KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE - Sundhedsstyrelsen

5.5.2 Forbedret information
Et andet område, hvor den tilgængelige viden er yderst begrænset, handler om den information
gravide får om konsekvenserne af et eventuelt valg af kejsersnit, og det er derfor hensigtsmæssigt at
skærpe opmærksomheden om dette område. Den gravide har i sit møde med den informerende
sundhedsperson, allerede mange informationer med i bagagen fra medier, familie og venner. Sundhedspersonen
kan her bl.a. være behjælpelig med at udfordre den gravides overbevisninger. Især hos
de kvinder, der udtrykker angst for noget, der ikke er proportionelt med virkeligheden: de, der er
sikre på ikke fysisk at kunne klare en vaginal fødsel, de der er bange for, at de selv eller barnet dør,
samt de der frygter tab af kontrol. Et stort kontrolbehov udspringer oftest af angst, men dette at
være bange kan være en vigtig del af forberedelsen til fødslen og kan evt. vendes til en positiv
gevinst, hvis kvinden med eller uden fagpersoners direkte hjælp overvinder frygten og kommer
styrket ud af processen.
Informationsprocessen foregår forskelligt på de danske fødesteder (se kap. 6). På nogle fødesteder
(bl.a. i Herlev, Hillerød og Viborg) har man valgt at informere parret både skriftligt og mundtligt
og samtidig bedt kvinden om at underskrive en begæring om planlagt kejsersnit i de tilfælde, hvor
hun selv har anmodet om dette. Underskriften har ingen juridisk bindende værdi hverken i forhold
til kvinden eller lægen, men kan dog være af værdi, hvis lægen vil være sikker på, at der ikke
efterfølgende bliver rejst tvivl om samtykkets indhold jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse vedrørende
information og samtykke (87).
Udformningen af en eventuel fødselsaftale kan være meget forskellig, og brugen varierer på tværs af
fødesteder. De fleste fødesteder har længe tilbudt en aftale i forbindelse med et fødselsforsøg, for
nogle af de kvinder som ønsker kejsersnit på baggrund af tidligere fødselsoplevelser. Målet er at
opnå en tryg atmosfære ved at indgå fødselsaftalen. En sådan aftale kan f.eks. indeholde:
H En nøje plan for tilbud om smertelindring under fødslen f.eks. epiduralblokade.
H En plan for hvor hurtigt fødslen skal skride frem og at der foretages kejsersnit, hvis ikke planen
kan overholdes.
H At barnets hjertelyd overvåges under hele fødslen, hvis det kan give øget tryghed hos parret.
H At den fødende kan bede om kejsersnit, hvis fødslen ikke forløber som planlagt, hvis ikke hun
føler sig tilstrækkeligt smertelindret eller hvis hun ikke føler sig tryg.
H At hun har en jordemoder hos sig under hele forløbet
Ved indgåelse af en aftale kan der i nogle situationer opnås en forbedring af vilkårene for kvinden
med henblik på at forbygge kejsersnit på moders ønske. Fordelen ved at introducere en fødselsaftale
kunne ligge i, at kvinden hjælpes til at tænke handlemuligheder igennem i forbindelse med, at
fødslen udvikler sig i en ikke ønsket retning. En sådan diskussion af handlemuligheder kunne måske
med fordel, afhængig af den enkelte situation, ligge allerede i informationen omkring vaginal fødsel
og kejsersnit. Endvidere kan en anmodning om en underskrift sikre, at kvinden faktisk selv bliver
klar over, at lægen ikke opfatter en aftale om planlagt kejsersnit som medicinsk indiceret. Sidst men
ikke mindst kan et sådant oplæg til en skriftlig aftale lægge op til en forpligtende diskussion af et
eventuelt alternativ til planlagt kejsersnit.
Værdien af at indgå egentlige aftaler er ikke gjort op endnu, så det er et åbent spørgsmål, om et
sådant tiltag kan medvirke til at forbedre informationen til og dialogen med de gravide, som
udtrykker ønske om et kejsersnit.
5.6 Sammenfatning
De kvinder, som får foretaget kejsersnit på moders ønske, er typisk flergangsfødende, som har et
tidligere kejsersnit, en tidligere dårlig fødselsoplevelse eller en kompliceret graviditet bag sig. Angst
er en væsentlig baggrundsfaktor for valget af kejsersnit, og ca. 6-10% af alle gravide skønnes at
Kejsersnit på moders ønske – en medicinsk teknologivurdering 43