En køreplan med fokus på robusthed - Banedanmark

TakTikmøde
i VinTerkrigen
Side 2
banedanmarks medarbejderavis | 9. december 2010 | 11. årgang | nr. 23
K11 - køreplanen for det kommende år - er
klar og træder i kraft den 12. december. Den
bygger blandt andet på simulering af trafikafvikling
på Københavns Hovedbanegård og et
tættere samarbejde med Trafikverket i Sverige.
aF Søren-peTer Fiirgaard
spfg@bane.dk
En køreplan er som et bevægeligt
puslespil. Der er en masse brikker
at flytte rundt på, men de flytter
også rundt på sig selv, og brikkernes
ejere vil gerne have indflydelse på,
hvordan puslespillet skal se ud, når
det er færdigt. Et sådant spil er en
vanskelig størrelse, men nu er det
lykkedes at få det spil, der hedder
K11 – køreplanen for 2011 til at gå op.
Et af steder, der har været fokus på
i forbindelse med K11, er Københavns
Hovedbanegård. Her er der foretaget
forskellige simuleringsøvelser, hvor
aF kaTrine bekker bauer
ktb@bane.dk
Vipperød
dobbelTSpor mellem
lejre og Vipperød
bagSiden
baneavisen
En køreplan med fokus på robusthed
Den 1. december kom
tilbuddene ind på den
såkaldte onboard-del
af Signalprogrammet
– det udstyr, som skal
placeres inde i omkring
700 tog og arbejdskøretøjer,
som kører på
fjernbanen. Og med
onboard-projektet har
Banedanmark kastet
sig ud i et fagområde,
som en infrastrukturvirksomhed
normalt
ikke beskæftiger sig
med; det rullende
materiel.
Den 1. december modtog Signalprogrammet
tilbuddene på
”Onboard”-delen; det udstyr
der skal placeres inde i togene i forbindelse
med indførelsen af det nye
signalsystem.
”Vi har fået fem tilbud, som nu skal
kigges efter i sømmene,” fortæller
Kenneth Christensen, projektleder i
Onboard.
folkene fra Kapacitetsplanlægning i
samarbejde med Kapacitetsudvikling,
Trafikstyring Fjern, operatørerne og
DTU har vendt sten efter sten i jagten
på at skabe den bedst mulige og mest
smidige trafikafvikling.
”Det er første gang, at vi har foretaget
disse simuleringer, inden en køreplan
er trådt i kraft. Resultatet blev, at der
med køreplanen er 19 ”konflikter”,
der kan give forsinkelser, tilbage på
et almindeligt døgn. Den længste af
disse forsinkelser er på 43 sekunder, og
halvdelen af konflikterne kan fjernes
med en anden sporbenyttelse. Det er et
meget flot resultat,” siger sektionschef
i Trafikplanlægning Kapacitetsplan-
Siemens, Alstom, Bombardier, Invensys
og Ansaldo var prækvalificeret til at
byde på opgaven, og alle fem har nu
indleveret tilbud.
Signaler i førerrummet
Onboard er fællesbetegnelsen for det
udstyr som både passager- og godstog
på fjernbanen og arbejdskøretøjer skal
have installeret, hvis de vil køre på
det danske skinnenet, når det i 2021
er fuldt udstyret med det nye signalsystem
ERTMS.
Udstyret består af et display, en
computer, en GSMR-radio og antenner,
som skal bruges, når de ydre signaler,
som vi kender dem i dag,” rykker ind”
i førerrummet på togene. Via udstyret
kan togene og infrastrukturens signalsystem
kommunikerer sammen, og
lægning, Lasse Toylsbjerg Petersen.
Generelt set byder K11 overvejende på
en videreførelse og finjustering af K10
med endnu mere fokus på, at togene
får en robust køreplan at køre efter.
Citytunnelen og kystbanen
En enkelt ting, der forventes at få meget
stor betydning for K11 er Citytunnelen i
Malmø, som den svenske Kong Gustav
indviede i lørdags, og som er en vigtig brik,
når K11 træder i kraft den 12. december.
Med den nye citytunnel bliver banegården
i Malmø nemlig en banegård,
som togene kan benytte til gennemkørsel.
Hidtil har den været en sækbanegård,
hvor togene har skullet ud
samme vej, som de kom ind – ligesom
eksempelvis banegården i Århus er.
”Citytunnelen betyder, at vi kommer
til at kunne køre flere tog fra Sverige
ind i Danmark. Og tunnelen skulle
også gerne være med til at reducere
antallet af forsinkede tog fra Sverige.
Desuden skæres der nogle minutter
af transporttiden mellem Malmø og
København, når tunnelen åbner,” siger
Lasse Toylsbjerg Petersen.
Samtidig er der et tæt samarbejde med
”Citytunnelen
betyder, at vi kommer
til at kunne
køre flere tog fra
Sverige ind i Danmark.
Og tunnelen
skulle også gerne
være med til at
reducere antallet af
forsinkede tog fra
Sverige.”
Tølløse
Trafikverket
i Sverige om
overvågning
af trafikken
i Øresundsregionen
– fra Lund
til København
H.
Noget, der
også skulle
være med
til at reducereforsinkelserne
på
Øresunds-
og Kystbanen.
”Vi får adgang til det svenske fjernstyringssystem
og får en tættere dialog
med svenskerne omkring forsinkelser. Og
med det nye samarbejde kan vi i højere
grad tage højde for forsinkelser på de
svenske tog, allerede inden de kommer
til Malmø. Eventuelle forsinkelser vil vi
kunne stoppe på Hovedbanegården, og
dermed kan vi ”skærme” Kystbanen, så
den ikke bliver påvirket af forsinkelser
skabt i Sverige,” siger Kirsten Kornerup,
der er områdechef i Trafikal Drift, Trafikkoordinering.
Endvidere er der for
første gang udarbejdet fælles trafikale
disponeringsplaner mellem Trafikverket
og BDK. Disse disponeringsplaner skal
anvendes hvis der er henholdsvis et eller
to spor spærret. På den danske side har
vi udarbejdet disponeringsplaner, som
også tager højde for forsinkelser ved
fuld kapacitet.
bedre trafikafvikling i Sønderjylland
K11 har også indbygget en forbedring til
Sønderjylland. Regionaltogene mellem
Fredericia og Padborg bortfalder, til gengæld
kommer der IC tog i timedrift mellem
Kolding og Tinglev. Tog, der skiftevis
fortsætter til Flensborg og Sønderborg.
Signalprogrammet: Fem leverandører byder på udstyret i togene
ombord. Fra venstre: kenneth Christensen, michael lessing, garry greenland, erik kjærgaard og paul barnsley fra
onboard-teamet i Signalprogrammet. Foto: peter elmholt
signalerne vises til lokomotivførerne
inde i toget.
”Hvis man vil køre tog i Danmark,
når det nye signalsystem er indført, så
skal man have det nye udstyr installeret
og uddannes i at bruge det,” siger
Kenneth Christensen og tilføjer, at det
selvfølgelig vil være muligt eventuelt
at køre med et lejet lokomotiv, der har
udstyret installeret.
Forstand på tog
Rullende materiel er ikke Banedanmarks
kernekompetence, og derfor
har Kenneth Christensen samlet en
projektgruppe, som består af rådgivere
med forstand på tog, men som ikke har
en baggrund i Banedanmark.
”Vi er inde og kigge på alt lige fra de
nyeste IC4-tog til arbejdskøretøjer, hele
spektret,” fortæller Kenneth Christensen.
Det betyder, at mere end 40 forskellige
entreprenører, gods- og passagertogsselskaber
er involveret i projektet – med
DSB som den suverænt største aktør
og samarbejdsparter. Og det er rigtig
mange forskellige interessenter at holde
styr på, fortæller Kenneth Christensen.
”Men jeg synes, vi har formået at
få alle godt involveret i processen og
har hele tiden forsøgt at placere os i
deres sted og tænke; hvad er vigtigt
for togselskaberne og entreprenørerne,”
siger Kenneth Christensen.
De forskellige togselskaber og entreprenører
har været med til at kigge
selve udbudsmaterialet igennem, de
skal være med til at evaluere tilbuddene,
og i sidste ende er det også de
enkelte operatører og entreprenørfir-
maer, der skal indgå kontrakterne med
leverandøren.
”Vi laver en hovedkontrakt mellem
Banedanmark og leverandøren, og så
skal der laves delkontrakter mellem
leverandøren og operatørerne,” fortæller
Kenneth Christensen.
mange på uddannelse
Udover at der skal installeres nyt udstyr
i togene, for eksempel skal lokomotivførerne
og førerne af arbejdskøretøjerne
også uddannes i at anvende udstyret.
Derfor skal omkring 3000 lokomotivførere
en tur på skolebænken inden 2021.
Det er en stor opgave, og derfor bliver
der allerede nu i Signalprogrammet kigget
på, hvordan processen for uddannelse
bliver så god som mulig. Man er blandt
andet ved at få overblik over, hvor
mange, der skal være uddannet hvornår,
i forhold til planen for udrulningen af
det nye signalsystem på fjernbanen.
Inden udrulningen i Danmark skal
der i perioden 2013 til 2014 køres test
med fire tog, der har fået onboard-
udstyret installeret, på strækninger i
udlandet og i Danmark.
kontrakt i 2011
Projektet kigger nu på tilbuddene.
”Vi vurderer dem ud fra pris, den tekniske
løsning og projektgennemførsel,”
siger Kenneth Christensen.
Planen er, at der skrives kontrakt med
en leverandør på onboard-udstyret i
sommeren 2011. Kontrakten forventes
at lyde på omkring 1,5 mia. kr.

2 |
Taktikmøde i Vinterkrigen
Jernbanedrift er en
udendørssport, og den
tidlige vinter giver ud-
fordringer for Banedanmarksmedarbejdere
og vores vinterberedskab.
Og i Driftcenter
Danmark er de
daglige trafikmøder
blevet de rene taktikmøder,
hvor vejrudsigten
er et vigtigt våben
i kampen mod Kong
Vinter.
aF pia VannaCCi elniF
pvel@bane.dk
Sne og snefygning er hård kost
for både sporskifter, materiel og
passagerer. Ud over en massiv
indsats for at holde sporskifter fri af
fygesne og isklumper fra togene, så er
også særkøreplaner et vigtigt redskab i
kampen for at få togene frem til tiden
– trods modstanden fra vejrguderne.
For hvor irriterende det end kan
være, at udvalgte tog bliver aflyst,
så kan det være til fordel for passagererne.
Forklaringen er den, at en
reduceret køreplan gør, at togene kan
overholde planen, og det betyder, at
passagererne bedre kan regne med
togene i hårdt vejr.
De daglige trafikmøder i Driftcenter
Danmark har i den seneste halve snes
dage om noget været centrum for
taktikken i kampen mod Kong Vinter.
Og det er et spil med en stor mængde
brikker, der skal passe sammen så godt
som muligt, så man får den bedst
mulige trafikafvikling.
Vigtig vejrudsigt
Fredag formiddag skal togleder Steen
Keldby Nielsen sammen John Stork fra
DSB tage stilling til, hvordan der skal
Plovførere klar til vinteren
Omkring 15 Banedanmark-ansatte
har
de seneste uger lært
at køre med den store
sneplov. Og fortsætter
vinteren som hidtil,
kan der blive god brug
for deres evner.
aF Søren-peTer Fiirgaard
spfg@bane.dk
Vinteren har vist tænder for første
gang. Endnu ikke med snefald,
der får Arden til at fremstå som
Alaska, men sneen har tidligt ramt
trafikken, og vinterberedskabet er i
gang med at stå sin prøve.
Et vinterberedskab handler ikke bare
om varme i sporskifterne, miljøvenlig
glatførebekæmpelse på perronerne,
samarbejde med operatørerne og
sneplove placeret på de strategisk
rigtige steder i landet. Det drejer sig
naturligvis også om at have det rette
VigTig VejrudSigT. john Stork fra dSb og togleder Steen keldby nielsen har vejrudsigten og sneudsigten med på storskærm,
når de beslutter, om der skal aflyses tog. Foto: Christoffer regild
køres i weekenden og om mandagen.
Normalt er DSB First og SJ også med
til mødet, men de bliver nødt til at
springe over denne vinterdag.
Et af de vigtigste våben i kampen
mod vinteren er vejrudsigten fra DMI.
DSB kommer med status på, hvad der
er muligt med materiellet, og Banedanmark
ligger inde med den nødvendige
viden om sporet, og ud fra det, skal
der så skrues en plan sammen.
Og der er spørgsmål nok at tage fat
på efter et par dage, hvor Sydsjælland
og Lolland-Falster har lidt under et
massivt snevejr.
Tre til fire centimeters snevejr på søndag
– hvad betyder det for Sydbanen?
Hvilke tog skal aflyses, kan man få en
MY’er til at holde klar i Nykøbing til at
bane vejen for dobbeltdækkertogene?
Og skal den MY’er, der er bestilt hos
personel klar den dag, sneen vælter
ned, det fyger som bare pokker, og
hvor snedriverne kan få Arden til at
ligne Alaska.
Oven på sidste vinter, der var hård,
lang og streng, har Banedanmark i år
sat gang i uddannelsen af sneplovsførere
efter nogle års pause. Det er
DSB Museumstog til at holde sporet
snefrit på dele af Sjælland, måske køre
allerede søndag middag i stedet for
natten mellem søndag og mandag?
”Det er et spil med mange ubekendte.
Operatørerne skal tre dage før have
at vide, hvordan der kan køres, og
vejrudsigterne kan jo ændre sig. Vi kan
forsøge at ”købe os noget forsikring”
ved at lægge en forsigtig plan, og bliver
vejret bedre end frygtet, så kan jeg da
godt forstå, at passagererne undrer sig.
Men den omvendte situation – hvor vi
forsøger at køre alle tog igennem, og
vejret så bliver dårligere, end udsigten
sagde – er endnu værre,” siger Steen
Keldby Nielsen.
ressourcer
Og der er langt flere spørgsmål, der
kræver, at Steen Keldby Nielsen og
godT kørende. et nyt hold plovførere er nu uddannet og klar til at tage kampen op mod kong Vinter.
Foto: jens Hasse/Chili group
foregået i Århus og i Roskilde, hvor
sammenlagt omkring 15 mand har
gennemgået uddannelsen.
Der er både en teoretisk og en praktisk
del af uddannelsen. Der undervises
blandt andet i sikkerhed, i hvordan
samarbejdet med fjernstyringscentralen
skal være, og hvordan lygteføringen er.
John Stork træffer de rigtige beslutninger.
Skal morgentogene fra Næstved
mandag morgen lines op ved perron 5,
så vi er sikre på, at de kan komme af
sted, og kan DSB
”Det er et spil
med mange
ubekendte.
Operatørerne
skal tre dage
før have at
vide, hvordan
der kan køres,
og vejrudsigterne
kan jo
ændre sig.
skaffe mandskab
til sådan en operation?
Hvilke
sporskifter skal
holdes fri for sne
for at Eurocitytogene
kan klare
en dobbeltkrydsning
i Tingsted?
Og hvad med
lørdagen – skal
der køres efter
normal plan eller
er det for risikabelt?
”Prioriteringen
Samtidig skal eleverne lære at koble
sneploven på lokomotivet, ligesom
der er en praktisk prøve, hvor der skal
køres med ploven. For at blive plovfører
skal man i forvejen være fører
af arbejdskøretøj, og den praktiske del
af uddannelsen til plovfører foregår
ved sidemandsoplæring.
9. december 2010 | baneavisen
er vigtig, for vi må vælge, hvor vi sætter
mandskab ind til at holde sporskifterne
fri for is og sne. Folkene skal jo også
frem til de steder, hvor der skal fejes
sne. Samtidig er der hele puslespillet
omkring DSB og deres materiel, som
der også skal tages hensyn til,” siger
Steen Keldby Nielsen.
På et tidspunkt er det dog nødvendigt
at tegne en streg i sneen og sige ”nu
er det sådan, vi gør”. Denne fredag
bliver det besluttet at køre efter fase 1
lørdag og om søndagen skifte til fase
2 på hele Sjælland og holde den der
indtil mandag middag. Steen Keldby
Nielsen og John stork vurderer, at
det er for risikabelt at gå tilbage til
fase et allerede om morgenen efter
en weekend – også selv om der ikke
falder meget sne mandag.
Inden de skilles lover Steen Keldby
Nielsen hurtigt at få undersøge forholdene
på Svendborgbanen og Grenåbanen
og melde tilbage på, hvordan
vejrudsigten for søndagen kan påvirke
driften, inden der træffes en endelig
beslutning om weekendens kørsel på
de to baner. John Stork skal så undersøge,
om det er nødvendigt at sætte et
lokomotiv foran dobbeltdækker-togene
på Sydbanen, hvis der kommer de fire
centimeter sne om søndagen, som
prognosen fra DMI siger.
VinTerberedSkabeTS
Tre FaSer:
Fase 1: Det sner, men fyger ikke.
Sporskiftevarmen kan holde sporskifterne
rene. Køreplanen gennemføres
i fuldt omfang.
Fase 2: Kraftigt snevejr og fygning.
De vigtigste sporskifter holdes is-
og snefri. Enkelte togaflysninger.
Fase 3: Ekstremt kraftigt snevejr og
fygning. Kun udvalgte sporskifter
holdes is- og snefri. Mange togaflysninger.
Vigtigt med strækningskendskab
De store Scandiaplove trækkes af et
lokomotiv, og der må køres med en
hastighed på op til 70 kilometer i timen
– afhængig af vejr- og bremseforhold.
Plovene kan klare snedriver på op til
tre meter, og plovføreren skal have et
rigtig godt kendskab til den strækning,
der skal køres på.
”Når der skal køres sneplov, kan der
ligge så meget sne, eller det kan fyge
så meget, at det kan være vanskeligt
at orientere sig efter signalerne. Derfor
er det en betingelse, at folkene kender
de strækninger, de kommer til at køre
på, rigtig godt,” siger lods Niels Anton
Pedersen, der står for uddannelsen af
de nye plovførere.
Eleverne, der blev uddannet i Århus,
kørte fra banegården til Brabrand og
retur igen. DSB museumstogs MY1135,
som Banedanmark af og til lejer, blev
brugt som lokomotiv denne dag, og
da øvelsen var ovre, blev sneplovene
parkeret i Århus igen.

aneavisen | 9. december 2010 | 3
korT nyT
poliTiSk aFTale om TraFikpulje
Der er indgået en politisk aftale, ”Bedre mobilitet”, om trafikpulje-projekter.
12 projekter vedrører baneområdet, og de to største af disse drejer sig om
S-banen. Det største er en flytning og modernisering af Enghave Station til
90 millioner kroner og en forbedring af adgangsforholdene på Nordhavn
Station til 76,7 millioner kroner. Tredje store post i puljen er genåbningen
af Langeskov Station til 53,1 millioner kroner. Herudover har parterne truffet
beslutninger om forskellige igangværende projekter. Blandt andet er det
blevet besluttet, at Grenåbanen skal overdrages til et kommende letbaneselskab
i Århus-området, og at forundersøgelsen af banebetjeningen til Aalborg
Lufthavn skal indeholde to løsninger. Hele aftalen kan læses på Transportministeriets
hjemmeside www.trm.dk
løVFaldeT i Tal
Løvfaldskampagnen gik godt, kunne vi berette i sidste nummer af baneavisen.
Men hvad skal der til, for at skaffe så godt et resultat? Det er der lavet statistik
på, og her kan man se, hvad en god løvfaldssæson for Banedanmark kræver:
- 95 procent af de 217 planlagte kørsler blev gennemført
- 20 faste køreplaner og 75 ad hoc-køreplaner
- 16 mand i 7 uger på troljerne
- Over 2000 e-mails samt et ukendt antal telefonsamtaler via teamlederne.
- Mere end 100 besøg fra værkstedet i forbindelse med reparationer
og eftersyn i løbet af kampagnen
- Mindst 1600 kubikmeter vand til spuling
- Mindst 50.000 km kørsel med troljer
løVFald. banedanmarks løvfaldstroljer kørte stabilt i år. Foto: peter elmholt
HjemmeSide i Skyen
Siden 1. december har trafikinformationen på Banedanmarks hjemmeside
været flyvende – bogstavelig talt. Hvor det før kunne tage halve minutter at
få trafikinformation, når der var mange samtidige besøgende på hjemmesiden,
kommer informationerne nu med det samme. Det skyldes, at trafikinformationen
ikke længere ligger på Banedanmarks webservere, men i hyperspace
i en såkaldt ”cloud-løsning”, som er resultatet af et samarbejde mellem Banedanmark
og Microsoft. Der udestår endnu et par opgaver med at få søgefunktion
og menuer til at virke, som de skal, men hjemmesiden er meldt klar til
den næste snestorm.
ISO-auditeringen er vel overstået. Den spændte
over tre dage fra den 30. november til den 2.
december, hvor Bureau Veritas kom på besøg.
De tre dages audit var en halvårlig opfølgningsaudit
for Banedanmark og den første
ISO-certificering af Produktion og Signalprogrammet,
som ikke var med, da resten af
Banedanmark blev certificeret i maj.
aF anne kold kaSper
akok@bane.dk
Det var tre dages audit, der blev
afsluttet med stor succes. Og
det var med ros fra Bureau
Veritas til medarbejderne for deres
kompetence og venlighed under audit.
Med et samlet auditresultat på syv
mindre afvigelser blev Banedanmark
igen fundet egnet til ISO 9001-certifikatet.
Afvigelserne er fordelt med en
mindre afvigelse til Banedanmark, seks
mindre afvigelser til Produktion og
nul afvigelser til Signalprogrammet.
”Signalprogrammet havde nul afvigelser
De fleste af os ved nok godt, hvad vi hver især
går rundt og laver, men det ved folk uden for
Banedanmark ikke nødvendigvis. Og hvordan er
det så at være ansat hos os, og hvilke kompetencer
kræver det? Det og meget mere kan man
nu få et indtryk af på det nye jobsite på bane.dk
ISO-audit afsluttet med stor succes
og er direkte indstillet til certifikatet
– det er utrolig flot,” siger kvalitets
manager Marianne Vidkjær fra Kvalitet
& Sikkerhed, som samtidig fortæller, at
Produktion med de seks mindre afvigelser
blev fundet egnet til certificering.
”Seks afvigelser i Produktion lyder
måske umiddelbart af meget, men det
er simpelthen så flot. Produktion har
været præget af mange forandringer
de senere år, og det er en kompleks
del af Banedanmark, når det handler
om audit. Der er simpelthen flere
muligheder for at få en afvigelse i
Produktion end i administrationen.”
siger Marianne Vidkjær.
Hør SVareT. på banedanmarks nye jobsite kan du for eksempel spørge arturo Thøt lewerissa, hvad en trafikleder laver.
illustration: Vertic portals
Hvad laver vi i Banedanmark?
aF pia VannaCCi elniF
pvel@bane.dk
”
Vi er en virksomhed med mange
opgaver, og vi har brug for specialister
til at løfte dem. I konkurrencen
om de rette medarbejdere synes vi, at
vi er en attraktiv spiller, og med det
nye jobsite håber vi på at kunne vise
omverdenen, hvorfor vi er en attraktiv
arbejdsplads,” siger Charlotte Smidt.
Derfor er et nyt jobsite gået i luften,
hvor det er muligt at læse og høre mere
iSo: de tre dages audit var en halvårlig opfølgningsaudit for banedanmark og
den første iSo-certificering af produktion og Signalprogrammet, som ikke var
med, da resten af banedanmark blev certificeret i maj, og hvor iSo-certifikatet
så kunne præsenteres ved sommerfesten i juni. Foto: peter elmholt
Hårdt arbejde og nul afvigelser
”Hårdt arbejde,” er det første, kvalitets
manager Jes Gerhard Jensen fra
Signalprogrammet siger om grunden
til, at Signalprogrammet ikke fik en
eneste afvigelse ved audit. Og det
hårde arbejde har bestået i en grundig
beskrivelse af processer, gennemførsel
af eget audit-program og afvigelses-
om mulighederne for blandt andet
faglige udfordringer, kompetenceplaner,
sundhedstilbud og balancen mellem
arbejds- og privatliv.
Under Job og karriere på bane.dk er
der en intro-film til virksomheden, hvor
HR-direktør Charlotte Smidt blandt
andet fortæller om, hvilke arbejdsopgaver
Banedanmark har. Derudover
kan man ”stille” fire medarbejdere en
række spørgsmål og høre deres svar.
Mød for eksempel Saeed Enkeshafi
fra Anlæg & Fornyelse eller Kresten
korrigering.
”Vi har været meget grundige med
at beskrive vores processer, lavet tæt
opfølgning på, om systemet bliver
brugt og processerne fulgt, som de
skal,” fortæller Jes Gerhard Jensen
og fortsætter:
”Er systemet ikke blevet brugt eller
processen ikke fulgt, har vi vurderet,
L. Paulsen fra Produktion.
”Vi søger alle mere og mere af vores
information via nettet. Og derfor er
det også vigtigt, at kommende medarbejdere
har et godt grundlag for selv
at kunne danne sig deres mening om
Banedanmark som arbejdsplads. Det
er en del af vores strategi, at vi aktivt
bruger hjemmesiden i vores kommunikation;
for eksempel til at lave
temasider om de store projekter og
hændelser rundt om på banen,” siger
kommunikationschef Karina Nelsing.
Ud over de nye film er det også
muligt at finde informationer om
karrieremuligheder i Banedanmark
og forskellige jobprofiler.
>på kommunikationsbloggen på
intranettet kan du komme med forslag
og kommentarer til det nye site.
om der skulle ekstra træning til, eller
om det var processen, der skulle rettes
op. I nogle tilfælde måske begge dele.”
Sådan har Signalprogrammet nået en
flot milepæl og er direkte indstillet til
certificering med nul afvigelser.
”Vi er meget tilfredse, men ved jo også,
at arbejdet ikke slutter her,” siger Jes
Gerhard Jensen.
de syv mindre afvigelser
De syv mindre afvigelser, Banedanmark
fik, går overordnet på, at vi skal blive
bedre til at lære af vores afvigelser
og fejl og på manglende kendskab til
kvalitetspolitikken generelt i Banedanmark.
Og arbejdet med at få lukket
afvigelserne er gået i gang.
Næste opfølgningsaudit med besøg af
Bureau Veritas er i maj næste år, og her
vil der være særlig bevågenhed på de
afvigelser, vi har fået i denne omgang,
og så er natarbejde i sporet også allerede
sat på programmet. Natarbejdet var
ellers planlagt til denne gang, men på
grund af snevejret blev dette arbejde
aflyst, og Bureau Veritas måtte udskyde
denne del af programmet.

aneavisen | 9. december 2010 | 4
Dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød på trapperne
Nu bliver det virkelighed: det nye dobbeltspor
mellem Lejre og Vipperød er under opsejling,
og størstedelen af banen mellem Roskilde og
Holbæk bliver opgraderet til 160 km/t. De
mange pendlere kan nu se frem til flere togafgange
og kortere rejsetid hele vejen mellem
Holbæk og København.
aF Tina nørgaard anderSen
tnoa@bane.dk
Fire stationer skal ombygges,
fem overkørsler skal nedlægges,
og nye veje skal bygges til
erstatning. Broer skal ombygges eller
nedlægges, og nye broer skal bygges.
Undervejs skal der udbygges dæmninger
og ca. 300.000 kubikmeter jord skal
flyttes, alt imens de 20 kilometer nye
spor skal anlægges. Det er et omfattende
anlægsprojekt, Banedanmark
søsætter på Nordvestbanen.
jubilæer
25 år
10. januar
Trafikinspektør
Michael Larsen
Signalprogrammet, Technical Support
13. januar
Banemontør
Mikael Lund
Produktion Øst, Sjælland Spor Hk
23. januar
Kørestrømsmontør
Henrik Mathiasen
Produktion Øst, Højspænding/Strækstrøm
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
anSVarSHaVende redakTør
Karina Nelsing
redakTionen
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, Katrine
Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia Vannacci
Elnif og Søren-Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.300
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
konTakT oS
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve
til baneavisen, er du velkommen til at kontakte
os.
ring eller SkriV Til
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,
Katrine Bekker Bauer, 8234 2430,
baneavis@bane.dk
Stort projekt
Projektet udgør en selvstændig organisatorisk
enhed i Anlæg & Fornyelse, og
baneavisen har mødt en af projektlederne,
Carsten Jakobsen, til en snak.
”Det er stort! Vi taler om et projekt
til 1,3 milliarder kroner, så det er pt
Banedanmarks tredjestørste projekt. Det
er fantastisk spændende at få så stor en
organisation til at spille optimalt sammen,”
siger projektleder Carsten Jakobsen.
Der er allerede dobbeltspor mellem
Vipperød og Holbæk samt mellem Lejre
og Roskilde. Med det nye spor bliver der
derfor dobbeltspor hele vejen fra Holbæk
til Roskilde og dermed hele vejen til
København. Når banen står færdig i 2015,
får pendlerne virkelig bedre vilkår. Den
nye infrastruktur med dobbeltspor og
hastighedsopgradering giver mulighed
for flere togafgange og kortere rejsetid.
Fire stationer moderniseres
De fire stationer på strækningen, Lejre,
Millimeterpræcis Kystbane
Fem ugers justeringsarbejde
på Kystbanen
er forbi. Sporet ligger
nu præcis som foreskrevet
i banenormen.
aF Søren-peTer Fiirgaard
spfg@bane.dk
Sporene på Kystbanen er blevet
justeret - men de er dårligt nok
flyttet så meget, at det menne-
konkurrenCe
Baneavisens læsere besidder tydeligvis
en vis viden omkring større
infrastrukturprojekter i Tyskland.
Endnu en gang blev mailboksen
fyldt op med korrekte svar, da vi i
sidste nummer spurgte i hvilken tysk
storby, der er planer om at anlægge
en stor underjordisk banegård. Svaret
er Stuttgart, og det vidste blandt
ballast
aF larS anderSen
Holbæk
Vipperød
Tølløse
andre administrativ elev Jasper Have
Horstmann fra maskinstationen på
Stenvænget i Roskilde, som får tilsendt
en præmie.
Vi passerer grænsen mellem Tyskland
og Danmark igen, og denne gang via
forbindelsen mellem Niebüll og Tønder.
Og så lyder spørgsmålet: Hvilken tysk
operatør er det, der - nogle få dage
Hvalsø
nye Spor. den grønne linje markerer det nye spor. illustration: asset management
Hvalsø, Tølløse og Vipperød, skal
alle moderniseres i forbindelse med
hastighedsopgraderingen til 160 km/t.
”Vi er nødt til at øge sikkerheden på
de små stationer, så de bliver sikre at
færdes på, når togenes hastighed sættes
op. Derfor bygger vi en gangtunnel
eller en gangbro på hver station med
trapper og elevatorer, så folk kan
komme sikkert til og fra perronerne.
Samtidig bygger vi nye perroner eller
ombygger de gamle, så de alle bliver
250 meter lange. Så er stationerne klar
til at modtage længere tog i fremtiden,”
siger Carsten Jakobsen, som regner
med, at de nye stationer vil blive godt
modtaget i lokalsamfundene.
”Da vi på samme måde moderniserede
skelige øje har kunnet registrere det.
Til gengæld har det udførte arbejde
gjort, at sporet nu ligger præcis som
foreskrevet i banenormen.
Gennem fem uger har medarbejdere
fra Produktion i samarbejde med Teknisk
Drift været ude med de helt tunge
vogne for at få sporet på Kystbanen
justeret ind, så det ligger, som det
skal. Stoppemaskinen, ballastfordeleren,
skærvevognene og en dynamisk
stabiliseringsmaskine og omkring
20-25 medarbejdere har været direkte
involveret i arbejdet, der naturligvis er
Lejre
Glumsø og Lundby stationer sidste år,
blev det vældig godt modtaget. Både
fordi de togrejsendes forhold bliver
bedre, men også fordi bedre infrastruktur
udvikler de mindre lokalsamfund, og
det er der meget fokus på,” pointerer
Carsten Jakobsen.
lokalt samspil
Hele anlægsarbejdet sætter sine tydelige
fodspor i lokalsamfundene. For at få
plads til det nye spor skal et mindre
antal ejendomme eksproprieres, en
række broer skal ombygges og nybygges,
og fem overkørsler skal nedlægges.
Især det sidste er der lokalt fokus på.
”I Tølløse og Vipperød er det særlig
problematisk, fordi overkørslerne ligger
foregået om natten.
korte spærringer
På Kystbanen er det ikke muligt at
arbejde med lange spærringer af hensyn
til trafikken, så holdet af mænd og
maskiner er rykket frem på strækningen
i et tæt samarbejde for at udnytte
tiden. Typisk har de kunnet nå mellem
200 og 400 meter pr. nat – 600 meter,
når forholdene har været optimale,
som eksempelvis omkring Snekkersten
Station.
”Alting skal helst klappe, når vi arbej-
endnu, indtil K11 træder i kraft - kører
tog mellem Niebüll og Tønder. Der
er denne gang god tid til at svare på
spørgsmålet, for du kan vente helt frem
til torsdag den 6. januar med at svare.
Svaret skal som altid sendes til konkurrence@bane.dk.
lige midt i byen. Selv om vi bygger nye
erstatningsveje, og løsningen har været i
høring lokalt, er det altid følsomt, når vi
skal nedlægge overkørsler, hvor folk har
været vant til at færdes.” forklarer Carsten
Jakobsen. Derfor vil Banedanmark
holde informationsmøde for borgerne,
inden anlægsarbejdet begynder.
”Så kan folk spørge om alt muligt, og
vi kan få en dialog om deres bekymringer,
ligesom vi kan forklare om
projektet i detaljer. En god dialog
med borgerne plejer at give rigtig god
respons,” forklarer Carsten Jakobsen.
lejre-Vipperød
Anlæg:
- dobbeltspor mellem Lejre-Vipperød
alt cirka 20 km nye spor
- Lejre, Hvalsø, Tølløse og Vipperød
stationer ombygges
- fem overkørsler nedlægges og
erstattes med nye veje
- en række broer ombygges og nye
broer bygges
Budget:
1,3 milliarder kroner
Projektperiode:
Projektet løber fra 2011 og frem
til 2015.
der på så korte spærringer, og vi er så
mange forskellige faggrupper, der er i
gang samtidig. Udfordringen i sådan
et arbejde ligger i koordineringen af
arbejdet, så vi kan fa det maksimale
ud af spærringen. Og på det område er
det gået rigtig godt,” siger teamleder i
landmåling, Erik Bo Goderum.
Under fire broer mangler der stadig
at blive sænket spor. Det arbejde vil
blive udført i løbet af 2011.

TeMA oM ænDrInGer I proDuKTIon
Otte forandringsprojekter
har præget året i Produktion.
Projekter, som skal være med
til at reintegrere Produktion
i Banedanmark, skabe større
arbejdsglæde og gøre Produktion
endnu mere effektive.
Af Anne KAsper
akok@bane.dk
Året 2010 har stået i forandringens tegn
i Produktion. Otte forandringsprojekter
har præget året - projekter, der er med
til at give mest mulig jernbane for pengene. Det
er ifølge Produktions direktør, Michael Borre,
målet med hele forandringsprocessen.
Knaster på vejen
Forandringsprocessen i Produktion startede
egentlig allerede i efteråret 2009, hvor en
mængde forandringsprojekter blev søsat. Og
forandringsprocessen med de otte projekter
er næsten alle færdige til planlagt tid – men
det har ikke været helt uden knaster på vejen.
”Vi må erkende, at der har været en del
udfordringer undervejs. Vi har simpelthen
undervurderet, hvor mange ændringer forandringsprocessen
har medført, ikke kun i
Produktion, men i hele Banedanmark,” siger
Michael Borre og fortsætter:
”Der har været et stort pres på hele organisationen
og to meget forskellige kulturer er
mødtes. Det har da været svært.”
Særligt har priskataloget og en ny planlægningsproces,
der er foregået i et tæt samarbejde med
Teknisk Drift, givet større udfordringer end forventet.
Det er ikke kun et anliggende for Produktion, når menuen
står på forandringer. De forgrener sig i hele virksomheden
- blandt andet hos Teknisk Drift.
Af sØren-peTer fIIrGAArD
spfg@bane.dk
Når en sommerfugl basker med vingerne
i Kina, kan det mærkes på den anden
side af jorden, hedder det i et ordsprog.
Forstået på den måde, at en lille bevægelse eller
ændring kan få støre følger et helt andet sted.
Nok fylder forandringerne i Produktion mere
end et vingeslag er for sommerfugl, og nok er der
længere fra Kina til ”den anden side af jorden”,
end der er fra Produktions gule arbejdstroljer til
de ansatte i Teknisk Drift, men meningen er den
samme. Ændringerne i Produktion - og Produktions
ændrede rolle i Banedanmark – medfører
ændringer andre steder i virksomheden.
Andre grænseflader
For de ansatte i Teknisk Drift betyder det en hel
del, at der er nye grænseflader i samarbejdet
mellem Produktion og Teknisk Drift. Et rent
praktisk eksempel er, at tilsynsfunktionen med
de arbejder, Produktion udfører for Teknisk
Drift, vil blive ændret.
I dag udfører de ansatte i Teknisk Drift som
et led i deres tekniske driftsansvar tilsyn med
de arbejder, som Produktion udfører. Præcis
som arbejdet fra enhver ekstern entreprenør
bliver tjekket. Med Produktions nye rolle som
”husentreprenør” vil der blive ændret på den
grænseflade. Tilsynsfunktionen flytter over til
Produktion, som så over for Teknisk Drift skal
kunne dokumentere, at det bestilte arbejdet er
korrekt udført.
”I øjeblikket ser vi på, hvilken løsning der er
den rette, så vi får et enkelt, effektivt og sikkert
system til dette. Ambitionen er, at vi i Teknisk
Drift kan reducere eller ændre tilsynet med
Et år i forandringens tegn
forAnDrInGer. Målet med forandringsprocessen i produktion er at få mest mulig jernbane for
pengene. og man er godt på vej, mener produktions direktør, Michael Borre. foto: Christoffer regild
”Vi er gået fra at arbejde med en kunde/leverandørrelation
til at være kollegaer, der er en
del af den samme virksomhed. Grænsefladerne
har pludselig rykket sig, og vi har skullet vænne
os til en ny rollefordeling. Den enkelte opgave
er nu et samarbejde mellem to parter fra den
samme virksomhed og ikke en bestilling fra
en kunde,” siger Michael Borre og fortsætter:
”Men efter vi har vænnet os til den nye rollefordeling
kører samarbejdet med Teknisk Drift
rigtig godt, selvom vi på begge sider kan blive
endnu bedre til planlægning.”
Mere jernbane for pengene
Integrationen mellem medarbejderne er foregået
vedligeholdelsesopgaver udført af Produktion.
Dermed kan vi frigive nogle ressourcer, som i
stedet kan anvendes til at assistere kollegerne
i Anlæg & Fornyelse med fagtilsyn på fornyelsesprojekterne,”
siger områdechef i Teknisk
Drift Søren Boysen.
Anden form for samarbejde
Da det lå til, at Produktion skulle udskilles fra
Banedanmark og være en selvstændig virksomhed,
arbejdede man i Teknisk Drift hårdt på at finde
den bedste måde at udnytte den situation på.
Nu er det modsatte så sket, og det har betydet,
at Teknisk Drift skal vænne sig til at have en
”husentreprenør”.
En bedre måde at styre processerne på, muligheden
for at ”køre med åbne bøger” i forbindelse
med de forskellige arbejdsopgaver og et tæt
samarbejde om planlægningen af udførelsen af
opgaverne er nogle af de fordele, Søren Boysen
kan se.
Et af værktøjerne til en bedre planlægning er
den centrale produktionsplanlægningssektion,
der blev etableret i Produktion i begyndelsen af
2010. En enhed, der netop skal sikre den mest
effektive udnyttelse af sporspærringerne, og som
kræver et tæt samarbejde mellem Produktion
og Teknisk Drift.
”Samarbejdet om at få løst så mange opgaver
i samme spærring er en udfordring for begge
parter – ingen tvivl om det. Vi skal i Teknisk Drift
sørge for, at Produktion får opgaverne så tidligt,
at planlægningen bliver så optimal som mulig.
Det er vi langt hen ad vejen også i stand til, og
så snart begge parter har vænnet sig til at arbejde
på den her måde, og vi har fået nogle succeser,
så er jeg sikker på, at vi i fællesskab kan sikre
mere jernbane for pengene,” siger Søren Boysen.
alle steder i hele organisationen. Enheder er blevet
centraliseret, området Sikkerhed har fået en ny
organisering, Banedanmark har pludselig fået
50 procent flere medarbejdere, de skal håndtere,
medarbejdere er flyttet til nye mødesteder, fået
nye kollegaer osv.
Men når det så er sagt, er man også et stort
skridt nærmere det endelige mål med forandringsprocessen,
nemlig at Banedanmark på
længere sigt får mere jernbane for pengene.
”Banedanmark har fået en stor jernbanekompetence
i huset. Et tæt samspil mellem analytiske
medarbejdere i Teknisk Drift og Anlæg
& Fornyelse og de mere praktisk arbejdende
medarbejdere i Produktion giver et godt og
En ny måde at arbejde sammen på Bedre styr på projekterne i Produktion
Et tættere samarbejde mellem Produktion og Anlæg & Fornyelse
skal resultere i projekter, der afleveres inden for den
aftalte ramme målt på tid, økonomi og kvalitet. Men procesbeskrivelsen
skal ligge klar, og medarbejderne skal være klædt
ordentligt på, inden Probat Bølge 2.2 giver fuldt udbytte.
Af sØren-peTer fIIrGAArD
spfg@bane.dk
Probat Bølge 2.2 – det kan lyde som navnet
på et effektivt vaskepulver, men bag
navnet gemmer der sig en stribe værktøjer.
Værktøjer, der både skal hjælpe Produktions
processer og systemer på plads i Banedanmarks
SAP-system, og som skal give bedre overblik,
bedre planlægning og bedre udnyttelse af ressourcerne
i Produktion.
Der er tale om nye samarbejdsformer, og det
betyder også ændrede forhold for Produktions
interne kunder, herunder Anlæg & Fornyelse.
Probat Bølge 2.2. dikterer nemlig nogle ændringer.
Det daglige samarbejdet mellem projektlederne
i Anlæg & Fornyelse og entrepriselederne i
Produktion bliver tættere, og det er noget der
så igen skal resultere i færre fejl og unødige
omkostninger i de enkelte projekter.
”Vi får professionaliseret vores samarbejde og
får bedre styr på de projekter, hvor vi har Produktion
som entreprenør – både når det kommer
til økonomien og til fremdriften i projekterne.
Med de fordele, der er i Probat Bølge 2.2, kommer
vi tættere på målet om, at vores projekter med
Produktion bliver afleveret inden for de aftalte
rammer for tid, økonomi og kvalitet,” siger områdechef
i Anlæg & Fornyelse Jørgen Thomsen.
Månedsmøder
Månedsmøder på ledelsesplan er også allerede
lagt i kalenderen for hele 2011. Her vil projekterne
blive gennemgået – såvel de igangværende
projekter som dem, der ligger 18 måneder frem i
uundværligt samspil i en virksomhed som vores,”
siger Michael Borre og fortsætter:
”Der er mulighed for en åben diskussion og
fælles planlægning af, hvad der skal til for at
vedligeholde en fælles jernbane så effektivt
som muligt. Vi kan have en fælles dialog om
forbedringer. Og vi kan nu holde op med de
dobbeltfunktioner, der tidligere har været, som
kontrol og dobbeltfakturering.”
Med det sidste refererer han til de muligheder,
det fælles SAP-system giver.
”Det fælles SAP-system, hvori pris-kataloget
er integreret, er som en ”åben bog”, hvor alle
parter kan se omkostninger og indtjening på
en opgave. Og fakturaer behøver ikke længere
at blive sendt,” siger han.
produktion i 2011
I 2011 skal der skabes en sund økonomi. Der skal
arbejdes mere med processer og performance,
og nye lokalaftaler skal forhandles færdig. Og
selv om forandringer er kommet for at blive,
er Michael Borres ønsker klare.
”Jeg håber, at vi kan finde en form for ro i kraft
af, at Produktions rolle nu er klarere defineret,
end den har været længe: Vi er Banedanmarks
husentreprenører med det fælles mål at drive en
effektiv jernbane,” siger Michael Borre.
Michael Borre håber, at der vil være en oplevelse
af, at Produktion bliver endnu mere effektiv, og
at medarbejderne i Produktion oplever, at der er
bedre styr på planlægning af deres arbejdstid.
”Fejl kan ikke helt undgås, men de kan mindskes
igennem bedre styr på planlægning og
bemanding af de opgaver, der udføres. Og jeg
tror, at når forandringerne har fået tid til at slå
igennem, så vil Produktions medarbejdere igen
føle stolthed over deres arbejdsplads,” slutter
Michael Borre.
tiden. På den måde får Produktion bedre mulighed
for at planlægge – og Anlæg & Fornyelse får
vished for, at Produktion er i stand til at udføre
de opgaver, der bliver bestilt.
”Regelmæssig og fokuseret dialog på ledelsesplan
skal tilsikre den nødvendige opfølgning på
performance og samarbejdet i de fælles projekter.
Samtidig får vi implementeret en nye proces,
hvor vi løbende lukker de uoverensstemmelser
og tvister som måtte opstå imellem parterne.
Vi kan derfor se frem til en væsentlig nemmere
årsafslutning i januar 2012. En proces som de
senere år har trukket unødigt mange ressourcer,”
siger Jørgen Thomsen
Ingen snuptagsløsning
Probat Bølge 2.2 er dog ingen snuptagsløsning,
hvor medarbejderne i henholdsvis Anlæg & Fornyelse
og Produktion møder op efter årsskiftet –
hvor Probat 2.2 forventes at blive sat i drift - for
så fra dag ét at indgå i et absolut gnidningsfrit
samarbejde efter fastlagte procedurer.
”Vi skal afstemme krav og forventninger
efter virkeligheden. Og virkeligheden er, at de
kommende processer og vejledninger ikke er
renskrevet og opdateret i Tracé endnu. Vi skal
endvidere have færdiggjort træningsmaterialet
og uddannelsesprogrammet for medarbejderne i
Anlæg & Fornyelse og Produktion. Det bliver en
helt ny måde at arbejde sammen på. Jeg forventer,
at vi allerede i april vil begynde at se positive
resultater af de nye processer og samarbejdet,
der nu skal understøttes af Probat Bølge 2.2.
Men vi kan ikke forvente, at det fungerer fra
den 1. januar,” siger Jørgen Thomsen.

aneavisen | 9. december 2010 | 2
Overgang til et mere gennemsigtigt system
Af sØren-peTer fIIrGAArD
spfg@bane.dk
Indførelsen af Probat bølge 2.2, hvor
medarbejderne i Produktion skal til
at benytte samme SAP-system som
det øvrige Banedanmark, betyder nye
arbejdsgange for en stor del af medarbejderne
i Produktion. Teamleder Peter
Vestergaard Laursen har været med i
hele processen og er overbevist om,
at det bliver en gevinst for alle parter.
Han er overbevist om, at systemet vil
give et mere gennemsigtigt system, som
det bliver lettere at arbejde med – både
for Produktion og for de forskellige
samarbejdspartnere i Banedanmark.
En lyttende og forstående leder
Af Anne KAsper
akok@bane.dk
Jesper Bruun er en leder, der sætter
sig i sine medarbejderes sted
og lytter til dem. Han er fagarbejdsleder
for Sikring i Esbjerg og er
en af de fagarbejdsledere i Produktion,
der siden marts har været i gang med
lederuddannelses-forløbet Learning Lab.
Og med tre ud af fem afsluttede moduler
i bagagen har Jesper Bruun fået en hel
ny måde at anskue det at være leder på.
”Jeg har lært at se tingene fra andres
synsvinkel – at se og høre efter, hvad
det er, der bliver sagt, hvis en af mine
medarbejdere har noget på hjerte. At
anerkende og forstå, at de kan have en
anden mening og måde at se tingene på
Nye
lokalaftaler
Priskatalog
Produktionsplanlægning
Learning
Lab
Overgangen betyder, at de nuværende
systemer i Produktion som eksempelvis
vedligeholdelses- og planlægningsværktøjet
VOPS, IGV-databasen og
tidsregistreringssystemet MAP udfases
pr. 1. januar.
”Vi kommer i stedet til at arbejde
på den samme platform som resten
af Banedanmark. Det giver et bedre
overblik, vi kan planlægge bedre, og
dermed bliver vi bedre til at udnytte
ressourcerne. Og ved at vi kører på
samme system, betyder det, at Teknisk
Drift får en helt anden føling med,
hvordan det går med de forskellige
opgaver, vi skal udføre for dem,” siger
Peter Vestergaard Laursen.
leArnInG lAB. Jesper Bruun mener,
man er blevet bedre til at snakke sammen
på alle lederniveauer.
foto: Jesper Kristensen
end mig selv,” fortæller Jesper Bruun,
der også synes, at han er blevet bedre
til at holde fokus, når han mødes med
sine medarbejdere om morgenen, inden
de går ud til deres opgaver.
”Vi taler bare mere om tingene,
proDuKTIon I forAnDrInG
nye loKAlAfTAler
Færre og mere fair aftaler, der skaber lige vilkår for alle medarbejdere
i Produktion.
proBAT BØlGe 2.2
Med Probat bølge 2.2 skal Produktion dels skabe arbejdsgange, der understøtter
samarbejdet og dels benytte samme SAP-system som det øvrige Banedanmark.
prIsKATAloG
Priskataloget bliver til i et samarbejde mellem Produktion og Teknisk Drift og
vil i første omgang omfatte priser på de norm-, fejlretnings- og tilstandsopgaver,
som Produktion udfører for Teknisk Drift.
KpI´ere oG perforMAnCeKulTur
For løbende at kunne følge med i forretningens ”sundhed”, foretager vi
forskellige målinger, der resulterer i en række nøgletal, hvilket vil sikre,
at Produktion løber i samme retning som resten af Banedanmark.
proDuKTIonsplAnlæGnInG
I begyndelsen af 2010 blev der etableret en central produktionsplanlægningssektion
i Produktion. Formålet er at få en bedre udnyttelse af sporspærringer,
medarbejdertid, kompetencer og ressourcer.
proCesprofessIonAlIserInG
Med ledelsessystemet Tracé sikres det, at alle arbejder efter de samme
processer i hele virksomheden.
leArnInG lAB
Learning Lab for ledere er Banedanmarks lederudviklingsforløb, som alle ledere
i Banedanmark skal gennemføre. Det gælder nu også for lederne i Produktion.
nyT veDlIGeHolDelsesKonCepT
Formålet er at skabe en organisering, hvor opgaven er i centrum, og hvor
der arbejdes i tværfaglige hold på både tilstandsarbejdet og normarbejdet,
som også skal tage sig af fejlretning.
>læs mere i folderen ”brik for brik” på produktions sider på intranettet
Hurtigere fakturering
Et eksempel på, at arbejdsgangene
bliver enklere og hurtigere er faktureringen.
Det er slut med at sidde og
skrive fakturaer på papir og så sende
dem videre i systemet en gang om
måneden. I stedet tastes der direkte
ind i det elektroniske system.
”Det giver en rigtig god mulighed
for – fra dag til dag – at få et overblik
over, hvad der sker i Produktion. Her
er der naturligvis nogle deadlines,
der skal overholdes. For skal vi have
overblikket, så er det klart, at medarbejderne
skal taste ind til tiden,” siger
Peter Vestergaard Laursen.
Arbejdet med overgangen til Probat
anerkender hinandens mening og får
afsluttet et eventuelt emne der ligger
medarbejderne på sinde, inden de
drager ud til opgaverne. Så ingen går
og er sure og mugne.”
ny kontaktflade til at dele erfaring med
Ud over at have fået en masse nye
ledelsesværktøjer med sig i bagagen
har Jesper Bruun også fået sig en stor
kontaktflade i organisationen. En stor
kontaktflade bestående af fagarbejdsledere
fra hele landet.
”Jeg har lært en masse nye kollegaer
at kende, og vi har særligt i pauserne
på uddannelsen udvekslet nogle af de
problemstillinger, man som leder står
overfor. Det er erfaringer, man kan
drage nytte af,” siger Jesper Bruun.
Probat
bølge 2.2
KPI’ere og
performance-
kultur
Proces professionalisering
Nyt
vedligeholdelseskoncept
2.2 har stået på siden foråret. Testperioden
er ved at være afsluttet, og en
række nøglepersoner skal undervises, så
systemet kan gå i luften den 1. januar.
Fra projektets side har der været meget
fokus på at hjælpe medarbejderne i
gang. Sektionschefer og teamlederne
har fået et ”startkit”, så de har kunnet
gå ud og informere medarbejderne om,
hvordan de skal arbejde i SAP-systemet.
”SAP virker nemt og overskueligt.
Selvfølgelig vil der være nogle børnesygdomme
i begyndelsen, men jeg tror,
at vi allerede ved udgangen af første
kvartal 2011 vil være så godt kørende,
at vi kan udnytte fordelene fuldt ud,”
siger Peter Vestergaard Laursen.
en del af en ledelse
Fagarbejdslederne var involveret i,
hvordan den nye vedligeholdelsesorganisation
for Produktion skulle se ud.
Vedligeholdelsesorganisationen, der
trådte i kraft 1. oktober 2010, og som
opdelte Produktions arbejde i norm og
tilstandsarbejde på tværs af faggrænser.
Det var startskuddet til at alle ledere i
Produktion skal involveres i strategiske
beslutninger og på den måde ”være en
del af en ledelse”, der inddrages og tager
beslutninger i fællesskab. En fremtidig
lederinvolvering som Jesper Bruun ser
frem til og ikke ser andet end fordele ved.
”Det var en klar fordel at være med til
at sætte sit præg på organisationsændringerne.
For når man selv er med til
at lægge retningen og kender tankerne
bag, er det nemmere at forklare ens
medarbejdere om de forandringer, der
sker, og det er nemmere at arbejde efter
bagefter,” siger Jesper Bruun og fortsætter:
”Man kommer også tættere på den
øverste ledelse og lærer dem at kende.”
Bedre kommunikation generelt
Generelt synes Jesper Bruun, at man
på alle lederniveauer er blevet bedre til
at snakke sammen og få afsluttet ting i
stedet for at feje det ind under gulvtæppe.
”Min leder har jo også været på Learning
Lab og er blevet meget bedre til at
anerkende mine synspunkter, ligesom
jeg også bedre kan forstå hans bevæggrunde
for at sige og gøre, som han gør,”
slutter Jesper Bruun, som ser frem til
de to sidste moduler i starten af 2011.
Planlægningen er blevet bedre
Af sØren-peTer fIIrGAArD
spfg@bane.dk
En ny måde at planlægge arbejdet
i sporet på skal gøre det mere
effektivt.
Produktionsplanlægningen skal laves
om, og ved et tæt samarbejde med såvel
Teknisk Drift som folkene fra Trafikal
Drift i kommandoposterne skal sporspærringerne
udnyttes bedre. Det er
en af de otte brikker i puslespillet om
Produktion i forandring og en brik,
der flere steder i landet allerede har
været i spil i et stykke tid.
Flemming Jensen, der er teamleder
i Produktion Vest Udveksling, har
efterhånden trekvart års erfaring
med at arbejde efter den nye måde
at planlægge sporarbejder på, og han
kan godt se fordelene ved det.
Medarbejderne kender deres arbejdstider
en måned frem, og når det er muligt,
arbejdes der efter en rullende plan. Det
vil sige, at arbejdet begynder i den ene
ende af en strækning, og der så rykkes
fremad, indtil man når målet. På den
måde arbejdes der mere effektivt, og
der spares en del transporttid.
Mere effektivitet
”Vi kan se, at når mulighederne er
der, og opgaverne bliver frigivet i god
tid, så er det en meget effektiv måde
at arbejde på. Samtidig er vi blevet
bedre til at udnytte spærringerne. Både
i pinsen og i efterårsferien, hvor vi
havde nogle lange spærringer, fik vi
lagt en masse forskellige arbejder der.
Det er ikke altid, vi kan planlægge helt
så perfekt, som vi gerne ville, men vi
er nået et stykke ad vejen,” siger han.
Jernbanearbejde er også jernbane-
sAp. peter vestergaard laursen har
siden foråret arbejdet med overgangen
til Banedanmarks fælles sAp-system.
foto: peter elmholt
plAnlæGnInG: planlægningen kan
blive endnu mere effektiv, mener flemming
Jensen.
foto: Michael Bo rasmussen
samarbejde, og de nye arbejdsformer i
Produktion berører også såvel Trafikal
Drift som Teknisk Drift. Der kan være
ønsker om at holde større områder lukket,
så medarbejderne fra Produktion
kan komme rundt på et større område
ad gangen. Og der kan være et ønske
om, at opgaverne skal frigives i bedre
tid, hvis der skal kunne planlægges
mere langsigtet.
”Vi skal arbejde sammen på en anden
måde end tidligere, og det er ikke
noget, der lige klares ved at knipse
med fingrene. Den slags tager tid, men
jeg er sikker på, at vi nok skal finde
ud af det,” siger Flemming Jensen.
Ud over en ny måde at samarbejde
på, så er arbejdsholdene nu sat sammen
på en anden måde, så de passer
bedre til opgaverne i sporet.
”Det har været en rigtig god idé. Vi
har for eksempel fået sikringsfolk og
svejsere med ind på de hold, der kører
udveksling, og det betyder, at samme
hold kan løse flere forskellige typer
opgaver,” siger Flemming Jensen.