Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination - Dansk Selskab ...
Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination - Dansk Selskab ...
Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination - Dansk Selskab ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3. MEDICINERINGSFEJL<br />
3.1 Forekomsten af medicineringsfejl<br />
Antallet af medicineringsafvigelser og medicineringsfejl er ukendt. Afhængig af,<br />
hvordan omfanget af fejl opgøres, findes der fejl i mellem 1 og 43 % af alle <strong>medicinordination</strong>er<br />
1,2,3,4,5<br />
. Deraf har langt de fleste ikke potentiale <strong>til</strong> at skade patienten<br />
eller at patienten er så robust, at fejlen ikke får konsekvenser. Medicineringsfejl,<br />
der forårsager patientskade, anslås at forekomme hos 0,5--1 % af indlagte<br />
patienter 6 .<br />
Selv om medicineringsfejlene ikke altid medfører patientskade, så medfører de dog<br />
-- i det omfang de erkendes - ofte utryghed for patienter, personale og pårørende<br />
samt udgifter <strong>til</strong> at rette fejlen, forsinket behandling, ekstra kontroller og yderligere<br />
kommunikation.<br />
3.2 Medicineringsprocessen<br />
I nedenstående tabel beskrives forløbet ved ordination af medicin ved hhv. manuel<br />
og <strong>elektronisk</strong> <strong>medicinordination</strong>. Til sidst i kapitlet gennemgås fejlmulighederne<br />
overordnet.<br />
Den i tabel 2 beskrevne procedure er kendetegnende for hospitalssektoren.<br />
Tabel 2: Fejlmuligheder ved manuel <strong>medicinordination</strong><br />
Proces Fejlmuligheder<br />
Ved enstrenget <strong>medicinordination</strong> finder lægen<br />
selv et papir-medicinskema eller får det overrakt<br />
af en anden. Lægen kontrollerer herefter, at der er<br />
tale om det rigtige skema.<br />
Dokumentationen af ordinationen foregår med<br />
håndskrift og sjældnere ved standardiserede<br />
labels, der angiver ordinationen.<br />
Skal ordinationen individualiseres pga. specielle<br />
farmakologiske forhold, fx graviditet, nyrefunktion,<br />
alder, vægt, interaktioner e.l. skal lægen<br />
erkende nødvendigheden af justering og efterfølgende<br />
foretage en korrekt udregning.<br />
Enkelte steder - fx på neonatalafdelinger - findes<br />
doseringsvejledninger i papirform <strong>til</strong> beregning af<br />
dosis.<br />
Skal der udføres blodprøvekontrol af fx Se-K-niveauet,<br />
skal lægen notere det i journalen. Skal<br />
man tre måneder senere overveje, om præparatet<br />
skal seponeres, hvis det ikke har haft effekt, skal<br />
lægen også anføre dette.<br />
Er et præparat i restordre, eller har lægen ordineret<br />
et præparat, der ikke forekommer i afdelingens<br />
sortiment, får lægen ikke automatisk besked<br />
herom. Ofte substituerer sygeplejersken selv, evt.<br />
efter telefonkonsultation med lægen.<br />
Lægen kan få overrakt det forkerte medicinskema<br />
eller kan foretage en mangelfuld kontrol.<br />
Skrives der i hånden opstår risiko for fejltolkning<br />
af ordinationen. Lægen kan ordinere et præparat<br />
en patient er allergisk overfor, hvis allergi-oplysninger<br />
overses. Lægen kan vælge at afvige fra<br />
retningslinierne og ordinere i andre doser end de<br />
anbefalede uden at skulle angive en begrundelse.<br />
Lægen kan glemme eller være uvidende om<br />
behovet for justeringen eller justere <strong>til</strong> forkert<br />
dosis.<br />
Evalueringer, der skal foretages i fremtiden, kan<br />
forsvinde i journalnotater. Lægen kan glemme<br />
eller være uvidende om behovet for ordination af<br />
relaterede prøver.<br />
Lægen og sygeplejersken kan substituere forkert.<br />
17
Change language