casper daugaard desfeux ryslinge allé 34 2770 kastrup 1.w ... - Liv.dk

More documents

Recommendations

Info

Casper Daugaard Desfeux CELLENS ARKITEKTUR For at forstå, hvordan kræft opstår, er det dybt essentielt at have kendskab til den ekstremt sofi stikerede mekanisme, som vi, som sagt, bærer rundt på i ca. 50 billioner eksemplarer. Vi snakker om den animalske celle, den defi nitive kilde til alt dyre- så vel som menneskeliv. Hvis man ser på en hvilken som helst rask animalsk celle i et anstændigt mikroskop, vil man opdage, at den er omsluttet og beskyttet af en membran. Intracellulært fl yder en slimet substans kaldet cytoplasma, en kompleks opløsning, der består af 70% vand og et væld af opløste substanser, hvoraf proteiner er vigtigst at nævne. I cytoplasmaet observerer man forskellige små strukturer, hvoraf den mest tydelige er cellekernen og endoplasmatisk retikulum. I de kromosomer, der fi ndes i cellekernen, er der lagret nedarvet information. Denne information er essentiel for den produktion af proteiner, der fi nder sted i de ribosomer, der især observeres tæt ved endoplasmatisk retikulum. Ribosomer er meget små, runde objekter, der producerer proteiner ved at kombinere endnu mindre molekyler kaldet aminosyrer. Proteinsyntesen, som den vigtigste del af denne produktion kaldes, forudsætter kontakt mellem de hårdtarbejdende ribosomer og den instruerende cellekerne. Denne kontakt varetages af særligt mobile ribonukleinsyrer, bedre kendt som RNA. Hvis man endnu ikke skulle være af den opfattelse, at en celle er en ganske kompleks og forvirrende størrelse, så er det på tide at tage et elektromagnifi scerende mikroskop i brug og se nærmere på cellekernen, og endnu vigtigere, hvad der rent faktisk foregår i denne. I cellekernen fi nder vi som sagt kromosomerne, der består af 1. protein og 2. det vigtigste materiale overhovedet i den kontekst, der kaldes ’menneskeligt liv’: DNA, der er en forkortelse for deoxyribonukleinsyre. I DNA’et fi nder man generne, der fungerer som opskrifter for de proteiner, cellen skal producere. DNA består af to strenge, der former en spiral eller “dobbelt helix” og er kædet sammen af ca. 6 milliarder nukleinsyrebasepar (prøv at udregne, hvor mange vi har af dem i kroppen!) I DNA fi ndes der fi re slags baser: adenin (A), thymin (T), cytosin (C) og guanin (G). Baserne har forskellig form og størrelse, så kun A kan kombineres med T, mens C udelukkende vil passe sammen med G. De tidligere nævnte aminosyrer fi ndes i ca. 20 varianter, der alle er rigeligt repræsenteret i cytoplasma, hvorfra ribosomerne henter dem til brug i proteinsyntesen. Hver især kan en aminosyre danne en hvilken som helst kombination med andre aminosyrer, så de sammen former et protein. Da der kan være fl ere tusind af den samme aminosyre i et protein, kan man sige sig selv, at fl ere millioner unikke proteiner eksisterer. Kombinationen af aminosyrer i proteiner er dog aldrig tilfældig, for som sagt foreligger aminosyrerens korrekte sekvens i et hvilket som helst protein, cellen er i stand til at skabe, nøje beskrevet i DNA’ets gener. I DNA-strengen fi ndes 30.000 – 40-000 forskellige gener, hvoraf hvert indeholder sekvensen for et specifi kt protein. Årsagen til, at DNA’et er opbygget af baser, er, at en trio af baser efter hinanden dikterer én specifi k af de ca. 20 aminosyrer. Flere basetrioer efter hinanden kontrollerer dermed som nævnt sekvensen af aminosyrerne.
Casper Daugaard Desfeux Eksemplifi ceret repræsenterer trioen CCG (der i den modsatte helix vil være parret med GGC) aminosyren glycin, mens CAG repræsenterer valin-aminosyren. Deraf: hvis en sektion af et DNA-molekyle siger CCGCAG, betyder det, at glycin vil blive tilsluttet valin, når et protein produceres. Når et protein skal produceres, sker det følgende: 1. Et RNA-molekyle produceres i cellekernen, hvor det tager en “kopi” af det nødvendige gen. 2. RNA-molekylet forlader cellekernen og bevæger sig ud til et ribosom i cytoplasmaet. 3. Ud fra den kodede “opskrift”, det har modtaget, begynder ribosomet at producere den lange kæde af aminosyrer, som den henter fra cytoplasmaet, hvori aminosyrer som sagt fi ndes i stor kvantitet. 4. Denne proces fortsætter, indtil en hel kæde af aminosyrer, der tilsammen udgør et lille protein, er blevet produceret. Det er blevet til på baggrund af den RNA’ets kode, der oprindeligt blev kopieret fra en genstreng i DNA-molekylet. Der er dog det ved det, at denne proces ikke altid er helt fejlfri. For eksempel kan den genkode, RNA’et skal kopiere, være beskadiget, uden at RNA’et lægger mærke til det, når det tager en kopi. Dette kan have forfærdelige konsekvenser og resultere i kræft. Nøgleordet er: mutationer. Rugt Ribosomer Glat Cellekerne Cellemembran
Page 1 and 2: Casper Daugaard Desfeux CASPER DAUG
Page 3: Casper Daugaard Desfeux INTRODUKTIO
Page 7 and 8: Casper Daugaard Desfeux MEN… det
Page 9 and 10: Casper Daugaard Desfeux VIII. Det e
Page 11 and 12: Casper Daugaard Desfeux ORDFORKLARI
Page 13: Casper Daugaard Desfeux 2003

casper daugaard desfeux ryslinge allé 34 2770 kastrup 1.w ... - Liv.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?