Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Recommendations

Info

Udkanten – hvorfor kragerne vender dobbelthed forsøger jeg at beskrive ved at introducere begrebet bonderøve, der netop fokuserer på relationen til stedet for de unge mænds valg om at blive boende eller flytte. 5.2.1. Den landlige idyl eller kedsomhed ”Vi havde nogen fra København [boende på Horne Land], og de var slet ikke vant til, at der kom nogen og snakkede til dem. De kendte jo ingen. Men hvis de så havde været et sted en gang, så kom folk jo og sagde ”hej” til dem. Den ene dag, så gav hun [den ene af tilflytterne fra København] sig til at græde, fordi hun syntes, at det var så rart, at der var nogen, der kom og sagde ”hej” til hende. Det var hun ikke vant til derovre fra [København].”[IP 6, 18 år:163]. Livet på landet er forbundet med nogle særlige forestillinger om et andet fællesskab og en anderledes tilknytning til stedet end i de større byer. Denne informants udsagn viser, hvordan storbyfolk, der flytter til, kan opleve en imødekommenhed, der er så stor, at det får kvinden til at græde. Dette udsagn beskriver en virkelighed, der er meget anderledes – ikke blot fra livet i storbyerne – men også i forhold til billedet af et lokalt fællesskab i Udkantsdanmark, der er lukket om sig selv. I spørgeskemaundersøgelsen, som blev udarbejdet for Lokalrådet på Horne Land, blev folk spurgt, ”i hvilken grad synes du, at dine naboer eller de andre beboere i dit nabolag er hjælpsomme?”. Besvarelserne fra mændene i undersøgelsen viste, at der blandt de adspurgte var en tendens til, at personer bosat uden for byområder oplevede deres naboer som mere hjælpsomme, end det er tilfældet blandt mænd bosat i større byer på Fyn. 24 Også i de kvalitative interview tilkendegav de unge mænd, at denne forskel i livet på landet og følelsen af sammenhold rent faktisk eksisterer. De unge mænd beskriver med andre ord den idyl, der er forbundet ved at bosætte sig i et mindre lokalsamfund. Begrebet landlig idyl har i stort omfang vundet indpas i samfundsvidenskabernes forståelse af landet som genstand for forskning (Little & Austin 1996:101). Den landlige idyl er forbundet med forestillinger om, at landområder og livet på landet har særlige positive kvaliteter. Idyllen er en kontrast til storbyens fortravlede liv, der ikke tillader folk at indgå i nære relationer til de folk, der omgiver dem. Det landlige sted har med andre ord en særlig værdi, der ikke kun er tydelig for dem, der bor der, men også for storbyfolk, der misunder det ”naturlige” liv på landet (Rye 2006b:410). 24 Se bilag 9.3. 49
Udkanten – hvorfor kragerne vender Nogle fremhæver, at denne forestilling om landlig idyl er en forhindring for nøgterne diskussioner af livet på landet, og at fortællingen ikke tager højde for de forskellige aspekter, som livet på landet indeholder (Cloke 2003:2ff). Denne idealisering af yderområder som steder med særegne fællesskaber er dog interessant som analytisk redskab til at belyse, hvordan de unge mænd kontrasterer livet og fællesskabet på landet med tilsvarende i storbyen. ”(…) (v)i har meget sådan et image herude, hvor det er bonderøvs-agtigt, Hillbilly og møg-trash-agtigt. Vi foretager os ikke så meget-agtigt. Men det har også noget at gøre med at ligeså snart du kommer ind i byen [Horne], så er det første du ser et gammelt nedslidt autoværksted, hvor der står Horne Auto, og så kan man stadigvæk se Mitsubishi-motoren, selvom det hvide skilt er taget ned for 7 år siden (…) Vi har ikke så meget visuelt at byde på for nye og turister. Vi har ikke noget sådan umiddelbart.” [IP 3, 18 år:133] Informanternes udsagn omhandler dog ikke kun landlig idyl, der er også en forståelse af, at lokalområdet på mange måder ligner og tilhører det, som jeg har forsøgt at definere som Udkantsdanmark. Det er nødvendigt at inddrage andre betragtninger af livet på landet end forestillingen om idyllen for at få et nuanceret billede af fællesskabet i disse områder (Little 1999: 439f). Den norske sociolog Johan Fredrik Rye opstiller kategorien rural kedsomhed som modsætning til forestillingen om idyl (Rye 2006a; Rye 2006b). Den landlige kedsomhed vedrører de elementer af livet på landet, som de unge ikke bryder sig om. Eksempelvis fremhæver Rye, at de unges oplevelse af kedsomheden er kendetegnet ved en opfattelse af, at tilværelsen på landet indebærer begrænsede muligheder og står i kontrast til modernitet (2006b:416). 25 Denne skelnen mellem en idyllisk og en kedsommelig opfattelse af lokalområdets stedmæssige kvaliteter giver mulighed for at se på forskelligheden internt blandt de unge mænd, hvorfor denne begrebsmæssige distinktion inddrages i dette speciale. Bjerring beskriver i sit studie af skawboere, hvordan de unge anlægger forskellige ”blikke”, der danner grundlaget for deres syn på lokalområdet (2007:270ff). 26 Blikkene har betydning 25 I sit studie af unges opfattelse af landområder opstiller Rye en række betegnelser, som 653 unge, der bor i et yderområde i Norge, klassificerer på skala fra 1-5 alt efter, hvor godt de mener, at betegnelserne passer på tilværelsen på landet. På baggrund af de unges besvarelser og en efterfølgende faktoranalyse af data opstiller Rye to dimensioner (”rural idyll” hhv. ”rural dull”), der dækker over en opdeling af de betegnelser, som Rye har formuleret i spørgeskemaet. Under dimensionen ”rural dull” (oversat ”kedsomhed”) hører bl.a. betegnelserne: ”Boring”, ”Redneck” og ”Modern” (sidstnævnte er negativt korreleret med ”kedsomhed”) (Rye 2006b). 26 50
Page 1 and 2: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 23 and 24: Figur 2 - Horne Land beliggende på
Page 35 and 36: 5. Analyse Udkanten - hvorfor krage
Page 47 and 48: 5.1.4. Sammenfatning Udkanten - hvo
Page 49: 5.2. Relationen Udkanten - hvorfor
Page 63 and 64: 5.3.2. Maskuline strategier Udkante
Page 75 and 76: Figur 8 - To overordnede dimensione
Page 97 and 98: Pjecer og avisartikler Udkanten - h

Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?