Borgen og dens våben - Bornholms Historiske Samfund
Borgen og dens våben - Bornholms Historiske Samfund
Borgen og dens våben - Bornholms Historiske Samfund
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hage, som fastgjordes i underlaget fot at<br />
optage rekylen, deraf det s€nere navn hagebøsse.<br />
Fra slutningen af 1500-tallet <strong>og</strong> helt frem<br />
til 1744 findes der periodiske oversigter,<br />
hvoraf det ftemgår hvilket sLfts, som befinder<br />
sig på Harnmershus. Disse opgørelser<br />
stammer fot det meste fra synsfoffeminger,<br />
som er foretaget i forskellig anledning. Det<br />
kunne være i forbindelse med indsættelse al<br />
en fly lensmand eller i anledning af krigsforberedelser,<br />
eller det kunne være bygningssyn,<br />
hvor man <strong>og</strong>så opregne! hvad<br />
bygningeme indeholdt. Et særkende el det,<br />
at det skyts, som nævnes, ofte er forældet<br />
eller ubrugeligt. Det kan have lidt at gøre<br />
med, at man geme så, at kongen sendte<br />
n<strong>og</strong>et nyt skyts over fra Tøjhuset i København.<br />
Det kan <strong>og</strong>så være, at man fta Tøjhusets<br />
side vendte det døve øre til lensmændenes<br />
bfimer om nyt skyts. Normalt var det<br />
sådan, at forældet skyts aflevercdes til<br />
Tøjhuset til omsmeltning, men når dette<br />
ikle modt<strong>og</strong> det forældede skyts fra Hammershus,<br />
så lonne det måske være, fordi det<br />
egentlig ikke var så slet, som det blev indberettet<br />
at være? Et problem er det, at navne<br />
<strong>og</strong> slqatsbetegnelser, som angives i beholdningsopgørclseme,<br />
ikke er eentydige. Dels<br />
benyttes de gahle betegnelser, dels de af<br />
H. E SKAARUP<br />
tiden anvendte. For at man kan få et indtryk<br />
af skytsets størrelse <strong>og</strong> anvenalelse, er det<br />
nødvendigt at omtale det skyts, som omtales<br />
på Hammershus ved optællingen i 1610,<br />
dette omfattede:<br />
Falkonet - en af de mindste kanonet som<br />
oftest anbmgt i en gaffel (mike) på et brystvæm<br />
eller en skibsræling. Kume være smedet<br />
eller støbt i kobber Havde et løst kammers,<br />
skød med sten, jem eller blykugler<br />
Den fandtes <strong>og</strong>så i større stønelser, kaldes<br />
da en falkon.<br />
Skærmbrækker - en svær, skæftet pjece<br />
medjemsmedet løb <strong>og</strong> løst kammers. Skød<br />
med stenkugler eller >skå" (emstumper),<br />
kaldtes <strong>og</strong>så stenstykker, skråstykker eller<br />
liggende stykker Det sidste fordi de var<br />
skæftede i lader (sværc træbjælker). Skibslader-<br />
var uden hjul, feltlader havde hjul.<br />
Barser/ringba$er eller basser - af varierende<br />
størrelser, men skæftede i lader, havde<br />
løse kanmers, skød med stenk<strong>og</strong>ler eller<br />
sl(rå.<br />
Skerpentiner - var d stønels€ mellem falkonet<br />
<strong>og</strong> barse, var af konstruktion som en<br />
falkonet, men som regel i en lade, væg1en<br />
var ca. 100 kg., udskød '/: kg. kugler på ca.<br />
500 m afstånd.<br />
Jemgådne styklGr - kaldles <strong>og</strong>så kartover,<br />
var af støbejem <strong>og</strong> kunne godt være frem-<br />
-- -- j-_- : e/- -_ - - --hl -=:<br />
e).9'@.<br />
Fig. g. Fotkonet <strong>og</strong> nngbase {ta 13- 1400'tallet Be88. atu.n h på Hahnesh6 l^nqt op i 15- 1600'tu1!Lt<br />
130
Change language