Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift
Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift
Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Den</strong> <strong>bestandige</strong> <strong>maskerade</strong><br />
dem – var derfor også villige til at gå langt for at få sig en høj placering<br />
i rangen. 43<br />
Rangsystemets kulturelle praksis<br />
Enevældens nedbrydning af adelens monopol på status og kongelig<br />
gunst og rangsystemets opdeling af folk i klasser smittede hurtigt af på<br />
hele samfundet, idet det nu var teoretisk muligt for enhver at opnå kongelige<br />
gunstbevisninger og få del i de privilegier, som en placering i rangen<br />
indebar. Privilegier som traditionelt havde været forbundet med<br />
det at være adelig. Det førte derfor også til en social kappestrid (emulation)<br />
blandt de mest velstillede borgere om at være fornemmest og<br />
om at have den højeste rang, og det betød bl.a., at man for enhver pris<br />
ville optræde fornemt ved at tillægge sig en fornem livsstil. <strong>Den</strong> adelige<br />
Frederik Moltke og den senere stats- og gehejmekabinetssekretær Ove<br />
Høegh-Guldberg mente således begge, at det var rangsystemet, der<br />
skabte den umådeholdne ødselhed, som var kendetegnende for perioden,<br />
og ville man ødselheden til livs, måtte man derfor indskrænke<br />
uddelingen af rangtitler. Man skulle være meget forsigtig med at uddele<br />
karakterer, siger Moltke således i 1758, for de er »de fornemste kilder<br />
til overdådighed«. Først driver forfængelighed folk til at søge om rang,<br />
og dernæst efteraber de dem, som allerede har det, »og vil ikke give<br />
dem noget efter i pragt. Har de intet, sætter de sig i ubeskrivelig gæld,<br />
for at undgå den store skam at give de andre noget efter.« Og Høegh-<br />
Guldberg var af samme mening, da han under pseudonymet Philodanus<br />
i 1770 bad »vor kære konge« om at standse karaktersygen og ikke<br />
»benåde med rang uden virkeligen fortjente personer«. Gjorde kongen<br />
det, ville »den større konsumtion [få] et dødeligt stød.« 44<br />
329<br />
Adresse-Contoirets Efterretninger 24.12.1787 kan man se, hvorledes kontrollen udøvedes<br />
med de enkelte gæster og hvorledes man sikrede sig, at deltagerne havde den foreskrevne<br />
rang: »Onsdagen den 2. januarii bliver bal paré en Domino på Hofteateret for<br />
alle 9 classer om aftenen kl. 7. Enhver, som agter at bivåne dette bal, ville i forvejen indsende<br />
deres navne til Hr. Kasserer Juul, da billetterne med enhvers navn påtegnet kan<br />
afhentes samme dags formiddag i den så kaldede Prokuratorstue på Christiansborg fra<br />
kl. 9 til 12«, Raastrup som ovenfor anført. Om 1700-tallets <strong>maskerade</strong>r iøvrigt, se Sune<br />
Chr. Pedersen: Maskeradens historie – en historie om menneskesyn i forandring, Folk og<br />
kultur 1998, s. 57-72.<br />
43 Erik Pontoppidans formulering i Eutropii Philadelphi Oeconomiske Balance eller<br />
uforgribelige Overslag paa Dannemarks naturlige og borgerlige Formue, Kbh. 1759,<br />
s. 195. J. L. Rahbek kalder i sine erindringer dette befolkningslag for »smukke folk«,<br />
mens J. S. Sneedorff, P. F. Suhm m.fl. benævner dem »De skikkelige«.<br />
44 Frederik Ludvig Moltke: Breve om Overdaadighed og dens skadelige Følger i en<br />
Stat, Kbh. 1758, s. 63; Ove Høegh-Guldberg: Philodani Undersøgelse, af Philopatreiases