Helle Stangerup - Boghallen

More documents

Recommendations

Info

dem. Den formiddag havde postbuddet ringet på hos os, han var kommet til at smide mine forældres post ind hos tyskerne, som åbenbart ikke var hjemme. Postbuddet havde til gengæld en ven, en fingernem låsesmed. Låsesmeden blev tilkaldt, låsen dirket op og posten hentet ud, men her standsede det ikke. Tanken om, hvad den lejlighed måtte rumme, var mere end mor kunne modstå. Låsesmeden blev beordret til at holde vagt nede ved gadedøren med besked om at pifte, hvis nogen nærmede sig, og mens postbuddet ventede lige uden for lejligheden, gik mor i gang med at gennemrode skuffer, skabe og gemmer. Døren stod spærvidt åben, og der lå en solstribe hen over gulvet udenfor. Vi børn vidste så meget, at tyskere var væmmelige, og hvad mor end lavede inde hos tyskerne, var det noget meget, meget farligt. Først år senere fik vi hele forløbet. Til sin umådelige ærgrelse havde mor ikke fundet noget som helst af interesse, ingen hemmeligstemplede papirer, kun en lille æske med et Dannebrogsmærke, som hun uden videre tog med sig. Det hørte ikke hjemme hos »dem«. Når vi spurgte hende, om hun ikke havde været bange, faldt svaret med et nærmest uforstående »Næ«, og her uden den mindste dirren i stemmen. Det samme gjaldt et af hendes andre gøremål under besættelsen, noget vi ikke havde kendskab til. Det var i efteråret 1943, de danske jøder skulle reddes ud af landet til Sverige. På et tidspunkt blev mor kontaktet af operasangeren Henry Skjær, der manglede en hjælper, og hun var straks parat. For mors vedkommende drejede det sig om godt og vel en snes personer, højst femogtyve i alt. Hun skulle opsøge dem i deres skjul, sørge for at få dem med toget op ad kysten til Snekkersten, kontakte fiskeren og arrangere betaling, samt få dem om bord i kutteren. Ifølge hendes egen beskrivelse havde det værste været mødet med disse mennesker på flugt. Pæne medborgere, der pludselig sad sammenkrøbet på loftkamre og i garager. Men af sted kom de, og under min mors kommando fordelt ud over hele toget for at undgå opmærksomhed hos de patruljerende tyske soldater. 18
De mest jødisk udseende blev bedt om at læse i en avis, holdt op foran ansigtet, mens hun lavede forskellige afledningsmanøvrer. »Jamen var du da ikke bange?« spurgte vi igen. »Det skulle bare gøres,« kom det ligegyldigt, og så med tilføjelsen: »Desuden vidste vi, at vi kunne stole på alle. Ingen snakkede.« Sådan var det også. Alle kom over bortset fra et enkelt tilfælde, den berygtede historie om jøder, gemt på Gilleleje Kirkes loft, der blev stukket og bragt til tyske kzlejre. Mor var blot en af de utallige hjælpere, og hun foregav aldrig andet. Det drejede sig trods alt om mere end syv tusinde mennesker, der skulle reddes i sikkerhed, så talløse andre danskere deltog enten aktivt eller stiltiende i en del af vores historie, som vi virkelig kan være bekendt. År senere rejste Henrik til Israel for at plante et træ i De Danske Frihedskæmperes skov til hendes ære. Umiddelbart efter hendes død besluttede Den Jødiske Nationalfond selv at hædre hendes indsats med plantning af træer. Det får derfor stå hen i det uvisse, om den måske bestod af mere, end vi vidste. Uanset hvad, ville mor, som det dobbeltmenneske hun var, have ønsket, endsige værdsat det? Dette var hverken rollespil på en scene i forventning om klapsalver eller dramatik for dramatikkens skyld, udført inden for hjemmets fire vægge. Jeg er ikke helt sikker. 19
Page 1 and 2: Helle Stangerup Bag skodderne Polit
Page 3 and 4: 1 Min karriere som jurist startede
Page 5 and 6: Når jeg ved tidligere lejligheder
Page 7 and 8: akker rundt og servere drinks, tre
Page 9 and 10: havde uregelmæssige arbejdstider,
Page 11 and 12: være sig jøder som modstandsfolk.
Page 13 and 14: søg på indlæring i husholdning,
Page 15: Far havde ganske vist en moster, ta
Page 20 and 21: At lære at gå. Karen holdt godt f
Page 22 and 23: Juletræet var altid omgærdet med
Page 24 and 25: Henrik og jeg sammen med mor uden f
Page 26 and 27: Kvinder viste sig ikke på gaden ud

Helle Stangerup - Boghallen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?