26.07.2013 Views

Helle Stangerup - Boghallen

Helle Stangerup - Boghallen

Helle Stangerup - Boghallen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

havde uregelmæssige arbejdstider, aldrig fra ni til fem hver evig<br />

eneste dag. Allerede i gymnasiet var jeg begyndt at pjække fra den<br />

spændetrøje, kaldet et fast skema.<br />

At være forfatter er også en livsstil, som en god kollega engang<br />

udtrykte det. Man slipper ikke ligefrem nemmere om ved<br />

sit arbejde, men bestemmer selv, hvornår det skal finde sted. De<br />

fleste mennesker står op på samme tidspunkt for at passe deres<br />

arbejde, mange endda med glæde. Jeg måtte være skruet anderledes<br />

sammen. Som maj blev til juni og så juli, kom den endelige<br />

erkendelse. Rutinemennesket i mig fandtes ikke.<br />

Efter studentereksamen lå historie som studium selvfølgelig<br />

ligefor, men min far frarådede det. Dels var det ved at blive stærkt<br />

politiseret, et problem, der nu ikke bekymrede mig, og så kastede<br />

han trumfkortet på bordet, »du risikerer at skulle undervise skoleelever«.<br />

Det virkede. Kærlighedsægteskabet, historie, blev til<br />

et fornuftsparti, juraen. Forelagt den nuværende problematik, at<br />

jeg agtede at leve af at skrive, trak min far atter et trumfkort op af<br />

lommen. »Jamen tænk dog på pensionen.« Her virkede det også,<br />

bare stik modsat. Jeg var blevet syvogtyve, så »pensionen«?<br />

En sen julieftermiddag. Solen bagte fra en høj blå himmel,<br />

og Nikolajkirkens spir knejsede som en frihedens lysende, grønne<br />

fane. Mit skrivebord flød med ubehandlede sager, og i mangel<br />

på plads havde nogle af dem endda fundet vej ind under det.<br />

Beslutningen var truffet. Jeg sagde op. Jeg ville skrive gyseren<br />

Gule handsker.<br />

Mine første skridt ind i kulturens verden begyndte med musik,<br />

jeg var kun lige fyldt fem, og hjemmet var i bogstavelig forstand<br />

et hjem med klaver. Det store, brune møbel prangede midt for<br />

dagligstuens langvæg, uden at nogen nogensinde rørte tasterne,<br />

indtil jeg altså blev sat i gang.<br />

Vi boede i en stor hjørnelejlighed på Øster Søgade. En gang<br />

delte den op på langs, med en række rummelige værelser en suite<br />

ud mod en solrig sidegade. Bagest mine forældres soveværelse, så<br />

mit, derefter spisestue og dagligstue og endelig og med udsigt ud<br />

over søerne det helligste, min fars bibliotek.<br />

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!