casper daugaard desfeux ryslinge allé 34 2770 kastrup 1.w ... - Liv.dk

Casper Daugaard Desfeux
CELLENS ARKITEKTUR
For at forstå, hvordan kræft opstår, er det dybt essentielt at have kendskab til den ekstremt
sofi stikerede mekanisme, som vi, som sagt, bærer rundt på i ca. 50 billioner eksemplarer. Vi
snakker om den animalske celle, den defi nitive kilde til alt dyre- så vel som menneskeliv.
Hvis man ser på en hvilken som helst rask animalsk celle i et anstændigt mikroskop, vil man
opdage, at den er omsluttet og beskyttet af en membran. Intracellulært fl yder en slimet
substans kaldet cytoplasma, en kompleks opløsning, der består af 70% vand og et væld af
opløste substanser, hvoraf proteiner er vigtigst at nævne. I cytoplasmaet observerer man
forskellige små strukturer, hvoraf den mest tydelige er cellekernen og endoplasmatisk
retikulum. I de kromosomer, der fi ndes i cellekernen, er der lagret nedarvet information.
Denne information er essentiel for den produktion af proteiner, der fi nder sted i de
ribosomer, der især observeres tæt ved endoplasmatisk retikulum. Ribosomer er meget
små, runde objekter, der producerer proteiner ved at kombinere endnu mindre molekyler
kaldet aminosyrer.
Proteinsyntesen, som den vigtigste del af denne produktion kaldes, forudsætter kontakt
mellem de hårdtarbejdende ribosomer og den instruerende cellekerne. Denne kontakt
varetages af særligt mobile ribonukleinsyrer, bedre kendt som RNA.
Hvis man endnu ikke skulle være af den opfattelse, at en celle er en ganske kompleks og
forvirrende størrelse, så er det på tide at tage et elektromagnifi scerende mikroskop i brug
og se nærmere på cellekernen, og endnu vigtigere, hvad der rent faktisk foregår i denne.
I cellekernen fi nder vi som sagt kromosomerne, der består af 1. protein og 2. det vigtigste
materiale overhovedet i den kontekst, der kaldes ’menneskeligt liv’: DNA, der er en
forkortelse for deoxyribonukleinsyre.
I DNA’et fi nder man generne, der fungerer som opskrifter for de proteiner, cellen skal
producere. DNA består af to strenge, der former en spiral eller “dobbelt helix” og er kædet
sammen af ca. 6 milliarder nukleinsyrebasepar (prøv at udregne, hvor mange vi har af
dem i kroppen!)
I DNA fi ndes der fi re slags baser: adenin (A), thymin (T), cytosin (C) og guanin
(G). Baserne har forskellig form og størrelse, så kun A kan kombineres med T, mens C
udelukkende vil passe sammen med G.
De tidligere nævnte aminosyrer fi ndes i ca. 20 varianter, der alle er rigeligt repræsenteret
i cytoplasma, hvorfra ribosomerne henter dem til brug i proteinsyntesen. Hver især kan en
aminosyre danne en hvilken som helst kombination med andre aminosyrer, så de sammen
former et protein. Da der kan være fl ere tusind af den samme aminosyre i et protein, kan
man sige sig selv, at fl ere millioner unikke proteiner eksisterer.
Kombinationen af aminosyrer i proteiner er dog aldrig tilfældig, for som sagt foreligger
aminosyrerens korrekte sekvens i et hvilket som helst protein, cellen er i stand til at
skabe, nøje beskrevet i DNA’ets gener. I DNA-strengen fi ndes 30.000 – 40-000 forskellige
gener, hvoraf hvert indeholder sekvensen for et specifi kt protein. Årsagen til, at DNA’et er
opbygget af baser, er, at en trio af baser efter hinanden dikterer én specifi k af de ca. 20
aminosyrer. Flere basetrioer efter hinanden kontrollerer dermed som nævnt sekvensen af
aminosyrerne.