Må skrives all inn. Ikke skannet inn! - Nynorsk Kultursentrum

Mine Arbeider have i lang Tid været bare Forarbeider til en ny Grammatik,
en ny Ordbog og en dansk-norsk Ordbog; imidlertid er intet af det Hele endnu
kommet i saadan Stand, at det kan bruges af andre end mig selv. I den allersidste
Tid har jeg skrevet en Afhandling "Om Dannelsen og Norskheden",
som kanskee bliver trykt i "Folkevennen". Ellers har jeg saa smaat emnet
paa en liden Encyclopædie eller Kundskabsbog for Almuen i det "rette norske
Maal"; thi noget saadant bør gjøres, og der er ikke andre end jeg, som ville
indlade sig derpaa. Jeg har altid havt Lyst til at hjælpe til med Oplysningens
Udbredelse, men jeg har sandelig ingen Lyst til at skrive paa Dansk for
Almuen, og der er mange nok, som gjøre det alligevel. Desuden anseer
jeg nu mit Sprogsystem for at være saa vidt gjennemtænkt og ordnet, at
det kan gaae an at bruge det, ialfald til en Begyndelse.
Jeg seer, at du er kommen i Kjendskab med Djurklou og har faaet Beretning
om den Samler-Forening, som er kommen i Stand i Nerike. Jeg veed
ikke, hvad jeg skal sige om dette Slags Foreninger; det forekommer mig, at
de ikke kunne udrette noget synderligt mere, end hvad enkelte Personer
ellers kunne udrette uden nogen Forening. Der er saa megen Snak om
Foreninger i denne Tid, og sidstpaa tænker jeg, at vi faae Foreninger "for
ingen Ting". Men hvad jeg først skulde fortælle var det, at ogsaa jeg har
faaet en Sending fra Djurklou, nemlig hans "Några ord om svenska landskapsmålen",
tilligemed et Brev, som var saa smigrende, at jeg blev ganske
blyg af det; jeg skulde vistnok have svaret herpaa, men har dog hidtil
ikke gjort det, fordi jeg ikke er i Stand til at opdrive saa megen Veltalenhed,
som der behøves, naar man skal svare paa saa store Komplimenter.
Saa har jeg ogsaa faaet en lignende Sending fra Danmark, nemlig Dyrlund's
"Udsigt over de danske Sprogarter", som imidlertid kun indeholder en Kritik
over adskillige nyere Sprog-Arbeider. Man kunde næsten blive "skandinavisk"
ved alt dette; men imidlertid er der en Hage ved Tingen, nemlig
den at jeg ikke er synderlig fornøiet med dette, at man vil sætte de norske
Dialekter i samme Klasse som de svenske og danske, altsaa som et Anhang,
et Attpaaslæng til et herskende Sprog.
Her er ellers mangt og meget at læse, især hvis man skulde tage de