Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
havde uregelmæssige arbejdstider, aldrig fra ni til fem hver evig<br />
eneste dag. Allerede i gymnasiet var jeg begyndt at pjække fra den<br />
spændetrøje, kaldet et fast skema.<br />
At være forfatter er også en livsstil, som en god kollega engang<br />
udtrykte det. Man slipper ikke ligefrem nemmere om ved<br />
sit arbejde, men bestemmer selv, hvornår det skal finde sted. De<br />
fleste mennesker står op på samme tidspunkt for at passe deres<br />
arbejde, mange endda med glæde. Jeg måtte være skruet anderledes<br />
sammen. Som maj blev til juni og så juli, kom den endelige<br />
erkendelse. Rutinemennesket i mig fandtes ikke.<br />
Efter studentereksamen lå historie som studium selvfølgelig<br />
ligefor, men min far frarådede det. Dels var det ved at blive stærkt<br />
politiseret, et problem, der nu ikke bekymrede mig, og så kastede<br />
han trumfkortet på bordet, »du risikerer at skulle undervise skoleelever«.<br />
Det virkede. Kærlighedsægteskabet, historie, blev til<br />
et fornuftsparti, juraen. Forelagt den nuværende problematik, at<br />
jeg agtede at leve af at skrive, trak min far atter et trumfkort op af<br />
lommen. »Jamen tænk dog på pensionen.« Her virkede det også,<br />
bare stik modsat. Jeg var blevet syvogtyve, så »pensionen«?<br />
En sen julieftermiddag. Solen bagte fra en høj blå himmel,<br />
og Nikolajkirkens spir knejsede som en frihedens lysende, grønne<br />
fane. Mit skrivebord flød med ubehandlede sager, og i mangel<br />
på plads havde nogle af dem endda fundet vej ind under det.<br />
Beslutningen var truffet. Jeg sagde op. Jeg ville skrive gyseren<br />
Gule handsker.<br />
Mine første skridt ind i kulturens verden begyndte med musik,<br />
jeg var kun lige fyldt fem, og hjemmet var i bogstavelig forstand<br />
et hjem med klaver. Det store, brune møbel prangede midt for<br />
dagligstuens langvæg, uden at nogen nogensinde rørte tasterne,<br />
indtil jeg altså blev sat i gang.<br />
Vi boede i en stor hjørnelejlighed på Øster Søgade. En gang<br />
delte den op på langs, med en række rummelige værelser en suite<br />
ud mod en solrig sidegade. Bagest mine forældres soveværelse, så<br />
mit, derefter spisestue og dagligstue og endelig og med udsigt ud<br />
over søerne det helligste, min fars bibliotek.<br />
11