Borgen og dens våben - Bornholms Historiske Samfund

II. E, SK{ARUP
HAAAERSHUS. - aAN-|ELT ARNETS oøR aED rALDoirrER-sLiDsE.
Fie. 4. Pat og faldetter i Møteltåmet.
124

orgens svage sider, men ellers rurnrner kerneborgen
alle tidens forsvarselementer i
bygdngsmæssig henseende.
Der var kun een indgang til den indrc
borggård, og det var porten i Manteltåmet.
Silqingen afdenne adgang skete ved et faldgitter
foran don ogendige port, som formentlig
var en fiæport tæt b€slået medjem,
og bagtil L:unne den blokeres af en spærrebom,
hvortil hulleme endnu kan ses.
På tåmets yderside over poten fandtes en
lille brcteche (kamap) hvorfra fo$vareme
k_unne hælde sydende kalkvælling, kogende
vand, olie og anden fedme, sammen med
ild, aske eller alskens uhumskheder ned over
den angriber, som fo$øgte at rænge ind
gennem porten. Nogen opgan8 til tåmet
inde fra porthvælvingen fandtes ikte. Tilmed
fandtes endnu en port, som inde fta førto
ud til pladsen indenfor mulene. Tåmet har
i tidens løb undergået flere ombygninge!
mindst to gange er det blevet gjort højerc.
Formendig for at kunne få beake obse ationsmuligheder,
samt mere plads inde i tårnet.
Det ældste tåm har næppe været højere
end den underste del, som stadig ses opført
af kampesten, ovenpå denne del byggede
man senere forhøjelser af øde mursten. Tårnet
afsluttedes forcven med en keneleret
kant, bag hvilken fonvareme ku le dække
sig. Dette indicerer, at der kan have været
plads til en skyttegang øverst oppe. Noget
lignende kender man fra østerlars kirke.
Senerc er der foretaget nok en forhøjelse,
keneleringen er ryldt ud, og muren er forhøjet
endnu en gang. Opdndeligt har der
kun været få og smalle lysåbninger, som
også virkede som skydeskår, men senerc har
man udvidet disse åbninger til vinduer, sikken
på den tid da administrationen af hele
Bomholm kom til at foregå fra tåmet. Indgangen
til tåmet fandtes i etagen over porten
til den indrc borggård. En trappe fra pladsen
føer derop. Det kan vel tæntes, at trappen,
som nu er af sten, opdnaleligt har været
en cæfiappe, som man kunne trække op
BORGEN OG DENS VÅBEN
efter sig. Den indre borggfud dannes af en
fra tåmet udgående ringmur, op ad hvis
indersiG er opf6t et antal bygninger. I hvilken
udstrætriling de har indgået i forsvaret er
ikke ldart, men formendig har man kunnet
skyde ud over pladsen udenfor borgkemen
fra sLfdeskår i disse bygninger. Den store
gennembrydning i borgkemens vesdig ende,
den såkaldte Vandport er af nyere dato, og
har intet at gøre med det oprindelige fæstningsanlæg.
I lybækkertiden opførtes tre runddele
udenpå borgkemes ringmur Den ene i tilslutning
til Manteltåmets nordøsdige hjørne.
Dens formål var at afgive muligheder for
et flankerende forsvar af indgangen til tårnet,
samtidigt med at hole den storc borgplads
nord, øst og sydøst for Manteltåmet
kunne holdes under beskydning. På borgkemens
sydlige ringmur opførtes to runddele,
hvodra de ornråder, som ikke allerede
kunne beskydes fra den førstnævnte runddel,
kunne holdes under beskydning. Disse
to runddele kom senere til at indgå i borgens
sydlige beboelsesfløj, idet man foretog gennembrydninger
af ringmuren ind til rurnrnene
i beboelsesfløjen. Det er værd at lægge
mærke til, at man til det sidste fastholdt den
oprindetge tanke om, at borgens centrale
dele skulle kunne tjene som et sidste forsvarspunkl
samtidigt med at det skulle være
opholdssted for borgherren.
Boryens råben i rclation til tidenes krigsføteke
De våben, som var til rådighed på den tid, da
ærkebispen opførte sin borg på Born-holm,
kan stort set opdeles i to karegorier: De personlige
nærkampsvåben - og så de våben,
som anvendtes på længere afstande. De personlige
håndvåben omfattede f.eks. stridsøkser,
stridskøller, stridshammerc, lange
sværd og korte sværd, dolke og daggerter
Hertil kom skjolde afforskellige folmer, der
ændrcde sig i tidens løb. Til kampen på de
lidt længere afstande anvendtes slynger,
t25

,," ",. =_: r:_:
_=L_r.,_
FiE. 5. AtnbntstsLJfte os strreshak l Jra ti.len onkikq
1240 ontreht sådan yor beydbhitigeh da
HaMelshts blet brsqet ca. 1260.
spyd og pilrcr, samt naturligvis buer og pile.
Disse sidstnævnte afløstes dog snart af armbrøsten,
som udskød korte pile eller bolte.
Påklædningen var for riddemes vedkommende
rustning og for det almindelige
mandskabs vedkommende ringbrynjer eller
svære læderkøllefter (veste eller kjorder af
læder). Til at besLltte hovedot bar ridderen
en hjelm, medens de øvdge kunne have en
jemhat eller en læderhue forstærket med
jembånd. Påklædningen var ens for såvel
forsvarcr som angdber Udover de personlige
våben, som stort set forblev uændrede
helt op til lybækt€rtiden ( 1525-76), betjente
begge parter sig aflaigsmaskiner, som havde
deres opdndelse helt tilbage til den
t26
græske oldtid og romertiden. Af sådanne
maskiner kan nævnes bliden, som var en
kastemaskine, der udslyn8ede sten eller ildpotter
(beholdere med glødende træ eller
k:ul), som anvendtes til at sætte ild i trækonsEuldioner
eller til at nedbryde skærmtage
o.Iign. For at komme over tøne eller våde
voldgrave anvendtes ofte faskiner (risknipper,
som udryld@ gmvene). Endvidere fandtes
det såkaldte to$ionssLlts, som også var
kastemaskiner, men som virkede ved, at
man anvendte snoede reb af hår eller læder
som fj€derkalt til at udskyde spyd eller pile
i støre antal på samme tid. >Gravsvin< og
>katte< var bevægelige skærmtago, som
anvendtes til dækning for angrebsstyrkeme,
når de skulle nærme sig fæstningsmurene.
Stomtåmet var et trætårn på ruller øverst
forsynet med en broklap, som kunne klappes
ned på murens øvente del, når tåmet var
blevet skubbet helt ftem til denne. Fra tåmet
eller fra stormstiger kunne angribeme ffænge
hd i borgen. Hvor sådanne konstrukfioner
itke kunne finde anvendelse, måtte man
helt koncentrere sig om at forcere de porte
og andre åbninger, der fandtes i murene.
Hertil anvendte man f.eks. en >vædder

BORGEN OG DENS VÅBEN
FiB. 6. AniLlennakiel: a) Hjullayet til Let feltskrts konrttueret aJ Chx II i 1519. b) Same avedøkkei .)
Dti.te/tØsreMkine. d) Brandbonbe. e ) grundpil. fl Slrnse he.I bonbe. d Stomstise på hjht.
r27

O!.tdækket @8teryang.
foretog sig udenfor, nedenfor murcn, ligesom
man herfra havde fordelen af at stå
højerc (frit skud). Skulle lenden benytte sig
af stomstiger eller være trængt helt ind
under muren, kunne man oppo fra denne
anvende >igelkatte

T,r,.å = i ---
-{*.: l- r -* l t---j'
-_i
BORGEN OC DENS VÅBEN
tiders bygningsmæssige forsva$anstrengelser
Kampens udfald var i nogen grad blevet
et spøgsmål om, hvilken part som ddede
over de fleste, nyeste og længstskydende
kanoner og håndskydevåben.
Allerede fra året 1510 høer man om lybske
kanoner på Bomlolm. Anledningen var
et raid (en landgang med påfølgende plyndring)
på øen, hvor om det berettes:...>De
(lybækleme) landede ved Nexø og medførte
40 Skærmbrækl(ere (kanoner), andre Bøsser
og Skerpentiner< Oøsser og skerpentiner
er også kanoner, men af lettere q?er). Rimeligvis
var defte den første gang, at man
oplevede anvendels€n af kanoner på Bomholm.
Senere, da lybækkeme havde fået øen
i pant, havde de måttet gå ind på at ville forsvare
pantet imod kongens tender Dette
skete under den Nordiske Syvårskig (1563-
70), da det kom til stridigh€der mellem Danmark
og Sverige. Bomholm havde på dette
tidspunkt en lybsk foged, Schweder Ketting.
Han organiserede øens forsvar, Det kneb
dog med skyts, hvorfor han den 18. juli
1564 skev til senatet i Lybæk og bad om at
få tilsendt >en halv eller en kvait Slange, to
Falkonetter, tolv dobbelte Hagebøsser, 24
Spyd, en halv tønde Kfldt, en halv tønde
Komkrudt, et skippund Bly og Jemlerglerjemstykker< og >metal- eller
kobberstykkek Oronze). Ligesom der fandtes
>smedede jemstykker< eller >gådne<
(støbte stykker). Smedede sryklcr (kanoner)
fremstilledes af parallelle jemskinner, som
holdtes sammen afjemringe, der blev lagt
onkring skinneme i glødende tilstand
(krympedes på). De således ftemkornne rør
var åbne i begge ender I den bageste ende
indsattes et løst karuners d.v.s. en cylindrisk
beholder, hvori man fyldte krudtet, og ofte
også kuglen. Denne kume være af sten, jem
eller bly, alt efter kanonens type og anvendelse.
Rør og karnmers anbragtes i en dertil
udskåren >ladestjen

hage, som fastgjordes i underlaget fot at
optage rekylen, deraf det s€nere navn hagebøsse.
Fra slutningen af 1500-tallet og helt frem
til 1744 findes der periodiske oversigter,
hvoraf det ftemgår hvilket sLfts, som befinder
sig på Harnmershus. Disse opgørelser
stammer fot det meste fra synsfoffeminger,
som er foretaget i forskellig anledning. Det
kunne være i forbindelse med indsættelse al
en fly lensmand eller i anledning af krigsforberedelser,
eller det kunne være bygningssyn,
hvor man også opregne! hvad
bygningeme indeholdt. Et særkende el det,
at det skyts, som nævnes, ofte er forældet
eller ubrugeligt. Det kan have lidt at gøre
med, at man geme så, at kongen sendte
noget nyt skyts over fra Tøjhuset i København.
Det kan også være, at man fta Tøjhusets
side vendte det døve øre til lensmændenes
bfimer om nyt skyts. Normalt var det
sådan, at forældet skyts aflevercdes til
Tøjhuset til omsmeltning, men når dette
ikle modtog det forældede skyts fra Hammershus,
så lonne det måske være, fordi det
egentlig ikke var så slet, som det blev indberettet
at være? Et problem er det, at navne
og slqatsbetegnelser, som angives i beholdningsopgørclseme,
ikke er eentydige. Dels
benyttes de gahle betegnelser, dels de af
H. E SKAARUP
tiden anvendte. For at man kan få et indtryk
af skytsets størrelse og anvenalelse, er det
nødvendigt at omtale det skyts, som omtales
på Hammershus ved optællingen i 1610,
dette omfattede:
Falkonet - en af de mindste kanonet som
oftest anbmgt i en gaffel (mike) på et brystvæm
eller en skibsræling. Kume være smedet
eller støbt i kobber Havde et løst kammers,
skød med sten, jem eller blykugler
Den fandtes også i større stønelser, kaldes
da en falkon.
Skærmbrækker - en svær, skæftet pjece
medjemsmedet løb og løst kammers. Skød
med stenkugler eller >skå" (emstumper),
kaldtes også stenstykker, skråstykker eller
liggende stykker Det sidste fordi de var
skæftede i lader (sværc træbjælker). Skibslader-
var uden hjul, feltlader havde hjul.
Barser/ringba$er eller basser - af varierende
størrelser, men skæftede i lader, havde
løse kanmers, skød med stenkogler eller
sl(rå.
Skerpentiner - var d stønels€ mellem falkonet
og barse, var af konstruktion som en
falkonet, men som regel i en lade, væg1en
var ca. 100 kg., udskød '/: kg. kugler på ca.
500 m afstånd.
Jemgådne styklGr - kaldles også kartover,
var af støbejem og kunne godt være frem-
-- -- j-_- : e/- -_ - - --hl -=:
e).9'@.
Fig. g. Fotkonet og nngbase {ta 13- 1400'tallet Be88. atu.n h på Hahnesh6 l^nqt op i 15- 1600'tu1!Lt
130

BORCEN OC DENS VÅBEN
Fig. 10. Sketpentike anvendt på HaMeBhus ca. 15-1640.
stillede i perioden ca. 1550 til efter 160Gtallet.
Metalstykker - var alle af bronze eller
kobber
Påtændingen skete for alles vedkommende
ved hjælp af lunte eller en glødende
Jemstang.
Håndvåben: De ældste handskydevåben
kaldtes lodbøsser, mon blev fra den første
halvdel af 1500-tallet generelt kaldt for
>hager

- ingmureÆ sydvestlige kdm
(ved Havpoften) underste etaqe:
2 jemba$er uden karnre
2 jemgådne stykker og
I kobberfalkonet med skaft
- på Ræyelåmet underste etage:
3 jembårser med kamre
4 kobberfalkonettet de tre med skaft
- i nørre runddel øverste etaqe:
5 jemgådne stykker med gl. beslagne skibslader
2 jemfalkoner og jembarser med karllle
1 jemkanov, I jemsk€rpentin,
I skæmbrækker
2 skærmbrækker€ m. karnre, I ske4,entin
3 ubrugetge kobberfalkonerter
- over nye smo*ælder:
I dobbelt jembarse
- oyer Samle smørkrEuet
3 store kobberstykker,
I kobberfålkonet (batteriet'Kattenslangekrud!(, 2
tomme kudttønder
r32
H, E. SKAARUP
- i hvælvinger ved dcn nordre runddel: 800
jen od, små og store (iemkugler),28 stangkugler,
4 jemfisk til barser (redskab til at
udtage en kugle af løbet?), 225 blylod til
barser, 1 kædekugle, 1 forslag afjem, I kobberskovl,
5 karnre til barset 8 kobberskovle
til falkonetter, 1 kobberform til at støbe kugler,
2 kndtsække og 2 felttrommer
Denne fortegnelse fortæller også om ammunitionen.
Først omtales )slangekrudtslange< er en generel benævnelse
på kanoneme, det alrejer sig altså her om
almindeligt kanontrudt. Krudtet fik man
almindeligvis Ieveret fra Tøjhuset i København,
men man kunne også ftemstille det
lokalt. På Hammerhus omtales en mand ved
navn: >Hans Krudtbrænder< i 1623. Han kan
have stået for salpetersyalning, k:ulbrænding
(trækul af hasselkæppe) samt blandingen
med importeret svovl. Han planlagde Chr.
IV's salpeterværk i Aakirkeby (1624-35)- Så
sent som i året 1683 fremgår det af en
oPgørelse, at der fandtes en slump urenl sålpeter
(ca. 24 pd.) samt en slump svovl (ca.
20 pd.), det er derfor nok muligt, at man har
fremstillet noget af sit eget krudt på Hammershus.
Krudtet fandtes nornah i tre sorter:
Slangekrudl, kømerkrudt Gomet) samt
musketkrudt. Ammunitionen bestod af:
Fuldkugler (massive kugler af jem, sten
eller bly). Kædek-ugler (to halve jenrkugler
forbundet med en kæde). Brugtes ovedor
skibsmål til at filtre sig ind i rigningen. Forslag
afjem (jemklods til at lægge foran kuglen,
når der skulle slrydes nedad). Kobberskovle
(værktøj til ladning og rensning af
kanonløb). Krudtsæk (lædersække til trånsport
af krudt). Kobbeform (støbeform til
blykugler).
En anden optælling foretaget i 1625 Ddviser
kun ringe foffkel fra optællingen i I 61 0,
men nævner dog sager, som ikle fandtes i
den forrige opgøelse: f.ek.63 krudtflasker
(bærbare beholdere til krudt), stångkugler
(to halve kanonkugler forbundet med en

BORGEN OG DENS VÅBEN
HA *,
kort stang, samme anvendelse som kædeskud).
Endvidere omtales i 1625 også l7
knipper bøsselunter, el antal som er meget
lille, når det erindres, at hver soldat normalt
medføfie en brændende lunte, når han gik
på va8t. Af andre opgørelser fra 1600-tallet
fremBår det, at man efte ånden gik over til
at benævne sryGet efter den kuglevægt, det
udskød, f.eks. indberetter Chr.IV's svigersøn
Ebbe Ulfeldt, efter at han var blevet
lensmand på Bomholm (1645-50), at han
har indkøbt 8 jemstykker fra et strandet
skib: rDe skyder 6 pd.

H. E. SKAARUP
n& I 3. Heank Riises kotl over Hønne6hus daterct 27.07. 1662. De pdtenkte udridelset et ansiyet nted den wtk
bundter med lunter (heraf54 fordærvede),
25 stangkugler, 17 spidskugler, 27 kædekugler
samt 2 hele og 16 halve tdr krudt

Tanker om en gennemgribende reparation
og fomyelse dukker op fra tid til anden.
Under kong Frederik III sendtes fæstningsingeniøren
Henrik Riise til Bornholm i året
1 662 for sammen med kommandanten over
øen, Hans Schrøder, at finde et egnet sted til
en flådebase på Bomlolm. De to mænd berejste
hele øen og tog også til Ertholmene.
Henrik Riise kom til det resultat. at Hammersøen
ville egne sig til en sådan base.
Han forestillede sig, at søen skulle sættes i
forbindelse med havet, ved at der blev gravet
kanaler ind fra Sænehavnen (Hammerhavnen)
og fra Osandbugten (Sandvigen).
Hammershus skulle udbygges til en moderne
fæstning med bastionære anlæg fremskudt
til området nord for Padd€sænke.
Fæstningen skulle sikre indsejlingen tilflådebasen
og iøvrigt anvendes i forbindelse
med denne. Riise tegnede v€d denne lejlighed
nogle skitser af borg€n og dens omgivelser.
Projektet var imidlenid uhyre bekosteligt
at gennemiøre. Hammersøen er | 8 m
dyb og der er 8 meters forskel mellem
vandspejlet i søen og havet udenfor. Oberst
Hans Schrøder skrev da også i sin påtegning
på forslaget: ja
"Ak
- alt kan jo lade sig
BORCEN OG DENS VÅBEN
Fi& 14. Hdtine6hus i udbyqqet stm.l. TeSri'tg af K. E. S. Koehe.!.
gøre!

12- vm læn: H.lmenhDs ruiner, ColbeBs Boghandel,
Røue. 1949.
13. K. E. S. Koefoedr Hame6hus Birks Hhtorie,
Allinge 1931
14. W. Moll€ru!: Nationalnusæts IL åfd. Virksomhed
siden I 892, pag. 47
15. Heinrich Miiller Deutsche Bmnzeg$ch0rrohæ,
Bedin 1968
16. Julius Palude: Synsforetn. ovef Hammershus
slot, Darske Sanrl. 1868/69
17. Wm- Reid: Vapen genom tidema, Stockholm
1976
18. H. E. Skållep: Besøg på en Middelålderborg,
Rørne 1980, sætutk
19. H. E. Skamp: Bomholms nilitære Domiciler
Ringsled 1985, sænryk
20. H. E. Ska@p: Kgl. Majestæts Sålp.lcBydcri i
AaHrkeby, Bonh. Sanl. IIL rk. 10. bd. 1996
21. Erik Skov: Halme6hus, Allinge 1964
22. C. M. Smidtr FE Nationalmus€cts Aibejdsnek
1934 pag.29, 1937 pag. 5'7 , 1939 p^9.29
23. Th. Lidd: Lidt nyl om Hammershus, Jul på
Bomholn 1943 pag. 5, Rønne
24. M. K. Zalftnm: Bmingholrner€ns Historicbog,
Røme l93zl-15.
De flste oplysninSer om Hmershus er hcntct fra
Ru$*altl|ners Regnskaber"
'HannE6h6 (Rigsårkjwt'
Bomholrns Cmtmlbibliol€k, f rkala*iveo
Illustråtioneme er rEd tillåd€ls€ gcngivct eficr føl-
Fig. t: J. P Tråp: Danmark. Femte udg. Bomholms
mt, bind Iq 2. G.E.C. Gå