Borgen og dens våben - Bornholms Historiske Samfund

orgens svage sider, men ellers rurnrner kerneborgen
alle tidens forsvarselementer i
bygdngsmæssig henseende.
Der var kun een indgang til den indrc
borggård, og det var porten i Manteltåmet.
Silqingen afdenne adgang skete ved et faldgitter
foran don ogendige port, som formentlig
var en fiæport tæt b€slået medjem,
og bagtil L:unne den blokeres af en spærrebom,
hvortil hulleme endnu kan ses.
På tåmets yderside over poten fandtes en
lille brcteche (kamap) hvorfra fo$vareme
k_unne hælde sydende kalkvælling, kogende
vand, olie og anden fedme, sammen med
ild, aske eller alskens uhumskheder ned over
den angriber, som fo$øgte at rænge ind
gennem porten. Nogen opgan8 til tåmet
inde fra porthvælvingen fandtes ikte. Tilmed
fandtes endnu en port, som inde fta førto
ud til pladsen indenfor mulene. Tåmet har
i tidens løb undergået flere ombygninge!
mindst to gange er det blevet gjort højerc.
Formendig for at kunne få beake obse ationsmuligheder,
samt mere plads inde i tårnet.
Det ældste tåm har næppe været højere
end den underste del, som stadig ses opført
af kampesten, ovenpå denne del byggede
man senere forhøjelser af øde mursten. Tårnet
afsluttedes forcven med en keneleret
kant, bag hvilken fonvareme ku le dække
sig. Dette indicerer, at der kan have været
plads til en skyttegang øverst oppe. Noget
lignende kender man fra østerlars kirke.
Senerc er der foretaget nok en forhøjelse,
keneleringen er ryldt ud, og muren er forhøjet
endnu en gang. Opdndeligt har der
kun været få og smalle lysåbninger, som
også virkede som skydeskår, men senerc har
man udvidet disse åbninger til vinduer, sikken
på den tid da administrationen af hele
Bomholm kom til at foregå fra tåmet. Indgangen
til tåmet fandtes i etagen over porten
til den indrc borggård. En trappe fra pladsen
føer derop. Det kan vel tæntes, at trappen,
som nu er af sten, opdnaleligt har været
en cæfiappe, som man kunne trække op
BORGEN OG DENS VÅBEN
efter sig. Den indre borggfud dannes af en
fra tåmet udgående ringmur, op ad hvis
indersiG er opf6t et antal bygninger. I hvilken
udstrætriling de har indgået i forsvaret er
ikke ldart, men formendig har man kunnet
skyde ud over pladsen udenfor borgkemen
fra sLfdeskår i disse bygninger. Den store
gennembrydning i borgkemens vesdig ende,
den såkaldte Vandport er af nyere dato, og
har intet at gøre med det oprindelige fæstningsanlæg.
I lybækkertiden opførtes tre runddele
udenpå borgkemes ringmur Den ene i tilslutning
til Manteltåmets nordøsdige hjørne.
Dens formål var at afgive muligheder for
et flankerende forsvar af indgangen til tårnet,
samtidigt med at hole den storc borgplads
nord, øst og sydøst for Manteltåmet
kunne holdes under beskydning. På borgkemens
sydlige ringmur opførtes to runddele,
hvodra de ornråder, som ikke allerede
kunne beskydes fra den førstnævnte runddel,
kunne holdes under beskydning. Disse
to runddele kom senere til at indgå i borgens
sydlige beboelsesfløj, idet man foretog gennembrydninger
af ringmuren ind til rurnrnene
i beboelsesfløjen. Det er værd at lægge
mærke til, at man til det sidste fastholdt den
oprindetge tanke om, at borgens centrale
dele skulle kunne tjene som et sidste forsvarspunkl
samtidigt med at det skulle være
opholdssted for borgherren.
Boryens råben i rclation til tidenes krigsføteke
De våben, som var til rådighed på den tid, da
ærkebispen opførte sin borg på Born-holm,
kan stort set opdeles i to karegorier: De personlige
nærkampsvåben - og så de våben,
som anvendtes på længere afstande. De personlige
håndvåben omfattede f.eks. stridsøkser,
stridskøller, stridshammerc, lange
sværd og korte sværd, dolke og daggerter
Hertil kom skjolde afforskellige folmer, der
ændrcde sig i tidens løb. Til kampen på de
lidt længere afstande anvendtes slynger,
t25