Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
blive den udbredte fortælling, der kan definere maskulinitet (Laoire & Fielding 2006:105f).
Informantens udsagn tegner et portræt af livet på landet, som et domæne der er ladet med en
særlig maskulin værdi, der gør det svært for unge kvinder at føle sig til rette. Denne opfattelse
af Horne Land som værende ikke-pigevenlig går igen i flere af interviewene:
”... Jeg tror ikke rigtigt, at der er noget for pigerne. Hvis man ikke interesserer sig for badminton eller
fodbold, så er der sådan set ikke noget at lave [på Horne Land].” [IP 5, 20 år:158]
De manglende uddannelsesmuligheder er en begrænsning for såvel drenge og piger, der
ønsker at tage en anden uddannelse efter folkeskolen end de traditionelle håndværksfag. Til
gengæld lader det til, at fritidstilbuddene i højere grad er henvendt til unge mænd end ditto
kvinder. Forudsat naturligvis at man som mand interesserer sig for disse ”maskuline”
fritidsaktiviteter. Det er ikke kun i Danmark, at livet på landet lader til at være designet til at
passe bedre til den rooted strategi, hvor det er traditionelle mandeinteresser, der kendetegner
fritidstilbuddene (se f.eks. Little & Jones 2000). Hvorvidt udvalget af fritidsaktiviteter kan
siges at være omfangsrigt for de unge mænd afhænger m.a.o. af, om man som ung mand
interesserer sig for ”fodbold, øl, mad og biler” og den maskuline fortælling, der er knyttet til
disse aktiviteter og persontyperne håndværkeren og måske særligt bonderøven. Fritids- og
indkøbsmulighederne på Horne Land har ikke alene en kønnet dimension, men gengiver også
et bud på en hegemonisk maskulinitet, der hælder mod den rooted strategi.
Laorie og Fielding finder dog, at nogle unge mænd beskriver bruddet med lokalområdet som
en måde at udvise uafhængighed på, hvilket så kunne være et alternativt udtryk for
maskulinitet (2006:116f). Denne strategi, hvormed den gængse opfattelse af maskulinitet i
områder af Udkantsdanmark udfordres (ved at fremhæve ens evne til at demonstrere
uafhængighed), er den samme, som de unge, der ikke ønskede at blive håndværkere anlægger.
Det er et forsøg på at fremstille mobilitet som en (maskulin) ressource. Fortællingerne om
maskulinitet er m.a.o. direkte forbundet med de sociale ressourcer i lokalområdet. En af
informanterne beskriver de kønnede interesser på denne måde, hvormed han også som en
implicit konsekvens fastlægger, hvilke fritidsaktiviteter unge mænd bør have:
”Det kan godt være, at pigerne keder sig lidt herude. Der er nok ikke så meget for dem (…) Hvis man keder
sig, [kan man] lige ringe rundt og høre, om der er nogen, der skal med ud at sejle. Det er jo ikke sikkert, at
63