Om tekster sværhedsgrad

More documents

Recommendations

Info

en tekst der har et indekstal på mere end 14 må anses for a være svær at læse for de fleste. For at udregne Fog indeks skal man følge denne fremgangsmåde. Eksemplet bruger tal fra denne tekst: 1. Tæl antallet af ord i det uddrag af teksten du har udvalgt 163 2. Tæl antallet af sætninger. 9 3. Tæl antallet af lange ord (3 eller flere stavelser) 24 Udregn den gennemsnitlige sætningslængde ved at 4. dividere antallet af sætninger med antallet af ord. 163/9 = 18 Udregn procenten af lange ord. 5. 24/163*100 = 15% Divider antallet af ord med antallet af lange ord og gang med 100. Læg værdien af den gennemsnitlige sætningslængde sammen med 6. 18 + 15 = 33 procenttallet. 7. Gang resultatet med 0.4 33 x0.4 = Fog Indekset er 13.2 Vi kan altså på denne baggrund konkludere, at teksten her er af en forholdsvis høj sværhedsgrad. Herunder følger en tabel over betydningen af indekstallene for Fletsch Reading Ease Score og Fog indeks: Reading Ease Score Sværhedsgrad Gunning Fog Index 0-29 Meget svær >16 30-49 Svær 14 - 16 50-59 Forholdsvis svær 12 - 15 60-69 Standardtekst 9 - 11 71-79 Forholdsvis let 7 - 8 80-89 Let 6 90-100 Meget let 5 LIX En tredje og ligeledes hyppigt anvendt fremgangsmåde blev opfundet af svenskeren C.B. Björnsson. Det bliver normalt kaldt for at udregne LIX. LIX er en forkortelse af ordet læsbarhedsindex. Som i de to foregående metoder, fandt Björnsson ad statistisk vej frem til at man kan finde ud af hvor svær en tekst er at læse ved at tælle to sproglige træk i teksten, nemlig 1) MENINGSLÆNGDEN, dvs. det gennemsnitlige antal ord pr. mening (hvor mening er den enhed, der står mellem to punktummer) og 2) DE LANGE ORD, dvs. antallet af ord på 7 bogstaver eller mere pr. 100 ord i teksten. LIX udregnes ved at lægge meningslængde og antallet af lange ord sammen. LIX = meningslængde + lange ord. I praksis gør man det ved at tælle antallet af ord (O) i teksten, antallet af meninger (M) og antallet af lange ord (LO). Meningslængden (ML) finder man ved at dele antallet af ord med antallet af meninger O/M. Derefter finder man lange ord pr. 100 ord (LO%), dvs. ganger antallet af lange ord med 100 og dividerer det med antallet af ord LO x 100/O 4
Det endelige LIX-tal findes så ved at lægge ML og LO% sammen LIX = ML + LO% Skalaen for LIX-tal ser således ud: Meget svær >55 Svær 50 Middelsvær 40 Let 30 Meget let 20 Der er udviklet et skabelon program, som kan bruges i forbindelse med udregning af LIX i tekster skrevet i Word. Det hedder Bedreword og kan hentes gratis på følgende URL: http://bedreword.dk. Har man dette installeret på sin computer, kan man hurtigt og enkelt udregne LIX-tallet på de tekster man er i gang med at tekstbehandle. Således er LIX-tallet for denne tekst: 35 (læs en mere udførlig beskrivelse af LIX tallet for teksten på side 7). Altså en lidt middelsvær tekst. Hvad fortæller læsbarhedsindeks os? Læsbarhedsforskningen prøver at gøre det måleligt hvad der er læsbart, dvs. hvad der er svært og hvad der er let at læse, men forholder sig ikke til det indholdsmæssige og til de forudsætninger eleverne har for at læse en bestemt tekst. I alle de tre nævnte metoder, har man fundet ud af at sjældne ord (og sjældne grammatiske konstruktioner) er sværere at læse – og af den grund opfattes som sværere – end hyppige ord og konstruktioner. Dette stemmer helt i overens med de behavioristiske indlæringsteorier, hvor målelighed og empiri er afgørende faktorer. De forskellige læsbarhedsindeks kan man sammenligne med et termometer. Ved optællingen registrerer man symptomer på at teksten er svær, ikke årsagerne til det. Hvis en person har feber, så er det jo også et symptom på at vedkommende er syg, men ikke årsagen til det. Lange ord behøver ikke at være svære bare fordi de er lange, og lange sætninger er ikke nødvendigvis svære bare fordi de er lange. Det forholder sig nok nærmere sådan, at lange ord er svære, fordi der er statistisk overensstemmelse mellem lange ord og sjældne ord og mellem korte ord og hyppige ord. Når man så går i gang med at tælle lange ord i en tekst, så tæller man også indirekte de sjældne ord. Ser vi på de 10 hyppigste ord i dansk, så er det følgende: og, i, at, det, en, den, til, er, de, af. Heraf kan vi læse, at de er på 1 – 3 bogstaver. Ord nr. 1001- 1010 på en hyppighedsliste er: byerne, Børge, Christian, dannet, dertil, Ellen, endog, får, ferien, flokke (citeret fra en hyppighedsliste lavet i 1981). Nu er ordene betydeligt længere. At de hyppigste ord også er de korteste er en lovmæssighed, der gælder for alle sprog og som hænger sammen med et almindeligt princip om økonomi i sprogudøvelsen. Det ville kræve alt for megen energi at have de hyppige ord for lange. 5
Page 1 and 2: Om tekster sværhedsgrad af Michael
Page 3: Således er det altid nødvendigt,

Om tekster sværhedsgrad

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?