Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Recommendations

Info

Udkanten – hvorfor kragerne vender blive den udbredte fortælling, der kan definere maskulinitet (Laoire & Fielding 2006:105f). Informantens udsagn tegner et portræt af livet på landet, som et domæne der er ladet med en særlig maskulin værdi, der gør det svært for unge kvinder at føle sig til rette. Denne opfattelse af Horne Land som værende ikke-pigevenlig går igen i flere af interviewene: ”... Jeg tror ikke rigtigt, at der er noget for pigerne. Hvis man ikke interesserer sig for badminton eller fodbold, så er der sådan set ikke noget at lave [på Horne Land].” [IP 5, 20 år:158] De manglende uddannelsesmuligheder er en begrænsning for såvel drenge og piger, der ønsker at tage en anden uddannelse efter folkeskolen end de traditionelle håndværksfag. Til gengæld lader det til, at fritidstilbuddene i højere grad er henvendt til unge mænd end ditto kvinder. Forudsat naturligvis at man som mand interesserer sig for disse ”maskuline” fritidsaktiviteter. Det er ikke kun i Danmark, at livet på landet lader til at være designet til at passe bedre til den rooted strategi, hvor det er traditionelle mandeinteresser, der kendetegner fritidstilbuddene (se f.eks. Little & Jones 2000). Hvorvidt udvalget af fritidsaktiviteter kan siges at være omfangsrigt for de unge mænd afhænger m.a.o. af, om man som ung mand interesserer sig for ”fodbold, øl, mad og biler” og den maskuline fortælling, der er knyttet til disse aktiviteter og persontyperne håndværkeren og måske særligt bonderøven. Fritids- og indkøbsmulighederne på Horne Land har ikke alene en kønnet dimension, men gengiver også et bud på en hegemonisk maskulinitet, der hælder mod den rooted strategi. Laorie og Fielding finder dog, at nogle unge mænd beskriver bruddet med lokalområdet som en måde at udvise uafhængighed på, hvilket så kunne være et alternativt udtryk for maskulinitet (2006:116f). Denne strategi, hvormed den gængse opfattelse af maskulinitet i områder af Udkantsdanmark udfordres (ved at fremhæve ens evne til at demonstrere uafhængighed), er den samme, som de unge, der ikke ønskede at blive håndværkere anlægger. Det er et forsøg på at fremstille mobilitet som en (maskulin) ressource. Fortællingerne om maskulinitet er m.a.o. direkte forbundet med de sociale ressourcer i lokalområdet. En af informanterne beskriver de kønnede interesser på denne måde, hvormed han også som en implicit konsekvens fastlægger, hvilke fritidsaktiviteter unge mænd bør have: ”Det kan godt være, at pigerne keder sig lidt herude. Der er nok ikke så meget for dem (…) Hvis man keder sig, [kan man] lige ringe rundt og høre, om der er nogen, der skal med ud at sejle. Det er jo ikke sikkert, at 63
Udkanten – hvorfor kragerne vender madammen lige gider det.” (…) ”Så sejler vi ud og pilker lidt, og får en pilsner eller et eller andet. Hvis de [kvinderne] nu hellere vil ud at shoppe med veninderne, købe en bluse. Det kan de sagtens få en hel dag til at gå med, så er det jo lettere, hvis de er i en storby end her.” [IP 8, 24 år:183] Denne beskrivelse af forskellen på mænd og kvinders interesser, og der er flere lignende udsagn i de fleste af interviewene, illustrerer, hvordan storbyen i højere grad end Horne Land tilbyder de muligheder, som kvinder ønsker (se også Rye 2006b:412). Livet i storbyen bliver forbundet med kvinders interesser, hvor de eksempelvis har mulighed for at shoppe. Informantens udsagn indeholder (sikkert ubevidst) en normativ skildring af mænds interesser i kontrast til kvinder, hvilket er medvirkende til at konstituere den hegemoniske maskulinitet for lokalområdet. En anden af informanterne bruger samme vending til at beskrive kvinder og storbyboere, og hvordan de to grupper adskiller sig fra mænd hhv. folk på Horne Land ved at være ”fremme i skoene.” (IP 10, 18 år: 195f). Denne opdeling sammensmelter urbanitet og femininitet, hvilket understøtter en rooted strategi, idet den også sætter lighedstegn mellem maskulinitet og et liv på landet (Lobao 2006). 30 I adskillige udsagn i interviewene bliver unge kvinders interesser koblet sammen med livet i de større byer, hvilket er svært foreneligt med det at være en bonderøv eller håndværker. En hornebo bliver i omvendt beskrevet som en, der nyder og benytter naturen, og som ikke har behov for (kvindelige) udfoldelser såsom shopping og andre beskæftigelser, der kræver, at man tager til de større byer. 5.3.3. Tryghedssøgende alfahanner De unge, der fastholder en rooted strategi, udtrykker også en forståelse af livet på landet, som på mange måder kan virke lidt nostalgisk (Laoire & Fielding 2006:111). Diskussioner om en potentielt forestående skolelukning samt mediernes historier om Udkantsdanmark tegner et billede af et område, der er under afvikling. De unge håndværkere og bonderøve opfatter dette som en trist udvikling, da det også er en udfordring for fællesskabet og en mulig trussel mod det sted, de holder af. Denne følsomme nostalgi og søgen efter lokalforankret tryghed står i kontrast til den maskulinitet, de unge mænd også giver udtryk for kendetegner mænd på 30 Sociologiprofessor Linda Lobao beskriver, hvordan forestillingen om det urbane som et område med feminine værdier har vundet indpas de seneste årtier bl.a. med betegnelsen ”metroseksuel”, der omfatter mænd med feminine interesser såsom at shoppe og dyrke finere madlavning, og, som ordet ”metro” indikerer, som bor i storbyer (Lobao 2006:269). 64
Page 1 and 2:
Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 23 and 24: Figur 2 - Horne Land beliggende på
Page 35 and 36: 5. Analyse Udkanten - hvorfor krage
Page 47 and 48: 5.1.4. Sammenfatning Udkanten - hvo
Page 49 and 50: 5.2. Relationen Udkanten - hvorfor
Page 63: 5.3.2. Maskuline strategier Udkante
Page 75 and 76: Figur 8 - To overordnede dimensione
Page 97 and 98: Pjecer og avisartikler Udkanten - h
show all

Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?