KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE - Sundhedsstyrelsen

2 Kejsersnit på moders ønske – problemstilling og
patientgruppe
2.1 Problemstillingen
Afsættet for rapporten er, at valget om at få foretaget kejsersnit på moders ønske er et alternativ til at
planlægge en vaginal fødsel. Det er her væsentligt at pointere, at de to alternativer ikke opfattes som
ligestillede valgmuligheder. Den vaginale fødsel må anses som en naturgiven fysiologisk proces, som
uden udefrakommende indblanding er den ufravigelige konsekvens af en graviditet. Derfor kan kejsersnit
ikke ligestilles med den vaginale fødsel, idet kejsersnittet fordrer et kirurgisk indgreb. Den vaginale
fødsel har således naturligt »forrang«, mens et kejsersnit må kræve en begrundelse (indikation).
2.1.1 Juridiske aspekter
I henhold til Lov om patienters retsstilling (patientrettighedsloven) har alle patienter ret til at
fraskrive sig tilbudt behandling, inklusive operationer (8) (Patientrettighedsloven afløses pr.
1.1.2007 af Sundhedslovens Afsnit III (9)). Derimod har man ikke på samme måde ret til at tilvælge
(kræve) en bestemt behandling.
Af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16/09/1998 (10) fremgår det således: »Patienten kan
ikke selv bestemme behandlingen. Det er sundhedspersonen, der er ansvarlig for valg og udførelse
af behandlingen. Sundhedspersonen bør dog i videst muligt omfang, selvom patienten ønsker en
anden behandling end den sundhedspersonen finder fagligt mest korrekt, behandle patienten efter
omstændighederne bedst muligt«.
Efter patientrettighedslovens § 6 (8) (og efter 1.1.2007 Sundhedslovens § 15 (9)) må ingen behandling
indledes uden patientens informerede samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende
information fra sundhedspersonen (lægen). Samtykket kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne
stiltiende. Der er dog klare undtagelser til dette, f.eks. ved akut tilskadekomne, som
ikke er ved bevidsthed og øjeblikkelig behandling er påkrævet.
Den gravide har således ikke krav på at føde ved kejsersnit uden lægelig indikation, men har krav
på at modtage grundig information. Den enkelte læge har ret til at afvise en patients ønske om
operation, hvis lægen mener, at det er det rigtige.
Udtrykket »behandling« er defineret lidt forskelligt i lovgivningen. I patientrettighedslovens § 3
er »behandling« defineret som »undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning,
sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient, m.v.«. Her
er fødselshjælp altså inkluderet i begrebet.
Derimod angiver titlen på »Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.« (11),
hvor man netop omtaler fødselshjælp som noget adskilt fra »sygehusbehandling«, at fødselshjælp er
noget andet end sygehusbehandling.
Patienten har ifølge patientrettighedslovens § 7 ret til at frabede sig information om helbredstilstand,
behandlingsmuligheder, komplikationer og bivirkninger. Dette gælder naturligvis også information
om såvel vaginal fødsel som kejsersnit.
2.1.2 Forskellige kulturbetingede forhold
Internationalt kan forskelle i indikation for kejsersnit bl.a. være koblet til den lokale forståelse af
fødslen, til sygehusvæsenets finansieringsform og til lovgivningen på området, og dette giver væsentlige
variationer i, hvilke begrundelser der gælder for valg af kejsersnit, samt variationer i praksis
såvel internationalt som lokalt.
Kejsersnit på moders ønske – en medicinsk teknologivurdering 19