Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
understrege, at en ensidig fokusering på stedets betydning for udviklingen af identitet og
tilhørsforhold overser andre baggrundsforholds betydninger (Pahl 1966). Udkantsdanmark
som begreb kan ikke i sig selv besvare problemformuleringen, men indgår som en del af den
samlede forklaring, hvor også de unge mænds uddannelsesvalg og køn er en del af analysen 8 -
på samme vis som dette speciale ikke kan beskæftige sig med alle potentielle aspekter af
begrebet Udkantsdanmark.
Den oplevede forskel blandt de unge mænd mellem storbyen og Udkantsdanmark beror
muligvis ikke på en egentlig distinktion i livet på landet og i byen. En opdeling mellem land og
by medtager i sagens natur ikke alle nuancer, der eksempelvis vedrører områder, der hverken
kan kategoriseres som land eller storby. Det er derfor vigtigt at understrege, at det
grundlæggende set er en analytisk skelnen, der foretages i dette speciale mellem land og by
for at diskutere forskellene i henhold til den overordnede problemstilling. Spørgsmålet om,
hvorvidt de oplevede fællesskaber kan siges at være genuine er princippet også underordnet,
da en oplevet forskel (eller for den sags skyld lighed) kan have store konsekvenser for de
unge mænds livsforløb (Bell 1992).
Forståelsen og ikke mindst selvforståelsen af tilværelsen i Udkantsdanmark bliver i
nærværende speciale koblet til dels de unge mænds identiteter og dels de oplevede
muligheder, som stedet tilbyder dem. Antropologen Bodil Bjerring (2007) har beskæftiget sig
med identitetsdannelse i Udkantsdanmark med særlig vægt på selvopfattelsen blandt de
pågældende udkantsbeboere. Bjerring foretager en række interviews med unge fra Skagen
med henblik på at belyse deres ”optikker” (Bjerrings betegnelse) på tilværelsen i
Udkantsdanmark. Selvom Bjerring ikke fokuserer på de kønsmæssige forskelle som det
primære, er hendes studie relevant i denne kontekst, da hun inddrager Udkantsdanmark som
en identitetsmarkør for de unge skawboere (sic). De unge skawboere anvender ifølge Bjerring
fire forskellige ”optikker” i deres forståelse af deres lokalområde og dermed dem selv (ibid.:
275). Fælles for de fire optikker, som Bjerring identificerer, er, at de alle fremhæver en øget
forskel mellem center og periferi som en uundgåelig udvikling. Sagt med andre ord bliver
8 Det er dog vigtigt også at understrege, at selvom jeg er enig i de grundlæggende indsigelser mod at fremføre, at et
tilhørsforhold til et landligt område determinerer folks adfærd (Pahl 1966: 322), så er det vigtigt at fastholde, at det
landlige fællesskab kan være en identitetsmarkør for de unge mænd. Mormont (1987: 18f) beskriver, hvordan det
rurale kan fungere som en social identitet, der opstår på baggrund af individuelle og kollektive beslutninger. Således
er det rurale en abstraktion for de unge mænd, der organiserer de fælles værdier i et kollektivt system eller kodeks.
14