OP MED HÅRET - UDSYN

LABORATORIETEST l HÅRPRODUKTER
voks og lægger det genstridige nakkehår
ned med en solid gang hårspray.
”Jeg kan godt finde på at sætte hår, når
jeg kommer hjem fra fodbold om aftenen,”
siger han.
FOR 500 KRONER SKUM
Det tager kun to minutter. For de fleste.
Men Astrid indrømmer, at det sagtens kan
tage hende en halv time, før håret sidder,
som det skal.
Det kan Mads ikke klare sig med. Denne
morgen har han fået hjælp i skolen af fire
kammerater til at få sine spikes til at stritte
på den helt rigtige måde. En normal fredag
aften tilbringer han mellem tre kvarter og
en time foran spejlet før byturen.
”Men det er altså kun én gang om ugen,
jeg gør det,” siger han. Resten af ugen bruger
han intet i håret og ligner – siger Astrid
– Harry Potter.
Mads kan godt bruge ’rimeligt mange
penge’ om måneden på hårprodukter. Men
man behøver ikke at have spikes for at
mærke drænet i tegnebogen. Nicolais foretrukne
voks, Sebastian, koster 245 kroner
for en dåse med 125 gram, mens Signe kan
fremvise en skum til 500 kroner. Den har
hun dog fået af sin søster, som er frisør.
”Jeg kunne godt finde på at give 500
kroner, men ikke for en skum. Den ville jeg
max. give 250 kroner for,” siger hun.
14 OKTOBER 2007
FOTO JASPER CARLBERG
Det niveau er Andreas slet ikke med på.
”Alt over 50 kroner er for meget for mit
vedkommende,” siger han. Lige nu bruger
han en Studio Shining Wax fra L’Oreal.
”30 kroner i Fakta,” siger han og fortæller,
at han bruger, hvad der i størrelse svarer
til en ært – hver anden dag.
”Da jeg begyndte på det med at sætte
hår, prøvede jeg først en anden voks. Men
den var klam og fedtet. Så jeg bad min far
købe en med hjem, og den har jeg brugt
siden,” siger han.
Og det er vigtigt – især for drengene – at
voksen ikke er klam, og så skal den være til
at vaske ud igen. Derfor får den kendte røde
metaldåse fra Dax adskillige tommelfingre
nedad.
”Det er sådan noget motoroliebaseret
voks, der ikke er godt for håret, og det er
ikke til at få ud med vand,” siger Morten.
Pigerne nævner lugten som et problem.
”Jeg har allergi, så hvis der står på pakken,
at det er med ekstra meget lugt, så
køber jeg det ikke. Men jeg bruger ikke
meget tid på at stå og læse deklarationer,”
siger Astrid.
Ditte er heller ikke vild med for meget
parfume i håret.
”Jeg bruger enten noget, der ikke lugter,
eller også bruger jeg produkter fra samme
serie, så man ikke går rundt som en ren
parfumebombe,” siger hun.
”Jeg kunne godt finde på at give 500 kroner,
men ikke for en skum. Den ville jeg max.
give 250 kroner for,” siger Signe.
DÅRLIG MORAL
Mens eleverne lytter, fortæller Trine Thorup
Andersen, som er projektansvarlig i Miljømærkning
Danmark, hvordan kosmetik er
skruet sammen af en lang række kemiske
stoffer, hvoraf nogle er uskadelige; andre
kan skade miljøet og vores sundhed, mens
vi endnu ikke aner det mindste om virkningen
af en lang række andre stoffer.
Hun beskriver, hvordan en lang række af
de testede hårprodukter indeholder allergifremkaldende
parfumestoffer, formaldehyd,
der kan give kræft og parabener, der kan
ophobes i fødekæden.
Seks elever rækker hænderne i vejret,
da hun spørger, hvor mange der kender
miljømærkerne Blomsten og Svanen. Og så
fortæller hun, hvordan der stilles miljø- og
sundhedskrav til de mærkede produkter.
Hun forklarer, at de svanemærkede produkter
også skal være blandt den bedste
tredjedel på markedet. Bagefter får eleverne
igen ordet.
”Det med de kræftfremkaldende stoffer
gjorde mest indtryk på mig,” siger Signe.
”Hvis jeg vidste, hvor de fandtes, ville jeg
nok lade være med at bruge de produkter.”
Men det er svært, synes Astrid:
”Producenterne skriver kun lige nøjagtig
det, de skal, om det negative, og så fremhæver
de det positive. Det er dårlig moral
at lade være med at skrive noget om de
allergifremkaldende og kræftfremkaldende
stoffer,” siger hun.
Astrid vil begynde at kigge efter miljømærker,
men hun vil ikke vende ryggen til
de ordinære hårprodukter:
”Jeg vil jo ikke holde op med at bruge
hårprodukter. Men producenterne burde
stoppe med at putte skadelige stoffer i.”
”De skriver kun det, de mener, pøbelen
skal vide,” siger Andreas.
Ro på, mener Mads:
”Hvis ikke stofferne er i, virker produkterne
ikke. Jeg har ikke haft nogen problemer
med de ting, jeg bruger, og jeg ved, de
virker, som de skal.”
Og Nicolai er enig:
”Jeg ved godt, der kan være noget skidt
i, som måske ikke er godt for mig. Men
jeg tænker mere over, hvordan tingene er i
dette minut, end om jeg skal sidde i en rullestol,
når jeg bliver gammel. Og jeg gider
ikke at bruge de miljømærkede produkter,
hvis de ikke er gode.”