den teori vi har til den senere analyse. Den udvalgte teori beror på nogle emner vores informanter direkte og indirekte har peget på gennem deres udtalelser. Josef Hanji Josef er én af de informanter som har taget personlig kontakt til os i ønsket om at deltage. Han hørte om vores interview gennem Radio Frihed, som vi havde kontaktet. Josef er vokset op i Vangede, som er en forstad til København. Her var han efter eget udsagn den eneste mørke dreng i klassen og hans første politiske engagement handlede om de sortes rettigheder. Josefs trang til at gøre en forskel indenfor politik er fortsat op gennem hans liv og da han begyndte at læse til lærer på Frederiksberg seminarium, bliver han formand for Frederiksberg i de lærerstuderendes landskreds (Hanji: 10,23). Josef fik øjnene op for konspirationsteorierne da han fik den erkendelse at demokratiet, som han troede på og kæmpede for, byggede på en løgn (Hanji: 7,37). Allerede omkring 2001 begynder Josef at undre sig i forbindelse med den nye terrorlovgivning. Han har altid villet være politisk aktiv, men ser nu ikke et formål med det, da vores styre er blevet dybt udemokratisk (Hanji: 26,45). Medierne, som ellers betegnes som den fjerde statsmagt, oplever Josef som løgnere og manipulatorer der forsøger at skabe fordele for den linje, der er fuldt af de tre andre 7/24
Page 1 and 2: Juni 2013 - www.stikimod.dk En ny v
Page 3 and 4: nogle teorier der bevæger sig på
Page 5: af eksisterende teoretiske forklari
Page 9 and 10: hedsholde eller ødelægge beviser,
Page 11 and 12: tidligere forskning om fænomenet.
Page 13 and 14: med. Niels’ indsigt i 9/11 har æ
Page 15 and 16: væk fra stammen Alle vores informa
Page 17 and 18: Josef har også oplevet hvordan rel
Page 19 and 20: (Habermas 2009: 126). Når Habermas
Page 21 and 22: med god samvittighed. Den højtekno
Page 23 and 24: af lastbilchaufføren har siden uly

Download PDF: STIKimod - En ny verdensforstaaelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?