Helle Stangerup - Boghallen

More documents

Recommendations

Info

Sent samme eftermiddag, som jeg forlod kontoret, flød Strøget med Ekstra Bladets løbesedler. Hoffet bekræftede forbindelsen, at en forlovelse ville finde sted, så ikke så sært med det postkort, der udeblev. Wabi havde været mere udspekuleret end som så. En svensker og en englænder som røgslør, og det unge forelskede par, der spillede deres roller til perfektion. Og om end min troværdighed som vidne led et ordentligt knæk, så efterlod det dog en lille håndfuld mennesker, som må have fattet, hvad mange har ubegribeligt svært ved at forstå. Privat omgang med Kongehuset byder på en rigdom af oplevelser, men der følger absolut ingen intern viden med. Hen på foråret 1967 blev jeg atter genstand for kontorets opmærksomhed, atter skyldtes det medieomtale, men denne gang var det min egen person, det drejede sig om. Den roman, jeg havde arbejdet på, var færdig, og den udkom i marts på Gyldendals datterforlag Spektrum under titlen Gravskrift for Rødhætte. Min store personlige interesse var faget historie, og jeg havde længe drømt om at kunne skrive en biografi, for slet ikke at tale om en historisk roman, men det lod sig ikke gøre, der manglede den rette hovedperson. Enten fandtes der allerede flere reolmeter om ham eller hende, eller den interessante del af deres liv fyldte alt for lidt. Da jeg samtidig fandt det hyggeligt at læse en god krimi, lå det ligefor i stedet at forsøge sig den vej, og jeg havde den kæmpe fordel at have en professionel redaktør lige ved hånden, min far. Jeg husker endnu hans mange gode råd såsom aldrig at henvende sig til et forlag med en idé. De vil sikkert sige »glimrende«, men i virkeligeden tænker de »skriv den«. Alt afhænger af det ene, hvordan den er skrevet og fortalt. Idéen til Gravskrift for Rødhætte udsprang af et job, jeg havde haft under min studietid. Dengang var der end ikke tænkt på SU, de fleste boede hjemme hos far og mor og tjente til lommepengene ved siden af. I 1962 og 1963 havde jeg udnyttet universitetets lange sommerferie til at arbejde som stewardesse eller sommerfugl, som vi også blev kaldt, vi, de studerende med de fornødne sprogkundskaber, der udfyldte pladserne under højsæsonens spids belastning. Et par måneders aftenkursus i det enkle at bære 8
akker rundt og servere drinks, tre ugers indlæring i proceduren i tilfælde af en nødlanding, og så uniformen på og op i luften. Den første sommer var hos SAS, næste år valgte jeg charterselskabet Nordair, hvor passagererne tilhørte et helt anderledes klientel. Det var i charterturismens barndom, og mange spurgte efter deres faldskærm, eller de forventede en art luftdåb, noget med at blive hældt over med champagne, vistnok. For mig personligt gav de to somre et ganske sundt indblik i at være den tjenende ånd, for trods de fikse uniformer blev vi ikke anset for andet, som når SAS catering havde glemt, at visse rejsende havde bestilt mad uden svinekød. Her var det os, der fik vreden at mærke, og det hændte, at smørrebrød med skinke og italiensk salat i bogstavelig forstand blev kylet efter os, så mayonnaise med ærter og gulerødder drev ned ad benene. Men jobbet gav samtidig en viden om en verden, som kunne bruges som ramme om en kriminalhistorie. Man skal aldrig undervurdere læsernes fornemmelse for, om et miljø virker ægte eller ej, og Gravskrift for Rødhætte behøvede ingen research. Jeg havde foretaget den allerede. Gravskrift for Rødhætte blev vel modtaget og godt solgt både herhjemme og i flere andre lande, dog ikke nok til at jeg kunne leve af den. Alligevel gav den mod på at prøve igen, og jeg havde idéen til en ny roman, der skulle foregå på en dansk ø. Ferieåret begyndte dengang den 1. april, jeg slog til med det samme og tog hele måneden på én gang for at få ro til at starte. Nogle tror, at forfattere bare kan ernære sig ved et halvdagsjob for så at være kreative resten af tiden, og dertil det vidunderlige ved at mærke inspirationen komme som svævende ned fra himlen. At inspirationen som oftest er en følge af selve arbejdsprocessen og ikke omvendt, er noget nær umuligt at forklare. Da jeg begyndte i Aktieselskabsregistret, havde Gravskrift for Rødhætte været så langt fremme i forløbet, at den kun krævede en revision og derfor kunne gøres færdig efter arbejdstid. Den næste, derimod, skulle bygges op fra bunden, og selv om man har handlingen inde i sit hoved, er starten ofte det vanskeligste. Første kapitel, sågar den første sætning kan være afgørende for at bringe 9
Page 1 and 2: Helle Stangerup Bag skodderne Polit
Page 3 and 4: 1 Min karriere som jurist startede
Page 5: Når jeg ved tidligere lejligheder
Page 9 and 10: havde uregelmæssige arbejdstider,
Page 11 and 12: være sig jøder som modstandsfolk.
Page 13 and 14: søg på indlæring i husholdning,
Page 15 and 16: Far havde ganske vist en moster, ta
Page 17 and 18: De mest jødisk udseende blev bedt
Page 20 and 21: At lære at gå. Karen holdt godt f
Page 22 and 23: Juletræet var altid omgærdet med
Page 24 and 25: Henrik og jeg sammen med mor uden f
Page 26 and 27: Kvinder viste sig ikke på gaden ud

Helle Stangerup - Boghallen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?