Borgen og dens våben - Bornholms Historiske Samfund
Borgen og dens våben - Bornholms Historiske Samfund
Borgen og dens våben - Bornholms Historiske Samfund
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
II. E, SK{ARUP<br />
HAAAERSHUS. - aAN-|ELT ARNETS oøR aED rALDoirrER-sLiDsE.<br />
Fie. 4. Pat <strong>og</strong> faldetter i Møteltåmet.<br />
124
orgens svage sider, men ellers rurnrner kerneborgen<br />
alle ti<strong>dens</strong> forsvarselementer i<br />
bygdngsmæssig henseende.<br />
Der var kun een indgang til den indrc<br />
borggård, <strong>og</strong> det var porten i Manteltåmet.<br />
Silqingen afdenne adgang skete ved et faldgitter<br />
foran don <strong>og</strong>endige port, som formentlig<br />
var en fiæport tæt b€slået medjem,<br />
<strong>og</strong> bagtil L:unne den blokeres af en spærrebom,<br />
hvortil hulleme endnu kan ses.<br />
På tåmets yderside over poten fandtes en<br />
lille brcteche (kamap) hvorfra fo$vareme<br />
k_unne hælde sydende kalkvælling, k<strong>og</strong>ende<br />
vand, olie <strong>og</strong> anden fedme, sammen med<br />
ild, aske eller alskens uhumskheder ned over<br />
den angriber, som fo$øgte at rænge ind<br />
gennem porten. N<strong>og</strong>en opgan8 til tåmet<br />
inde fra porthvælvingen fandtes ikte. Tilmed<br />
fandtes endnu en port, som inde fta førto<br />
ud til pladsen indenfor mulene. Tåmet har<br />
i ti<strong>dens</strong> løb undergået flere ombygninge!<br />
mindst to gange er det blevet gjort højerc.<br />
Formendig for at kunne få beake obse ationsmuligheder,<br />
samt mere plads inde i tårnet.<br />
Det ældste tåm har næppe været højere<br />
end den underste del, som stadig ses opført<br />
af kampesten, ovenpå denne del byggede<br />
man senere forhøjelser af øde mursten. Tårnet<br />
afsluttedes forcven med en keneleret<br />
kant, bag hvilken fonvareme ku le dække<br />
sig. Dette indicerer, at der kan have været<br />
plads til en skyttegang øverst oppe. N<strong>og</strong>et<br />
lignende kender man fra østerlars kirke.<br />
Senerc er der foretaget nok en forhøjelse,<br />
keneleringen er ryldt ud, <strong>og</strong> muren er forhøjet<br />
endnu en gang. Opdndeligt har der<br />
kun været få <strong>og</strong> smalle lysåbninger, som<br />
<strong>og</strong>så virkede som skydeskår, men senerc har<br />
man udvidet disse åbninger til vinduer, sikken<br />
på den tid da administrationen af hele<br />
Bomholm kom til at foregå fra tåmet. Indgangen<br />
til tåmet fandtes i etagen over porten<br />
til den indrc borggård. En trappe fra pladsen<br />
føer derop. Det kan vel tæntes, at trappen,<br />
som nu er af sten, opdnaleligt har været<br />
en cæfiappe, som man kunne trække op<br />
BORGEN OG DENS VÅBEN<br />
efter sig. Den indre borggfud dannes af en<br />
fra tåmet udgående ringmur, op ad hvis<br />
indersiG er opf6t et antal bygninger. I hvilken<br />
udstrætriling de har indgået i forsvaret er<br />
ikke ldart, men formendig har man kunnet<br />
skyde ud over pladsen udenfor borgkemen<br />
fra sLfdeskår i disse bygninger. Den store<br />
gennembrydning i borgkemens vesdig ende,<br />
den såkaldte Vandport er af nyere dato, <strong>og</strong><br />
har intet at gøre med det oprindelige fæstningsanlæg.<br />
I lybækkertiden opførtes tre runddele<br />
udenpå borgkemes ringmur Den ene i tilslutning<br />
til Manteltåmets nordøsdige hjørne.<br />
Dens formål var at afgive muligheder for<br />
et flankerende forsvar af indgangen til tårnet,<br />
samtidigt med at hole den storc borgplads<br />
nord, øst <strong>og</strong> sydøst for Manteltåmet<br />
kunne holdes under beskydning. På borgkemens<br />
sydlige ringmur opførtes to runddele,<br />
hvodra de ornråder, som ikke allerede<br />
kunne beskydes fra den førstnævnte runddel,<br />
kunne holdes under beskydning. Disse<br />
to runddele kom senere til at indgå i borgens<br />
sydlige beboelsesfløj, idet man foret<strong>og</strong> gennembrydninger<br />
af ringmuren ind til rurnrnene<br />
i beboelsesfløjen. Det er værd at lægge<br />
mærke til, at man til det sidste fastholdt den<br />
oprindetge tanke om, at borgens centrale<br />
dele skulle kunne tjene som et sidste forsvarspunkl<br />
samtidigt med at det skulle være<br />
opholdssted for borgherren.<br />
Boryens råben i rclation til tidenes krigsføteke<br />
De <strong>våben</strong>, som var til rådighed på den tid, da<br />
ærkebispen opførte sin borg på Born-holm,<br />
kan stort set opdeles i to karegorier: De personlige<br />
nærkamps<strong>våben</strong> - <strong>og</strong> så de <strong>våben</strong>,<br />
som anvendtes på længere afstande. De personlige<br />
hånd<strong>våben</strong> omfattede f.eks. stridsøkser,<br />
stridskøller, stridshammerc, lange<br />
sværd <strong>og</strong> korte sværd, dolke <strong>og</strong> daggerter<br />
Hertil kom skjolde afforskellige folmer, der<br />
ændrcde sig i ti<strong>dens</strong> løb. Til kampen på de<br />
lidt længere afstande anvendtes slynger,<br />
t25
,," ",. =_: r:_:<br />
_=L_r.,_<br />
FiE. 5. AtnbntstsLJfte os strreshak l Jra ti.len onkikq<br />
1240 ontreht sådan yor beydbhitigeh da<br />
HaMelshts blet brsqet ca. 1260.<br />
spyd <strong>og</strong> pilrcr, samt naturligvis buer <strong>og</strong> pile.<br />
Disse sidstnævnte afløstes d<strong>og</strong> snart af armbrøsten,<br />
som udskød korte pile eller bolte.<br />
Påklædningen var for riddemes vedkommende<br />
rustning <strong>og</strong> for det almindelige<br />
mandskabs vedkommende ringbrynjer eller<br />
svære læderkøllefter (veste eller kjorder af<br />
læder). Til at besLltte hovedot bar ridderen<br />
en hjelm, me<strong>dens</strong> de øvdge kunne have en<br />
jemhat eller en læderhue forstærket med<br />
jembånd. Påklædningen var ens for såvel<br />
forsvarcr som angdber Udover de personlige<br />
<strong>våben</strong>, som stort set forblev uændrede<br />
helt op til lybækt€rtiden ( 1525-76), betjente<br />
begge parter sig aflaigsmaskiner, som havde<br />
deres opdndelse helt tilbage til den<br />
t26<br />
græske oldtid <strong>og</strong> romertiden. Af sådanne<br />
maskiner kan nævnes bliden, som var en<br />
kastemaskine, der udslyn8ede sten eller ildpotter<br />
(beholdere med glødende træ eller<br />
k:ul), som anvendtes til at sætte ild i trækonsEuldioner<br />
eller til at nedbryde skærmtage<br />
o.Iign. For at komme over tøne eller våde<br />
voldgrave anvendtes ofte faskiner (risknipper,<br />
som udryld@ gmvene). Endvidere fandtes<br />
det såkaldte to$ionssLlts, som <strong>og</strong>så var<br />
kastemaskiner, men som virkede ved, at<br />
man anvendte snoede reb af hår eller læder<br />
som fj€derkalt til at udskyde spyd eller pile<br />
i støre antal på samme tid. >Gravsvin< <strong>og</strong><br />
>katte< var bevægelige skærmtago, som<br />
anvendtes til dækning for angrebsstyrkeme,<br />
når de skulle nærme sig fæstningsmurene.<br />
Stomtåmet var et trætårn på ruller øverst<br />
forsynet med en broklap, som kunne klappes<br />
ned på murens øvente del, når tåmet var<br />
blevet skubbet helt ftem til denne. Fra tåmet<br />
eller fra stormstiger kunne angribeme ffænge<br />
hd i borgen. Hvor sådanne konstrukfioner<br />
itke kunne finde anvendelse, måtte man<br />
helt koncentrere sig om at forcere de porte<br />
<strong>og</strong> andre åbninger, der fandtes i murene.<br />
Hertil anvendte man f.eks. en >vædder
BORGEN OG DENS VÅBEN<br />
FiB. 6. AniLlennakiel: a) Hjullayet til Let feltskrts konrttueret aJ Chx II i 1519. b) Same avedøkkei .)<br />
Dti.te/tØsreMkine. d) Brandbonbe. e ) grundpil. fl Slrnse he.I bonbe. d Stomstise på hjht.<br />
r27
O!.tdækket @8teryang.<br />
foret<strong>og</strong> sig udenfor, nedenfor murcn, ligesom<br />
man herfra havde fordelen af at stå<br />
højerc (frit skud). Skulle lenden benytte sig<br />
af stomstiger eller være trængt helt ind<br />
under muren, kunne man oppo fra denne<br />
anvende >igelkatte
T,r,.å = i ---<br />
-{*.: l- r -* l t---j'<br />
-_i<br />
BORGEN OC DENS VÅBEN<br />
tiders bygningsmæssige forsva$anstrengelser<br />
Kampens udfald var i n<strong>og</strong>en grad blevet<br />
et spøgsmål om, hvilken part som ddede<br />
over de fleste, nyeste <strong>og</strong> længstskydende<br />
kanoner <strong>og</strong> håndskyde<strong>våben</strong>.<br />
Allerede fra året 1510 høer man om lybske<br />
kanoner på Bomlolm. Anledningen var<br />
et raid (en landgang med påfølgende plyndring)<br />
på øen, hvor om det berettes:...>De<br />
(lybækleme) landede ved Nexø <strong>og</strong> medførte<br />
40 Skærmbrækl(ere (kanoner), andre Bøsser<br />
<strong>og</strong> Skerpentiner< Oøsser <strong>og</strong> skerpentiner<br />
er <strong>og</strong>så kanoner, men af lettere q?er). Rimeligvis<br />
var defte den første gang, at man<br />
oplevede anvendels€n af kanoner på Bomholm.<br />
Senere, da lybækkeme havde fået øen<br />
i pant, havde de måttet gå ind på at ville forsvare<br />
pantet imod kongens tender Dette<br />
skete under den Nordiske Syvårskig (1563-<br />
70), da det kom til stridigh€der mellem Danmark<br />
<strong>og</strong> Sverige. Bomholm havde på dette<br />
tidspunkt en lybsk f<strong>og</strong>ed, Schweder Ketting.<br />
Han organiserede øens forsvar, Det kneb<br />
d<strong>og</strong> med skyts, hvorfor han den 18. juli<br />
1564 skev til senatet i Lybæk <strong>og</strong> bad om at<br />
få tilsendt >en halv eller en kvait Slange, to<br />
Falkonetter, tolv dobbelte Hagebøsser, 24<br />
Spyd, en halv tønde Kfldt, en halv tønde<br />
Komkrudt, et skippund Bly <strong>og</strong> Jemlerglerjemstykker< <strong>og</strong> >metal- eller<br />
kobberstykkek Oronze). Ligesom der fandtes<br />
>smedede jemstykker< eller >gådne<<br />
(støbte stykker). Smedede sryklcr (kanoner)<br />
fremstilledes af parallelle jemskinner, som<br />
holdtes sammen afjemringe, der blev lagt<br />
onkring skinneme i glødende tilstand<br />
(krympedes på). De således ftemkornne rør<br />
var åbne i begge ender I den bageste ende<br />
indsattes et løst karuners d.v.s. en cylindrisk<br />
beholder, hvori man fyldte krudtet, <strong>og</strong> ofte<br />
<strong>og</strong>så kuglen. Denne kume være af sten, jem<br />
eller bly, alt efter kanonens type <strong>og</strong> anvendelse.<br />
Rør <strong>og</strong> karnmers anbragtes i en dertil<br />
udskåren >ladestjen
hage, som fastgjordes i underlaget fot at<br />
optage rekylen, deraf det s€nere navn hagebøsse.<br />
Fra slutningen af 1500-tallet <strong>og</strong> helt frem<br />
til 1744 findes der periodiske oversigter,<br />
hvoraf det ftemgår hvilket sLfts, som befinder<br />
sig på Harnmershus. Disse opgørelser<br />
stammer fot det meste fra synsfoffeminger,<br />
som er foretaget i forskellig anledning. Det<br />
kunne være i forbindelse med indsættelse al<br />
en fly lensmand eller i anledning af krigsforberedelser,<br />
eller det kunne være bygningssyn,<br />
hvor man <strong>og</strong>så opregne! hvad<br />
bygningeme indeholdt. Et særkende el det,<br />
at det skyts, som nævnes, ofte er forældet<br />
eller ubrugeligt. Det kan have lidt at gøre<br />
med, at man geme så, at kongen sendte<br />
n<strong>og</strong>et nyt skyts over fra Tøjhuset i København.<br />
Det kan <strong>og</strong>så være, at man fta Tøjhusets<br />
side vendte det døve øre til lensmændenes<br />
bfimer om nyt skyts. Normalt var det<br />
sådan, at forældet skyts aflevercdes til<br />
Tøjhuset til omsmeltning, men når dette<br />
ikle modt<strong>og</strong> det forældede skyts fra Hammershus,<br />
så lonne det måske være, fordi det<br />
egentlig ikke var så slet, som det blev indberettet<br />
at være? Et problem er det, at navne<br />
<strong>og</strong> slqatsbetegnelser, som angives i beholdningsopgørclseme,<br />
ikke er eentydige. Dels<br />
benyttes de gahle betegnelser, dels de af<br />
H. E SKAARUP<br />
tiden anvendte. For at man kan få et indtryk<br />
af skytsets størrelse <strong>og</strong> anvenalelse, er det<br />
nødvendigt at omtale det skyts, som omtales<br />
på Hammershus ved optællingen i 1610,<br />
dette omfattede:<br />
Falkonet - en af de mindste kanonet som<br />
oftest anbmgt i en gaffel (mike) på et brystvæm<br />
eller en skibsræling. Kume være smedet<br />
eller støbt i kobber Havde et løst kammers,<br />
skød med sten, jem eller blykugler<br />
Den fandtes <strong>og</strong>så i større stønelser, kaldes<br />
da en falkon.<br />
Skærmbrækker - en svær, skæftet pjece<br />
medjemsmedet løb <strong>og</strong> løst kammers. Skød<br />
med stenkugler eller >skå" (emstumper),<br />
kaldtes <strong>og</strong>så stenstykker, skråstykker eller<br />
liggende stykker Det sidste fordi de var<br />
skæftede i lader (sværc træbjælker). Skibslader-<br />
var uden hjul, feltlader havde hjul.<br />
Barser/ringba$er eller basser - af varierende<br />
størrelser, men skæftede i lader, havde<br />
løse kanmers, skød med stenk<strong>og</strong>ler eller<br />
sl(rå.<br />
Skerpentiner - var d stønels€ mellem falkonet<br />
<strong>og</strong> barse, var af konstruktion som en<br />
falkonet, men som regel i en lade, væg1en<br />
var ca. 100 kg., udskød '/: kg. kugler på ca.<br />
500 m afstånd.<br />
Jemgådne styklGr - kaldles <strong>og</strong>så kartover,<br />
var af støbejem <strong>og</strong> kunne godt være frem-<br />
-- -- j-_- : e/- -_ - - --hl -=:<br />
e).9'@.<br />
Fig. g. Fotkonet <strong>og</strong> nngbase {ta 13- 1400'tallet Be88. atu.n h på Hahnesh6 l^nqt op i 15- 1600'tu1!Lt<br />
130
BORCEN OC DENS VÅBEN<br />
Fig. 10. Sketpentike anvendt på HaMeBhus ca. 15-1640.<br />
stillede i perioden ca. 1550 til efter 160Gtallet.<br />
Metalstykker - var alle af bronze eller<br />
kobber<br />
Påtændingen skete for alles vedkommende<br />
ved hjælp af lunte eller en glødende<br />
Jemstang.<br />
Hånd<strong>våben</strong>: De ældste handskyde<strong>våben</strong><br />
kaldtes lodbøsser, mon blev fra den første<br />
halvdel af 1500-tallet generelt kaldt for<br />
>hager
- ingmureÆ sydvestlige kdm<br />
(ved Havpoften) underste etaqe:<br />
2 jemba$er uden karnre<br />
2 jemgådne stykker <strong>og</strong><br />
I kobberfalkonet med skaft<br />
- på Ræyelåmet underste etage:<br />
3 jembårser med kamre<br />
4 kobberfalkonettet de tre med skaft<br />
- i nørre runddel øverste etaqe:<br />
5 jemgådne stykker med gl. beslagne skibslader<br />
2 jemfalkoner <strong>og</strong> jembarser med karllle<br />
1 jemkanov, I jemsk€rpentin,<br />
I skæmbrækker<br />
2 skærmbrækker€ m. karnre, I ske4,entin<br />
3 ubrugetge kobberfalkonerter<br />
- over nye smo*ælder:<br />
I dobbelt jembarse<br />
- oyer Samle smørkrEuet<br />
3 store kobberstykker,<br />
I kobberfålkonet (batteriet'Kattenslangekrud!(, 2<br />
tomme kudttønder<br />
r32<br />
H, E. SKAARUP<br />
- i hvælvinger ved dcn nordre runddel: 800<br />
jen od, små <strong>og</strong> store (iemkugler),28 stangkugler,<br />
4 jemfisk til barser (redskab til at<br />
udtage en kugle af løbet?), 225 blylod til<br />
barser, 1 kædekugle, 1 forslag afjem, I kobberskovl,<br />
5 karnre til barset 8 kobberskovle<br />
til falkonetter, 1 kobberform til at støbe kugler,<br />
2 kndtsække <strong>og</strong> 2 felttrommer<br />
Denne fortegnelse fortæller <strong>og</strong>så om ammunitionen.<br />
Først omtales )slangekrudtslange< er en generel benævnelse<br />
på kanoneme, det alrejer sig altså her om<br />
almindeligt kanontrudt. Krudtet fik man<br />
almindeligvis Ieveret fra Tøjhuset i København,<br />
men man kunne <strong>og</strong>så ftemstille det<br />
lokalt. På Hammerhus omtales en mand ved<br />
navn: >Hans Krudtbrænder< i 1623. Han kan<br />
have stået for salpetersyalning, k:ulbrænding<br />
(trækul af hasselkæppe) samt blandingen<br />
med importeret svovl. Han planlagde Chr.<br />
IV's salpeterværk i Aakirkeby (1624-35)- Så<br />
sent som i året 1683 fremgår det af en<br />
oPgørelse, at der fandtes en slump urenl sålpeter<br />
(ca. 24 pd.) samt en slump svovl (ca.<br />
20 pd.), det er derfor nok muligt, at man har<br />
fremstillet n<strong>og</strong>et af sit eget krudt på Hammershus.<br />
Krudtet fandtes nornah i tre sorter:<br />
Slangekrudl, kømerkrudt Gomet) samt<br />
musketkrudt. Ammunitionen bestod af:<br />
Fuldkugler (massive kugler af jem, sten<br />
eller bly). Kædek-ugler (to halve jenrkugler<br />
forbundet med en kæde). Brugtes ovedor<br />
skibsmål til at filtre sig ind i rigningen. Forslag<br />
afjem (jemklods til at lægge foran kuglen,<br />
når der skulle slrydes nedad). Kobberskovle<br />
(værktøj til ladning <strong>og</strong> rensning af<br />
kanonløb). Krudtsæk (lædersække til trånsport<br />
af krudt). Kobbeform (støbeform til<br />
blykugler).<br />
En anden optælling foretaget i 1625 Ddviser<br />
kun ringe foffkel fra optællingen i I 61 0,<br />
men nævner d<strong>og</strong> sager, som ikle fandtes i<br />
den forrige opgøelse: f.ek.63 krudtflasker<br />
(bærbare beholdere til krudt), stångkugler<br />
(to halve kanonkugler forbundet med en
BORGEN OG DENS VÅBEN<br />
HA *,<br />
kort stang, samme anvendelse som kædeskud).<br />
Endvidere omtales i 1625 <strong>og</strong>så l7<br />
knipper bøsselunter, el antal som er meget<br />
lille, når det erindres, at hver soldat normalt<br />
medføfie en brændende lunte, når han gik<br />
på va8t. Af andre opgørelser fra 1600-tallet<br />
fremBår det, at man efte ånden gik over til<br />
at benævne sryGet efter den kuglevægt, det<br />
udskød, f.eks. indberetter Chr.IV's svigersøn<br />
Ebbe Ulfeldt, efter at han var blevet<br />
lensmand på Bomholm (1645-50), at han<br />
har indkøbt 8 jemstykker fra et strandet<br />
skib: rDe skyder 6 pd.
H. E. SKAARUP<br />
n& I 3. Heank Riises kotl over Hønne6hus daterct 27.07. 1662. De pdtenkte udridelset et ansiyet nted den wtk<br />
bundter med lunter (heraf54 fordærvede),<br />
25 stangkugler, 17 spidskugler, 27 kædekugler<br />
samt 2 hele <strong>og</strong> 16 halve tdr krudt
Tanker om en gennemgribende reparation<br />
<strong>og</strong> fomyelse dukker op fra tid til anden.<br />
Under kong Frederik III sendtes fæstningsingeniøren<br />
Henrik Riise til Bornholm i året<br />
1 662 for sammen med kommandanten over<br />
øen, Hans Schrøder, at finde et egnet sted til<br />
en flådebase på Bomlolm. De to mænd berejste<br />
hele øen <strong>og</strong> t<strong>og</strong> <strong>og</strong>så til Ertholmene.<br />
Henrik Riise kom til det resultat. at Hammersøen<br />
ville egne sig til en sådan base.<br />
Han forestillede sig, at søen skulle sættes i<br />
forbindelse med havet, ved at der blev gravet<br />
kanaler ind fra Sænehavnen (Hammerhavnen)<br />
<strong>og</strong> fra Osandbugten (Sandvigen).<br />
Hammershus skulle udbygges til en moderne<br />
fæstning med bastionære anlæg fremskudt<br />
til området nord for Padd€sænke.<br />
Fæstningen skulle sikre indsejlingen tilflådebasen<br />
<strong>og</strong> iøvrigt anvendes i forbindelse<br />
med denne. Riise tegnede v€d denne lejlighed<br />
n<strong>og</strong>le skitser af borg€n <strong>og</strong> <strong>dens</strong> omgivelser.<br />
Projektet var imidlenid uhyre bekosteligt<br />
at gennemiøre. Hammersøen er | 8 m<br />
dyb <strong>og</strong> der er 8 meters forskel mellem<br />
vandspejlet i søen <strong>og</strong> havet udenfor. Oberst<br />
Hans Schrøder skrev da <strong>og</strong>så i sin påtegning<br />
på forslaget: ja<br />
"Ak<br />
- alt kan jo lade sig<br />
BORCEN OG DENS VÅBEN<br />
Fi& 14. Hdtine6hus i udbyqqet stm.l. TeSri'tg af K. E. S. Koehe.!.<br />
gøre!
12- vm læn: H.lmenhDs ruiner, ColbeBs B<strong>og</strong>handel,<br />
Røue. 1949.<br />
13. K. E. S. Koefoedr Hame6hus Birks Hhtorie,<br />
Allinge 1931<br />
14. W. Moll€ru!: Nationalnusæts IL åfd. Virksomhed<br />
siden I 892, pag. 47<br />
15. Heinrich Miiller Deutsche Bmnzeg$ch0rrohæ,<br />
Bedin 1968<br />
16. Julius Palude: Synsforetn. ovef Hammershus<br />
slot, Darske Sanrl. 1868/69<br />
17. Wm- Reid: Vapen genom tidema, Stockholm<br />
1976<br />
18. H. E. Skållep: Besøg på en Middelålderborg,<br />
Rørne 1980, sætutk<br />
19. H. E. Skamp: Bomholms nilitære Domiciler<br />
Ringsled 1985, sænryk<br />
20. H. E. Ska@p: Kgl. Majestæts Sålp.lcBydcri i<br />
AaHrkeby, Bonh. Sanl. IIL rk. 10. bd. 1996<br />
21. Erik Skov: Halme6hus, Allinge 1964<br />
22. C. M. Smidtr FE Nationalmus€cts Aibejdsnek<br />
1934 pag.29, 1937 pag. 5'7 , 1939 p^9.29<br />
23. Th. Lidd: Lidt nyl om Hammershus, Jul på<br />
Bomholn 1943 pag. 5, Rønne<br />
24. M. K. Zalftnm: Bmingholrner€ns Historicb<strong>og</strong>,<br />
Røme l93zl-15.<br />
De flste oplysninSer om Hmershus er hcntct fra<br />
Ru$*altl|ners Regnskaber"<br />
'HannE6h6 (Rigsårkjwt'<br />
Bomholrns Cmtmlbibliol€k, f rkala*iveo<br />
Illustråtioneme er rEd tillåd€ls€ gcngivct eficr føl-<br />
Fig. t: J. P Tråp: Danmark. Femte udg. Bomholms<br />
mt, bind Iq 2. G.E.C. Gå
Change language