Schæferhunden nr. 10 - Schæferhundeklubben for Danmark

More documents

Recommendations

Info

Det tyske Hovedavlsskue En Erasmus-søn V 24 Kalli v.d.Werther Mühle. Og lidt mere afkom af høj kvalitet efter Dux Endelig kunne den gamle Dux selv præsentere afkom, ikke nok til en afkomsgruppe, men til gengæld dyr af høj kvalitet. Foruden de nævnte VA hanner V 13 Bob v.d. Grafenburg og V 30 Quasso v.d. Grotte, dertil vinder i unghundeklasse tæver Ania v. Agilolfinger. Bax v.d. Luisenstrasse og søn, VA 4 Pakros d’Ulmental Bax v.d.Luisenstrasse har haft en meget flot karriere.Vinder i yngste klasse i 2000, derefter 3 gange i VA sidste gang som Sieger. Han stillede i år sin tredje gruppe. Det er store, kraftfulde dyr, de fleste i brugsklasserne. Hans bedste søn er dette års VA 4 Pakros d’Ulmental, der dog ikke har faderens størrelse og kraft. I det stykke minder han mere om bedstefaderen Odin v. Hirschel. Hans mor, den meget smukke Karma v. Ochsentor, var Sieger i 2001. Hun går tilbage til Max della Loggia dei Mercanti og Esko v. Dänischen Hof. Pakros er en middelstor, meget velsnittet hund, der nu for 2. år står i VA. Han stillede en god gruppe af middelstore, godt pigmenterede og velvinklede hunde, der havde faderens gode snit og størrelse. I gruppen var der en klar overvægt af tæver. Pakros er stort set ene om at videreføre Bax. Dog har Stenley v. Lehnhof haft enkelte parringer. Han kunne ikke stille en gruppe,men havde enkelte efterkommere i unghundeklassen med SG 19 i unghundehanner som den bedst placerede. VA 2 Quantum v.Arminius. 14 · Schæferhunden · 10 · oktober 2005 VA 6 Dux de Quatro Flores - en Hill-søn Hill v. Farbenspiel er i øjeblikket den eneste,der viderefører Cello v.d Römeraus linie og dermed den gamle Mutzlinie, en linie, som man har søgt at holde liv i som et alternativ, men den er ikke rigtig gennemslagskraftig. Hills bedste søn er Dux de Quatro Flores, der i år blev VA 6. Han var sidste år SG 4 i unghundeklassen for Heinz Scheerer og er en smuk, harmonisk, godt middelstor hund. Han fører Jango v. Fürstenberg og Kimon v. Dan Alhedy’s Hoeve på modersiden. Han har mange parringer og må med sin afstamning være en mulighed for en videreførsel af linien. En anden Hill-søn, Hannibal v. Stieglerhof, blev sidste år SG 11 i unghundeklassen. Også han har været en meget brugt avlshund. Han stillede også op i Ulm, men blev denne gang beværtet med et tilstrækkeligt. VA 7 Marko della Valcuvia. VA 9 Nando v. Gollerweiher - en overraskelse En overraskelse for mange var sidste hund i VA,VA 9 Nando v. Gollerweiher. Han var sidste år SG 10 i yngste klasse og har parret på fuld kraft, fra han var gammel nok, så der har været nogle, der har haft kik på ham. Han er efter Yello v. St.-Michaels-Berg og typisk for sin fader med sin middelstore, velsnittede, lidt fine fremtoning og det meget stærke, varme pigment. På modersiden bærer han Kevin v. Murrtal og Eros v.d. Luisenstrasse. Når han for mange var en overraskelse, skyldes det måske, at det vel ikke var fra Yello, man havde ventet en fornyelse. Hans afkom har jo ikke kunnet slå overbevisende igennem. Lidt ubetydelige, men i øvrigt velsnittede og velgående dyr, er vel det indtryk, der har været gældende. Dertil har flere af dem ikke klaret sig for godt i forsvarsarbejdet. Denne tendens fortsatte i øvrigt igen i år, hvor hele 4 af Yellos døtre dumpede, blandt dem Nandos søster Nora. Til gengæld klarede Nando prøven flot. Gode størrelser på Yello-linien Når man vælger at pege på Yellos linie, kan det skyldes, at han både afstamningsmæssigt (genotypisk) og i sin fremtoning (fænotypisk) byder på et alternativ. Faderlinien går over Enzo v. Buchhorn, Lasso v. Neuen Berg og Folemarkens Jasso tilbage til Mark v. Haus Beck. Desuden fører han Fando v. Südblick og går dermed tilbage til Mutz v.d. Asko v.Patersweg efter Yak v.Frankengold. Pelztierfarm. I sin fremtoning repræsenterer han det middelstore og middelkraftige, og det er noget, vi i høj grad har brug for. Størrelsen er i dag blevet et problem, der stille og roligt gennem årene er taget til, uden at man har taget det alvorligt. Lother Quolls artikelserie tydeliggør, hvor galt det står til. Sammenligner man Yello med nogle af de meget store hanner, der ofte præger toppen af vore udstillinger, ja så må man sige, at de er smukke og harmoniske og imponerende, men set fra et brugsmæssigt synspunkt står de på en ydergrænse. Forestiller man sig dem i brugsarbejdet - og vi må ikke glemme, at det er en brugshund, vi avler, for glemmer vi det, så følger vi ikke standarden men egne, private overbevisninger - ja så bliver det klart, at hunde med den størrelse og kraft ikke kan have samme smidighed og duelighed ved f.eks. spring, rondering eller i modprøven i konfrontation med figuranten som den middelstore, middelkraftige hund. Esko v. Dänischen Hof og afkom Esko v. Dänischen Hof er trods efterhånden få parringer stadig med og kunne i Ulm stille sin sjette gruppe, og det er stadig en gruppe af god kvalitet med det præg, som vi kender ham for, store dyr med smukke linier, faste og med gode bevægelser og til den lyse side. Hans bedste søn, Bravos v. Endnu en Quantum-søn, Justin v. Kolbenguss, SG 77 i unghundeklassen.
SG 34 Kratmosens Lucy. Steffen Haus, mangler dog ikke pigment. Han var sidste år SG 6 i unghundeklassen, og selv om han har fast normal, har han som alle Esko-sønner et meget fint HDindeks. Han er i øjeblikket en meget populær avlshund. En anden af Eskos sønner, Chuck v.d. Lust, har tidligere været højt placeret, men fandt nok ikke samme nåde i år og blev trukket fra konkurrencebedømmelsen. Som V 8 gik en sønnesøn, Mark v. Schwalmbergtal. Han er efter Henry v.d. Dunieschenke og har været godt placeret tidligere, SG 12 i unghundeklassen for Bernd Norda i 2003, næste år V 7 og i år altså V 8. Han laver hver gang flot forsvarsarbejde. Han er en løbsglad, meget velgående hund med en god overlinie. Han er som sin far lidt tung og har liniens lidt lyse pigment. En rigtig god hund, der dog ikke har haft opdrætternes interesse. Som sin far og bedstefar har han et meget fint HDindeks. V 9 Dux v. Jabora var en hollandsk opdrættet hund. Hans far, Maffay v. Arminius, er en Esko-søn. Moderen går over Vako Herderskring tilbage til Fando v. Südblik. I modsætning til Mark er Dux en efterspurgt avlshund. En yderligere Eskosøn,Arak v.Frankengold,var heller ikke selv med og viste ikke meget afkom, men en datter placerede sig fint. Det var V 5 Thomsebo Jatzi, som viste sig fra sin bedste side og hævdede sig flot i alle gangarter. Wallace a. Agrigento og afkom Wallace a. Agrigento har gennem flere år været i fokus, ikke for sin egen fremtræden, men på grund af sit afkom. Nu fører han en lidt mere tilbagetrukken tilværelse. Hans bedste søn har været Quirin v. Hochmoor, der to gange har stået i VA dog uden at være blevet rigtig accepteret af opdrætterne. Han har derfor ikke fået nok afkom til at kunne stille en gruppe. En anden søn, Lauser v. Emkendorfer Park, har tre gange været placeret i toppen af V. I år blev det til V 5, og han kunne stille sin anden gruppe. Gruppen er præget af strakte dyr af god størrelse, til tider med lidt dybt bryst. Dyrene har meget gode overlinier og gode bevægelser. De har velvinklede forparter og nogle har, som det er typisk for faderlinien, vinkler i bagparten, der når til grænsen. Der var ikke mange i brugsklassen. Hans bedst placerede afkom er Frenzi v. Phönix-See, der sidste år var SG 4 i yngste klasse. Hun blev i år V 3. En tredje Wallace-søn er V 7 Timo v.d. Jahnhöhe. Nero v. Nöbachtal og afkom Nero v. Nöbachtal er i lighed med Yello v. St.-Michaels-Berg en repræsentant for linien over Enzo v. Buchhorn og Lasso v. Neuen Berg. Han har været unghundevinder og VA, men er siden blevet belagt med avlsforbud, da han er blevet opereret i albuerne. Han stillede sin anden gruppe, som var af god kvalitet bestående af dyr med dejlig type og udstråling. De har gode proportioner. De smukke udtryksfulde hoveder falder i øjnene. Man kunne i nogle tilfælde ønske et bedre fremgreb og en lidt højere manke. En meget charmerende og udtryksfuld søn med smukt pigment, Solo v.Team Fiemereck, blev V 14. En broder i samme type dumpede til lydigsdelen i forsvarsarbejdet, en tredje søn i samme type, Campino v.d. Piste Trophe, blev V 16. Alle tre har mange parringer. Orbit v.Tronje. Afkomsgruppe efter Orbit v. Tronje Orbit v.Tronje, der to gange har stået i VA, stillede i år sin fjerde gruppe. Som de andre år var det en gruppe med meget velsnittede dyr med gode overlinier og gode proportioner. De er velgående, men i nogle tilfælde med indskrænkninger i overarmens længde, og så er de til tider noget lyse og til den store side, en arv, som Orbit har ført videre fra sin fader, Neptun v. Bad-Boll. En god gruppe efter Yak v. Frankengold Yak v. Frankengold deltog ikke selv, men stillede en god gruppe. Det var ret store og mørke dyr med meget gode linier. Det, der prægede gruppen, var en vis kropslængde, altså strakte dyr,uden at de var lange.Måske netop derfor var det en gruppe, der faldt i øjnene på grund af de gode bevægelser. Yaks bedste søn er vel Idol v. Holtkämper Hof, men han nåede ikke frem til standmønstringen, da føreren ikke kunne holde ham i fri ved fod. Den bedst placerede blev så Cafu de Caraby, der løb sig en del pladser frem til V 33. I tæveklassen var der to gode tæver,VA 10 Zadana v.Holtkämper See og V 7 Boogie v. Ochsentor. I unghundeklassen var han også stærkt repræsenteret. Foruden vinderen Odin v. Holtkämper Hof også SG 13, 15 og 18. Yak er efter Hoss v. Lärchenhain og Lea v. Holtkämper See, der var yngste vinder i 1998 og VA i 1999. Dette års gruppe var Yaks fjerde, og dyrene her var præget af livlighed og temperament,men det er også en linie, hvor man skal være opmærksom på størrelse. Fine placeringer til Danmark Som det fremgår,var der i år ligesom mange gange tidligere ganske mange danske udstillere, som jo også hentede fine placeringer hjem. De allerede nævnte indgår i en af afkomsgrupperne. En undtagelse herfra er Team Paka’s Daria. Hun er efter Canto v. Frankengold, som er en virkelig linieskøn hund, der har været SG 4 i unghundeklassen og siden V 20. Han går over Untox v. Ducati tilbage til Nickor v.d. Holledau og Mark v.Haus Beck.På modersiden fører han Max della Loggia dei Mercanti. Han har aldrig fået det store antal parringer og kan derfor ikke stille en gruppe, men altså gode enkeltindivider som Daria. Hun var vinder i unghundeklassen på HAS og kunne her løbe sig frem til en flot SG 17. SV’s pressereferent Heiko Christian Grube. Takket være velvillighed fra SV’s pressereferent Heiko Christian Grube var det muligt at komme ind i ringen og tage billeder til artiklen. Schæferhunden · 10 · oktober 2005 · 15
Page 1: Danmarks Bedste BHP 1 i Fredericia
Page 4 and 5: Personlige Mindeord - Børge Provst
Page 6 and 7: Danmarks Bedste BHP1 2005 Fotos (hv
Page 8 and 9: Alle hundene blev flot og korrekt f
Page 10 and 11: Det tyske Hovedavlsskue Bundessiege
Page 12 and 13: Det tyske Hovedavlsskue V 93 Karat
Page 16 and 17: Det tyske Hovedavlsskue Situationsb
Page 18 and 19: Genesis Cup - 2005 - i Kreds 54 Br
Page 20 and 21: Udkaldet og de efterfølgende lydig
Page 22 and 23: SMC-CUP 2005 Dommerkommentar fra sp
Page 24 and 25: Drivkraft og motivation - Kernen i
Page 26 and 27: Udtagelse til Sporhunde-DM på Nord
Page 28 and 29: Hundens D Søndag den 11. september
Page 30 and 31: Adresseliste Hovedbestyrelse: Lands
Page 32 and 33: Nyt fra Hovedbestyrelsen Referat af
Page 34 and 35: Nyt fra Avlsrådet Referat af avlsr
Page 36 and 37: Kenneloversigten Fordele ved at væ
Page 38 and 39: Kenneloversigten SCHÆFERFARMEN V/
Page 40 and 41: Kenneloversigten Skriver’s Lilly
Page 42 and 43: Arrangementskalender 2005 Dato Arra
Page 44: Stor rabat og direkte levering Så

Schæferhunden nr. 10 - Schæferhundeklubben for Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?