Må skrives all inn. Ikke skannet inn! - Nynorsk Kultursentrum

Solskinnet. Indenfor Havnen holder man paa at nedrive endeel gamle Bygninger
for at faae Plads til den nye Banegaard. Hils Rasmus med, at Universitets
Gaarden endnu seer ud ligedan som i Høst; den er altsaa ikke saa ganske
færdig som den seer ud paa Tegningen i det illustrerede Nyhedsblad. - I
Markedsugen var, som sedvanlig, en stor Mængde Folk sammenstrømmet i
Byen; alle Gader vare fulde af Folk, og Folkene var for en stor Deel ogsaa
fulde paa sin Viis. Af de mangfoldige Fornøielser, som tilbødes i denne
Tid, var der kun to, som jeg tog nogen Deel i; jeg var nemlig een Gang paa
den store Malerie-Udstilling paa Børsen, og een Gang i Menageriet hvor der
forevistes adskillige levende Dyr, saasom en Leopard, en Gaupe, et Pindsviin,
en Pelikan, et Par Papegoier, og en stor Bjørn, som havde lært mange Kunster,
blandt andet at tage Fangetag med Folk.-Men om alle disse Ting har du
formodentlig allerede læst nok i Aviserne.
Forøvrigt sidder jeg her og læser og skriver som sedvanlig og gaaer mine
visse Spadserturer for Sundhedens Skyld. For Juul og ud igjennem Julen
var jeg ofte sygelig, deels af Trykning for Brystet og deels af Uorden i Maven.
Nu i en Maaneds Tid har jeg derimod været frisk og havt temmelig
ordentlig søvn; imidlertid mærker jeg at min Helbred kræver alt mere og
mere Forsigtighed. Jeg arbeider paa en Samling af Dialektprøver og paa en
liden Læsebog i Gammel Norsk, og-faaer ingen Ting færdig. Desuden er
der mange Smaating, som jeg har begyndt paa, som for Exempel den Afhandling
om Mands- og Kvindenavne, som jeg tænkte at skrive paa Søndmør
og faae ind i Postbudet; men som sagt, der bliver intet færdigt.
Af nye Bekjendtskaber kan jeg nevne Søndmøringen O. Vartdal, og Seminarist
O. Vig, som er hidkommen for at skrive for Folkeoplysningsselskabet.
Bernt Aakre har været ofte i Byen siden i Høst han er nu bleven ansat som
Batallionsdyrlæge og har saaledes opnaaet en lidt bedre Stilling, skjønt den
ikke kan være saa glimrende endda. Henrik Daae har været hjemme i Julen
og er nu igjenkommen; Schjølberg reiste ogsaa hjem, men er ikke kommen tilbage.
Men hermed faaer jeg da ogsaa slutte for denne Gang, idet jeg beder at
hilse og ønsker al Lykke og Velgaaende.
Christiania den 23de Februar 1852.