Statistik - szymanski spil

3. LMFK-bladet nr.1 – Januar 2009
I septembernummeret 2008 anmodede vi læserne om via et elektronisk spørgeskema at vurdere
LMFK-bladet. Vi takker alle, der gav sig tid til at svare og kan på baggrund af undersøgelsen
konkludere og kommentere på nedenstående måde.
Der er 152, der har svaret. Det er langt under 10% af medlemmerne, hvilket er en skuffende lav
deltagelse.
Samlet set har vi på baggrund af de indkomne svar god grund til at være tilfredse med bladet.
84% er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med bladet. 4% er utilfredse, ingen er meget
utilfredse.
Meget tyder på, at medlemmerne stort set læser det, der er relevant for de foreninger, de er
medlemmer af.
Bladets afsnit med korte meddelelser, invitationer, konkurrencer og lignende anses af
hovedparten af læserne som værende relevant og som en vigtig informationskanal, så disse
sider må der ikke pilles ved.
Opgave:
1) Hvad er populationen, og hvad er stikprøven?
2) Kommenter første og sidste punkt i konklusionen med hensyn til bias, skjulte variable og
systematiske fejl.
3) Stil mindst ét kritisk spørgsmål til det midterste punkt.
4. Magisterbladet, 1. nummer 2009
Evnerne afgør lønnen – ikke uddannelsen
Læs naturvidenskab – så er du sikker på, at lønningsposen bliver godt fyldt, når du kommer ud på
arbejdsmarkedet.
Den opfattelse deler mange, men en ny undersøgelse skyder den i sænk. Det er nemlig ikke uddannelsen,
men evnerne der afgør, hvor mange nuller der kommer på lønningschecken. Og her er de matematiske og
logiske evner udslagsgivende, viser et forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem SDU, CBS’ Centre
for Economic and Business Research og Danmarks Erhversforskningsakademi (DEA).
”Indtil nu har vi opfattet løngabet mellem humanister og naturvidenskabelige kandidater som et resultat af
uddannelse. Men nu viser det sig, at lønforskellen grundlægges inden studiestart. Kommende studerende
med sproglige evner har altså allerede tabt lønkampen, før de beslutter sig for, om de vil være ingeniører
eller retorikere. Det, at man eksempelvis er god til sprog, bliver nemlig ikke belønnet lige så godt på
arbejdsmarkedet som matematisk begavelse, ligegyldigt om der står cand.mag. eller cand.merc. på
eksamensbeviset”, siger Tage Koed Madsen, professor ved SDU.
Humanister tjener kun omkring 70 procent af den løn, andre kandidater tjener, og det spiller ikke ind, om
man er ansat i det offentlige eller det private – samme forskel ses, hvis man kun kigger på de privatansatte.
Heller ikke det, at humanister oftere er kvinder, som typisk får lavere løn end mænd, holder som forklaring,
viser projektet. Derfor har man hidtil forklaret lønforskellen med, at uddannelsesvalget er afgørende, men det
afviser undersøgelsen.
Forskergruppen bag den overraskende konklusion har analyseret data for alle personer i Danmark, der tog en
studentereksamen i perioden 1982-1990. De viser ikke overraskende, at man er tilbøjelig til at vælge
uddannelse efter, hvilken linje man læst i gymnasiet. En samfundssproglig er altså mere tilbøjelig til at vælge
en lang videregående samfundsfaglig uddannelse end en nysproglig student. Det overraskende er derimod, at
der ses en tydelig lønforskel mellem matematiske og sproglige studenter, der er endt med at læse samme
videregående uddannelse. Ligeledes viser dataene, at personer, der har en matematisk-fysisk eller en
matematisk-samfundsfaglig studentereksamen, får en højere løn end personer med andre kombinationer.
Ifølge forskergruppen viser det, at gode evner inden for matematik og logik giver bonus på arbejdsmarkedet,
mens fx lingvistiske evner ikke udløser de samme lønninger.
Opgave: 1) Hvad er populationen, og hvad er stikprøven.
2) Kommentér undersøgelsen med hensyn til skjulte variable og systematiske fejl.