Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination - Dansk Selskab ...

ningsstøtte. De fejl, der kunne forebygges, var fejl ved dosis, frekvens, nomenklatur
og allergi. Man fandt, at 13 % af medicineringsfejlene slet ikke kunne forebygges
af selv avanceret beslutningsstøtte. Et eksempel på en sådan fejl er en
transskriptionsfejl fra patientens hjemme-medicinliste til den elektroniske medicinliste.
En fransk undersøgelse 9 bekræfter, at begrænset beslutningsstøtte i form af lister
over standardpræparater, allergiadvarsler og integration med nyrefunktion medførte
43 % fejl i de elektroniske ordinationer mod 48 % fejl i de håndskrevne.
Forfatterne tilskriver reduktionen i antallet af fejl, at stavefejl begrænses, og at der
kun kan ordineres et begrænset antal præparater.
I de følgende afsnit beskrives erfaringer med indførsel af specifikke dele af beslutningsstøtte.
Eventuelle kommentarer fra forfatterne til forbedring af systemerne er
medtaget.
4.3.2. Interaktioner
Kontrol af to eller flere lægemidlers interaktioner med hinanden er en af de ældste
komponenter ved elektronisk beslutningsstøtte. Interaktionsoplysningerne findes
fx i den nationale Interaktionsdatabase, der fra juni 2005 kan kobles til medicineringsmodulerne.
De amerikanske studier refereret i denne litteraturoversigt
indeholder alle denne funktion som aktiv beslutningsstøtte. Lægernes tilfredshed
afhænger imidlertid af antallet af interaktionsadvarsler, da det påvirker tidsforbruget
og dermed hele arbejdsgangen. Publikationer om elektronisk beslutningsstøtte
til interaktionskontrol beskæftiger sig derfor overvejende med, hvordan man
undgår unødvendige advarsler 16,41 . Det er vist, at advarsler om interaktioner afvises
af klinikeren af følgende grunde: lægen finder ikke interaktionen klinisk signifikant
(21,6 % af de afviste advarsler), patienten får medicinen i forvejen og tåler den
godt (21,6 %), fordelen ved lægemidlet er større end ulempen ved interaktionerne
(21,0 %) og patienten har tidligere tolereret medicinen (12,3 %) 16 . Et studie fra den
canadiske primærsektor 15
viser dog, at visning af advarsler om interaktioner førte
til en signifikant øget ændring af ordinationer.
4.3.3. Lægemiddelallergi
Kontrol for lægemiddelallergier er en anden aktiv basal komponent ved elektronisk
beslutningsstøtte. Også her koncentrerer publikationerne sig overvejende om niveauet
for alarmering af klinikeren. Dette skyldes, at 80-90 % af allergiadvarslerne i
to elektroniske beslutningsstøttesystemer ignoreres 16,26 . Man har i en undersøgelse
gennemgået 1150 overhørte advarsler 25 : Forfatterne fandt, at 6 % af de overhørte
advarsler efterfølgende medførte utilsigtede hændelser. Advarsler om morfika- og
cefalosporinallergi blev hyppigst ignoreret og 90 % af de ignorerede advarsler
drejede sig om krydsallergi. Forfatterne anbefaler på denne baggrund, at
oplysninger om lægemiddelallergi skal kunne gradueres efter alvorlighed, og at en
læge kun skal afbrydes af en advarsel ved risiko for alvorlig allergisk reaktion.
Desuden skal anførsel i journalen af en ny allergi medføre screening af allerede
ordineret medicin.
Advarsler ved ordination af medicin som patienten er allergisk over for, har fungeret
i både den danske primær- og sekundærsektor i mange år. Der findes dog ingen
danske opgørelser af effekten.
25