Må skrives all inn. Ikke skannet inn! - Nynorsk Kultursentrum

Sogndalsfjæren den 7de November 1842.
Utanpå: Til/Directionen for det kongl. norske/Videnskabers Selskab i Trondhjem/a/
Trondhjem
Betalt.
42. Jacob Neumann, 17. 11. 1842.
Høivelbaarne Hr. Biskop Neumann!
Da Deres Høivelbaarenhed har viist mig saa megen Godhed, og saa kraftigt
befordret en Sag, der kunde blive mig til Hæder og Fordeel for Fremtiden,
skyldte jeg ogsaa at underrette Deres Høiv. om hvorledes denne Sag er senere
bleven fremmet og hvor vidt jeg er kommen i det derved paatænkte Foretagende.
At jeg saa længe er udebleven dermed, hvorfor jeg allerærbødigst
beder om Undskyldning, har sin Grund i, at Foranstaltningerne til det paatænkte
Foretagende og især Udfærdigelsen af en Plan for samme medtog en
lang Tid, saa at jeg ikke blev færdig at foretage den besluttede Reise før i
Slutningen af Sept. Maaned. Efter at have modtaget bemeldte Plan, samt
det bestemte Stipendium for første Halvaar, reiste jeg saaledes i Oktober
Maaned igjennem Nordfjord, Søndfjord og Sogn, hvor jeg efter nogen Tids
Ophold paa Leirdalsøren og et Besøg hos Kapitain G. Munthe endelig bestemte
mig til et længere Ophold i Sogndal. Her arbeider jeg nu deels paa at anstille
og samle de for min Reises Hensigt fornødne Iagttagelser, og deels paa en
Ordbog i Almuesproget i den nordligste Deel af Bergens Stift, for dog at faae
en Deel af mit Arbeide færdigt til senere Benyttelse, Forbedring og Forøgelse.
Da Forskjellen imellem indre og yttre Sogns Almuesprog findes at være noget
betydelig, har jeg tænkt at opholde mig en Tid her og en anden i yttre
Sogn. Ud paa Vaaren tænker jeg at kunne gaae over til Nordhordlehn, og
under mit Ophold der undlader jeg vist ikke at besøge Bergen, hvor jeg da
haaber at kunne have den Lykke at tale med Deres Høivelbaarenhed. - Idet
jeg gjentagende beder om Undskyldning for, at jeg i saa lang Tid ikke har
ladet høre fra mig, anbefaler jeg mig med denne korte Beretning allerærbødigst
til Deres Høivelbaarenheds Godhed og Velvillie. -
Sogndalsfjæren den 17de November 1842.
Ærbødigst
Iver Aasen.