Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift

Den bestandige maskerade
dem – var derfor også villige til at gå langt for at få sig en høj placering
i rangen. 43
Rangsystemets kulturelle praksis
Enevældens nedbrydning af adelens monopol på status og kongelig
gunst og rangsystemets opdeling af folk i klasser smittede hurtigt af på
hele samfundet, idet det nu var teoretisk muligt for enhver at opnå kongelige
gunstbevisninger og få del i de privilegier, som en placering i rangen
indebar. Privilegier som traditionelt havde været forbundet med
det at være adelig. Det førte derfor også til en social kappestrid (emulation)
blandt de mest velstillede borgere om at være fornemmest og
om at have den højeste rang, og det betød bl.a., at man for enhver pris
ville optræde fornemt ved at tillægge sig en fornem livsstil. Den adelige
Frederik Moltke og den senere stats- og gehejmekabinetssekretær Ove
Høegh-Guldberg mente således begge, at det var rangsystemet, der
skabte den umådeholdne ødselhed, som var kendetegnende for perioden,
og ville man ødselheden til livs, måtte man derfor indskrænke
uddelingen af rangtitler. Man skulle være meget forsigtig med at uddele
karakterer, siger Moltke således i 1758, for de er »de fornemste kilder
til overdådighed«. Først driver forfængelighed folk til at søge om rang,
og dernæst efteraber de dem, som allerede har det, »og vil ikke give
dem noget efter i pragt. Har de intet, sætter de sig i ubeskrivelig gæld,
for at undgå den store skam at give de andre noget efter.« Og Høegh-
Guldberg var af samme mening, da han under pseudonymet Philodanus
i 1770 bad »vor kære konge« om at standse karaktersygen og ikke
»benåde med rang uden virkeligen fortjente personer«. Gjorde kongen
det, ville »den større konsumtion [få] et dødeligt stød.« 44
329
Adresse-Contoirets Efterretninger 24.12.1787 kan man se, hvorledes kontrollen udøvedes
med de enkelte gæster og hvorledes man sikrede sig, at deltagerne havde den foreskrevne
rang: »Onsdagen den 2. januarii bliver bal paré en Domino på Hofteateret for
alle 9 classer om aftenen kl. 7. Enhver, som agter at bivåne dette bal, ville i forvejen indsende
deres navne til Hr. Kasserer Juul, da billetterne med enhvers navn påtegnet kan
afhentes samme dags formiddag i den så kaldede Prokuratorstue på Christiansborg fra
kl. 9 til 12«, Raastrup som ovenfor anført. Om 1700-tallets maskerader iøvrigt, se Sune
Chr. Pedersen: Maskeradens historie – en historie om menneskesyn i forandring, Folk og
kultur 1998, s. 57-72.
43 Erik Pontoppidans formulering i Eutropii Philadelphi Oeconomiske Balance eller
uforgribelige Overslag paa Dannemarks naturlige og borgerlige Formue, Kbh. 1759,
s. 195. J. L. Rahbek kalder i sine erindringer dette befolkningslag for »smukke folk«,
mens J. S. Sneedorff, P. F. Suhm m.fl. benævner dem »De skikkelige«.
44 Frederik Ludvig Moltke: Breve om Overdaadighed og dens skadelige Følger i en
Stat, Kbh. 1758, s. 63; Ove Høegh-Guldberg: Philodani Undersøgelse, af Philopatreiases