Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

5.4. Opsummering på analysen
Udkanten – hvorfor kragerne vender
Udgangspunktet for diskussionen i næste kapitel er at forstå de unge mænds tilknytning til
Udkantsdanmark ved at inddrage de forhold, der kan have en betydning for, om de unge
mænd vælger at blive boende eller at flytte. I analysen er forholdene opdelt i tre afsnit med
hvert sit fokus baseret på empiriske tematikker: uddannelse, identitet og køn. Hvor analysens
perspektiver forsøger at integrere informanternes udsagn med teori, er det
diskussionskapitlets mål at anvende analysens bidrag i forhold til de overordnede begreber,
der er centrale for problemstillingen: Udkantsdanmark og fællesskabet mellem de unge mænd.
Analysens resultater indikerer, hvilke forhold, der kan siges at være afgørende for, om de
unge mænd vælger at blive boende eller at flytte. Om end det er muligt at fremhæve andre
omstændigheder, der har betydning for udfaldet af valget: at flytte eller at blive boende, giver
analysen et indblik i nogle af de overvejelser, der ligger til grund, selvom de enkelte forhold
sjældent står isoleret. Således hænger de unge mænds uddannelsesvalg ofte også sammen
med deres fritidsinteresser, hvilket igen har betydning for, hvilke venner de har, og følgelig
om de vil betegne sig selv som bonderøve. Denne kompleksitet vedrørende uddannelsesvalg,
fritidsaktiviteter, venner og identifikation med lokalområdet har jeg forsøgt at behandle ved
at beskrive de unges valg som en maskulin strategi.
Denne tilgang tjener to formål: Dels at analysere, hvilken betydning kønnet har for
problemstillingen, og dels at betone, at de unge mænds beslutning om at blive boende eller
flytte er et bevidst valg, som den enkelte træffer, hvilket hænger sammen med de unge mænds
tilknytning til et fællesskab - og i forlængelse heraf en identificering med lokalområdet. På
denne måde hænger alle tre niveauer i analysen sammen på tværs af afsnittene, selvom den
maskuline strategi også er et metabegreb, der udvikles på baggrund af de forestillede
identitetsmarkører, som håndværkeren og bonderøven på hver deres måde er i forhold til
uddannelse og identitet. Dette er koblet sammen med tilgængeligheden af ressourcer og de
unges idyllisering af lokalområdet, hvilket skaber en analysemodel, hvor de enkelte niveauer
ikke kan adskilles, men som tilsammen danner et bud på en oversigt over, hvilke konflikter de
unge mænd konfronteres med, når valget skal træffes. Det er i denne sammenhæng, at
strategien opstår og udvikles - idet strategien bliver den fortælling, der udgør ræsonnementet
69