Den bestandige maskerade - Historisk Tidsskrift

Den bestandige maskerade
341
dekom et dybt behov hos store grupper i samfundet.« Rangen blev ikke
bare mobiliseret og synliggjort ved sjældne formelle ceremonier, men
fik stor betydning for al social omgang. »Måske kan det ikke udelukkes,
at tegnene, symbolerne og tiltaleformerne efterhånden kom til at
præge folks tænkemåder og overdøvede andre kriterier for social rangering,
f.eks. afstamning, dannelse eller rigdom.« 73
Historiesociologen Norbert Elias har beskrevet kulturen og omgangsformerne
i enevældens vesturopæiske samfund som en kultur, hvor
menneskenes tankegang var præget af en teatermentalitet, hvor man
ikke klædte sig på, men derimod »klædte sig ud«. 74 Man levede for at
blive beskuet af andre, og det omfattende etikettevæsen sikrede, at alle
opførte sig i overensstemmelse med de roller og normer, som teaterkulturen
dikterede: »Modens første lov er denne: enhver skal opføre sig
efter den rang, han nyder i selskaber, det koste, hvad det koste vil« fortalte
kameralisten Andreas Schytte, og Ludvig Holberg var i tråd hermed,
når han i en epistel sammenlignede menneskelivet med »en
bestandig maskerade«, hvor regeringen, moden og sædvanerne
»pålægger os masker.« Holberg karakteriserede den enevældige teaterstats
rangspersoner som folk, der måtte gå rundt i harnisk eller på stylter,
de ikke kunne lægge fra sig på grund af modens krav. 75 Rangkulturens
sociale tvang var da også iøjnefaldende for enhver regelmæssig
iagttager af »smukke folks« tilværelse. Alting er tvunget, sagde f.eks.
Suhm: »Alting sat på skruer; mennesket elsker af naturen fornøjelse,
frihed. Gud har skabt os dertil. I selskaber, honnette selskaber, finder
han den ej.« 76
Det ligger således lige for at sammenligne enevoldsstaten med en
form for socialt og politisk teater med nøje definerede roller og et på
forhånd fastlagt manuskript, som dikterede, hvorledes de enkelte roller
skulle spilles, og hvorledes de forskellige aktører skulle omgås hinanden.
Alle sociale forhold i den enevældige stat var formaliseret inden
for det stands- og rangdefinerede univers, hvor de enkelte stænder tillagdes
bestemte sociale og kulturelle karakteristika. Hver stand havde
sin karakteristiske livsstil og sit karakteristiske forbrugsmønster, selvom
det ikke var alle, der levede op til det formaliserede ideal. Det væsentlige
er heller ikke, om personerne inden for en givet stand opførte sig
73 Ståle Dyrvik som ovenfor anført s. 162.
74 Norbert Elias som ovenfor anført, passim.
75 Andreas Schytte: Staternes indvortes Regiering 1. del, Kbh. 1773, s. 384; Ludvig Holberg:
Epistola CCCXLVII, F. J. Billeskov Jansen (udg.): Ludvig Holberg. Epistler bd. IV,
Kbh. 1949, s. 124.
76 P. F. Suhm: Om Sælskab, Omgang, Tronheimske Samlinger bd. 3, 1763, s. 121.