download as PDF [9.4MB] - Niels Bohr Institutet - Københavns ...

More documents

Recommendations

Info

$Turbulence course, 6. week problem 1 . The fractal dimension and ...$

som rummer variable mængder af Østersø / Nordsø - vandmasser. I Kattegat skyldes den årlige sal initets variât ion skiftende meteorologiske forhold. I Skagerrak og den østlige Nordsø skyldes variationen i overfladesaliniteten hydrografisk "be tingede ændringer i Den norske Kyststrøna - en brak overflade strøm, som fra Øster søen løber ud i Kattegats østlige del, og dernæst parallelt med Dybe Rende og den norske kyst. Jsopteihm EintriHszellen der Extreme 5S^S3Ss Timperaiur -•••- Temperatur Salzgehalt -•• Salzgehelt Fig. 5> Iten vertikale fordeling af temperatur og salinitet i løbet af et typisk år i : a) Centrale Nordsø b) Engelske Kanal c) Kattegat d) Østersøen ved Bornholm I Fig. 5 er aet muligt at se hvorledes T og S varierer med dybden og års tiden i systemet Østersøen - Nordsøen. Vi bemærker især udviklingen af sommer- termoklinen for Østersøen, Kattegat og Nordsøen. For Den engelske Kanal ser vi derimod, at T og S kun varierer lidt med dybden året igennem - d.v.s. ingen sommertermoklin eller haloklin kan iagttages. Disse forhold skyldes som før nævnt den stærke tidevands strøm i området. 13
14 Pig. 6. Klassifikation af hydrografiske regioner i systemet Østersøen - Nordsøen. På "baggrund af de tidligere omtalte hydrografiske forhold i systemet Østersøen - Nordsøen, kan vi inddele området i hydrografiske regioner. Dette er foretaget i Fig. 6, hvor vi bemærker, at de 2 hovedklasser A og B sondrer mellem fraværet eller tilstedeværelsen af en haloklin. En sådan hydrografisk klassifikation giver et i mange henseender godt overblik, men rummer naturligvis få detaljer. F.eks, optræder klassen B i både Østersøen og Hordsøen (samt i det østlige Atlanterhav) selv om salinitetsforholdene i disse 2 områder er vidt forskellige. Vandudvekslingen mellem Østersøen og Nordsøen er foruden den store fersk vands tilførsel til Østersøen domineret af atmosfæriske forhold såsom vind og barometerstand, hvor det ikke alene er den lokale vejrsituation, som foranlediger bestemte strømforhold i Østersøen, Sundet og Bælthavet og Kattegat. Den lokale vinds indflydelse på havstrømme mindskes i lukkede bassiner, hvad Østersøen i mange tilfælde kan regnes for at være. Imidlertid øges vindens indflydelse med det såkaldte fetch (d.v.s. den længde regnet langs havoverfladen over hvilken vinden kan blæse). Dette betyder i Østersøens tilfælde, at kun
Page 1 and 2: KØBENHAVNS UNIVERSITET Afd. for FY
Page 3 and 4: Vandbevægelser i kystnære område
Page 5 and 6: DET GRÆSKE ALFABET A a B ß r ? A
Page 7 and 8: Kapitel 8. Appendix 8.1. Vektoranal
Page 10 and 11: Kapitel 1 Introduktion. 1.1. System
Page 12 and 13: Fig. 1 og 2 viser en sommers itu at
Page 16 and 17: lokale nordlige eller sydlige vinde
Page 18 and 19: ^Yî^T* T l,"^NORGE T\ ENGLAND ))J
Page 20 and 21: Fig. 13. Nordsøens vandmasser i en
Page 22 and 23: om vinteren. Tilstedeværelsen af i
Page 24 and 25: 1.2. Ligningssystemer, standardappr
Page 26 and 27: Ønsker vi at beskrive (1.6) - (1.1
Page 28 and 29: 2.1. Oxygen og fosfat. Kapitel 2 Ø
Page 30 and 31: Fig. 20. Bundtopografien i Kattegat
Page 32 and 33: Ved forsøg med isotopmærket CO«
Page 34 and 35: January 1969 O, ml/l Gotland Deep F
Page 36 and 37: (CH2O)106 (lffi3)l6 H3P04 106 CH„
Page 38 and 39: porten ud i Skagerrak til 25575 "to
Page 40 and 41: Oxygenkonsentrâtionen er taget som
Page 42 and 43: 14,0 T)5 'V ^ " '•£ — ** f" ;
Page 44 and 45: Turbulens kan betragtes som en tilf
Page 46 and 47: Betragter vi middelværdier "bliver
Page 48 and 49: Det er en eksperimentel kendsgernin
Page 50 and 51: da T\ , den molekylære gnidningsko
Page 52 and 53: z = 1 2 A p = p \ p Idet vi udvikle
Page 54 and 55: fra det betragtede punkt i væsken
Page 56 and 57: 2.2. Vinds tuvening. Den sidste vir
Page 58 and 59: således at u « A e cos(m % + ß)
Page 60 and 61: u = P sinh m Ç cos m %, - Q cosh m
Page 62 and 63: vind men hvor et vandspejlsfaid hav
Page 64 and 65:
O T Om — o ; — i ~ 2 — 3 Uppe
Page 66 and 67:
(2.124) er velkendt fra varmelednin
Page 68 and 69:
Sammenhængen mellem de 2 koordinat
Page 70 and 71:
2K.B.0* S km 21.812' 20.8-12* 20.80
Page 72 and 73:
contra solem (positivt omløb). Kal
Page 74 and 75:
Bevægelsesligningerne kan i kompon
Page 76 and 77:
længder, der iøvrigt også medfø
Page 78 and 79:
--c£-3 C *-g for z = I] Ö3C 77 (2
Page 80 and 81:
Ved overfladen antager vi, at D »
Page 82 and 83:
De lange bølgers gruppehastighed e
Page 84 and 85:
I Østersøen haves intet tidevand
Page 86 and 87:
For bølgen, som forplanter sig i x
Page 88 and 89:
Vi kan na vende tilbage til vort se
Page 90 and 91:
Da f|/h « 1 kan vi med helt sædva
Page 92 and 93:
* - T n ( 1 + s < n % z ) ) 91 (2.2
Page 94 and 95:
(2.27 1 ) kan også skrives som \ (
Page 96 and 97:
2k C=r-TV AU) (2.289) Amplituden F
Page 98 and 99:
3.1. Knudsens hydrografiske teorem.
Page 100 and 101:
Volumenfluxen ind i området bliver
Page 102 and 103:
Fig. 51. Årlig nedbør (mm/år) fo
Page 104 and 105:
Tabel k. Antal floder og deres tota
Page 106 and 107:
Fig. ^k. Årligt vandafljzfo (mm/å
Page 108 and 109:
A « pH zu (3.19) Dette resultat n
Page 110 and 111:
Fig. 56 Årlig fordampning (mm/år)
Page 112 and 113:
Fig. 58. 111 Som et kuriosum skal d
Page 114 and 115:
ehandle f som en konstant. Herved "
Page 116 and 117:
115 fvp =|^ (3.1*0) 0 = J* (3.1.1)
Page 118 and 119:
——Average relotion • • tJ-C
Page 120 and 121:
Til sidst vil vi søge at finde vin
Page 122 and 123:
Kan vi finde en dybde i oceanet3 hv
Page 124 and 125:
Den kinematiske grænsebetingelse g
Page 126 and 127:
Tilsvarende får vi for massetransp
Page 128 and 129:
4.1 Interne bølger. Kapitel 4 Katt
Page 130 and 131:
vikles ved et skibs passage, foruds
Page 132 and 133:
Trykforskellen mellem IB og CD ; 13
Page 134 and 135:
Vi gjorde tidligere den bemærkning
Page 136 and 137:
135 TL = a cos(k x - ID t) + h. (4-
Page 138 and 139:
fordi coth kh, ~ coth k h_ ~ 1, Lø
Page 140 and 141:
=-LÜ-e kh i . a (4.6?) P2- Pi Her
Page 142 and 143:
t p bx \4"((J m hvor Co riol is-acc
Page 144 and 145:
således at v2 2 ~~2 bt " " (4.94)
Page 146 and 147:
% = A o (z + h > vo = g h \|r 's st
Page 148 and 149:
4.2 Interne bølgers instabilitet.
Page 150 and 151:
(p2 - p.,) § \ - i P1 M1(cf - 1^)
Page 152 and 153:
5.1 Skage rrakh vi rvl en. Kapitel
Page 154 and 155:
x = r cos 8, y = r sin 6 og z = z K
Page 156 and 157:
cib ® 5.2. Partikel- og fluorésoe
Page 158 and 159:
Fig. 75. Koncentrationen af naturli
Page 160 and 161:
først tidevandspotentialet for to-
Page 162 and 163:
OA = r = afstanden mellem de to him
Page 164 and 165:
163 P = :L« (i + i£ cos e) sin e
Page 166 and 167:
TI-«! = 24»6 (cos 2 egol -^) cm '
Page 168 and 169:
De astronomiske koordinater \ , ep.
Page 170 and 171:
I "bunden af "bugten x = O har vi s
Page 172 and 173:
h(^ + ^) =„B (6.45) bx by bt s '
Page 174 and 175:
Kelvin-bølger : (6.59) skrives på
Page 176 and 177:
men løber imod - f.eks, betyder f
Page 178 and 179:
er Den engelske Kanal, der er snæv
Page 180 and 181:
Derved bliver I] = H sin(t» t - cp
Page 182 and 183:
7.1. Definitioner. Kapitel 7 Optisk
Page 184 and 185:
u h/2 r2lT L | cos 8 J sin 6 d9 dtp
Page 186 and 187:
hvor a + b =s c, som benævnes dæm
Page 188 and 189:
c-KL cos 9B (7.27) Ovennævnte type
Page 190 and 191:
den af radianB-fcuben modtagne flux
Page 192 and 193:
Er opalen ikke ideel, vil der regis
Page 194 and 195:
faktisk varierer L' henover kuglen,
Page 196 and 197:
f 2 R = So(x) I(X) E(\) dX (7.43) A
Page 198 and 199:
197 Hg (X0) = Sg (x0) \ (X ) / & L
Page 200 and 201:
Yi regner med at h, opalen og åbni
Page 202 and 203:
8.1. Vektoranalytiske begreber. Kap
Page 204 and 205:
(A • V)B er en vektor, der kan op
Page 206 and 207:
205 te = & = te (6.23) U V W Gennem
Page 208 and 209:
integrerer vi mellem z = -h og z =
Page 210 and 211:
Specialtilfælde: a) Homogent hava
Page 212 and 213:
Indhold af stof i partiklen bliver
Page 214 and 215:
Antagelsen om ingen diffusion medf
Page 216 and 217:
Undertiden er det ikke hensigtsmæs
Page 218 and 219:
217 dt vo 3q. ; dt •i » 9£ 3q i
Page 220 and 221:
- f(ïo, t) (8.103) •*• •*•
Page 222 and 223:
H + U 3ÏÏ +V 1F + W 3l ^"° (8.11
Page 224 and 225:
Yi sætter herefter r(t) = i x(t) +
Page 226 and 227:
spejl, gælder : Ti « — A sinh k
Page 228 and 229:
lrll rT W = p u dy dz dt (8,151) J
Page 230 and 231:
Kapitel 9 Afsluttende bemærkninger
Page 232 and 233:
Ekman-lag 61,62 -spiral 58 Ekmans e
Page 234 and 235:
Potentialet rømning 122 Primær ha
Page 236:
HCØ TRYK • KØBENHAVN
show all

download as PDF [9.4MB] - Niels Bohr Institutet - Københavns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?