Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift

Den bestandige maskerade
323
Gjelstrup havde med andre ord ikke alene overfaldet kammerjunkeren
og tilføjet ham nogle smertende slag, langt mere smerteligt var det, at
Gjelstrup ved samme lejlighed fratog Benzon hans sociale ære.
Generalprokurør Bang, der efterfølgende blev bedt om at udtale sig
i sagen, hævdede, at Benzon havde været udsat for et overfald, som efter
loven kunne betegnes som »kvalificeret vold», og hans analyse af begivenhedsforløbet
illustrerer glimrende samfundets opfattelse af den vertikale
ære, som var forbundet med det at være af rang og stand: »Ukvalificeret
havde det været«, siger Bang, »når sådan gerning var passeret
imellem folk af ringe stand som arbejds- og vognmandskarle, kuske,
kældermænd, håndværksburser og den ringeste klasse af indvånere og
borgere i København, som imellem deres jævnlige og i deres lag kunne
have haft lige god estimation som tilforn og været lige brav karl for det,
og dér kunne straffen ifølge loven dikteres med tre gange 40 lod sølv«.
Anderledes delikat forholdt det sig imidlertid i denne sag:
»Men denne straf passer sig ej på alle personer; thi den, som statuerer
det, siger tillige, at i fald en forvoven gav en af de fornemste
mænd i landet stokkeprygl på offentlig gade, skulle han ej anderledes
anses, end om han havde givet samme stokkeprygl til denne
fornemme mands kusk, hvilket dog enhver af den mindste bon sense
kan skønne at være en ufuldkommen og upasselig dom. Et
sådant faktum som dette er in abstracto betragtet, uden henseende
til den persons qualité, som er den lidende, simpel vold; men når
denne tages med i betragtning, bliver det kvalificeret. Således havde
det været, når kammerjunker Benzons ligemand havde brugt
den opførsel imod ham som Gjelstrup; men mere kvalificeret er
det, når en aktør bruger den imod en af kongens kavalerer; thi han
betager ham derved for altid den existimation, som han, kammerjunkeren,
imellem sine ligemænd, de andre hofkavalerer, har kunnet
og burde prætendere, og som lovene og ingen magt kan give
ham; thi efter den almindelige vedtagne måde at tænke på iblandt
folk over den almindelige stand kan sådanne stokkeprygl ej afviskes
uden med blod, og det er just denne afviskningsmåde, lovene forbyder,
så at den vedtagne tænke- og handlingsmåde chokerer her
lovene; og omendskønt kongens visdom og magt hindrer her eksekutionen
af denne almindelige vedtagne tænke- og handlingsmåde
i sådan begivenhed og beskytter den, som holder lovene, så kan
dog ingen magt og visdom hindre, at endog den, som følger anord-