Schæferhunden nr. 10 - Schæferhundeklubben for Danmark

Det tyske Hovedavlsskue
V 93 Karat’s Mündi.
en mangelvare blandt vore udstillingshunde,
nemlig drift. Når så mange hunde både
herhjemme og i Tyskland har problemer i
forsvarsarbejdet, skyldes det i mange tilfælde
ikke,at disse hunde har et dårligt væsen,
men at de i for høj grad mangler drift. Når
der så i arbejdet er noget, der går dem lidt
imod, går det galt. En hund med en udtalt
kampdrift lader sig ikke gå på af, at figuranten
eventuelt træder fejl eller fører stokken
lidt uheldigt. Jeg lagde mærke til Karat’s
Ulk, mens han stod og ventede på at
komme ind.Han var helt klar over,hvad der
foregik på banen, og han var i spænding,
gav hals ind imellem, skulle op og se, og jeg
var spændt på, om hans fører, der var en
lille kvinde, kunne styre ham i fri ved fod.
Det kunne hun. Under hele turen mod figuranten
gik han og pressede sig mod førerens
ben, men han lystrede, og arbejdet
blev afviklet med stor intensitet og under
fuld kontrol. På samme måde viste Urban v.
12 · Schæferhunden · 10 · oktober 2005
Quentin v. Karanberg foran sin gruppe. Som nummer 3 står Haweto Nufo.
Gleisenauer Schloss flot arbejde. Det gjaldt
også for Flipp. Jeg så ikke Ghandi i arbejde,
men ved fra tidligere, at han kan gøre det
lige så godt.At der så var et par brødre efter
Ghandi, der ikke stod mål med de andre og
dumpede, kan ikke rokke ved det gode helhedsindtryk.
Jeg mener, at vil vi holde fast
ved, at det er en brugshund, vi arbejder
med, må vi ikke glemme hunde som disse,
også selv om de på nogle områder i eksteriør
nedarvning ikke står helt mål med
andre.
Flere grupper
Ghandi stillede selv en udmærket gruppe
med udover de nævnte blandt andet SG 7
Kenzo v.d. Grafenburg i yngste klasse hanner,
og Flipp stillede en gruppe, hvor helheden
viste en tendens til lidt sluttet og
Et kig på gruppen efter Whisky v. Bierstadter Hof med V 11 Xaro d’Ulmental i spidsen.
kompakt bygning, men med gode dyr. Den
bedst placerede var SG 8 i unghunde hanner,
Ugo v. Haus Thalie. Også Urban stillede
en gruppe med dyr, der lignede faderen.
Gruppen var præget af godt pigment, gode
bevægelser, gode overlinier og fin
udstråling. Ulk kunne med sin gruppe ikke
helt overbevise. Gruppen var lidt uens, og
der manglede dyr af kvalitet. På plussiden
kan nævnes god størrelse og gode overlinier.
Quentin v. Karanberg
- en blandet karriere
En Yasko-søn med en lidt blandet karriere
er Quentin v. Karanberg. Han var yngste
vinder i 2002,året efter blev han trukket fra
konkurrencebedømmelsen i brugshundeklassen.
Han kom ikke i 2004, og i år stille-