Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
som de unge mandlige skawboere oplever, bliver herved en del af en overordnet magtkamp
mellem identiteter. I denne sammenhæng skal bonderøven forstås som en forestillet
persontype, der passer perfekt ind i det landlige miljø og dermed er en vedligeholdende og
stabiliserende faktor for fællesskabet. Forudsætningen for bonderøven som identitet er dog
også, at denne rolle fastholder sin modsætning til byen og bylivet – uanset om bonderøven
med tiden skulle vælge rent faktisk at flytte til en større by.
I denne sammenhæng bliver spørgsmålet om, hvem der er ”outsidere” centralt. Om end
foregående citat sandsynligvis befinder sig i den grovere ende af skalaen, så demonstrerer de
unge mænd ved ikke at tillade adgang til en udefrakommende (pigen), at hun er ”outsideren”
og ikke horneboer. Trangen til at ville beskytte det nære fællesskab kan som nævnt udspringe
af en fælles oplevelse af, at den helhed, som man indgår i og identificerer sig med, er truet. De
unge horneboere er også klar over, at deres lokalsamfund ikke nødvendigvis bliver betragtet
som misundelsesværdigt af omgivelserne, hvilket den lettere nedladende betegnelse
”bonderøv” muligvis også er en indikation på.
”Nu har jeg samfundsfag på gymnasiet, og det lover jo ikke så godt. Du ved med den rådne banan og
sådan noget. Flere og flere flytter vel fra Horne går jeg ud fra.” [IP 2, 17 år:121].
Horne Land indgår som en del af fortællingen om Udkantsdanmark, der for de unge er en
historie om afvikling af lokalsamfundet, hvilket også bliver anset som en direkte udfordring af
fællesskabet blandt nogle af de unge mænd. Samtidig kan der være en opfattelse af, at
udefrakommende mangler forståelse for Horne Lands kvaliteter. Dette oplevede jeg til dels
selv, da en del af de unge mænd, som jeg forsøgte at rekruttere til interviewene ikke ønskede
at medvirke, da de mistænkte projektet for at portrættere deres nærområde på negativ vis.
Der kan dog også være et incitament for nogle af de unge mænd ved at fastholde forestillingen
om ”outsiderrollen”, da følelsen af at stå i kontrast til - og måske endda blive set ned på - af
personer bosat i byerne kan være identitetsskabende og styrke oplevelsen af fællesskab (se
f.eks. Jentsch 2006). Et studie blandt unge briter bosiddende i yderområder viser, at denne
gruppe har en større sandsynlighed for at føle sig marginaliseret af omgivelserne end
eksempelvis ældre personer (Shucksmith 2004), hvilket også kan være en forklaring på,
hvorfor identiteten som bonderøv tilsyneladende er udbredt blandt de unge mænd.
55