26.07.2013 Views

Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift

Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift

Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Den</strong> <strong>bestandige</strong> <strong>maskerade</strong><br />

dem – var derfor også villige til at gå langt for at få sig en høj placering<br />

i rangen. 43<br />

Rangsystemets kulturelle praksis<br />

Enevældens nedbrydning af adelens monopol på status og kongelig<br />

gunst og rangsystemets opdeling af folk i klasser smittede hurtigt af på<br />

hele samfundet, idet det nu var teoretisk muligt for enhver at opnå kongelige<br />

gunstbevisninger og få del i de privilegier, som en placering i rangen<br />

indebar. Privilegier som traditionelt havde været forbundet med<br />

det at være adelig. Det førte derfor også til en social kappestrid (emulation)<br />

blandt de mest velstillede borgere om at være fornemmest og<br />

om at have den højeste rang, og det betød bl.a., at man for enhver pris<br />

ville optræde fornemt ved at tillægge sig en fornem livsstil. <strong>Den</strong> adelige<br />

Frederik Moltke og den senere stats- og gehejmekabinetssekretær Ove<br />

Høegh-Guldberg mente således begge, at det var rangsystemet, der<br />

skabte den umådeholdne ødselhed, som var kendetegnende for perioden,<br />

og ville man ødselheden til livs, måtte man derfor indskrænke<br />

uddelingen af rangtitler. Man skulle være meget forsigtig med at uddele<br />

karakterer, siger Moltke således i 1758, for de er »de fornemste kilder<br />

til overdådighed«. Først driver forfængelighed folk til at søge om rang,<br />

og dernæst efteraber de dem, som allerede har det, »og vil ikke give<br />

dem noget efter i pragt. Har de intet, sætter de sig i ubeskrivelig gæld,<br />

for at undgå den store skam at give de andre noget efter.« Og Høegh-<br />

Guldberg var af samme mening, da han under pseudonymet Philodanus<br />

i 1770 bad »vor kære konge« om at standse karaktersygen og ikke<br />

»benåde med rang uden virkeligen fortjente personer«. Gjorde kongen<br />

det, ville »den større konsumtion [få] et dødeligt stød.« 44<br />

329<br />

Adresse-Contoirets Efterretninger 24.12.1787 kan man se, hvorledes kontrollen udøvedes<br />

med de enkelte gæster og hvorledes man sikrede sig, at deltagerne havde den foreskrevne<br />

rang: »Onsdagen den 2. januarii bliver bal paré en Domino på Hofteateret for<br />

alle 9 classer om aftenen kl. 7. Enhver, som agter at bivåne dette bal, ville i forvejen indsende<br />

deres navne til Hr. Kasserer Juul, da billetterne med enhvers navn påtegnet kan<br />

afhentes samme dags formiddag i den så kaldede Prokuratorstue på Christiansborg fra<br />

kl. 9 til 12«, Raastrup som ovenfor anført. Om 1700-tallets <strong>maskerade</strong>r iøvrigt, se Sune<br />

Chr. Pedersen: Maskeradens historie – en historie om menneskesyn i forandring, Folk og<br />

kultur 1998, s. 57-72.<br />

43 Erik Pontoppidans formulering i Eutropii Philadelphi Oeconomiske Balance eller<br />

uforgribelige Overslag paa Dannemarks naturlige og borgerlige Formue, Kbh. 1759,<br />

s. 195. J. L. Rahbek kalder i sine erindringer dette befolkningslag for »smukke folk«,<br />

mens J. S. Sneedorff, P. F. Suhm m.fl. benævner dem »De skikkelige«.<br />

44 Frederik Ludvig Moltke: Breve om Overdaadighed og dens skadelige Følger i en<br />

Stat, Kbh. 1758, s. 63; Ove Høegh-Guldberg: Philodani Undersøgelse, af Philopatreiases

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!