Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Recommendations

Info

Udkanten – hvorfor kragerne vender lokalområdet. Oplevelsen af et loyalitetsbrud i forbindelse med udtræden af et fællesskab er naturligvis ikke alene forbeholdt mandlige fællesskaber, men det indtager en central rolle i fællesskabet af håndværkere, da de oplever denne loyalitetskonflikt på nærmeste hold, idet deres kammerater fra folkeskoletiden står over for at skulle træffe en beslutning om at blive eller flytte. Et studie fra Norge bekræfter den kønnede tendens, hvad angår flyttemønstre. Her har to forskere fulgt flyttemønsteret for en gruppe fra årgang 1965 fra landlige områder i Norge, og det viser sig, at mænd har dobbelt så stor sandsynlighed som kvinder for at blive boende (Rye & Blekesaune 2007: 179; se også Thomson & Taylor 2005:332). Dette kunne være et udtryk for, at fællesskabet blandt håndværkerne er medvirkende til, at der er en markant forskel mellem mænd og kvinders flyttemønstre også på Horne Land, da der er flere mænd end kvinder, der er håndværkere. Fællesskabets betydning er dog resultatet af en reciprok proces, hvor udformning af de unge mænds venskaber og den geografiske placering uundgåeligt vil påvirke hinanden. Putnam finder på baggrund af opgørelser over deltagelse i lokalforeninger, kirker og andre frivillige organisationer, at personer bosat i byer har en tendens til at være mindre lokalt engagerede end folk fra landet (Putnam 2000:206). Dette indikerer, at de stedbundne ressourcers umiddelbare betydning er mere præsent i Udkantsdamark. 5.1.3. Håndværkere hængende i mors skørter? De stedbundne ressourcer indtager en væsentlig position for at forstå, hvorfor nogle unge kan have større motivation for at blive boende end andre. Håndværkerne er i denne sammenhæng en forestillet repræsentant for de (mandlige) unge fra Horne Land, der finder sig til rette i lokalområdet og som gennem deres erhverv og uddannelsesvalg også passer til den idé, der er udbredt blandt de unge i lokalområdet om dem, der bliver boende. Håndværkerens oplevelse af det lokale fællesskab harmonerer ikke nødvendigvis med særligt de unge kvinders og nogle af de øvrige mænds opfattelse af sammenholdet i lokalområdet. Selvom det lokale fællesskab i fodbold- eller badmintonklubben kan virke ekskluderende og præget af det, som Putnam betegner som ”afgrænsende sociale kapital”, er det ikke nødvendigvis sådan håndværkeren opfatter sit lokalområde. Håndværkeren kan sagtens have en oplevelse af, at det lokale fællesskab er inkluderende, da han aldrig har oplevet, at nogen, der ønskede at indgå i sociale sammenhænge, er blevet afvist. I spørgeskemaundersøgelsen, der blev udarbejdet for 43
Udkanten – hvorfor kragerne vender Lokalrådet på Horne Land, blev respondenter spurgt om, ”hvor gode eller dårlige synes du, at beboerne i dit lokalområde er til at vise åbenhed over for tilflyttere?”. Nedenstående graf er opdelt på køn for alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, der bor i mindre byer på Fyn, og som er under 30 år: 20 Figur 6 - Åbenhed over for tilflyttere (n = 111) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget dårlige Dårlige Hverken gode eller dårlige Gode Meget gode Mænd Kvinder Selvom ovenstående graf ikke skelner mellem håndværkere og øvrige unge, så illustrerer den, at der er væsentlig forskel i de unge mænd og kvinders opfattelse af åbenheden i lokalområdet blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen. Således er der 66 % af mændene, der svarer, at de mener beboerne i lokalområdet er ”gode” eller ”meget gode” til at vise åbenhed over for tilflyttere, hvor denne opfattelse deles af 52 % af kvinderne. Endvidere svarer 5 % af kvinderne, at de synes beboerne er ”meget dårlige”, hvilket ingen af mændene tilkendegiver. Denne forskel er i min optik en indikator på, at åbenheden af fællesskabet i høj grad afhænger af øjnene, der ser. Den lokalforankrede håndværker kan sagtens have en mening om, at det lokale fællesskab er åbent over for alle udefrakommende, mens de unge kvinder, der ikke nødvendigvis deler interesser med håndværkerne synes, at lokalområdet er 20 Alle besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen er fra Fyn. I spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for at svare på, hvor stor en by de bor i med otte svarkategorier fra ”udenfor bymæssig bebyggelse – landområde” til ”by med 100.000 indbyggere eller mere”. I figur nr. 7 og nr. 8 indgår besvarelser fra personer bosat i de to mest ”landlige” kategorier, hvilket indebærer, at der kun medtages personer bosat i byer med mindre end 1.000 indbyggere. Seks personer svarede ”ved ikke” til dette spørgsmål. 44
Page 1 and 2: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 23 and 24: Figur 2 - Horne Land beliggende på
Page 35 and 36: 5. Analyse Udkanten - hvorfor krage
Page 43: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 47 and 48: 5.1.4. Sammenfatning Udkanten - hvo
Page 49 and 50: 5.2. Relationen Udkanten - hvorfor
Page 63 and 64: 5.3.2. Maskuline strategier Udkante
Page 75 and 76: Figur 8 - To overordnede dimensione
Page 95 and 96:
Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 97 and 98:
Pjecer og avisartikler Udkanten - h
show all

Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?