Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift
Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift
Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
322 Peter Henningsen<br />
Standsærens altoverskyggende betydning kommer også til udtryk i en<br />
voldssag fra 1765, hvor landsdommer Leth i Viborg blev overfaldet af<br />
sin kollega, landsdommer Schinkel, på grund af en retssag, hvori Schinkels<br />
personlige protegé, prokurator Rasmus Bondo, havde været involveret.<br />
Efter sagen bebrejdede Bondo Leth, at han havde stemt i disfarvør<br />
for ham, og patronen Frederik Schinkel støttede ikke alene sin<br />
protegé, men overfaldt tillige sin landsdommerkollega og trakterede<br />
ham med hug og slag. Under alt dette stod Bondo klar, rede til at gribe<br />
ind, hvis Leth skulle finde på at forsvare sig og slå igen – og netop derfor<br />
fandt Leth sig tålmodigt og stiltiende i de mange tæsk, uden så<br />
meget som at gøre ét eneste forsøg på at forsvare sig: »At blive overfalden<br />
af landsdommer Schinkel var hårdt« fortalte Leth senere til overkancellisekrætær<br />
Otto Thott, »men det var dog min ligemand, men<br />
skulle den af alle honnette folk ringeagtede Rasmus Bondo have lagt<br />
hånd på mig, ville jeg have anset det for en klik, den jeg aldrig kunne<br />
tørre af mig«. Leth ville altså hellere afstå fra at forsvare sig mod Schinkels<br />
overgreb end risikere, at en socialt lavere stillet lagde hånd på ham.<br />
Så stor var den ærekrænkelse, der i givet fald ville have ramt ham, at den<br />
ville have tilintetgjort hans personlige stolthed og sociale ære. 24<br />
Det var et spørgsmål om, at »standsæren« ville blive besudlet ved<br />
omgangen med folk af lavere stand. En besudling, der for enhver pris<br />
måtte undgås, hvis den sociale ære skulle opretholdes. 25<br />
En lignende situation ser vi i 1780 i en batalje, som fandt sted på Kongens<br />
Nytorv i København: Kl. 7 om aftenen en dag i august måned dette<br />
år blev kammerjunker Benzon på Kongens Nytorv overfaldet af skuespilleren<br />
Adam Gjelstrup fra Det kongelige Teater. Hændelsens detaljer<br />
ligger hen i det dunkle, idet »akteur Gjelstrup« hævdede, at Benzon<br />
havde slået først, hvorimod Benzon påstod, at »akteuren« havde overfaldet<br />
ham bagfra, mens han var ude at spadsere. Dette er imidlertid<br />
ikke væsentligt. Sagens kerne ligger et helt andet sted, nemlig deri at<br />
Benzon, som var kammerjunker og dermed havde en placering i rangen<br />
og kunne gøre krav på en bestemt social ære, i overværelse af byens<br />
»pøbel« ikke alene var blevet besmudset, men direkte overfaldet af en<br />
borgerlig person, der stod helt uden for rangklasserne. Hermed havde<br />
skuespilleren beklikket Benzons ære således, at denne, ifølge eget<br />
udsagn, havde lidt et så stort ærestab og så stor beskæmmelse, at han<br />
aldrig siden ville kunne gøre krav på sine ligemænds ære og agtelse.<br />
24 Jeppe Aakjær: Lidt Degnehistorie fra Nordsalling, Jeppe Aakjær: Samlede Værker<br />
bd. 5, Kbh. 1919, s. 238ff.<br />
25 Max Weber: Makt og byråkrati s. 62.
Change language