novo nordisk historie

1970 1990 

1980 2000 

novo 

nordisk 

historie

Forord 

Bag det Novo Nordisk, vi kender i dag, 

ligger mere end 85 års spændende historie. 

den begyndte med to små, danske virksomheder, 

Nordisk insulinlaboratorium 

og Novo terapeutisk Laboratorium*, der 

i 1920’ernes københavn under beskedne 

kår begyndte at fremstille det nye, revolutionerende 

lægemiddel insulin, som netop 

var blevet opdaget af to canadiske forskere. 

i stærk indbyrdes konkurrence udviklede 

de to virksomheder sig til at være blandt 

de bedste på deres felt, og da de i 1989 

valgte at fusionere, dannedes en af verdens 

største bioteknologiske virksomheder, som 

de efterfølgende år ekspanderede kraftigt. 

denne historiebog giver i ord og billeder 

et indblik i de mange begivenheder, der 

tilsammen udgør Novo Nordisks historie, 

som er præget af en lang række banebrydende 

produkter, udviklet af dygtige 

og ambitiøse medarbejdere. 

God læselyst! 

* såvel Nordisk insulinlaboratorium som Novo terapeutisk Laboratorium har ændret navn flere gange. For at 

lette forståelsen har vi i det følgende valgt at omtale de to virksomheder som henholdsvis Nordisk og Novo. 

Novo Nordisk er en global 

lægemiddelvirksomhed, der 

i mere end 85 år har stået 

for lederskab og innovation 

inden for diabetesbehandling. 

Virksomheden har desuden 

førende positioner inden 

for hæmofilibehandling, 

væksthormonbehandling og 

hormonpræparater (HRT). 

Med hovedkvarter i Danmark 

beskæftiger Novo Nordisk over 

30.000 medarbejdere i 76 lande 

og sælger sine produkter i 179 

lande. Novo Nordisks B-aktier 

er noteret på NASDAQ OMX 

Copenhagen (Novo-B) samt på 

New York Stock Exchange i form 

af American Depositary Receipts 

(ADR’er) under symbolet ’NVO’. 

Yderligere information kan findes 

på novonordisk.com. 

Novo Nordisk historie 1

1 som de første i verden lykkedes det i 

1921 de to canadiske forskere Charles 

Best og Frederick Banting at fremstille 

et insulinekstrakt fra bugspytkirtler og 

behandle en hund, som havde diabetes. 

2 toronto Universitet. 

3 August og Marie krogh (1874–1949) 

(1874–1943). Fotografiet er taget under 

rejsen til UsA og Canada i 1922. 

2 

Novo Nordisk historie 

1 

4 Uddrag af Marie kroghs brev til hans 

Christian hagedorn om den revolutionerende 

opdagelse af insulin til behandling af diabetes. 

Nordisk insulinlaboratorium 

grundlægges 

historien om Nordisk insulinlaboratorium 

begyndte en efterårsdag i 1922, da det 

danske ægtepar Marie og August krogh 

ankom med skib til UsA. August krogh 

var professor ved københavns Universitet 

og havde i 1920 modtaget nobelprisen i 

fysiologi. Ægteparret var inviteret til UsA 

af forskere fra Yale University, som havde 

bedt August krogh rejse rundt i landet og 

forelæse om sin medicinske forskning. 

Marie kroghs sygdom 

På rejsen gennem UsA hørte ægteparret 

dagligt om diabetikere, som blev behandlet 

med insulin – et hormon, som i 1921 blev 

opdaget af de to canadiske forskere Banting 

og Best. 

Behandlingerne interesserede især Marie 

krogh. hun var læge og havde erhvervet 

den medicinske doktorgrad i 1914 som den 

fjerde kvinde i danmark. Marie krogh både 

forskede og havde egen praksis, hvor der 

var flere patienter med type 1diabetes. 

tillige havde hun selv type 2diabetes. 

Mødet i toronto 

Under opholdet i UsA skrev August krogh 

til professor Macleod, som var leder af det 

institut i toronto, hvor insulinekstraktet 

blev fremstillet. imens skrev Marie krogh 

til sin kollega dr. hans Christian hagedorn 

i københavn, som sammen med farmaceut 

Norman Jensen havde udviklet en 

meget præcis metode til bestemmelse af 

blodsukkeret: 

”da jeg tænker mig, at de… vil være 

interesseret i dette Præp., har jeg faaet min 

Mand til at skrive til dr. Macleod i toronto 

og spørge ham, om det var muligt at faa 

Fremstillingsmetoden, saaledes at det 

kunde blive muligt for dem at gøre Forsøg 

med Præp. i danmark.” 

Begge breve blev positivt besvaret, og 

efter et møde i toronto vendte ægteparret 

hjem til københavn i december 1922 med 

tilladelse til at producere og sælge den 

livsvigtige insulin i skandinavien. 

tilbage i danmark 

dagen efter at ægteparret krogh vendte 

tilbage til københavn, besluttede August 

krogh og hans Christian hagedorn, at det 

var nødvendigt med et intensivt forsøgs 

arbejde. Men inden de kunne begynde, 

måtte de løse et problem. Forsøgsarbejdet 

kostede penge. krogh og hagedorn opsøgte 

derfor apoteker August kongsted, 

som ejede den farmaceutiske virksomhed 

Løvens kemiske Fabrik. kongsted tilbød at 

betale udgifterne til forsøgene og hjælpe 

med at starte en produktion. han stillede

2 4 

3 


1 hans Christian hagedorn (1888–1971). 

2 Nordisk producerede i 1923 insulin Leo, 

4 

som var skandinaviens første insulinprodukt. 

3 i 1927 opførte Nordisk sine første 

fabriksbygninger i Gentofte. 

4 etikettering af hætteglas med insulin. 


1 

dog som betingelse, at krogh og hagedorn 

kaldte deres første insulinprodukt ’Leo’ – det 

latinske ord for løve. 

den første insulin 

de første eksperimenter fandt sted i 

hagedorns villa og hos krogh på dyrefysiologisk 

Laboratorium, og allerede den 21. december 

1922 lykkedes det at udskille en lille 

mængde insulin fra en okses bugspytkirtel. 

krogh og hagedorn var begejstrede. krogh 

endda så meget, at han ved en forelæsning 

den 2. januar 1923 sagde: ”Jeg føler, at det 

er rigtigt at lægge mit eget arbejde til side, 

i hvert fald for en stund, for at sætte alle 

kræfter ind på denne sag…” 

de første behandlinger 

i marts 1923 blev de første patienter be 

handlet med insulin, som var fremstillet af 

krogh og hagedorn. ikke alle behandlinger 

var vellykkede, men om en lille niårig pige 

skrev hagedorn: ”… det tidligere meget stille 

barn er blevet livligt og kvikt, er næsten ikke 

2 

til at styre.” i foråret 1923 flyttede krogh 

og hagedorn til nye og større lokaler, og 

hagedorn opgav sin lægegerning for at blive 

leder af laboratoriet, som fik navnet: Nordisk 

insulinlaboratorium. samtidig markedsførte 

de insulin Leo, som var det første skandinaviske 

insulinprodukt på markedet. 

Firmaet Nordisk insulinlaboratorium var 

hermed en realitet, og året 1923 regnes 

i dag som Novo Nordisks fødselsår. 

en selvejende institution 

i februar 1924 blev Nordisk en selvejende 

institution under ledelse af krogh, hagedorn 

og kongsted. de besluttede, at overskuddet 

skulle bruges til videnskabelige og humani 

tære formål. insulinproduktionen i danmark 

var i fuld gang.

Novo Nordisk historie 5 

3 

4

1 harald Pedersen (1878–1966). 

2 thorvald Pedersen (1887–1961). 

3 insulin Novo og Novosprøjten, som blev 

markedsført i 1925. 

6 


1 

2 

4 Apistyren blev Novos logo i 1926. Apistyren 

var et af det gamle egyptens hellige dyr og 

blev tilbedt som inkarnationen af guden 

Ptah. 

Novo terapeutisk Laboratorium 

grundlægges 

da krogh og hagedorn begyndte produk 

tionen af insulin på Nordisk i 1923, var de 

enige om, at harald Pedersen var den rette 

mand til at bygge maskinerne til deres insulinproduktion. 

harald Pedersen var et usædvanligt 

opfindertalent og havde igennem en 

årrække arbejdet for krogh som leder af det 

finmekaniske værksted på dyrefysiologisk 

Laboratorium. haralds bror, thorvald 

Pedersen, som var farmaceut, blev siden 

ansat som medarbejder for at analysere 

de kemiske processer i insulinfremstillingen. 

samarbejdsproblemer 

thorvald Pedersens ansættelse på Nordisk 

blev imidlertid af kort varighed. samarbejdet 

mellem ham og hagedorn var meget dårligt, 

og i april 1924 kulminerede stridighederne 

med, at hagedorn fyrede ham. Af loyalitet 

over for sin bror besluttede harald Pedersen 

at opsige sin stilling hos krogh, selv om de 

havde et godt samarbejde. 

Brødrene går selv i gang 

de to brødre begyndte nu selv at udvinde 

insulin. Brødrene supplerede hinanden 

godt, og i foråret 1924 lykkedes det dem 

at fremstille et holdbart, flydende insulinprodukt, 

som de kaldte insulin Novo. 

samtidig konstruerede harald Pedersen en 

speciel injektionssprøjte – Novosprøjten – 

som sikrede patienterne mere bekvemme 

og korrekt afmålte insulinindsprøjtninger. 

inden brødrene skulle sende deres produkter 

på markedet, tøvede de. de var ikke 

sikre på, at de kunne klare markedsføringen 

alene, og de henvendte sig til Nordisk for 

at tilbyde et samarbejde. Men krogh og 

hagedorn afviste forslaget, hvorefter brødrene 

valgte at klare opgaven selv. 

3

4 


1 villa ’rolighed’, hvor brødrene Pedersen i 

kælderen udviklede Novos første insulin. 

8 


1 

2 Brevet til danske apotekere, dateret den 16. 

februar 1925, kan kaldes Novos fødselsattest. 

3 Apparat anvendt til findeling af kirtler i 

Novos forsøgsproduktion. 

4 Arbejde ved påfyldnings og lukkemaskine 

konstrueret af harald Petersen. 

5 i 1932 flyttede Novo til andre lokaler og 

byggede to år senere en ny fabriksbygning 

på grunden ved siden af. den blev tegnet 

af arkitekt Arne Jacobsen. 

Firmaet døbes 

Brødrene døbte deres virksomhed Novo 

terapeutisk Laboratorium, og den 16. februar 

1925 sendte de et introduktionsbrev 

til danske apotekere, hvori de meddelte, 

at insulin Novo og Novosprøjten var bragt 

i handelen. Grundlæggelsen af Novo er 

fastlagt til denne dato. 

en familievirksomhed 

Novo var lige fra starten en familievirk 

somhed. de to brødre fik økonomisk hjælp 

til etableringen af virksomheden både af 

deres søster, thora Pedersen, og af harald 

Pedersens hustru, Mine Pedersen. thora 

Pedersen, som var lærer og aktiv kvindesagsforkæmper, 

lånte sine brødre en 

pengegave, hun havde modtaget som tak 

for sin kamp for ligeløn mellem kønnene i 

lærerstanden. Mine Pedersens fædrene arv 

og opsparing gik til købet af villa ’rolighed’, 

hvor der var plads både til familien og til at 

begynde fremstillingen af insulin. 

Novoånden 

hele harald Pedersens familie deltog aktivt 

i fremstillingen af Novos produkter. snart 

begyndte man dog at ansætte medarbejdere, 

men familie og fællesskabsfølelsen i Novo 

bestod. Brødrene kom fra meget beskedne 

kår, derfor var det vigtigt for dem, at Novos 

medarbejdere havde så gode vilkår som 

muligt. thorvald Pedersen sagde igennem 

mange år i sin nytårstale til medarbejderne: 

”Går det Novo godt, så går det os alle godt.” 

Novos medarbejdere havde gode vilkår set i 

forhold til andre af datidens arbejdspladser. 

Allerede i løbet af de første årtier fik de 

f.eks. særligt løntillæg til medarbejdere med 

forsørgerpligt, en moderne, velindrettet fabrik 

med fine kantineforhold og en årlig skovtur, 

hvor alle medarbejdere var inviteret. 

harald Pedersen, den anden af Novos 

grundlæggere, er citeret for ofte i det 

daglige arbejde at sige ”det må kunne gøres 

bedre”. tilsvarende bidrog medarbejderne til 

stadighed til bestræbelserne på at gøre såvel 

forskningen som produktionen bedre, til gavn 

for virksomhedens produkter og omsætning. 

Fællesskabet omkring virksomheden blev med 

tiden udviklet til en gensidig loyalitet. denne 

loyalitet blev symbolsk kaldt for Novoånden. 

to virksomheder 

Nordisk havde etableret sig i de skandinaviske 

lande, før Novo blev grundlagt, så 

Novo måtte søge vækst på andre markeder. 

Men ligesom Nordisk voksede Novo hurtigt. 

i 1936 havde Novo 56 medarbejdere, 

og 90% af produktionen gik til eksport. 

danmark havde nu to virksomheder, som 

i de kommende år ville udvikle sig til verdens 

førende producenter af insulin.

2 3 

4 


5

1 Langtidsvirkende zinkprotamininsulin, 

som Novo markedsførte i 1938. 

2 Fotocollage, som illustrerer fremstillingen 

af insulin på Novo i 1930’erne. 

10 


1 

Nye insulinprodukter 

i begyndelsen af 1930’erne måtte insulin 

forskerne erkende, at insulinprodukternes 

virkning var for kortvarig. det var til stor 

ulempe for patienterne, som var tvunget 

til at injicere sig med insulin mange gange 

dagligt. i de følgende år koncentrerede 

Nordisk og Novo sig derfor om at udvikle 

en insulintype, som varede i længere tid. 

i 1935 markedsførte thorvald og harald 

Pedersen et insulinprodukt med adrenalin 

– et stof, som videnskabelige undersøgelser 

havde vist kunne forlænge insulinens 

virkning. det forsvandt dog hurtigt fra 

markedet, da adrenalin alligevel ikke havde 

den ønskede effekt. opmærksomheden 

samledes i stedet om en opsigtsvækkende 

opdagelse, som fandt sted på Nordisk. 

”det mest betydningsfulde fremskridt” 

i 1936 opdagede hagedorn i samarbejde 

med Norman Jensen, at insulinens virk 

ning kunne forlænges, hvis man tilsatte et 

pro teinstof, protamin, udviklet af regnbue 

ørredens sæd. opdagelsen begejstrede 

forskere overalt i verden, og i 1937 skrev 

diabetologiens nestor, amerikaneren e.P. 

Joslin: ”Protamininsulin udgør det mest 

betydningsfulde fremskridt i diabetesbehandlingen 

siden insulinens opdagelse i 1921.” 

hagedorns og Jensens videnskabelige arbejde 

betød, at Nordisk i 1936 kunne lancere 

et helt nyt langtidsvirkende insulinprodukt. 

det var til stor gavn for patienterne, som nu 

skulle have færre injektioner om dagen. 

Nyhed fra Canada 

det nye produkt havde imidlertid den ulempe, 

at patienterne inden brug skulle tilsætte 

en neutraliserende væske. det var derfor en 

god nyhed, da de to canadiske forskere d.A. 

scott og A.M. Fisher i 1936 fremstillede det 

langtidsvirkende zinkprotamininsulin (ZPi), 

som patienterne blot skulle omryste, inden 

det blev injiceret. Canadiernes nye produkt 

blev markedsført af Novo i 1938, og det blev 

indledningen til en retssag, som blev en stor 

mediebegivenhed i danmark. 

i retten 

hagedorn mente, at Novo havde fremstillet 

ZPiinsulin ved hjælp af en metode, 

som Nordisk havde patent på. harald og 

thorvald Pedersen afviste beskyldningerne, 

og sagen endte i retten. Brødrene vandt 

første omgang. Men hagedorn appellerede 

til højesteret og vandt med bare én dommerstemmes 

flertal. dommen betød, at 

Nordisk fik del i de penge, som Novo tjente 

ved salget af ZPiinsulin. 

to hospitaler 

i 1932 indviede Nordisk Niels steensens 

hospital. hagedorn og krogh havde valgt


2

1 NPhinsulin (Neutral Protamin hagedorn). 

2 Niels steensens hospital, som Nordisk 

åbnede i 1932. hospitalet var tegnet af 

arkitekt ivar Bentsen. 

3 det smukke hvidøre slot blev i 1938 indviet 

som hvidøre diabetikersanatorium. 

4 knud hallasMøller (1914–1984) i 

laboratoriet i slutningen af 1930’erne. 

12 


1 

navnet for at ære den danske viden 

skabspioner Niels steensen, som levede i 

1600tallet. På det luksuriøst indrettede 

hospital behandlede man diabetikere og 

forskede i sygdommens årsag og udvikling. 

Forskningsresultaterne var så gode, 

at Niels steensens hospital blev det største 

og mest betydningsfulde diabetescenter 

i skandinavien. i 1957 blev hospitalet 

suppleret med et forskningslaboratorium, 

som i 1978 fik navnet hagedorn 

Forskningslaboratorium. Formålet med 

laboratoriet var at drive grundforskning. 

Novo grundlagde i 1938 hvidøre diabetikersanatorium, 

som i 1949 fik navneforandring 

til hvidøre hospital. På hvidøre fik patienterne 

kontrolleret og reguleret den behandling, 

som de havde fået på de offentlige hospitaler. 

et ophold på hvidøre betød, at mange 

diabetikere kunne leve en næsten normal 

tilværelse, når de vendte hjem. hvidøre blev 

også centrum for forskning og kliniske afprøvninger 

af Novos nye insulinprodukter. 

i 1992 fusionerede Niels steensens hospital 

og hvidøre hospital til steno diabetes Center. 

Ny mand på Novo 

i 1937 blev farmaceut knud hallasMøller 

ansat på Novo. han besad et usædvanligt 

talent for forskning og ledelse og blev en 

central skikkelse i virksomheden de følgende 

årtier. hallasMøllers første opgave på 

Novo var at finde et alternativ til ZPiinsulin, 

hvis virkningsprofil ikke var optimal. i 1944 

udviklede han en række insulinprodukter, 

som havde såvel hurtig som langsom virkning. 

Produkterne anvendtes i betydelig udstrækning 

i adskillige lande, men ZPiinsulin 

var dog stadigvæk populær hos patienterne 

og udgjorde fortsat en betydelig del af 

Novos insulinsalg. 

Nyhed fra Nordisk 

1940’ernes centrale begivenhed inden for 

diabetesbehandling fandt sted på Nordisk. 

i 1946 lykkedes det de to forskere C. 

krayenbühl og th. rosenberg at fremstille 

krystallinsk protamininsulin. den krystallinske 

form betød, at det nu var muligt at 

blande protamininsulin med hurtigtvirkende 

insulin, uden at de to insulinprodukter 

mistede eller ændrede deres virkning. det 

unikke produkt lanceredes på det amerikanske 

marked i 1950 under navnet NPh – en 

forkortelse af Neutral Protamin hagedorn. 

NPh blev en stor succes og dækkede snart 

en stor del af den vestlige verdens forbrug 

af insulin med længerevarende virkning.

2 3 


4

1 de tre opfindere af Lente ® produkterne. 

Fra venstre knud hallasMøller, Jørgen 

schlichtkrull og karl Pedersen. 

2 i 1952 blev de første 200 eksemplarer af 

Arne Jacobsens stol ’Myren’ produceret til 

Novos nye kantine. 

14 


1 

2 

3 Lente ® produkterne dækkede i en periode op 

imod en tredjedel af verdens insulinforbrug. 

4 konsultation på hvidøre hospital i 1950’erne, 

hvor Novo sendte Lente ® produkterne på 

markedet. 

Mod renere insulin 

efter at Nordisk havde lanceret den suc 

cesfulde NPhinsulin, samledes en gruppe 

forskere på Novo. deres mål var at udvikle 

et insulinprodukt, som var lige så godt eller 

måske endda bedre end NPhinsulin. 

Forskergruppen løste opgaven. i 1953 

kunne Novo præsentere Lente ® produkterne, 

som i en længere årrække dækkede op 

imod en tredjedel af verdens insulinforbrug. 

Lente ® produkterne omfattede tre præparater 

med hver sin grad af forlænget virkning, 

som var opnået ved en kemisk forbindelse 

mellem insulin og zink. Lægerne blev derved 

i stand til at ordinere en doseringsrutine 

afpasset efter den enkelte diabetikers behov. 

samtidig var den forlængede virkning 

opnået uden brug af insulinfremmede stoffer. 

det var til glæde for patienterne, som 

fik færre allergiske reaktioner. 

insulin og antistoffer 

selv om insulinprodukterne var blevet væ 

sentligt renere siden 1920’erne, var langt fra 

alle problemer løst. i 1960 viste amerikanske 

undersøgelser, at alle diabetikere dannede 

antistoffer mod insulin. det betød, at 

insulinens virkning i nogen grad svækkedes, 

og diabetespatienterne skulle derfor have 

større og større doser for at holde deres 

sygdom under kontrol. samtidig forekom 

der stadigvæk tilfælde, hvor patienterne 

blev allergiske over for insulin. 

For at finde årsagen undersøgte man insu 

linen ved hjælp af nye og meget følsomme 

metoder. derved afsløredes ’urenheder’, dvs. 

små mængder af stoffer, der stammede fra 

råstoffet til insulinfremstilling. Forskere fra 

både Novo og Nordisk koncentrerede sig nu 

om at rense insulinprodukterne, så ’urenheder’ 

og dermed dannelse af antistoffer kunne 

mindskes eller måske endda helt undgås. 

3


4

1 Fra 1977 var hele Novos insulinsortiment 

i Monocomponentkvalitet. 

2 i 1974 åbnede Novos børnegård i 

Bagsværd. det var en af de første 

virksomhedsbørnehaver i danmark. 

3 højtrenset insulin fra Nordisk. 

16 


1 

2 

Nye, højtrensede produkter 

Forskningen i insulinens antistofdannelse 

betød, at Novo i 1973 markedsførte 

Monocomponentinsulin (MCinsulin). 

insulinen fik dette navn, fordi den var 

usædvanligt ren og stort set kun indeholdt 

én komponent, nemlig insulin. i 1977 kunne 

Novo markedsføre hele insulinsortimentet i 

MCkvalitet. 

Nordisk udviklede også metoder til at gøre 

insulinen renere og sendte i 1974 højtrenset 

svineinsulin på markedet. Nordisk havde 

siden 1967 kun produceret svineinsulin, da 

amerikanske undersøgelser havde afsløret, 

at okseinsulin gav flere antistofreaktioner 

end svineinsulin. 

kliniske undersøgelser viste, at diabetikerne 

dannede langt færre antistoffer, når de blev 

behandlet med højtrenset insulin fra Novo 

og Nordisk. Lægerne ordinerede derfor 

trygt insulinen til patienter, som før havde 

udviklet insulinallergier. 

samtidig konstaterede man, at der skulle 

mindre doser højtrenset insulin til at regu 

lere patienternes diabetes.


3

1 knud hallasMøller, administrerende direktør 

for Novo fra 1961 til 1981, og Mads Øvlisen, 

administrerende direktør for Novo fra 1981 

til 1989 samt for Novo Nordisk fra 1989 til 

2000. 

2 reklame for insulin Novo til eksport 

fremstillet i 1935. 

3 i 1958 etablerede Novo sit første datterselskab 

i Mainz, tyskland. Bygningen blev 

opført et årti senere. 

4 i løbet af 1960’erne flyttede Novo til en 

122.000 m2 stor grund i Bagsværd, nord 

for københavn. 

18 


1 

international vækst 

i starten af 1970’erne kunne Novo og 

Nordisk se tilbage på 50 år, hvor de begge 

havde udviklet insulinprodukter, som forbedrede 

diabetikernes livskvalitet. Novo 

var den største af de to virksomheder og 

havde opnået imponerende markedsandele 

på verdensmarkedet. Allerede i 1926 

begyndte brødrene Pedersen en eksport 

til det øvrige skandinavien og tyskland. i 

løbet af de næste år blev markedet udvidet 

til andre europæiske lande, Mellemøsten 

og Latinamerika, og i 1936 leverede Novo 

insulin til ikke mindre end 40 lande. 

Nye markeder 

Med Lente ® insulinerne blev Novo en af verdens 

førende insulinproducenter. i 1959 byggede 

Novo de første laboratorier i Bagsværd 

– en by, som i løbet af 1960’erne blev 

hovedkvarter for virksomhedens mange aktiviteter. 

Få år tidligere havde Novo oprettet 

selskaber i tyskland, Frankrig og sydafrika, 

og i 1975 havde Novo 14 datterselskaber. 

kontinuitet og nytænkning 

knud hallasMøller fik stor betydning for 

Novos udvikling, først som forsker og siden 

som administrerende direktør fra 1961 til 

1981. For at tilpasse virksomheden til den 

stigende omsætning skabte hallasMøller 

i begyndelsen af 1960’erne en dynamisk, 

produktorienteret organisation, som betød 

yderligere vækst for Novo i de følgende årtier. 

i 1974 kulminerede den stigende vækst 

med, at Novos Baktier blev introduceret på 

københavns Fondsbørs. 

to år forinden, i 1972, var en yngre 

advokat blevet projektmedarbejder for et 

år, især med børsintroduktionen for øje. 

Advokatens navn var Mads Øvlisen. han 

var netop vendt hjem til danmark med 

en MBAgrad fra stanford University i 

Californien og fik som sekretær for bestyrelsen 

den særlige opgave: at gennemgå 

virksomhedsstrukturen for at muliggøre 

en børsnotering. 

den tidsbegrænsede projektansættelse blev 

imidlertid til mere end tre årtier i virksom 

hedens tjeneste, hvor Mads Øvlisen som 

administrerende direktør fra 1981 til 2000 

fik afgørende betydning for nogle af de 

mest markante begivenheder i virksomhedens 

historie. Med sit helt særlige talent 

for engagement tilføjede Mads Øvlisen 

desuden Novo Nordisk en enestående 

kvalitet, da han på basis af ideer, som gik 

helt tilbage til virksomhedens grundlæggere, 

udviklede, definerede og implementerede 

de fundamentale værdier, som stadig 

karakteriserer det moderne Novo Nordisk.

3 4 


2

1 i juli 1981 introducerede Novo som den 

første skandinaviske virksomhed sine aktier 

på New York stock exchange. 

2 ved en organisatorisk ændring i 1980 blev 

Nordisk Gentofte dannet. virksomhedens 

aktier blev noteret på københavns Fondsbørs 

i 1986. 

3 den 17. maj 1974 blev Novos Baktier 

for første gang noteret på københavns 

Fondsbørs. 

20 


1 

2 

salg til UsA 

i 1979 begyndte Novos datterselskab i UsA 

at markedsføre MCinsulinerne. det var van 

skeligt i starten, da Novo ikke måtte omtale 

fordelene ved insulinerne, før amerikanske 

kliniske undersøgelser havde bekræftet de 

europæiske. 

Men ved at samarbejde med det ameri 

kanske medicinalfirma squibb, som havde 

en omfattende salgsorganisation og et 

landsdækkende distributionssystem, blev 

UsA i 1982 Novos største marked for insulin 

og andre farmaceutiske produkter. 

i 1980 etablerede Novo egen salgsorgani 

sation i Japan. det betød, at omsætningen 

steg eksplosivt, og Japan blev hurtigt Novos 

største farmakamarked, tæt fulgt af UsA. 

Problemer hos Nordisk 

i begyndelsen af 1970’erne var Nordisk i 

krise. virksomheden havde næsten ingen 

eksport. Forklaringen var, at ledelsen med 

hagedorn i spidsen ikke ønskede en udvidet 

markedsføring af produkterne. det vigtigste 

var forskning og behandling af diabetes, var 

ledelsens holdning. 

Nye tider 

i løbet af 1970’erne indledte en ny ledelse 

imidlertid en intensiv afsætningspolitik, som 

betød, at Nordisk de følgende år erobrede 

markedsandele på verdensmarkedet, 

heriblandt UsA. især blev virksomhedens 

højtrensede svineinsulin en kæmpe eksportsucces. 

i 1980 foretog ledelsen en organisatorisk 

ændring, som betød, at produktion, 

salg og målrettet forskning blev udskilt 

i en særlig enhed under navnet Nordisk 

Gentofte. i 1984 blev Nordisk Gentofte omdannet 

til et aktieselskab, hvis aktier i 1986 

blev noteret på københavns Fondsbørs. 

herved havde virksomheden – præcis som 

Novo – en organisation, som var godt 

forberedt på den fortsatte internationale 

vækst.


3

1 Jan Markussen var kemiker på Novo. i 1979 

fik han en ide til en metode, som kunne 

omdanne svineinsulin til human insulin. 

2 human insulin fra Novo. 

3 det var en stor begivenhed, da Novo i 1982 

kunne præsentere verdens første human 

insulin. 

4 human insulin fra Nordisk. 

22 


1 

human insulin 

efter lanceringen af højtrenset insulin i 

1970’erne satte begge virksomheder sig et 

nyt mål. de ville forsøge at fremstille human 

insulin – insulin, som var nøjagtig mage til 

menneskets eget. 

det voldte vanskeligheder i starten, men 

i 1982 lykkedes det Novo som den første 

virksomhed i verden at omdanne svineinsulin 

til human insulin. det skete ved at 

udskifte en enkelt aminosyre i svineinsulinmolekylet. 

herved fik man en insulin med 

samme molekylestruktur og egenskaber 

som menneskets egen insulin. Nordisk tog 

udfordringen op og kunne blot to år efter 

præsentere human insulin. 

Undersøgelser viste, at patienterne dan 

nede endnu færre antistoffer, når de blev 

behandlet med human insulin. samtidig 

kunne diabetikere, som fik allergiske reak 

tioner af højtrenset svineinsulin, med fordel 

anvende den humane insulin. 

Genteknologi 

i 1987 startede Novo en produktion af human 

insulin, som var fremstillet af gensplejsede 

gærceller. Novo var nu ikke længere 

afhængig af bugspytkirtler fra dyr og kunne 

derfor fremstille insulin i næsten ubegrænsede 

mængder. Nordisk udviklede også en 

metode til at fremstille human insulin ved 

hjælp af genteknologi, men virksomheden 

nåede ikke at markedsføre produktet inden 

fusionen i 1989. 

2


43 

54

1 Nordisk infuser. 

2 den første insulinpen, NovoPen ® . 

3 insuject ® . 

4 Patient, som injcerer sig med NovoLet ® . 

5 NovoLet ® – verdens første 

24 

engangsinsulinsprøjte. 

6 Undervisning i køkkenet på Niels steensens 

hospital ca. 1990. 


1 

2 

Nordisk infuser og NovoPen ® 

Læger blev i 1980’erne opmærksomme 

på, at sendiabetiske komplikationer som 

nyresvigt og blindhed kunne forsinkes eller 

undgås, hvis patienternes blodsukker blev 

reguleret bedre. Nordisk markedsførte 

derfor i 1983 en insulinpumpe ved navn 

Nordisk infuser. Pumpen afgav – ligesom 

bugspytkirtlen hos raske mennesker – 

konstant små mængder insulin til kroppen, 

hvorved patienten fik et næsten normalt 

blodsukkerniveau. 

Novo valgte en anden løsning og intro 

ducerede i 1985 det elegante pensystem 

NovoPen ® . Med pennen kunne diabetikere 

nemt injicere sig med den helt præcise dosis 

insulin flere gange daglig. det gav en bedre 

regulering af blodsukkerniveauet, og patienternes 

risiko for at udvikle de ubehagelige 

sendiabetiske komplikationer blev derfor 

mindre. Patienterne blev utrolig glade for 

den bekvemme NovoPen ® , og inden længe 

blev den solgt overalt i verden. 

3 

Nordisk besluttede også at udvikle en insulinpen 

og sendte i 1986 insuject ® på markedet. 

tre år senere lancerede Novo verdens 

første engangsinsulinsprøjte, NovoLet ® . den 

blev leveret påfyldt med insulin og var den 

enkleste måde at tage insulinindsprøjtninger 

på – NovoLet ® var altid ved hånden, var nem 

at betjene og gav stor doseringsnøjagtighed. 

Med de højtrensede insulinprodukter, 

human insulin, elegante pensystemer og 

beherskelsen af den nye genteknologi stod 

de to danske virksomheder stærkt i den 

skærpede internationale konkurrence. Men 

inden længe måtte de indse, at de i fællesskab 

kunne opnå endnu bedre resultater.

4 5 


6

1 Penicillinets opfinder, Alexander Fleming, 

i sit laboratorium. 

2 Gæringstank, som producerede Novos 

første penicillin. 

3 Novos penicillinsortiment i 1950’erne. 

4 tønder og sække med amylase, som 

blev anvendt af tekstilindustrien. 

26 


1 

ikke blot insulin 

Under Anden verdenskrig nåede rygterne 

om penicillinets utrolige egenskaber til 

danmark. Brødrene Pedersen og hallas 

Møller var straks klar over, at det nye 

lægemiddel rummede store muligheder, og 

de startede i 1943 en række forsøg med 

gæring af penicillin. Forsøgene var meget 

vanskelige, men i 1947 kunne Novo præsentere 

Penicillin Novo, som var virksomhedens 

første produkt fremstillet ved gæring. 

i de følgende år steg omsætningen af peni 

cillin og andre antibiotika stærkt, og Novo 

måtte udvide gæringskapaciteten. i slutningen 

af 1960’erne var konkurrencen på det 

internationale marked imidlertid så hård, at 

Novo valgte at reducere produktsortimentet 

til ganske få typer penicillin. 

Alligevel fortsatte penicillin med at være en 

betydelig del af omsætningen. i 1994 valgte 

Novo Nordisk at afhænde penicillinproduktionen. 

det skyldtes, at ledelsen ønskede 

at koncentrere indsatsen om koncernens 

hovedforretningsområder. 

trypsin 

Allerede i 1925 var thorvald og harald 

Pedersen klar over, at bugspytkirtlen også 

indeholdt trypsin – et enzym, som bruges 

i garveriindustrien til at blødgøre læder. 

Brødrene formodede dog, at trypsinet blev 

ødelagt, når de udvandt insulinen. Under 

Anden verdenskrig var manglen på bugspytkirtler 

imidlertid så stor, at Novo besluttede 

at finde frem til en metode, som gjorde 

det muligt at udvinde insulin og enzymer af 

de samme kirtler. det lykkedes, og i 1941 

kunne Novo lancere sit første enzymprodukt 

til industriel anvendelse. 

en medarbejder får en ide 

i 1940’erne gik salget af trypsin strålende, 

og Novo besluttede derfor at markedsføre 

endnu et enzym fra bugspytkirtlen. det hed 

amylase og blev brugt i tekstilindustrien til 

såkaldt afsletning. da produktionen skulle 

i gang, fik en medarbejder, gæringskemikeren 

Bruno steinhardt, en usædvanlig 

god ide. han foreslog at fremstille amylase 

ved gæring, dvs. man finder frem til en 

bakteriestamme, som kan producere 

enzymet under en gæringsproces. tanken 

var nærliggende, da Novo jo allerede havde 

brugt gæringsteknologien til at fremstille 

penicillin. Novos ledelse var dog ikke helt 

sikker på, at ideen kunne holde, men gav 

modstræbende tilladelse til at starte en 

række forsøg. Men der var ingen grund 

til bekymring. efter kort tid lykkedes det 

at få bakterier til at producere amylase, og 

begivenheden varslede Novos store succes 

med gæring af enzymer.

2 4 

3 


1 støvfrit Alcalase ® . 

2 Avisartikler, som fortæller, at vaskemiddelenzymer 

ikke er farlige for forbrugerne. 

3 vaskemidler, som indeholder Alcalase ® . 

28 


1 

2 

et vaskeægte eventyr 

i 1960 kom Novos forskere ved et tilfælde 

i besiddelse af et bemærkelsesværdigt 

enzym. enzymet havde til forskernes forbavselse 

alle de egenskaber, som vaskemiddelfabrikanterne 

ledte efter. det kunne 

fjerne genstridige pletter fra blod og sved 

og virkede ubesværet sammen med andre 

stoffer i vaskemidlet. det nye enzymprodukt 

fik navnet Alcalase ® og blev Novos første 

vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring. 

i 1963 lancerede et hollandsk firma vaske 

midlet Biotex, som indeholdt Alcalase ® . 

Biotex blev en formidabel succes, og inden 

længe erobrede vaskemidler med Alcalase ® 

verdensmarkedet. 

vanskeligheder i UsA 

i 1969 offentliggjorde et lægevidenskabe 

ligt tidsskrift en artikel, som skabte alvorlige 

problemer for Novos enzymproduktion. 

Artiklen fortalte, at nogle arbejdere i en 

engelsk vaskemiddelfabrik havde fået allergi 

efter at have indåndet koncentreret 

enzymstøv. Artiklen udløste en massiv medieomtale 

i UsA, da man frygtede, at også 

forbrugerne af vaskemidler kunne udvikle 

allergi. herefter indledte den amerikanske 

forbrugeraktivist ralph Nader en kamp mod 

brug af enzymer i vaskemidler, og Novo 

erfarede for første gang den store indflydelse, 

en ngokampagne kan have på den 

offentlige mening og dermed på virksomhedens 

salg. konsekvensen af den megen 

opmærksomhed blev, at Novos omsætning 

faldt fra mere end 500 mio. kr. i 1969 til 

250 mio. kr. i 1971. som følge heraf blev 

Novo tillige nødt til at afskedige 400 danske 

medarbejdere. Afskedigelserne reducerede 

virksomhedens samlede medarbejderstab 

fra 2.100 til 1.700. 

en lykkelig slutning 

For at mindske risikoen for allergi udvik 

lede Novo støvfrie enzympræparater. 

og i november 1971 konkluderede den 

amerikanske Food and drug Administration, 

at vaskemiddelenzymer ikke var farlige 

for forbrugerne. Alle på Novo var lettede, 

og i løbet af de næste par år steg såvel 

salget af enzymer som antallet af medarbejdere 

atter. 

konfrontationen med bl.a. ralph Nader 

blev imidlertid kimen til en fortsat dialog 

med eksterne interessenter for at udveksle 

synspunkter og finde fælles løsninger. dette 

fokus udviklede sig i takt med den voksende 

interesse for bæredygtig udvikling, og i dag 

arbejder Novo Nordisk med en lang række 

samarbejdspartnere fra ngoverdenen.


3

1 i 1980’erne udgjorde vaskemidler med 

30 

enzymer cirka halvdelen af vaskemiddelmarkedet 

i Japan med Novo som eneste 

leverandør af enzymer. 

2 enzymproduktion i 1969 på Novos nye 

enzym fabrik i kalundborg. 

3 i 1979 indviede Novo en enzymfabrik 

i North Carolina, UsA. 

4 Novo tredoblede antallet af medarbejdere 

i løbet af 1960’erne. 

5 verdens mest moderne enzymfabrik blev 

i 1986 bygget ved ishikaribugten, Japan. 


1 

enzymer til stivelsesindustrien 

i de følgende år sendte Novo en mængde 

nye og forbedrede enzymprodukter på markedet. 

ikke blot til vaskemidler, men til en 

mængde forskellige industrier. især stivelsesindustrien 

var en stor kunde. de brugte 

enzymer til at omdanne stivelse til sukker. 

i 1974 kunne Novo markedsføre enzymproduktet 

sweetzyme ® , som kunne nedbryde 

stivelse til højfruktosesirup – en blanding af 

fruktose og glukose med samme sødeevne 

som melis. siruppen blev anvendt som 

sødemiddel i mange fødevarer, bl.a. læskedrikke, 

is og slik. sweetzyme ® var det første 

immobiliserede enzym, som blev fremstillet 

i store mængder til stivelsesindustrien. 

immobiliserede vil sige, at enzymerne kan 

bruges uafbrudt i flere måneder. UsA blev 

langt det største marked for sweetzyme ® , 

men også lande som Japan og sydkorea 

blev store kunder. 

Nye fabrikker 

For at følge med den stigende efterspørgsel 

efter industrielle enzymer besluttede Novos 

ledelse at udvide gæringskapaciteten betydeligt. 

det første skridt blev taget, da Novo 

i 1969 indviede en enzymfabrik i kalundborg. 

i 1979 kunne Novo fejre åbningen af en 

fabrik i Franklinton, North Carolina, UsA. 

i 1986 byggede virksomheden en fabrik i 

Japan – et af verdens største markeder for 

industrielle enzymer. og i 1989 kunne Novo 

Nordisk indvie en enzymfabrik i Curitiba, 

Brasilien. 

verdens første fedtspaltende enzym 

selv om Novo havde udviklet en lang række 

effektive vaskemiddelenzymer, manglede 

virksomhedens forskere stadig at løse et 

væsentligt problem. det var endnu ikke 

lykkedes at finde et enzym, som kunne 

opløse fedtholdige pletter. i efteråret 1987 

skete der imidlertid et gennembrud. som 

de første i verden havde Novos forskere held 

til at udvikle en bakteriestamme, som kunne 

producere et fedtspaltende enzym i store 

mængder. enzymet fik navnet Lipolase ® . det 

var Novos første enzymprodukt frem stillet 

ved genteknologi, og det blev sendt på 

markedet blot fire måneder efter enzymforskernes 

triumf i laboratoriet. Novo havde 

endnu en gang præsteret at udvikle et 

enzym med eftertragtede egenskaber, og 

inden længe blev Lipolase ® anvendt i en 

lang række vaskemidler verden over.

2 3 

4 


5

1 trisekvens ® og andre hormonpræparater 

32 

i tabletdispensere. 

2 Fyldemaksine konstrueret på Novo til 

tabletdispensere med hormonpræparater. 

3 Novo markedsførte ppillen med fotografier 

af ’mor og barn’skulpturer af kunstneren 

kai Nielsen. 


1 

2 

Andre farmaceutiske produkter 

enzymer og insulin var ikke de eneste 

produkter, Novo havde succes med. i 1951 

lanceredes heparin Novo, som blev anvendt 

til at forhindre blodpropper. Novo solgte 

produktet til hospitaler og dialysecentre og 

eksporterede det til bl.a. Japan. i slutningen 

af 1980’erne begyndte Novo kliniske 

afprøvninger af Logiparin ® – et lavmolekylært 

heparin, som havde betydeligt bedre 

egenskaber end traditionelt heparin. det 

blev lanceret af Novo Nordisk i 1991. i 1994 

valgte Novo Nordisk dog at afhænde produktet, 

da salget ikke var tilfredsstillende. 

i 1964–65 introducerede Novo en række 

hormonprodukter, bl.a. ppiller. i midten af 

1970’erne viste undersøgelser imidlertid, at 

ppillerne indeholdte et steroid, som i høje 

doser var sundhedsskadeligt for hunde. 

Forskerne vidste ikke, om steroidet også var 

skadeligt for kvinder, men alligevel trak Novo 

øjeblikkeligt pillerne væk fra markedet. Novo 

opgav dog ikke forskningen inden for gynækologien 

og lancerede i 1977 trisekvens ® og 

i 1984 kliogest ® . Begge er hormonpræparater 

(hrt) til behandling af gener i forbindelse 

med kvinders overgangsalder og som 

forebyggelse mod knogleskørhed. 

Novo satsede også på at udvikle lægemidler 

til behandling af sygdomme i centralnervesystemet 

(CNs). dette forskningsområde 

blev styrket, da Novo i 1986 overtog den 

danske lægemiddelvirksomhed Ferrosan 

A/s, som havde tilknyttet internationalt 

anerkendte CNsforskere. som resultat af 

denne forskning kunne Novo i 1992 lancere 

seroxat ® , som er et middel til behandling af 

depressioner. i 1995 valgte Novo Nordisk at 

afhænde Ferrosan. det skyldtes, at ledelsen 

ønskede at koncentrere indsatsen om koncernens 

hovedforretningsområder.


3

1 Nanormon ® var det første humane 

34 

væksthormon, som Nordisk fremstillede. 

2 Norditropin ® . 

3 Norditropin ® fremstilles ved gæring 

af gensplejsede mikroorganismer. 


1 

2 

Nyheder fra Nordisk 

i begyndelsen af 1960’erne fik hagedorn 

besøg af professor i børnesygdomme 

henning Andersen. Professoren havde i sit 

arbejde set de ulykkelige konsekvenser af 

vækstforstyrrelser hos børn. han bad derfor 

hagedorn om at starte en produktion af 

humant væksthormon, som blev brugt til 

behandling af dværgvækst. et ganske godt 

forslag, da Nordisks erfaring med oprensning 

af insulin også kunne bruges til at 

udvinde og oprense væksthormon. 

Produktionen går i gang 

væksthormon blev udvundet fra menneskets 

hypofyse, som er en ærtstor kirtel 

beliggende i hjernens underside. hagedorn 

og hans medarbejdere gik derfor i gang 

med at indsamle hypofyser på hospitalernes 

patologiske afdelinger. indsamlingen skete 

efter helt bestemte regler. Når hypofyserne 

var udtaget, blev de nedfrosset og bragt 

til Nordisk, hvor hormonet blev udvundet. 

i 1966 behandlede henning Andersen 

de første patienter med væksthormonet 

Nanormon ® , som var fremstillet på Nordisk. 

resultaterne var gode, og i 1973 blev 

Nanormon ® godkendt af sundhedsmyndighederne 

i danmark. 

stigende salg 

i løbet af 1970’erne og 80’erne steg salget 

af Nanormon ® stærkt. det meste blev 

eksporteret, og Nordisk blev en af verdens 

største producenter og eksportører af humant 

væksthormon. succesen skyldtes bl.a., 

at Nordisk havde udviklet nye rensningsmetoder, 

som forbedrede væksthormonets 

renhed. 

På Nordisk undersøgte man også – i sam 

arbejde med lægerne på Niels steensens 

hospital – hvor ofte patienterne skulle tage 

væksthormon. Normalt tog patienter en 

bestemt mængde væksthormon hver anden 

dag. Men virksomhedens forskere opdagede, 

at patienter voksede langt bedre, 

hvis væksthormonet blev taget hver dag.


3

1 et par af Nordisks laboratorie og produktions 

36 

bygninger i Gentofte ca. 1987. 

2 Blodprodukterne blev fremstillet af plasma 

fra donorblod. 

3 optimering af gæringsprocesser ved 

fremstilling af væksthormon. 

4 Nordiject ® , som patienterne let og næsten 

smertefrit kan indsprøjte væksthormon med. 

5 en sygeplejerske forklarer, hvordan 

Nordiject ® skal bruges. 


1 

2 

Genteknologi 

Når børn med dværgvækst blev behandlet 

med Nanormon ® , fik de en normal eller 

næsten normal højde. Men da det var vanskeligt 

at fremskaffe tilstrækkelige mængder 

hypofyser fra mennesker, var det ikke 

muligt at behandle alle børn, som havde 

brug for det. 

i 1982 begyndte Nordisk derfor at fremstille 

humant væksthormon ved hjælp af gensplejsede 

mikroorganismer. Genteknologien 

betød, at man nu kunne producere så 

store mængder væksthormon, at alle børn 

med dværgvækst kunne behandles. i 1985 

indledte Nordisk de første behandlinger 

med det nye, gensplejsede væksthormon, 

som fik navnet Norditropin ® . i 1988 blev 

det godkendt i de fleste europæiske lande 

og i Japan. 

i slutningen af 1980’erne undersøgte 

forskere på Nordisk, om Norditropin ® kunne 

bruges til behandling af andre sygdomme, 

bl.a. turners syndrom, børn, der er korte 

som følge af kronisk nyresygdom, og 

voksne med væksthormonmangel. 

i 1990 blev Norditropin ® godkendt til behandling 

af turners syndrom, og i 1995 blev 

væksthormonet markedsført til behandling 

af korte børn med kronisk nyresygdom. 

i 1989 markedsførte virksomheden 

Nordiject ® , en pensprøjte, som patienterne 

kunne injicere væksthormon med. 

Blodplasmaprodukter 

efter opfordring fra de danske sundhedsmyndigheder 

lancerede Nordisk i 

1970’erne også en række produkter, som 

var fremstillet af plasma fra donorblod. 

sundhedsmyndighedernes opfordring skyldtes, 

at verdenssundhedsorganisationen 

(Who) havde bedt de enkelte lande om at 

blive selvforsynende med blodprodukter.

4 


3 

5

1 Blodplasmaprodukter fra Nordisk. 

2 Gæringstank til fremstilling af væksthormon. 

3 Blodplasmaproduktion. 

38 


1 

2 

Albumin og blødermedicin 

det første blodplasmaprodukt, som Nordisk 

introducerede, var albumin. Produktet 

blev anvendt til at behandle patienter, 

som havde lidt væsketab, f.eks. i forbindelse 

med trafikulykker eller operationer. 

virksomheden startede også en produktion 

af blødermedicinen faktor viii og faktor iX. 

Blødersygdomme er kendetegnet ved, at 

blodet mangler evnen til at koagulere, dvs. 

størkne. Men behandling med faktorprodukterne 

betyder, at bløderpatienternes 

blod koagulerer næsten normalt. i løbet af 

1980’erne leverede Nordisk blodprodukter 

til en stor del af det danske marked. 

Nye produkter udvikles 

i de følgende år introducerede Nordisk 

en række nye og forbedrede blodprodukter. 

i 1988 udviklede Nordisk produktet 

Nordimmun ® . det blev givet til mennesker, 

som havde en nedsat evne til at danne 

antistoffer. i 1991 blev det markedsført i 

danmark af Novo Nordisk og erobrede på 

blot to år omkring halvdelen af det danske 

marked. inden længe blev produktet også 

markedsført på det europæiske marked. 

i 1988 startede Nordisk udviklingen af 

Nordiate ® – et nyt, dobbelt virusinaktiveret 

faktor viiiprodukt, som var op mod 10 gange 

renere end tidligere faktor viiiprodukter. 

i 1995 blev det markedsført i danmark af 

Novo Nordisk. 

Blødersagen 

i lighed med en række andre lande i og 

uden for europa fik også danmark sin 

’blødersag’. det skete, da danmarks Bløderforening 

i 1987 indledte et civilt søgsmål 

mod indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen 

og Nordisk. Bløderforeningen mente, at en 

række danske blødere var blevet smittet med 

hivvirus efter at have anvendt blødermedicin 

fra Nordisk. i 1995 faldt dommen i Østre 

Landsret. retten fandt det ikke bevist, at bløderpatienterne 

var smittet af blodprodukter 

fra Novo Nordisk, som derfor blev frifundet.


3

1 Novo Nordisks logo, som det så ud efter 

fusionen i 1989. 

2 Novo Nordisks to øverste ledere, henry 

Brennum (til venstre) fra Nordisk og Mads 

Øvlisen fra Novo. i 1990 døde henry 

Brennum, hvorefter Mads Øvlisen blev 

administrerende direktør. 

3 virksomhedernes konkurrenceevne blev 

forbedret betydeligt ved fusionen. 

40 


1 

en offensiv fusion 

siden den beskedne start i 1920’erne var 

der sket meget. Nordisk havde i slutningen 

af 1980’erne udviklet sig til verdens 

tredjestørste insulinproducent og en af 

verdens største producenter og eksportører 

af humant væksthormon. 

Novo var blevet verdens næststørste insulin 

producent og verdens største producent af 

industrielle enzymer. Begge virksomheder 

eksporterede over 90% af produktionen og 

havde datterselskaber og informationskontorer 

i en lang række lande verden over. 

Novo Nordisk A/s 

i januar 1989 kom meddelelsen om, at 

Nordisk Gentofte A/s og Novo industri 

2 

* Med virkning fra januar 1976 blev moderselskabet 

Novo terapeutisk Laboratorium 

A/s sammenlagt med sit datterselskab 

under navnet Novo industri A/s. 

A/s* var blevet sammenlagt til én virksomhed, 

som havde fået navnet Novo Nordisk 

A/s. danmark fik herved verdens førende 

producent af insulin. Beslutningen om at 

fusionere blev truffet, fordi et samarbejde 

mellem de to virksomheders stærke forskningsenheder 

ville øge mulighederne for at 

udvikle nye produkter inden for diabetesbehandling 

og intensivere forskningsindsatsen 

på andre områder. og tilsammen kunne de 

to få en styrke, som ville forbedre konkurrenceevnen 

på det internationale marked. 

to konkurrenter igennem mere end 60 år 

havde opgivet kampen mod hinanden og 

kunne nu koncentrere alle kræfterne om 

verdensmarkedet, som de i forening langt 

bedre kunne erobre.


3

1 Novo Nordisk Fondens flagskib er Novo 

Nordisk Prisen. Professor, dr.med. Jan 

Fahrenkrug (t.v.), formand for Novo 

Nordisk Fondens Prisbedømmelseskomite, 

overrækker Novo Nordisk Prisen 2009 til 

adm. direktør, professor, dr.med. søren 

Nielsen. 

2 Nordisk insulinfond blev grundlagt i 1926. 

3 Novos Fond blev etableret i 1951. 

4 Novo Nordisk Fonden blev dannet i 1989 ved 

en fusion af Nordisk insulinfond og Novos 

Fond. 

42 


1 

Novo Nordisk Fonden 

ved fusionen i 1989 dannede man også 

Novo Nordisk Fonden – en selvejende institution, 

som har til formål at skabe et stabilt 

fundament for driften af Novo Nordisk samt 

yde bistand til videnskabelige, humanitære 

og sociale formål. 

Fonden ejer alle Aaktier og har derved 

stemmeflertallet på generalforsamlingerne. 

det sikrer, at Novo Nordisk forbliver en 

selvstændig, dansk virksomhed. 

de penge, som Fonden uddeler til viden 

skabelige, humanitære og sociale formål, 

kommer fra udbytte af Fondens aktier i 

Novo Nordisk samt fra renter og kursgevinster. 

Fonden ledes af en fondsbestyrelse, 

som ikke er involveret i den daglige ledelse 

af virksomheden. 

Nordisk insulinfond 

det var imidlertid ikke første gang i Novo 

Nordisks historie, at en fond blev oprettet. 

i 1926 stiftede krogh og hagedorn Nordisk 

insulinfond. Fonden havde til formål at 

give økonomisk støtte til videnskaben. 

Fondens midler bestod af en del af Nordisk 

insulinlaboratoriums overskud samt afkastet 

fra Fondens egenkapital. indtil fusionen 

bestod bestyrelsen i Nordisk insulinfond af 

12 videnskabsmænd fra de skandinaviske 

lande, og August krogh blev dens første 

formand i 1926. 

Novos Fond 

i 1951 oprettede harald og thorvald 

Pedersen Novos Fond. Novo befandt sig på 

dette tidspunkt i en rivende udvikling, og 

Fonden skulle sikre Novos fremtid som en 

uafhængig, dansk virksomhed. Brødrene 

besluttede også, at Fonden skulle give økonomisk 

støtte til videnskabelige, humanitære 

og sociale formål. Novos Fond, Nordisk 

insulinfond og i dag Novo Nordisk Fonden 

har haft stor betydning for den lægevidenskabelige 

forskning i danmark.

2 4 

3 


3

1 Aleksey evstratov bor i rusland og har 

44 

type 1diabetes. 

2 diabetesklinik i tanzania. 

3 i 2001 etablerede Novo Nordisk verdens 

diabetesfonden (World diabetes Foundation) 

med det formål at støtte projekter, der 

kan forbedre diabetesbehandlingen i 

udviklingslandene. 

4 i 2005 blev Novo Nordisk haemophilia 

Foundation grundlagt med det formål 

at støtte projekter, som medvirker til 

at forbedre behandlingen af hæmofili 

i udviklingslandene. 

5 Lu Zhongqian fra kina, her sammen med 

sine forældre, er en af de hæmofilipatienter, 

som har gavn af det første veludførte 

projekt i kina med støtte fra Novo Nordisk 

haemophilia Foundation. 


1 

en global udfordring 

international diabetes Federation (idF) 

vurderer, at der i 2009 var ca. 285 millioner 

voksne diabetikere i verden; organisationen 

anslår desuden, at antallet på verdensplan 

vil stige til 435 millioner inden 2030. 

dermed er diabetes, som er en af de mest 

omkostningskrævende sygdomme i både 

menneskelig og økonomisk henseende, 

på vej til at blive et af verdens største 

sundhedsproblemer. ikke mindst i udviklingslandene, 

hvor stigningen i antallet af 

type 2diabetikere har antaget epidemisk 

karakter, er der behov for en øget indsats 

over for sygdommen. det er baggrunden 

for, at Novo Nordisk i 2001 tog en række 

initiativer, som har til formål at forbedre 

diabetesbehandlingen i udviklingslandene. 

initiativerne, som er kendt under fællesbetegnelsen 

LeAd (Leadership in education 

and Access to diabetes care), er baseret 

på samarbejde med internationale interesseorganisationer, 

lokale myndigheder og 

diabetesforeninger. 

verdensdiabetesfonden 

det mest markante af LeAdinitiativerne 

er verdensdiabetesfonden (World diabetes 

Foundation), en uafhængig fond, hvis 

formål er at støtte projekter, som kan gøre 

diabetesbehandlingen bedre i udviklingslandene. 

Fonden er stiftet af Novo 

Nordisk, som har forpligtiget sig til at give 

fonden 500 mio. kr. over de næste 10 år. 

verdensdiabetesfonden er en moderne fortsættelse 

af Novo Nordisk Fondens tradition 

for at bidrage til humanitært og videnskabeligt 

arbejde. 

hæmofili 

Adgang til behandling er også et problem 

for mennesker med hæmofili (blødersygdom) 

i udviklingslandene, hvor 75% af 

verdens hæmofilipatienter bor. Mange er 

ikke diagnosticeret og får ikke den rette behandling, 

da hæmofili er en underprioriteret 

sygdom i disse lande. 

Novo Nordisk haemophilia Foundation 

For at imødekomme dette behov og 

samtidig sætte hæmofili højere på den 

globale agenda påbegyndte Novo Nordisk 

i 2005 et nyt initiativ, nemlig Novo Nordisk 

haemophilia Foundation (NNhF). NNhF 

samarbejder med hæmofiliorganisationer, 

myndigheder og andre relevante parter 

om udviklingsprogrammer inden for 

bl.a. patientundervisning, uddannelse 

af sundhedspersonale og etablering af 

faciliteter til diagnosticering og registrering. 

Finansieringen tilvejebringes via bidrag fra 

Novo Nordisk haemophilia Foundation.

2 3 

4 


5

1 Novo Nordisks første miljørapport udkom 

i 1994. Året efter fik virksomheden prisen 

for det bedste miljøregnskab i europa. 

2 Princippet om den tredobbelte bundlinje. 

3 i 2007 blev der indgået en aftale om, at 

Novo Nordisks energibesparelser øremærkes 

til køb af strøm fra doNG energys vindmøllepark 

i Nordsøen. 

4 organisk affald genbruges som gødning. 

5 Forsøgsdyrenes forhold på Novo Nordisk 

bliver til stadighed forbedret. 

46 


1 

Bæredygtig udvikling 

i 1974 kom danmarks første miljøbeskyttelseslov, 

og i 1975 oprettede Novo en 

selvstændig miljøafdeling, som bl.a. målte 

spildevand, støj og lugt fra produktionen. 

i 1992 afholdt FN en miljøkonference i rio 

de Janeiro. For Novo Nordisk blev riokonferencen 

en inspiration, som forstærkede 

virksomhedens engagement i bæredygtig 

udvikling. 

Miljørapporter 

som den første virksomhed i danmark 

og en af de første i verden udarbejdede 

Novo Nordisk en miljørapport i 1993. 

rapporten redegjorde for virksomhedens 

ressourceforbrug, udledninger og antallet 

af forsøgsdyr. Miljørapporten blev udgivet 

i 1994. herefter har Novo Nordisk hvert år 

sat nye mål for den miljømæssige indsats. 

der arbejdes på at udnytte ressourcerne 

bedre og nedsætte antallet af forsøgsdyr. 

Miljørapporterne har medvirket til at fastholde 

fokus på forbedringer og på at skabe 

gennemsigtighed omkring forbrug og mål. 

socialrapporter 

i 1999 udgav Novo Nordisk sin første 

socialrapport, som handlede om året 1998. 

rapporten opstillede mål og fulgte op på 

resultaterne af virksomhedens indsats for 

at leve op til sit sociale ansvar i forhold til 

medarbejdere, patienter, lokalsamfund 

og øvrige interessenter. i 2002 tilsluttede 

Novo Nordisk sig FN’s Global Compact til 

fremme af god virksomhedsadfærd inden 

for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, 

miljø og antikorruption. i 

2006 blev Novo Nordisk medlem af WWF 

verdensnaturfondens Climate saversinitiativ 

og indgik en aftale om at reducere 

Co udledninger med 10% i 2014 set i 

2 

forhold til 2004, trods forventet kraftig 

stigning i produktionskapaciteten. 

den tredobbelte bundlinje 

i 2004 ændredes selskabets vedtægter, og 

det blev præciseret, at virksomheden vil 

“tilstræbe at gennemføre sine aktiviteter 

på en økonomisk, miljømæssigt og socialt 

ansvarlig måde”. dermed understregede 

Novo Nordisk forpligtelsen til principperne 

om den såkaldte tredobbelte bundlinje. 

virksomhedens resultater er siden blevet 

rapporteret i en årsrapport, hvori de sociale 

og miljømæssige præstationer er fuldt integreret 

med de finansielle resultater.

Socialt 

ansvarlig 

Finansielt 

ansvarlig 

Patienter 

Miljømæssigt 

ansvarlig 

32 

34 445 


23

1 i 1997 blev et nyt fabriksanlæg i koriyama, 

48 

Japan, taget i anvendelse. 

2 i 2000 blev en fabrik på 16.000 m 2 indviet 

i hillerød til produktion af insulinpennen 

NovoLet ® . to år senere lagde man grund 

stenen til en ny fabrik til produktion af 

Novoseven ® . 

3 i 2007 blev Novo Nordisks insulinproduktionsanlæg 

i Montes Claros, Brasilien, udvidet, og 

produktionen på stedet femdoblet. 

4 ved en ceremoni den 7. november 2008 blev 

de første spadestik taget til Novo Nordisks 

nye fabrik i tianjin, kina. 


1 

Forretningsstrategi 

i 1994 iværksatte Novo Nordisk en ny forretningsstrategi, 

som skulle sikre virksomheden 

fremgang i en hastigt foranderlig 

og stadig mere konkurrencepræget verden. 

der skulle fokuseres på de to hovedforretningsområder, 

health Care og enzyme 

Business, mens andre områder som f.eks. 

Ferrosan (kosttilskud og andre håndkøbsprodukter) 

og Plant Protection (biologisk 

plantebeskyttelse) blev solgt fra. 

inden for health Care var planen, at diabe 

tesområdet skulle udvikles til at omfatte et 

bredere sortiment af produkter og ydelser, 

som kunne give patienter og behandlere 

bedre behandlingsmuligheder. tillige skulle 

væksthormon og hormonpræparater (hrt 

– hormone replacement therapy) søges 

styrket med nye indikationer og markedsføring 

på nye markeder. 

Bedst på vores markeder 

den målrettede forretningsstrategi blev i 

1996 fulgt af en reorganisering af stabs og 

servicefunktionerne, og året efter blev ledelsesstrategien 

tilpasset. Arbejdsgange og 

aktiviteter, som ikke tilførte Novo Nordisk 

væsentlig værdi, blev fjernet, og de frigjorte 

ressourcer blev anvendt til udvikling og 

marketing. Forandringsprocesserne gav 

resultater og var medvirkende til, at Novo 

Nordisk i årene op mod år 2000 opnåede 

markant fremgang i både omsætning og 

markedsandele. i 2001 var salget over en 

femårig periode fordoblet. 

Både i europa, UsA og Japan var markeder 

ne i vækst. det samme gjorde sig gældende 

andre steder i mindre veludviklede marke 

der i Østeuropa, Asien og Latinamerika. i 

takt med den stigende omsætning blev der 

brug for stadig større, mere moderne produktionsfaciliteter 

og flere medarbejdere. 

derfor påbegyndte Novo Nordisk i 2001 

det største investeringsprogram i virksomhedens 

historie. 

Øget globalisering 

de følgende år blev virksomheden stadig 

mere globaliseret. i løbet af det første årti 

af det 21. århundrede investerede Novo 

Nordisk blandt andet i store nye produktionsanlæg 

i Brasilien og kina og gennemførte 

en stor udvidelse af organisationen uden 

for danmark. i 2007 havde Novo Nordisk 

for første gang mere end halvdelen af sine 

medarbejdere uden for danmarks grænser. 

et stærkt fokus på virksomhedens kernekompetencer 

kombineret med viljen til 

at investere på markeder med langsigtet 

vækstpotentiale er hjørnestene i Novo 

Nordisks forretningsstrategi for fremtiden.

2 3 


3 

4

1 Novoseven ® betyder længere forventet 

levealder og større livskvalitet for bløderpatienterne. 

2 Ulla hedner, forsker hos Novo Nordisk og 

professor ved Lund Universitet i sverige, fik 

ideen, der ledte til udviklingen af Novoseven ® . 

3 i 1983 offentliggjorde Ulla hedner og Walter 

kisiel de første forskningsresultater om 

behandling af bløderpatienter med faktor viia 

i tidsskriftet Journal of Clinical Investigation. 

4 seksårige Patrick Moll fra tyskland har væksthormonmangel. 

5 Norditropin NordiFlex ® . 

50 


1 

et enestående produkt 

i 1996, efter mere end 10 års udvikling, 

introducerede Novo Nordisk et enestående 

produkt, Novoseven ® , til gavn for blødere, 

der ikke reagerer på traditionel blødermedicin. 

Novoseven ® er et gensplejset blodkoagulationsprotein 

(rFviia), som sikkert 

og effektivt fremmer blodkoagulation hos 

blødere med antistoffer over for faktor viii 

eller iX. Brugen af Novoseven ® steg markant 

efter lanceringen i UsA i 1999. 

i 2004 blev Novoseven ® godkendt til behandling 

af medfødt faktor viimangel og 

Glanzmanns trombasteni. i UsA godkendte 

man i 2005 også Novoseven ® til anvendelse 

i forbindelse med kirurgi hos bløderpatienter 

samt til erhvervet hæmofili i 2006. 

sideløbende begyndte Novo Nordisk også 

at udvikle forbedrede behandlingsmuligheder 

inden for almindelig hæmofili samt nye 

versioner af Novoseven ® molekylet. 

Flere nye produkter 

også inden for Novo Nordisks øvrige fokusområder 

– væksthormonbehandling og 

hrt – blev nye produkter lanceret omkring 

årtusindskiftet. 

væksthormonbehandling 

inden for humant væksthormon er Novo 

Nordisk en førende producent. i 1999 

lancerede man Norditropin ® simpleXx ® 

– verdens første flydende væksthormon. 

Brugervenligheden blev yderligere forenklet, 

da produktet i 2003 blev lanceret i 

engangspennen NordiFlex ® . Norditropin ® 

er godkendt til behandling af væksthormonmangel 

hos børn og voksne, turners 

syndrom, sGA (small for Gestational Age), 

kronisk nyresygdom, Noonans syndrom 

og skeletdysplasi. 

hormonpræparater (hrt) 

Novo Nordisk er også en af verdens 

største producenter af hormonpræparater 

(hrt) og tilbyder et udvalg af lav og 

ultralavdosisprodukter til behandling af 

gener i forbindelse med overgangsalderen. 

Lavdosiskombinationspræparaterne 

Activella ® og Novofem ® lanceredes i hhv. 

1998 og 2000, efterfulgt af ultralavdosis 

eviana ® i 2007. endelig blev ultralavdosis 

vagifem ® 10 mikrogram lanceret i 2010 

til lokalbehandling af vaginal atrofi.

2 

4 


3 

5

1 innoLet ® . 

2 Zouheira harrabi fra tunesien har type 1 

52 

diabetes. 

3 Levemir ® FlexPen ® , Novorapid ® FlexPen ® 

og NovoMix ® 30 FlexPen ® . 

4 victoza ® pen. 


1 

en vifte af produkter til 

behandling af diabetes 

i 1998 blev resultaterne af verdens hid 

til største diabetesundersøgelse, UkPds 

(United kingdom Prospective diabetes 

study), offentliggjort. de viste, at der var 

behov for bedre blodsukkerregulering, og 

resultaterne understøttede dermed Novo 

Nordisks strategi inden for diabetes. 

Moderne insuliner 

Med de såkaldte moderne insuliner (insulinanaloger) 

nåede man en ny milepæl inden 

for insulinbehandling. Moderne insuliner 

er molekyler, som på enkelte punkter er 

ændret i forhold til human insulinmolekylet, 

hvorved insulinens virkningsprofil 

ændres. den hurtigtvirkende moderne 

insulin Novorapid ® blev markedsført på 

det europæiske marked i 1999 samt to år 

senere i UsA og Japan. Novorapid ® giver 

både en bedre regulering af blodsukkeret 

i forbindelse med måltiderne og mulighed 

for en friere livsstil, fordi injektionen kan 

tages umiddelbart før eller efter måltidet. 

På basis af Novorapid ® fremstillede Novo 

Nordisk et insulinprodukt med både en 

hurtigtvirkende og en langtidsvirkende 

komponent, en såkaldt dobbeltvirkende 

moderne insulin. det første dobbeltvirkende 

produkt, NovoMix ® 30, blev lanceret i 2002. 

to år senere lancerede man den langtidsvirkende 

moderne insulin Levemir ® , der med 

kun én daglig injektion dækker de fleste 

diabetikeres behov for basal insulin – vel 

at mærke uden den vægtøgning, der ofte 

har fulgt med insulinbehandling. Med disse 

nye produkter blev Novo Nordisk verdens 

første virksomhed med et fuldt sortiment af 

moderne insuliner. 

injektionssystemer 

samtidig med de nye insulinprodukter blev 

der også lanceret flere avancerede injek 

tionssystemer til insulin. i 2001 kom f.eks. 

innoLet ® , der er specielt egnet for diabetikere 

med nedsat syn eller svigtende fingerfærdighed. 

samme år introducerede Novo 

Nordisk den nye engangspen FlexPen ® . 

en ny slags behandling 

Med introduktionen af victoza ® på det 

europæiske marked i 2009, bevægede 

Novo Nordisk sig ind på en ny måde at 

behandle type 2diabetes. victoza ® er en 

human GLP1analog (glukagonlignende 

peptid1) til dosering én gang daglig udviklet 

til behandling af voksne med type 2 

diabetes. victoza ® virker ved kun at 

stimulere frigivelsen af insulin, når blodsukkeret 

bliver for højt. victoza ® giver bedre 

blodsukkerregulering og andre fordele, bl.a. 

vægttab, reduktion af blodtrykket og en 

bedre betacellefunktion. dårlig betacellefunktion 

er en vigtig indikator for sygdommens 

forværring.

2 3 


3 

4

1 Medarbejderaktier blev tilbudt af Novo 

for første gang i 1974. 

2 Novo Nordisks vision 21 blev præsenteret 

for de ansatte i en farverig form, der kunne 

foldes sammen til en stående figur og stilles 

på et skrivebord. Figuren fik kælenavnet 

‘mælkekartonen’. 

54 


1 

engagement og værdier 

efterhånden som Novo ekspanderede, 

opstod der i begyndelsen af 1970’erne 

et behov for at præcisere de idealer, der 

havde kendetegnet virksomheden siden 

grundlæggelsen. Formålet var at engagere 

medarbejdere og ledelse i en fælles bestræbelse 

på at gøre Novo til en globalt førende 

virksomhed og samtidig holde de historiske 

idealer i hævd. 

idegrundlag og vision 

Novos første idegrundlag blev offentlig 

gjort i 1974, samme år som virksomhe 

dens Baktier blev noteret på københavns 

Fondsbørs. det fremgik af idegrundlaget, 

at Novo som en uafhængig virksomhed ville 

medvirke til at opfylde samfundets behov 

for medicin og industrielle processer. Novo 

ønskede desuden at basere sin virksomhed 

på et højt etisk grundlag i et åbent, kommunikativt 

miljø. 

idegrundlaget blev jævnligt taget op til 

revision og yderligere bearbejdet. de grund 

læggende idealer forblev dog de samme. 

virksomhedens første vision, Novo Nordisk 

vision 21, blev lanceret i 1994 som en vide 

reudvikling af idegrundlaget. den var for 

muleret på en måde, som kædede konkrete 

mål sammen med langsigtede strategier i 

Novo Nordisks globale udvikling. i visionen 

erklærede Novo Nordisk ønsket om at være 

den bedste inden for sine forretningsområder. 

samtidig skulle virksomheden være en 

udfordrende arbejdsplads med fire værdier: 

ambitiøs, ansvarlig, ærlig og åben. Alle 

Novo Nordisks medarbejdere skulle i det 

daglige arbejde stræbe efter at realisere 

såvel vision som værdier. 

Medarbejderaktier 

i løbet af de årtier, hvor først idegrundlaget 

og siden vision 21 blev lanceret, blev der 

samtidig udviklet en række understøttende 

initiativer for at motivere og uddanne 

medarbejderne. 

i 1974 – samme år, som Novo blev børsno 

teret og offentliggjorde sit idegrundlag – fik 

medarbejderne f.eks. mulighed for at blive 

medejere ved køb af aktier til en favorabel 

kurs. det følgende år blev der ved Novos 

50års jubilæum givet medarbejderaktier til 

alle. Novo ønskede hermed både at takke 

for arbejdsindsatsen og forstærke interessen 

for virksomheden. siden er virksomhedens 

ansatte med nogle års mellemrum 

blevet tilbudt køb af medarbejderaktier på 

fordelagtige vilkår.

2 


1 deltagere i lederskabsprogrammet Lighthouse 

56 

får ny indsigt ved den kinesiske Mur; billedet 

er fra 2006. 

2 Novo Nordisk rekrutterer og uddanner talentfulde 

studerende fra hele verden gennem 

virksomhedens Graduate Programme. 

3 Novo Nordisks facilitatorhold i 2007. 

4 i maj 2011 åbnede Novo Nordisk Centre 

of Learning på det historiske Favrholm Gods 

ved hillerød. 


1 

Uddannelse og træning 

For at medarbejderne kunne leve op til de 

krav, der fulgte med koncernens vækst og udvikling, 

blev der op igennem 1970’erne i Novo 

sat et stigende fokus på uddannelse. talrige 

kurser blev gennemført, bl.a. inden for tekniske 

emner, sprog, økonomistyring, ledelse, 

samarbejde og sikkerhed. i 1982 blev et nyt 

uddannelsescenter taget i brug i Bagsværd, og 

i midten af 1980’erne var der ca. 3.000 medarbejdere 

om året, der deltog i en eller anden 

form for kursusvirksomhed på centret. 

ved fusionen med Nordisk i 1989 blev med 

arbejderuddannelse et vigtigt redskab til at 

integrere de to virksomhedskulturer og sikre, 

at alle ansatte arbejdede ud fra samme grundlæggende 

tankesæt. samtidig kunne Novo 

Nordisk nu tilbyde en vifte af kompetencerettede 

uddannelser, som voksede i takt med 

virksomhedens vækst i og uden for danmark. 

de enkelte enheder og datterselskaber fik stor 

frihed til at udvikle uddannelser efter lokale 

behov, mens man fra central side støttede 

disse tiltag, sikrede det fælles værdigrundlag 

og skabte en fælles tilgang til udvikling af 

ledertalenter. 

Medarbejderudvikling med rodfæste i virk 

somhedens værdier er i dag stadig højt prio 

riteret som en måde at fastholde talentfulde, 

engagerede mennesker. 

i 1985 indførte virksomheden det såkaldte 

Novo samtaleprogram. Alle funktionærer 

deltog i programmet, hvor de hvert år 

sammen med deres ledere drøftede deres 

indsats, behov, planer og ønsker i forbindelse 

med jobbet. også i tiden efter fusionen med 

Nordisk og frem til i dag blev samtaler af 

denne art en fast del af arbejdslivet for mange 

i virksomheden. 

Facilitatorer 

i 1997 etablerede Novo Nordisk en særlig 

gruppe interne konsulenter kaldet facilitatorer. 

disse meget erfarne ledere skulle 

vurdere, i hvor høj grad virksomheden 

handlede i overensstemmelse med sine værdier. 

ved at indhente data og gennemføre 

interviews, især med de ansatte, afgjorde 

facilitatorerne, om virksomhedens værdier 

og ledelsesfilosofier blev overholdt i det 

daglige arbejde, eller om der var behov for 

forbedringer. 

i dag foretager facilitatorerne deres kon 

trol i forhold til adfærdskodekset Novo 

Nordisk Way (tidligere Novo Nordisk Way of 

Management). Med denne unikke tilgang 

er facilitatorerne med til at bevare virksomhedens 

stærke kultur og tilgang til ansvarlig 

forretningspraksis.

2 3 


4

1 Novo Nordisks tidligere og nuværende 

administrerende direktør: Mads Øvlisen 

og Lars rebien sørensen. 

58 


1 

2 spaltningsdokumentet blev offentliggjort 

inden den ekstraordinære generalforsamling 

13. november 2000. 

3 Apistyren, Novo Nordisks logo, fik en anden 

udformning, da det nye Novo Nordisk blev 

etableret. 

4 Novo Nordiskvejen indeholder virksomhedens 

grundlæggende vision, værdier og politikker. 

5 karin sørensen, Novo Nordiskmedarbejder 

i danmark. 

Novo Gruppen – én virksomhed 

bliver til flere 

den 13. november 2000 blev et nyt 

kapitel føjet til Novo Nordisks historie. 

virksomhedens forretningsområder, health 

Care og enzyme Business, blev ved en 

ekstraordinær generalforsamling opdelt i 

selvstændige aktieselskaber. 

Navnet Novo Nordisk A/s blev videreført 

af det tidligere health Care, mens enzyme 

Business som selvstændig virksomhed fik 

navnet Novozymes A/s. samtidig etablerede 

man holdingselskabet Novo A/s, 

som fremover skulle forvalte Novo Nordisk 

Fondens midler – herunder alle Aaktier i 

begge selskaber. Formålet med den nye 

struktur var at give hvert selskab et veldefineret 

fokusområde og dermed større 

operationel frihed, så de hver især kunne 

skabe en entydig profil på deres markeder. 

de tre nye selskaber indgår i dag i Novo 

Gruppen, der er en familie af selvstændige 

virksomheder med et fælles værdigrundlag, 

som er beskrevet i gruppens charter. 

virksomhedens værdier 

Med opdelingen blev Novo Nordisk en 

fokuseret lægemiddelvirksomhed, men 

værdierne er de samme som før. Novo 

Nordiskvejen (the Novo Nordisk Way of 

Management), som blev offentliggjort samtidig 

med den nye organisation, beskriver 

visionen, charteret og politikkerne, der 

gælder for selskabets medarbejdere verden 

over. 

samtidig med etableringen af de nye selska 

ber fandt et generationsskifte sted. Novo 

Nordisks leder gennem 19 år, Mads Øvlisen, 

trådte tilbage som administrerende direktør. 

han blev erstattet af Lars rebien sørensen, 

der har været ansat i Novo siden 1982, og 

har været medlem af direktionen fra 1994. 

i år 2000 overtog Lars reiben sørensen 

ledelsen af det nye Novo Nordisk. 

2

3 5 

4 


3

60 


1 

1 Brandkonceptet ‘Being there’, som blev 

introduceret i 2000, fokuserede på virkelige 

patienter, som gav udtryk for deres ønsker 

og behov. illustrationen viser en ung indisk 

pige, shanthala shamarao, som har type 

1diabetes. 

2 Med den nye Novo Nordisk Way har 

virksomhedens mange medarbejdere fået 

en ledetråd med stor vægt på koncernens 

historie og værdier. hertil kommer bl.a. et 

forstærket fokus på patienter og en konkret 

reference til hæmofili som terapiområde. 

Novo Nordisk er 

sine medarbejdere 

Novo Nordisk indledte det 21. århundrede 

med en ny ledelse, en fokuseret forretningsstrategi 

og en erkendelse af, at virksomhedens 

succes bygger på medarbejdernes 

dygtighed og engagement. Parallelt med 

uddannelses og facilitatorarbejdet blev der 

nu lanceret nye initiativer for yderligere at 

styrke de ansattes engagement. 

Patienter i fokus 

For at vise, hvordan medarbejderne var 

med til at ændre liv, indledte Novo Nordisk i 

2000 en række ‘Mød kunden’møder, hvor 

diabetikere og andre patienter inden for 

koncernens terapiområder fortalte om deres 

behov og udfordringer. Møderne blev siden 

integreret i det obligatoriske introduktionsforløb 

for nye medarbejdere i den danske 

del af Novo Nordisk, mens der i datterselskaberne 

afholdes tilsvarende arrangementer 

på frivillig basis. 

stolthed 

engagementet hos Novo Nordisks med 

arbejdere kommer stærkt til udtryk i 

takeActionprogrammet, som blev lanceret 

i 2003. her har de ansatte mulighed 

for at deltage i frivillige projekter, som 

tager afsæt i princippet om den tredobbelte 

bundlinje. Projekterne omfatter alt 

fra diabetesoplysning til katastrofehjælp, 

og deltagerne fortæller, at programmet 

skaber stolthed over at være ansat hos 

Novo Nordisk. 

i 2008 blev ‘LifeChanging Careers’ lanceret 

som et globalt employer brand, der udtryk 

ker, hvad Novo Nordisk tilbyder nuværende 

og potentielle ansatte. Brandet understreger 

muligheden for at ændre eget og andres 

liv i løbet af en karriere i Novo Nordisk og 

formidler, hvordan koncernen adskiller sig 

fra andre arbejdsgivere på et globaliseret 

arbejdsmarked. 

en ny vej 

ti år efter lanceringen af Novo Nordisk Way 

of Management blev dokumentet opda 

teret, koncerndirektionen hentede input 

fra små 1.000 interessenter i og uden for 

Novo Nordisk for at sikre, at den nye version 

afspejlede en global virksomhed, som på 

10 år havde mere end fordoblet sin medarbejderskare 

og tredoblet sin omsætning. 

den nye ‘Novo Nordisk Way’ blev lanceret 

2. februar 2011. 

de grundlæggende værdier var de samme 

som før, men dokumentet var væsentligt 

kortere og formen mere enkel. samtidig 

blev der lagt op til en engageret diskussion 

blandt medarbejderne i alle verdensdele om, 

hvordan Novo Nordisk Way kan udleves helt 

konkret i deres respektive lande.

1 Novo Nordisks brandingkoncept, Changing 

diabetes ® , repræsenterer en samlet indsats, 

som skal ændre livet på en positiv måde for 

diabetikere i hele verden. 

2 i 2006 indledte Novo Nordisks Changing 

diabetes ® bus en verdensturné med 

oplysning om diabetes og forebyggelse 

af sygdommen. 

3 Punithevel thankikachalam bor i indien 

og har type 2diabetes. 

4 Novo Nordisk deltog i Unite for diabeteskampagnen, 

som i 2006 resulterede i, 

at verdensdiabetesdagen blev gjort til 

en FNanerkendt dag. 

5 Zandile signoria Mzayifani fra sydafrika 

vises her med de ord, som for hende 

udtrykker et liv med type 2diabetes. 

62 


1 

Novo Nordisk 

i dag og i morgen 

i 2005 lancerede Novo Nordisk virksomhedens 

brandingkoncept: Changing diabetes ® . 

konceptet er et løfte om at ændre kursen på 

diabetes. Med løftet erkender Novo Nordisk, 

at som verdens førende inden for diabetesbehandling 

har virksomheden et ansvar 

for at gøre en forskel ved både at tilbyde 

innovative lægemidler og tage initiativer, 

som kan ændre livet på en konkret måde 

for diabetikere og personer med risiko for at 

få diabetes. initiativerne sigter mod mange 

forskellige interessenter, herunder patienter, 

behandlere og politikere. 

Blandt initiativerne er dAWN (diabetes 

Attitudes, Wishes and Needs), som blev 

lanceret af Novo Nordisk i 2001 for at 

afdække psykosociale behov hos diabetikere. 

dAWN blev etableret før konceptet 

Changing diabetes ® , men er siden blevet 

videreudviklet. 

i 2006 blev en global kampagne iværksat 

af international diabetes Federation for 

at opnå FNanerkendelse af verdensdiabetesdagen 

14. november. det inspirerede 

Novo Nordisk til at skabe Changing 

diabetes ® bussen, en mobil enhed med 

tilbud om oplysning og diabetesscreening. 

den indledte sin verdensomspændende 

rejse i 2006 og var fremtrædende i idFkampagnen, 

som blev en succes. 

i december 2006 rullede Changing diabetes ® 

bussen ind i New York for at fejre FNvedtagelsen 

af en resolution om diabetes, 

som gjorde verdensdiabetesdagen til officiel 

FNdag. 

et yderligere forandringsinitiativ er 

Changing diabetes ® Leadership Forums. 

her mødes eksperter med det formål at få 

diabetes på den globale politiske dagsorden. 

det første forum blev holdt i 2007, 

og ved denne lejlighed blev udviklingen af 

et Changing diabetes ® Barometer offentliggjort. 

Barometeret skal måle, hvordan 

det går med diabetesbehandlingen i hele 

verden. Changing diabetes ® Barometerets 

website blev lanceret i 2009. 

Med lanceringen af den nye Novo Nordisk 

Way i 2011 blev Changing diabetes ® 

konceptet styrket for at afspejle et endnu 

dybere patientfokus fra virksomhedens side. 

Bygge på fortiden – med 

blikket mod fremtiden 

Novo Nordisk vil blive ved med at udvikle 

behandling og initiativer til gavn for 

diabetikere. På den måde vil virksomheden 

fortsætte med at bygge på arven efter 

Novo Nordisks grundlæggere og gøre, hvad 

der skal til for at ændre kursen på diabetes. 

vores historie viser, at det kan gøres.

2 3 

4 


3 

5

64 


Milepæle i Novo Nordisks historie 

Novo Nordisk blev dannet ved en fusion i 1989 mellem to danske 

virksomheder: Novo industri A/s og Nordisk Gentofte A/s. 

1923 Nordisk insulinlaboratorium grundlægges. 

1925 Novo terapeutisk Laboratorium grundlægges. 

1926 Nordisk opretter Nordisk insulinfond med det formål at 

støtte fysiologisk og endokrinologisk forskning samt mennesker 

med diabetes i skandinavien. 

1932 Nordisk grundlægger Niels steensens hospital. 

1938 Novo grundlægger hvidøre diabetikersanatorium. 

1946 Nordisk udvikler isophan insulin (NPh), en neutral insulintype 

med forlænget virkning. 

1947 Penicillin Novo introduceres – Novos første produkt 

fremstillet ved gæring. 

1951 Novo opretter Novo Fonden til støtte for videnskabelige, 

sociale og humanitære formål samt for at yde bedst mulig 

beskyttelse for virksomheden. 

1953 Lente ® – en langsomtvirkende insulin–zinksuspension – 

markedsføres af Novo. 

1973 Nordisk markedsfører væksthormonet Nanormon ® til 

behandling af dværgvækst. væksthormonet er udvundet af 

kirtler fra mennesker. 

1973 Novo lancerer Monocomponent (MC) insulin – den reneste 

insulin på markedet. 

1974 Novos Baktier introduceres på københavns Fondsbørs. 

1981 Novo noteres som den første skandinaviske virksomhed på 

New York stock exchange. 

1982 Novo introducerer human Monocomponent insulin – verdens 

første insulinpræparat, der er nøjagtig mage til menneskets 

egen insulin. det er udvundet af svinebugspytkirtler, 

men omdannet til human insulin under oprensningen. 

1985 NovoPen ® introduceres – et injektionssystem i samme format 

som en fyldepen og med udskiftelige insulinpatroner. 

1987 Novo starter produktion af human insulin ved hjælp af 

gensplejsede gærceller. 

1988 Novo markedsfører vagifem ® – den første vaginaltablet til 

behandling af tørre slimhinder i skeden. 

1988 Nordisk markedsfører gensplejset humant væksthormon, 

Norditropin ® . 

1989 Nordisk insulinlaboratorium, Nordisk insulinfond og Novo 

Fonden fusionerer til Novo Nordisk Fonden. Formålet er at 

udgøre et stabilt fundament for driften af Novo Gruppens 

selskaber samt at støtte videnskabelige formål. 

1989 Novo industri A/s og Nordisk Gentofte A/s fusionerer til 

Novo Nordisk A/s – og bliver verdens førende producent af 

insulin. 

1989 NovoLet ® introduceres – verdens første 

engangsinsulinsprøjte. 

1991 Novo Nordisk slutter sig til det internationale 

handelskammers miljøcharter (iCC). 

1992 Niels steensens hospital og hvidøre hospital fusioneres til 

steno diabetes Center. 

1994 som den første virksomhed i danmark og blandt de første 

på verdensplan udgiver Novo Nordisk en miljørapport. 

1996 Novoseven ® lanceres – til behandling af bløderpatienter 

med antistofreaktion. 

1998 NovoNorm ® – et nyt diabeteslægemiddel i tabletform til 

behandling af type 2diabetes – markedsføres i UsA og en 

række europæiske lande. 

1998 Activelle ® introduceres – det første lavdosiskombinationspræparat 

i tabletform til kvinder i overgangsalderen. 

1999 Novo Nordisk udgiver sin første socialrapport. 

1999 Novorapid ® – virksomhedens første moderne insulin, en 

hurtigtvirkende insulinanalog – markedsføres. Moderne 

insuliner kan bedre efterligne kroppens normale insulinrespons 

på ændringer i blodsukkerniveauet.

1999 Norditropin ® simpleXx ® lanceres – verdens første flydende 

væksthormon med tilhørende pensystem. 

2000 Novo Nordisk opdeles i tre selvstændige selskaber inden 

for Novo Gruppen: Novo Nordisk A/s, Novozymes A/s og 

Novo A/s. 

2001 innoLet ® lanceres – det første insulindoseringssystem 

specielt egnet for diabetikere med nedsat syn, svigtende 

fingermotorik etc. 

2001 Novo Nordisk etablerer verdensdiabetesfonden, hvis formål 

er at forbedre diabetesbehandlingen i udviklingslande. 

2001 Novorapid ® FlexPen ® markedsføres. FlexPen ® er en ny 

engangspen, der er let og diskret at anvende. 

2002 Novo Nordisk underskriver de Forenede Nationers Global 

Compact til fremme af god virksomhedsadfærd inden for 

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og 

antikorruption. 

2002 NovoMix ® 30 introduceres – en dobbeltvirkende moderne 

insulin. 

2003 Norditropin NordiFlex ® lanceres – verdens første engangspen 

med væksthormon. 

2004 Levemir ® lanceres – en langtidsvirkende moderne insulin. 

2004 Novo Nordisks vedtægter ændres. det præciseres, at virksomheden 

vil “tilstræbe at gennemføre sine aktiviteter på 

en økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig måde”. 

2005 Novo Nordisk haemophilia Foundation etableres på baggrund 

af det store behov for bedre behandling af hæmofili 

(blødersygdom) i udviklingslande. Fonden understreger 

virksomhedens sociale ansvar inden for dette område. 

2006 Novo Nordisk underskriver en aftale med WWF 

verdensnaturfonden, som forpligter virksomheden til at 

reducere sine Co 2 emissioner med 10% i 2014 i forhold til 

2004. Novo Nordisk er den 10. virksomhed i verden, der 

tilslutter sig Climate saversinitiativet. 

2007 Activella ® 0,5 mg/0,1 mg lanceres i UsA – det første tabletbaserede 

hormonpræparat i ultralavdosisudgave til behandling 

af symptomer i forbindelse med overgangsalderen. 

2007 i Montes Claros, Brasilien, indvier Novo Nordisk virksomhedens 

største insulinproduktionsanlæg uden for danmark. 

2009 victoza ® lanceres i europa. victoza ® er en human GLP1analog 

(glukagonlignende peptid1) til behandling én gang 

dagligt af voksne med type 2diabetes. 

2010 vagifem ® 10 mikrogram lanceres i UsA og europa til 

lokalbehandling af vaginal atrofi. Præparatet har det laveste 

østrogenindhold på markedet. 

2010 Novo Nordisk lancerer NovoPen echo ® , en ny insulinpen 

udviklet specielt til børn. Pennen, som bl.a. har en hukommelsesfunktion 

og intervaltrin på halve enheder, lanceredes 

i første omgang i danmark. 

ikke alle produkter er lanceret globalt. Produktnavne kan variere fra 

land til land. 

© Novo Nordisk A/s 2010 


Changing Diabetes ® and the Apis bull logo are registered trademarks of Novo Nordisk A/S 

Novo Nordisk A/S 

Novo Allé 

2880 Bagsværd 

Danmark 

1930 1950 

1940 1960 

novonordisk.com ISBN: 978-87-993835-0-4

novo nordisk historie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?