005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej 61 ...
005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej 61 ...
005 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej 61 ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
04 : XXXXXX XXXXXX : <strong>005</strong><br />
<strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong><br />
<strong>Rudolf</strong> <strong>Steinerskolen</strong> i <strong>Gentofte</strong><br />
<strong>Brogårdsvej</strong> <strong>61</strong><br />
2820 <strong>Gentofte</strong><br />
Tlf 3965 7118 kl. 8:30 - 15:00<br />
Fax 3965 5022<br />
Mail kontor@vidarskolen.dk<br />
www.vidarskolen.dk<br />
Legestue 1. og 2. klasse 3965 3854<br />
Legestue 3. og 4. klasse 3965 7139<br />
Lærerværelse 3965 1062<br />
Skoleforening<br />
Michael Brinch 3956 2760<br />
Skolebestyrelse<br />
Jakob Laursen 48 24 99 23<br />
Tillidsråd<br />
Ulla Engelbrecht 3582 3420<br />
Ole Petersen 3<strong>61</strong>6 6070<br />
Michael Tækker Brinch 3956 2760<br />
Eddie Jalving 4916 1418
Indhold & leder<br />
Indhold<br />
003: Indhold & leder<br />
004: Skoleforeningen hvad er det<br />
egentlig?<br />
<strong>005</strong>: Hvorfor gå til alle skuespil?<br />
006: En skolehave genopstår<br />
009: Plan for havebruget på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong><br />
010: Orkesterturné til Slovenien<br />
013: <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s Musikforening<br />
015: Klassekvotient-arbejdsgruppen har<br />
afsluttet sit arbejde<br />
016: Drivhus med mosaikker ved<br />
3. klasse anno 2007<br />
018: Interviews med skatere<br />
018: - Jonathan Savi, 6. klasse<br />
020: - Nicklas Zurita-Oehlerich, 9. klasse<br />
022: - Mathias Flindt Thits, 6. klasse<br />
024: - Elias Staun Mauer, 4. klasse<br />
026: Forældre med Waldorfskolebaggrund<br />
fortæller om deres<br />
skolegang<br />
026: - Angela Silke Petersen<br />
029: - Signe Brandt Hermansen<br />
031: Emneuge<br />
031: - Tegneholdet<br />
032: - Fisketur<br />
033: - Redningshold for en dag<br />
034: -Dessertholdet<br />
036: Tømmerfl ådetillidskursus i Tyskland<br />
038: Anmeldelse af Odysseus<br />
041: Man begynder med det som barnet<br />
kan…<br />
INDHOLD : 003<br />
Leder<br />
”<strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> er et væksthus, hvor<br />
vi prøver at give hver plante de bedste<br />
vilkår.” Sådan siger speciallærer<br />
Anker Meier-Nielsen om sit arbejde med<br />
at styrke børn til at kunne læse. Hans<br />
metafor taler lige ind i dette nummers<br />
glade beretninger om det nye væksthus<br />
og det fl otte skolehaveanlæg, som rigtigt<br />
mange frivillige hænder har arbejdet på.<br />
Men initiativer er som bolde, der skal<br />
gribes og nye skud, der skal vandes og<br />
luges omkring: der må opbakning til fra<br />
alle os voksne i og omkring skolen. Det<br />
kønne drivhus med farverige mosaikker<br />
venter stadig på en gavmild hånd – brudsikkert<br />
glas koster.<br />
<strong>Skolen</strong>s nye og stort anlagte skolehaver<br />
kan give vores bybørn fortrolighed med<br />
frø, spire, vækst og frugt, hvis vi er et par<br />
håndfulde, der tilbyder at vande og luge<br />
i sommerferien! <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s Musikforening<br />
blæste sin ouverture i den mørke<br />
vinter, men har allerede fået sin egen<br />
backing gruppe.<br />
Fremfor at klappe af al denne iver, kunne<br />
man give en hånd med. Håndfast<br />
opbakning animerer til, at fl ere idéer til<br />
alles fryd og glæde kommer i jorden.<br />
Hjælpsom sommer!<br />
HWG & JM ■
004 :<br />
Skoleforeningen<br />
- hvad er det egentlig?<br />
Af Kirsten Brandt, medl. af Præsidiet<br />
Skoleforeningen har eksisteret før noget<br />
andet på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> – før der var børn<br />
og forældre, før der var lærere og bygninger.<br />
Skoleforeningen og dens bestyrelse,<br />
Præsidiet, har været initiativtager til<br />
alt det, vi i dag kender som <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>.<br />
Men det er jo længe, længe siden. Hvad<br />
gør dog Skoleforeningen i dag? Præsidiet<br />
er en del af den selvejende institutions<br />
bestyrelse, og den har i de seneste år givet<br />
lærerkollegiet mandat til at forvalte så<br />
at sige alle skolens anliggender, men den<br />
samlede bestyrelse er dog stadig juridisk<br />
ansvarlig for skolens liv og drift. Vi kan<br />
altså ikke umiddelbart, som en rektor eller<br />
en direktør, gribe ind i skolens liv og adfærd,<br />
men vi kan være iagttagende, medlevende<br />
og samarbejdende med kollegiet<br />
om alle anliggender i <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s liv.<br />
Præsidiet mødes hver måned.Kun få af os<br />
har børn på skolen nu, vi er totalt ulønnede<br />
og helt uden frynsegoder, så vi har<br />
ingen egeninteresser at pleje i forhold til<br />
skolen. Vi mødes og arbejder med det,<br />
som er hele skolens grundlag: antroposofi .<br />
Vi lytter til dét om skolens liv, som er nået<br />
frem til os i samtaler med lærere, forældre<br />
eller børn. Vi ønsker i samarbejde med<br />
hele bestyrelsen og lærerkollegiet, gennem<br />
vor interesse og kærlighed til denne<br />
pædagogiske impuls, at være med til at<br />
Navne på Præsidiets øvrige<br />
medlemmer samt deres<br />
email-adresser kan findes på<br />
www.vidarskolen.<br />
waldorfpædagogikken kan virkeliggøres<br />
og udfolde sine mange aspekter på <strong>Vidar</strong><br />
<strong>Skolen</strong>.<br />
Dette støtter I forældre og andre venner<br />
af <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> som medlemmer af skoleforeningen.<br />
PS<br />
Alle forældre er selvskrevne medlemmer<br />
af skoleforeningen, men også gamle elever,<br />
tidligere forældre, bedsteforældre og<br />
andre venner af skolen kan blive medlemmer<br />
og støtte skolen ved indbetaling af<br />
det årlige kontingent på 150,-. ■<br />
Efterlysning<br />
til skolens nye haver !<br />
<strong>Skolen</strong> har ikke mulighed for at<br />
afsætte penge til at anlægge<br />
haven. Derfor håber vi, at forældrene<br />
vil betænke os noget af følgende:<br />
Blomsterbuske · Stauder<br />
Bærbuske · Roser<br />
Haveredskaber (Grebe · Spader)<br />
Jan Magnussen & Jørgen Bækkeskov<br />
”Den proces eleverne går igennem i deres skuespilsperiode, har de med sig, når de<br />
går ud i den store verden! Det er dét, jeg oplever, når jeg sidder i salen til skuespil.”<br />
Hvorfor gå til alle skuespil?<br />
Af Merete Maschke, forælder i 6. og 12. klasse,<br />
lærerstud. på Sofia og medlem af <strong>Vidar</strong> Musikforenings bestyrelse<br />
<strong>Vidar</strong> Nyts redaktion har spurgt mig, hvordan<br />
det kan være, at jeg altid sidder som<br />
tilskuer i salen, når <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s elever<br />
opfører skuespil.<br />
Det gør jeg, fordi det er en spændende<br />
op levelse. Teater er magi. Lyset slukkes,<br />
tæppet går op, og ved hjælp af et bord, et<br />
stearinlys og en kulisse befi nder man sig<br />
på et slot, oppe i bjergene eller på en café<br />
i Paris. Magien fortsætter, når den ene<br />
personlighed efter den anden træder ind<br />
på scenen klædt ud i et andet menneskes<br />
identitet.<br />
Hvad er det for teaterstykke, som eleverne<br />
har brugt tre uger på? Hvordan tager<br />
de hånd om den altid omfattende opgave?<br />
Hvilket ansvar er lagt på deres skuldre for<br />
at gennemføre netop denne opgave?<br />
Til tider kan man få helt ondt af klasselæreren,<br />
for deroppe fra scenen stråler<br />
energier ud fra den mest brogede forsamling<br />
unge mennesker, man kan forestille<br />
sig. I det daglige udgør de en klasse, der<br />
skal modtage læring! Hvilket ansvar ligger<br />
i klasselærerens hænder for at forvalte,<br />
administrere, inspirere og udvikle dette<br />
kæmpe potentiale, der er i eleverne?<br />
Hvornår/hvordan forenes alle disse kræfter<br />
til et hele, i dette tilfælde på scenen?<br />
Det kan for eksempel ske via musikken,<br />
som vi hørte et eksempel på i 8.klasses<br />
skuespil ”Den røde Pimpernel”; Magnus<br />
Torp Larsson sætter sig til fl yglet for at<br />
akkompagnere sine kammerater. Med et<br />
stålsikkert forspil, der ikke sætter kammeraterne<br />
i tvivl om rytme og starttone,<br />
synger eleverne fl erstemmigt fra scenekanten.<br />
En smuk og ren klang står ud i salen,<br />
eleverne udgør et hele, de forenes i<br />
musikken. Det er fl ot!<br />
Eleverne laver kulisser, de syr og fi nder<br />
kostumer, de knokler, mange gange i sidste<br />
øjeblik, med replikkerne, når de opdager,<br />
der er tre dage til premieren. Hvis det glipper<br />
for suffl øsen, er koncentrationen høj<br />
på scenen, et stikord hviskes eller en gebærde<br />
vises til en kammerat, man måske<br />
til daglig ikke har det store sammen med,<br />
de står sammen og hjælper hinanden. Ved<br />
den udstråling, der kommer fra scenen, kan<br />
man mærke, om og hvordan klassen fungerer,<br />
hvordan de har det med hinanden.<br />
At se eleverne spille alle disse forskellige<br />
roller i skikkelse af den gode, den kærlige,<br />
den onde, den naive eller den kloge er forrygende<br />
at opleve. Den proces eleverne går<br />
igennem i deres skuespilsperiode, har de<br />
med sig, når de går ud i den store verden!<br />
Det er dét, jeg oplever, når jeg sidder i salen<br />
til skuespil. Kom selv med næste gang,<br />
en klasse sender en folder ud med opfordring<br />
til at komme og se deres skuespil. ■<br />
: <strong>005</strong>
006 :<br />
En skolehave genopstår<br />
”Her, da jeg nu kom tilbage som lærer<br />
på skolen, lignede haven jo mest en<br />
bygge legeplads. (Jørgen ler hjerteligt!)”<br />
Af Helle Wilsted Goll, forælder i 1. 9. og 14. klasse<br />
Samtale med Jørgen Bækkeskov, overskolelærer og primus motor<br />
bag Skolehaven på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong><br />
I dette forår har <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> med ét fået<br />
klassehaver. Hvordan opstod ideen? <strong>Vidar</strong><br />
Nyt har talt med initiativtageren Jørgen<br />
Bækkeskov, der ”tager imod” med klædeligt<br />
sort muld under neglene i færd med at<br />
tilplante krydderihaven.<br />
Hvad er den pædagogiske baggrund for at<br />
anlægge skolehave?<br />
I den originale lærerplan er undervisningen<br />
i havebrug ikke beskrevet så meget<br />
ud over, at 3. klasse skal lære om kornarterne<br />
og i 6. klasse skal have en praktisk<br />
indføring i havebrug.<br />
Men <strong>Rudolf</strong> Stener har sagt meget i anden<br />
sammenhæng om havebrug. For den<br />
enkelte skole er det jo meget forskelligt,<br />
hvad den har kunnet gøre ud af havebruget<br />
afhængigt af, om de havde noget jord<br />
- og om de havde nogen, der kunne tage<br />
sig af opgaven.<br />
Men i dette forår har du altså taget opgaven<br />
på dig?<br />
Ja, jeg har i hvert fald kunnet etablere haven.<br />
Førhen har der jo været velorganiseret<br />
havebrug her på stedet, sådan som<br />
tidligere håndarbejdslærer Anne Hedegaard<br />
og jeg organiserede det i sin tid.<br />
For ”manne, manne” år siden, da jeg var<br />
klasselærer for en 6. klasse, havde vi naturligvis<br />
havebrug. Vi endte da også med at<br />
høste nogle gulerødder og radiser, men radiserne<br />
var kun tændstikstynde. Så jeg tænkte,<br />
at det var da spild af gode ønsker og<br />
håndkraft. Men så indgik jeg altså et samarbejde<br />
med Anne – hun var rigtig skrap til<br />
det med have og vidste en masse om frø og<br />
planter. Fra da af kom der havebrugstimer<br />
på skemaet fra 3. kl. og opefter.<br />
Stod der også havebrug på overskolens<br />
skema?<br />
Nej, men overskolen har en landbrugsuge<br />
i 9. kl., og hvis den ikke bare skal hænge<br />
i luften, så må der ligesom være en baggrund<br />
for at tage ud på landbrug. Og dét<br />
grundlag kan blive lagt ved at være med i<br />
skolens have og dyrke sine grøntsager op<br />
igennem under- og mellemskolen. På den<br />
måde vil erfaringen med landbruget have<br />
noget at stå på!<br />
Det var så the good old days, siden er<br />
mange år gået, og arbejdet med haverne<br />
er hørt op.<br />
Her, da jeg nu kom tilbage som lærer på<br />
skolen, lignede haven jo mest en byggelegeplads.(Jørgen<br />
ler hjerteligt!) Og det<br />
kunne mit hjerte ikke rigtigt bære ( - siger<br />
han med et smil). En skønne dag sagde jeg<br />
til mig selv: ”Nu er det nok!”, og så begyndte<br />
jeg at rydde grunden. Ganske enkelt!<br />
Gik du bare i gang af egen<br />
drift. Var projektet ikke først<br />
til drøftelse på Intern Konference?<br />
Næh. Jeg gik bare i gang og<br />
fjernede adskillige tons brædder<br />
og stubbe og alt muligt andet<br />
skrammel. Det var meget sjovt. (Jørgen<br />
ler rungende!) Og det inspirerede Jan<br />
Magnussen (red:overskolelærer i IT) til at<br />
slå følge. Og så var vi to SÅ kunne det<br />
blive til noget!!<br />
Samtidig fi k Gerd Hansen (tegnelærer i<br />
over- og mellemskole) mulighed for at udfolde<br />
sine arkitektevner med hensyn til,<br />
hvordan det nye haveanlæg skulle etableres.<br />
Det er også hans idé med frugtespalier<br />
– den tanke havde jeg ikke fået. Og<br />
det bliver jo dejligst.<br />
Hvor der er sol hele dagen, skal der være<br />
grøntsager og krydderurter. Frugttræerne<br />
er sat, hvor der er skygge meget af dagen<br />
– det må frugten kunne klare, den bliver<br />
bare lidt senere færdig. Det kommer nok<br />
til at passe med høstfesten, at frugten er<br />
moden i september.<br />
Hvordan har arbejdsprocessen været? Har<br />
du moret dig?<br />
Ja det har været absolut spændende!!!!!<br />
Og især som det blev mere og mere forår,<br />
og man gik og så op mod solen, der kom<br />
stadig højere<br />
på himlen. Så<br />
vi har slidt i<br />
det, Jan og jeg,<br />
med at lave det<br />
hele klar.<br />
EN SKOLEHAVE GENOPSTÅR : 007<br />
Og I har<br />
foræret skolen<br />
jeres arbejdskraft?<br />
Ja, og slået<br />
bunden ud skolens<br />
havekonto!<br />
Det kunne være, der var en venlig sjæl,<br />
som læser dette, der havde overskud til<br />
at udbedre skaderne. Haven kunne også<br />
bruge fl ere bærbuske – særligt hindbær<br />
og stikkelsbær.<br />
Hvem har ellers hjulpet til?<br />
Det er kun os to – og selvfølgelig eleverne,<br />
der kørte barkfl is på i gangarealerne på<br />
trivselsdagen, så det blev rigtigt pænt. Og<br />
nu er klasserne begyndt at ordne deres ha-
008 : EN SKOLEHAVE GENOPSTÅR<br />
”...nu skulle vi gerne have <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> til at stå i blomst over det hele!!!”<br />
velodder. Endelig har det jo<br />
passet rigtigt smukt samme<br />
med, at 3. klasse har arbejdet<br />
med deres smukke<br />
drivhus. Så på den måde er<br />
det helt utilsigtet faldet fl ot<br />
i hak!<br />
Hvordan har reaktionerne været på haveinitiativet?<br />
Børnenes reaktion over for haveprojektet<br />
har tydeligvis været tvedelt; for nogle er<br />
kommet og har sagt ”neeej, hvor er blevet<br />
pænt!” – og andre sagt ”øv, nu kan vi ikke<br />
bygge hule mere!” Det forstår man jo. For<br />
i en have må man jo ikke lege vilde lege<br />
Her kan man gå og tale og se og dufte til<br />
det hele. Lærerkollegiet synes, det har<br />
været skønt, at vi har lavet det.<br />
Du har tanker om at stifte <strong>Vidar</strong><br />
<strong>Skolen</strong>s Havelaug?<br />
Ja, for dette er jo kun begyndelsen,<br />
nu skulle vi gerne have <strong>Vidar</strong><br />
<strong>Skolen</strong> til at stå i blomst over det<br />
hele!!! Og dertil har vi brug for et<br />
Havelaug til virkelig at hæve alle<br />
skolens grønne områder op i kultiveret<br />
niveau. Lige nu er der stadig steder, der<br />
ligger lidt brak rundtomkring. Og til den<br />
opgave er det nødvendigt, at vi er mange,<br />
der har kendskab, interesse og glæde<br />
ved at være med i en kreds af ligesindede<br />
hortomaner. Havelauget tænkes stiftet inden<br />
sommerfesten, så den kan præsentere<br />
sig ved denne lejlighed. Og her er der også<br />
en mulighed for at både bedstemor og bedstefar<br />
kan være med i skolens liv! Et Havelaug<br />
kan også tage sig af at sikre havernes<br />
beståen ind i fremtiden – og deles om at<br />
passe havelodderne i sommerferien. ■<br />
PLAN FOR HAVEBRUGET : 009<br />
Plan for havebruget<br />
på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong><br />
Af Jørgen Bækkeskov<br />
Haven har 6 dyrkningsfelter. De fordeles<br />
således, at 3. klasse altid har de to lodder,<br />
der ligger ved deres klasseværelse. I 4.<br />
klasse tildeles klassen det dyrkningsfelt,<br />
som forlades af 7.klasse, og påbegynder<br />
jordbearbejdningen.<br />
Alle klasser følger et fælles fastlagt sædskifte:<br />
4. kl. - Rodafgrøder<br />
5. kl. - Bladafgrøder<br />
6. kl. - Frugtafgrøder<br />
7. kl. - Hvile - grøntgødning<br />
Herudover tager 7. kl og 8. kl. sig af følgende<br />
opgaver:<br />
7. kl. - Kompostopsætning og pleje<br />
8. kl. - Besprøjtning, frugttræer, frugtbuske<br />
krydderhave og redskaber. ■
010 : ORKESTERTURNE TIL SLOVENIEN www.biodynamisk-kvalitet.dk<br />
Orkesterturné til Slovenien<br />
Af Sune Bisted Pedersen, 10. klasse<br />
Overskolens årlige orkesterturné gik i år<br />
til Ljubljana, Slovenien, den foregik fra<br />
søndag d. 25/3 til fredag d.30/3. Vi tog af<br />
sted fra skolen søndag, så var vi dernede<br />
om mandagen, efter en bustur på ca. 24<br />
timer. Pga. den lange rejsetid uden megen<br />
søvn var mandagen afsat til hviledag uden<br />
koncerter. Derfor blev vi, efter vi var blevet<br />
indkvarteret på vandrehjemmet, ”Alibi”,<br />
vist rundt i byen af to af vores slovenske<br />
værter, så vi fi k lært Ljubljana godt at<br />
kende. Ljubljana er en meget gammel by,<br />
bl.a. romerne havde den indlemmet i deres<br />
imperium. Det er ikke en stor by, de<br />
har en markedsplads hvor man kan købe<br />
frugt, og midt igennem løber en fl od med<br />
en masse broer over. Ellers er det en meget<br />
normal hovedstad; de har det nationale<br />
teater, et parlament, det nationale bibliotek,<br />
det nationale museum, nogle pizzeriaer<br />
osv. kort sagt alt, hvad der skal til<br />
for at et moderne menneske kan overleve.<br />
Selvom Ljubljana er en skøn by, opholdt<br />
vi os ikke udelukkende der. Om tirsdagen<br />
gik turen til Piran, som er en havneby ud<br />
til Middelhavet med middelalderlige træk:<br />
Den har smalle gader og en enkelt kirke<br />
på toppen af den bakke den er bygget på,<br />
samt rester af en bymur. Her i denne by<br />
havde vi vores første koncert, den foregik<br />
på et teater, vistnok for nogle ikke særlig<br />
interesserede gymnasieelever. De to<br />
andre koncerter foregik<br />
på steinerskolen<br />
i Ljubljana, om onsdagen<br />
for overskolen<br />
samt forældre og om torsdagen for underskolen.<br />
Alt i alt blev det en meget afslappet<br />
tur med kun 3 koncerter på de 4 dage<br />
vi befandt os i Slovenien var der jo masser<br />
af fritid til at være turist.<br />
Om onsdagen var vi inde og se nogle underjordiske<br />
drypstensgrotter, her var guiden<br />
meget stolt over et lille salamanderlignende<br />
dyr som de kalder ”menneskefi sken”<br />
pga. af dens farve, Postojnagrotten er vist<br />
nok det eneste sted på jorden, hvor den lever.<br />
Men selve grotterne var nu ret fl otte,<br />
det skulle de jo også helst være, eftersom<br />
naturen har været mange millioner år om<br />
at lave dem. Hele systemet er ca. 20 km.<br />
langt, men vi fi k kun set ca. 5 km, først i<br />
vogn og siden ved hjælp af vores egne ben.<br />
Selvom der generelt var meget fritid på<br />
hele turen, ville de fl este åbenbart have<br />
mere og aftalte derfor at trodse lærernes<br />
klare forbud og blive ude efter sengetid<br />
om onsdagen, så der kunne blive sagt<br />
ordentligt farvel til Ljubljana. Det betød;<br />
at der dagen efter var lærere som truede<br />
med at afl yse næste års turné, hvilket<br />
fi k de fl este til inderligt at fortryde deres<br />
handlinger. Det ville være synd at stoppe<br />
denne dejlige tradition. ■<br />
Biodynamisk kvalitet...<br />
Ja tak, send mig:<br />
Weleda Image katalog<br />
Naturtekstil katalog<br />
Helios opskriftspostkort<br />
Helios folder om alternative sødemidler<br />
Navn:<br />
Adresse:<br />
Postnr.:<br />
By:<br />
Send kuponen i en lukket kuvert til:<br />
Dansk Helios, Østerskovvej 2, 7000 Fredericia<br />
eller kontakt os pr. mail eller telefon<br />
DIV07<br />
... i en nøddeskal<br />
Helios – mer’ end mad<br />
Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia<br />
tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk
”Når man stifter en forening, kan man begynde at søge støtte og sponsorater<br />
på en helt anden måde end, når de musikalske aktiviteter foregår uden sådan<br />
en ramme. ”Det kan for eksempel være, at vi kan få støtte til nogle af de dyre<br />
instrumenter, vi ikke har råd til, som fagotter for eksempel.”<br />
<strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s Musikforening<br />
Af Anne-Marie Mosbech (mor i 2. og 4. klasse)<br />
Nytårskoncerten i <strong>Gentofte</strong> kirke d. 24. januar<br />
markerede starten på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s<br />
nye musikforening. En forening, der skal<br />
styrke og synliggøre det musikalske liv,<br />
der foregår uden for skema, men alligevel<br />
er vævet tæt ind i skolens organisme.<br />
”Det var godt for eleverne at optræde<br />
i kirken, fordi de er så vant til at gå på<br />
scenen her på skolen. Der var en anden<br />
stemning blandt dem, da de skulle spille<br />
i kirken. Jeg tror nok, de havde sommerfugle<br />
i maven.” Sådan beskriver musiklærer<br />
Charlotte Lundstrøm de cirka 90 elever<br />
fra fjerde til tolvte klasse, som en aften<br />
sidst i januar var midtpunkt for fl ere hundrede<br />
tilskueres opmærksomhed i en bragende<br />
fuld <strong>Gentofte</strong> Kirke. Nytårskoncerten<br />
den 24. januar var den første koncert<br />
arrangeret af <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s Musikforening<br />
- kun 14 dage efter foreningens offi cielle<br />
stiftelse.<br />
Bedre organisering af musiklivet<br />
Det er skolens musikkollegium, der har taget<br />
initiativet til at etablere musikforeningen.<br />
”Vi vil give det musikliv, som er en<br />
del af skolen men som ikke foregår i skolens<br />
skema, i den almindelige struktur, en<br />
hylde”, siger musiklærer Henrik Prahl. En<br />
hylde, der skal hjælpe til at skabe mere<br />
ordnede forhold omkring de praktiske for-<br />
VIDAR SKOLENS MUSIKFORENING : 013<br />
hold, mere overskud til det pædagogiske,<br />
og så skal de musikalske aktiviteter gøres<br />
mere synlige udadtil.<br />
”Vi vil gerne gøre det mere til en musikskole,<br />
hvor musiklærerne er ansat og forældrenes<br />
betaling går ind et sted, og ikke<br />
som nu, hvor vi hver især opkræver hver<br />
enkelt elev”, siger Charlotte Lundstrøm.<br />
Desuden skal foreningen hjælpe med at<br />
skabe bedre økonomiske forhold for de<br />
musiklærere, der er tilknyttet skolen.<br />
Henrik Prahl forklarer: ”Vi håber, der kommer<br />
nogle midler til foreningen, så musiklærerne<br />
også kan få en ordentlig løn. I<br />
kraft af vores entusiasme er vi så heldige<br />
at have en skare af professionelle musikere<br />
som musiklærere, der kommer her og<br />
fi nder sig i at blive underbetalt. Det skal<br />
der en stor idealisme til og det kan ikke<br />
holde i det uendelige. Der skal ordnede<br />
forhold til, hvis det skal holde”.<br />
Styrket pædagogik<br />
Så snart forholdene omkring musiklivet<br />
bliver bedre organiseret, vil der blive frigivet<br />
overskud til musiklærernes pædagogiske<br />
arbejde. ”Vi vil gerne skabe et forum,<br />
hvor vi som musiklærere ser hinanden<br />
dybt i øjnene en gang imellem og diskuterer,<br />
hvorfor vi er her, og får feedback<br />
på det, vi gør”, siger Henrik Prahl. Sådanne<br />
pædagogiske møder er væsentlige
014 : VIDAR SKOLENS MUSIKFORENING<br />
og frugtbare i arbejdet med at knytte de<br />
eksterne musiklærerne tættere til skolen.<br />
”Det er vigtigt at fortælle de eksterne musiklærer,<br />
hvordan vi ønsker, undervisningen<br />
forløber, ved at sætte dem ind i vores<br />
pædagogik; waldorfpædagogikken og den<br />
antroposofi ske fi losofi ”, siger Henrik Prahl.<br />
Og der er fl ere fordele ved musikforeningen,<br />
som kan tilføre det pædagogiske arbejde,<br />
mener Charlotte Lundstrøm: ”Vi vil<br />
gerne have det mere organiseret, så vi får<br />
mere overskud til at tage<br />
os af eleverne. Vi skal gøre<br />
det pædagogiske, men<br />
forældrene kan komme<br />
med feedback, komme<br />
med nye ideer og være<br />
med til at arrangere koncerter<br />
ud af huset, så det<br />
ikke kun altid er her på<br />
skolen. De kan være med<br />
til at planlægge det praktiske.<br />
Vi trænger til at<br />
blive lettet på de områder<br />
– også for at kunne gøre tingene bedre”.<br />
Større synlighed<br />
Den egentlige årsag til at afholde koncert<br />
i et rum uden for skolen er at gøre <strong>Vidar</strong><br />
<strong>Skolen</strong>s musikliv mere synligt. ”På den<br />
måde kan det måske blive<br />
lettere at fi nde fonde eller<br />
sponsorer, som vil støtte<br />
foreningen”, siger Charlotte<br />
Lundstrøm.<br />
Musikforeningen vil både<br />
arrangere kammerkoncerter,<br />
hvor alle elever<br />
skal optræde, og så én eller<br />
to koncerter om året,<br />
hvor de bedste kræftere<br />
samles. Eliten. ”Og så er<br />
det godt, at der er nogle<br />
hele klasser med også, så man kan mærke,<br />
at der er noget klasseundervisning på<br />
vores skole”, siger Henrik Prahl. Og det<br />
ligger jo fi nt i tråd med årets nytårskoncert,<br />
der med fl ot musikalsk variation blev<br />
spillet og sunget af hele fjerde og femte<br />
klasse samt udvalgte ensembler fra femte<br />
og helt op til overskolen. ”Vi har sagt til<br />
vores musiklærere, at de til nytårskoncerten<br />
skal komme med cremen til os”, siger<br />
Charlotte Lundstrøm, og det levede de op<br />
til, måske med undtagelse af messingensemblet,<br />
der åbnede aftenen med Purcells<br />
Trumpet Voluntary, men ikke havde fået<br />
øvet sig ordentligt. ”Det blev en lidt ufrivillig<br />
komisk start”, siger Henrik Prahl og<br />
understreger, at der ellers er nogle rigtig<br />
dygtige elever i det ensemble. Og det beviste<br />
de da også senere, da de rundede<br />
koncerten smukt af med ”Vær velkommen<br />
Herrens år”.<br />
En forening åbner nye døre<br />
Når man stifter en forening, kan<br />
man begynde at søge støtte<br />
sponsorater på en helt anden<br />
måde end, når de musikalske<br />
aktiviteter foregår uden sådan<br />
en ramme. ”Det kan for eksempel<br />
være, at vi kan få støtte til<br />
nogle af de dyre instrumenter,<br />
vi ikke har råd til, som fagotter<br />
for eksempel. Tilskud til rejser<br />
og til samspilsinstruktion, som<br />
der ikke er løn til nu - og kammermusikinstruktion”,<br />
drømmer Henrik Prahl og<br />
Charlotte Lundstrøm. Så det er bare om at<br />
komme i gang.<br />
Bestyrelsen hører meget gerne fra forældre,<br />
der har mod på fundraising eller andet<br />
arbejde i foreningen. Interesserede<br />
er meget velkomne<br />
til at henvende sig til: Henrik<br />
Prahl via mail: prahl@carlander.<br />
dk eller til Charlotte Lundstrøm<br />
på mobil: 23819199<br />
<strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s Musikforenings<br />
bestyrelsen består af fi re lærere<br />
og fi re forældre:<br />
Charlotte Lundstrøm (kor- og<br />
musiklærer i underskolen, fl øjte)<br />
Henrik Prahl (musiklærer, kor- og orkesterleder)<br />
Charlotte Lund Christiansen (musiklærer,<br />
cello)<br />
Kristina Leander (eurytmilærer)<br />
Lone Henningsen (2. og 6. klasse)<br />
Merete Maschke (6. og 12. klasse)<br />
Ane Myhre (1., 3. og 7. klasse)<br />
Jakob Andersen (3. og 7. klasse). ■<br />
11. klasse plantefarvning<br />
Klassekvotient-arbejdsgruppen<br />
har afsluttet sit arbejde<br />
Af Ane Broberg (1. , 3 og 7. klasse), Christina Luczynska, (3. klasse)<br />
og Gerd Rasmussen, (3. og 4. klasse)<br />
Arbejdsgruppen, der også har arbejdet<br />
med at styrke kommunikationen på skolen,<br />
har nu afsluttet sit arbejde. Arbejdet<br />
er resulteret i en drøftelse af spørgsmålet<br />
om klassestørrelser og hvilken betydning<br />
de har, og hvordan nogle af udfordringerne<br />
ved de relativt høje klassekvotienter<br />
kunne imødegås af Pædagogisk Udvalg.<br />
Pædagogisk Udvalg vil nu arbejde videre<br />
med ideerne, som blandt andet omfatter<br />
en ekstra lærerressource i udvalgte perioder<br />
på skift tilknyttet 1.- 4. klasse.<br />
Gruppen blev oprindeligt dannet på initiativ<br />
af alle forældre i børnehaveklassen<br />
i skoleåret 2003-2004, der undrede sig<br />
KLASSE-KVOTIENT-ARBEJDSGRUPPEN : 015<br />
over klasse-kvotienten på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> -<br />
set i forhold til en undersøgelse af klassekvotienterne<br />
i alle 1. klasser på de øvrige<br />
Steinerskoler i Danmark.<br />
Arbejdsgruppen har bestået af 3 lærere:<br />
Anker Meier-Nielsen, Bo Madsen, Christine<br />
Malone , - og 3 forældre og Ane Broberg,<br />
Christina Luczynska, og Gerd Rasmussen.<br />
Gruppen har blandt andet taget initiativ til<br />
udgivelse af Nyhedsbrevet.<br />
Vi forældre fortsætter med at udgive Nyhedsbrevet.<br />
Og så vil vi øvrigt takke de 3<br />
lærere og Pædagogisk Udvalg for de givende<br />
og inspirerende møder. ■
016 :<br />
Drivhus med mosaikker<br />
ved 3. klasse anno 2007<br />
Samtale med Merete Siim Magnussen, klasselærer for 3. klasse i 2006-2007<br />
Af Helle Wilsted Goll<br />
Hvordan kom ideen om drivhuset til<br />
verden?<br />
Ideen med haven i 3.klasse er jo, at den<br />
skal bruges, og for at få mest mulig glæde<br />
af forår- og sommermånedernes vækstpotentiale.<br />
Jeg tænkte, at det<br />
ville være godt med et drivhus<br />
til at drive de forskellige<br />
nytteplanter frem i, så klassen<br />
faktisk kan nå at opleve<br />
vækstprocessen fra spire til<br />
blomst/frugt inden sommerferien.<br />
Peter Marius’ far<br />
Projektet føltes jo overkommeligt,<br />
da vi sad og kiggede<br />
på det dengang i efteråret.<br />
Anders Jensen der er arkitekt<br />
og forælder i 3. klasse,<br />
lovede, at han nok skulle<br />
tegne et projekt. Han holdt<br />
ord og viste tegningerne på et efterfølgende<br />
forældremøde. At kommentere<br />
overkommeligheden i det faktiske byggeri<br />
tilkommer ikke mig, - vil man have et<br />
realistisk svar, må man nok spørge nogle<br />
af de forældre, som har trukket det største<br />
læs, og som uden at kny har stillet op<br />
til de 4 arbejdslørdage, hovedfags-byggemanduction<br />
og aften-seancer. Uden dem<br />
var det aldrig blevet!<br />
Tre ugers byggeperiode med jyder,<br />
sjællændere og fynboere<br />
Vi begyndte vores tre ugers byggeperiode<br />
lige efter påske, og børnene var på<br />
skift delt ind i tre forskellige arbejdsgrupper,<br />
for vi kunne ikke være<br />
24 elever i byggeriet på én<br />
gang. Det skulle gerne være<br />
en byggeperiode, der kunne<br />
batte noget! De tre hold<br />
kaldte vi for jyder, sjællandere<br />
og fynboere, og alle var<br />
en uge i hver landsdel, hvor<br />
man henholdsvis byggede,<br />
regnede og lavede mad. Alle<br />
grupper havde hver deres<br />
vers, som vi reciterede fra<br />
morgenstunden.<br />
Køkkenholdet fynboerne<br />
”Vi fynboere er glade og milde,<br />
det gælder både tidligt og silde.<br />
I køk’net vi koger og regerer,<br />
og maden til os alle vi serverer.”<br />
Hver dag klokken elleve var bordet dækket,<br />
vandkander stod med citron og servietterne<br />
var foldet, og køkkenholdet og<br />
Lisa Høegh stod iklædt hvide hatte og forklæder<br />
og præsenterede den dejlige vegetariske<br />
og økologiske mad, de havde tilberedt<br />
for hele klassen. De fortalte om maden,<br />
indholdet og, hvordan tilberedt, og<br />
klassen blev mindet og belært om bordskik,<br />
hvordan man byder hinanden osv.<br />
Det var de lifl igste retter med det lækreste<br />
hjemmebagte brød, vi fi k at smage.<br />
Og én gang om ugen var der også kage.<br />
Sjællænderne regner den ud<br />
”Vi friske sjællændere hopper<br />
og springer,<br />
og regner og tæller, til klokken<br />
den ringer<br />
Hvad har vi brugt? Hvad er tilbage?<br />
Ikke så meget, men nok til en<br />
kage.”<br />
Anker Meier hjalp sjællænderne<br />
med at komme igennem<br />
alle fi re regnearter i løbet af<br />
ugen, og de fi k rigtigt øvet<br />
igennem!<br />
Jyderne murer med<br />
Nynnes far<br />
”Vi seje jyder står parat<br />
og gravet ud, det har vi snart.<br />
Af ord vi ikke mange siger,<br />
det gælder drenge såvel som<br />
piger.<br />
Byggefolket var jyderne sammen<br />
med undertegnede og<br />
et par fædre. 1. uge gravede<br />
vi ud til fundament og kørte<br />
sand fra sandkassen til at<br />
blande i betonen til støbningen.<br />
Alle har lagt en lykkemønt<br />
ned i fundamentet - og<br />
ét eksemplar af dagens avis.<br />
Så det er ikke vores skyld,<br />
hvis drivhuset ikke bærer<br />
frugter og grøntsager!<br />
2. uge kom Nynnes far Jesper,<br />
som er murer, og viste<br />
os, hvordan man murer med<br />
teglsten og laver skifter med mursten.<br />
3. uge gik vi i gang med mosaikken. Vi<br />
havde hentet kakler fra skolens kælder, og<br />
nogle var indkøbt til formålet af forældre i<br />
klassen.<br />
Vi havde aftalt med arkitekt Anders, at det<br />
skulle være et lyst motiv, der talte kønt til<br />
alle de voksende planter. Selve ideen med<br />
mosaikken, der holder på solens varme, og<br />
derefter afgiver varmen, når aftenen falder<br />
DRIVHUS MED MOSAIKKER : 017<br />
på, synes jeg er helt skønt tænkt af vores<br />
husarkitekt. Mønsteret lavede børnene -<br />
først på gulvet eller bordet, og så fi k de<br />
lov at mosaikke det op. Til aller, allersidst<br />
kom et par fædre en aftenstund og fugede<br />
det hele, så det nu står smukt ensartet<br />
i overfl aden! Når der var tørre stunder i<br />
byggearbejdet, soignerede<br />
vi jorden, så vi kunne sætte<br />
løg, jordskokker, blomsterløg<br />
og så ærter, spelt, hvede,<br />
byg og rug – og selvfølgelig<br />
kornblomster og morgenfruer!<br />
Hvad har børnene mon<br />
opnået i disse uger?<br />
Børnene har bare været så<br />
glade. Dels har de fået mulighed<br />
for at synke ned med<br />
lille gruppe og har fået lov<br />
til at bryde hverdagens skolerutiner<br />
for at udføre et<br />
arbejde, med stor praktisk<br />
nytte. De har mærket, at man bare må<br />
blive ved og er nødt til at gøre sin del færdig,<br />
selvom det er ved at være træls at<br />
køre det 11. læs sand eller<br />
skrælle løg, der svier i øjnene.<br />
De har mærket, hvad der<br />
skal til, for at man kan være<br />
i den fysiske verden. De har<br />
haft kontakt med håndens<br />
arbejde og har været i en god<br />
proces med hinanden. Børnene<br />
har rigtigt nydt det! De<br />
var lykkelige!<br />
Rejsegilde med pindemadder<br />
og blomsterkranse<br />
til Treenigheden<br />
På nær nogle få regnvejrsdage<br />
havde vi fantastisk vejr<br />
alle tre byggeuger! På den<br />
allersidste dag, fredag i den 3. uge, holdt<br />
vi rejsegilde! Nogle piger havde lavet tre<br />
smukke blomsterkranse til Gudfar, Søn og<br />
Helligånd. Kransene hængte vi op på de fi ne<br />
spær. Og så holdt vi den fl otteste reception,<br />
som køkkenholdet havde forberedt<br />
med pindemadder med fl ag anrettet på sølvfade.<br />
Og der blev holdt taler og skålet, mens<br />
vi sad ved det lange bord på terrassen!<br />
Det var så festligt og hyggeligt! ■
018 : SKATERS<br />
Interviews med skater<br />
Jonathan Savi, 6. klasse<br />
Interviewet af Isabella Buus, 6. klasse<br />
Hvorlænge har du skatet – og hvor tit<br />
sker det?<br />
Jeg har skatet i snart et år og sådan i ny<br />
og næ, hvis jeg for eksempel skal hente et<br />
ellerandet. Jeg skater på Christiania, Copenhagen<br />
Skatepark, Fælledparken og alle<br />
mulige steder.<br />
Hvordan fi nder man på at skate?<br />
Min bror skatede. Så holdt han op og så<br />
købte jeg hans skateboard. Men nu er han<br />
begyndt at skate igen!<br />
Hvad er det fede for dig ved at skate?<br />
Det er sjovt, man bliver hele tiden bedre<br />
og bedre. Der er mange tricks, der<br />
alle har et navn for eksempel fl atlanding<br />
(hvor du laver tricks på nærmest<br />
alt ), kick-fl ipper (hvor du får boardet til<br />
at vende rundt i luften ),og ollie ( hvor<br />
du hopper med boardet),pop show it<br />
(hvor boardet drejer 360 grader rundt på<br />
langs),impossible(hvor boardet nærmest<br />
laver en saltomortale i luften) og så er der<br />
slides (hvor man fx hopper med sit board<br />
op på en jernstang med begge trucks).<br />
Hvad dyrker du mest?<br />
Flatlanding.<br />
Er du mest streetskater eller kører du<br />
mest inde i haller og på ramper?<br />
Mest street, men jeg kan også sagtens<br />
være inde i haller, hvor der ramper<br />
Hvordan er miljøet blandt skatere?<br />
Det er meget forskelligt. Jeg har mange<br />
venner der.<br />
Er der en særlig tøjstil, der hører<br />
sammen med skatersporten?<br />
Der er en meget blandet tøjstil. Jo, der er<br />
selvfølgelig særlige skatermærker, folk<br />
bruger; Alis, Element, Volcrum, DC, og<br />
Zero er gode skatersko. Det vil tage for<br />
lang tid hvis jeg skulle remse alle skatermærkerne<br />
op.<br />
Hvem kan skate?<br />
De, der vil! Alle kan, hvis man tager sig<br />
sammen og prøver nogle ting og ikke er<br />
bange for at falde!<br />
Har du haft mange skader?<br />
Kun sår og bare forstuvet ben, arm og<br />
fi ngre.<br />
Hvordan kan man holde ud at slå sig<br />
så meget?<br />
Man tager det som det er. Hvis man falder,<br />
så falder man.<br />
Hvor kan man skate i København?<br />
Om vinteren i CPH Skatepark, om somme-<br />
ren i Fælledparken. Hvis du er til street, så<br />
kan du måske se et springvand uden vand<br />
i, og så prøver du lige noget der.<br />
Kun fantasien sætter grænser. Du kan se<br />
muligheder alle steder lige fra en palle træ<br />
til en brosten, som du kan lave tricks på.<br />
Kan du sige noget om godt skatergear?<br />
I Danmark koster bare brædtet 700,-. Så<br />
er der griptape, som holder ens fødder<br />
fast, så du kan hoppe, det koster 50 kroner.<br />
Hjul og kuglelejer og trucks – det kan<br />
godt blive dyrt – 600,-. Så et rigtigt godt<br />
board ligger på 1800 kroner.<br />
Kan du anbefale et skatersite?<br />
Skate America – der kan man også få et<br />
for sindsygt billigt board tilsendt fra.<br />
Hvordan og hvor opstod skatersporten?<br />
Jeg er ikke helt sikker. Det begyndte vist i<br />
San Fransisco, hvor der var nogle surfere,<br />
der begyndte at skate på bræt med hjul<br />
uden kuglelejer. Siden blev der bare bygget<br />
videre derfra.<br />
Har du nogle skater-idoler?<br />
Ja. Chad Muscha. Han er rigtigt god til at<br />
slide og lave stands på ramper og ting.<br />
Bam Magera. Han er bare syg i hovedet!<br />
SKATERS : 019<br />
”Kun fantasien sætter<br />
grænser. Du kan se muligheder<br />
alle steder lige fra en<br />
palle træ til en brosten,<br />
som du kan lave tricks på”<br />
Og så er han også med i Jackass Vive la<br />
Bam.<br />
Jeg har mange skateridoler, men også en<br />
dansker der hedder Rune Glifbjerg.<br />
Jeg så ham engang inde i Fælledparken.<br />
Lige for tiden bor han i Californien.<br />
Men han skater ikke så meget mere, for<br />
han har fået et barn og sådan noget. De<br />
tre jeg lige har nævnt har været på verdensranglisten<br />
over de tretten bedste i<br />
hele verden. ■
020 : SKATERS SKATERS : 021<br />
Interviews med skater<br />
Nicklas Zurita-Oehlerich, 9. klasse<br />
Interviewet af Sune Bisted Pedersen, 10. klasse<br />
Hvordan fi nder man på at skate?<br />
Første gang var for cirka 3 år og cirka fi re<br />
måneder hjemme hos min fætter – jeg<br />
kendte ikke rigtigt noget til det. Så tog<br />
han mig med ud og skate – og så prøvede<br />
jeg det, og så var det meget sjovt<br />
Hvad er det fede for dig ved at skate?<br />
På en måde er det den adrenalin du får,<br />
når du hopper ud over en trappe eller<br />
grinder hen over en curve. Grinder, det er<br />
når du bruger trucksne og rammer kanten<br />
af curven, som kan være en kantsten eller<br />
noget ligesom en kantsten, og du simpelthen<br />
bare glider hen over curven.<br />
Hvordan føles det at hænge der i luften?<br />
Det er som om du ikke ved, hvad der er<br />
tid og sted er, når du er deroppe. Du tænker<br />
ikke over, hvad der er det næste, du<br />
skal gøre. Når du skal lave et trick, så skal<br />
du ikke tænke så meget over det! Ellers<br />
kommer man bare til at tænke på, at man<br />
kan falde og, at det gør ondt.<br />
Gør det ikke nas at skate?<br />
Ja, altså jeg har selv forstuvet mine ankler<br />
ret meget. Men, for hver gang jeg har forstuvet<br />
dem, bliver de stærkere og stærkere<br />
- og så kan man holde til at skate lidt<br />
længere.<br />
”Skateboard er<br />
venner. Hvis<br />
ikke du har<br />
nogen venner,<br />
der skater, så<br />
holder du ikke<br />
ret længe…”<br />
Så du bliver nærmest motiveret at slå<br />
dig?<br />
Nej, når jeg har slået mig, så hopper jeg<br />
af boardet og holder en pause og prøver<br />
igen.<br />
Er der andre typiske skader?<br />
Skinnebenene slår man meget til at starte<br />
med. Det kan godt blive et blodbad!<br />
Hvis du virkelig vil lære dit trick, så er det<br />
mest ekstreme man kan skade overkroppen.<br />
Det sker bare ikke så tit.<br />
Hvordan er miljøet og kammeratskabet<br />
i skaterkredse?<br />
En af grundene til, at du skater er vennerne<br />
og selskabet. Det er nærmest dét,<br />
som skateboard! Skateboard er venner.<br />
Hvis ikke du har nogen venner, der skater,<br />
så holder du ikke ret længe. For øjeblikket<br />
skater jeg ikke så meget igen, fordi mine<br />
skatervenner er på efterskole.<br />
Hvilke muskler får man trænet som<br />
skater?<br />
I hvert fald underkroppen. Mest underbenet<br />
og bagbensmusklen. Man får i det hele<br />
taget også meget stærkere knogler specielt<br />
ved anklerne.<br />
Hvem kan skate?<br />
Enhver kan skate – der skal træning til<br />
masser af træning! Og mod er også meget<br />
vigtigt!<br />
Hvor lang tid tager det at lære at<br />
skate?<br />
For min ven tog det cirka 2 år. Jeg lærte<br />
at lave tricks på et halvt år. Det er meget<br />
forskelligt fra person til person. Det<br />
har også noget med ens smertetærskel at<br />
gøre.<br />
Skater du sammen med nogen, der er meget<br />
bedre end dig selv, så vil du også på<br />
deres niveau. Hvis du træner alene og ikke<br />
har nogen at sammenligne med, så går<br />
det meget langsommere frem.<br />
Er det nogle bestemte typer, der skater?<br />
Neej! Det er jo bare sådan noget freestyle-noget.<br />
Det er vel ikke typisk den fede brilleabe,<br />
der skater?<br />
Nej, det er det sikkert ikke. Du skal kunne<br />
lide extremsport. Nogle siger, typerne er<br />
sådan til hiphop eller strammebukser, men<br />
det det er jo bare tøjstilen! Der er ligesom<br />
tre slags tøjstile; den ene er stramme<br />
bukser og bare ligeglad med alt. Den anden<br />
mere hip hop med lange hængerøvsbusker.<br />
Den tredje tøjstil er freestyle – for<br />
dem er det ligemeget, hvordan du ser ud.<br />
Du har bare det på, du bedst kan lide!<br />
Er der mange skaterpiger?<br />
Nej, da jeg startede var der ikke. Men så<br />
kom det på mode i sommerferien, så kom<br />
der lidt fl ere. Det er populært i ferien at<br />
køre rundt på et bræt.<br />
Er det fordi man slår sig så meget, at<br />
der ikke er mange skaterpiger?<br />
Det kan jeg ikke svare dig på. Det kunne<br />
godt være derfor.<br />
Hvor kan man skate i Københavnsområdet?<br />
Den største hal er Copenhagen Skatepark.<br />
Så er der også Helligdommen (red:ligger<br />
ved Jægersborg station ). Nogle gange<br />
ombygger de p-pladser, hvor man kan<br />
skate. Nogen gange skater du på private<br />
steder eller i ejendomme, man egentlig<br />
ikke må. Du kan næsten skate over det<br />
hele, bare det er fl adt.<br />
Hvad har du skatet opad?<br />
På trappe og meget lidt på gelænder og så<br />
noget freestylenoget. For det meste øver<br />
jeg curve – ellers tricks, der er sådan noget<br />
tekniknoget, hvor du bare du tager fl ip<br />
eller laver 360 grader rundt med boardet.<br />
Er der professionelle skatere?<br />
Masser! De tjener ret godt. 10 ud af én<br />
million amerikanske skatere bliver professionelle.<br />
De deltager i konkurrencer og<br />
søger sponsorer så de får til nyt bræt eller<br />
sko.<br />
Hvad er godt board?<br />
Normalprisen for et godt board er 700<br />
kroner.<br />
Hvad kendetegner et godt i forhold til<br />
et dårligere?<br />
Træet! I Stadium kan du godt få 700,. Det<br />
er sådan noget kopinoget, der knækker<br />
meget let. Hvis der er et rigtigt mærke,<br />
kan det holde meget længere. Du skal<br />
helst købe i rigtig skaterbutik.<br />
Hvad slider på et board?<br />
Det kan slide, hver gang du lander på det<br />
eller slider ad kurve – boardet bliver svagere<br />
og svagere. Lige såsnart, at du begynder<br />
at skate, begynder det at gå nedad<br />
for boardet! Vand og sand er skateboardets<br />
værste fjender. Så om vinteren er<br />
det bare om at komme ind i en hal!<br />
Mangler <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> noget at skate<br />
på?<br />
Vi har haft bygget en curve og meget meget<br />
lille trappe i en projektuge med Sørren<br />
Bæk. Men det er blevet smidt ud igen, for<br />
det der var ikke plads. Men vi har stadig<br />
railen (red: metalstang på vænger). Dén<br />
er også meget sjov.<br />
Kan du anbefale nogle skcatersites?<br />
www.tacky.dk - dén fører til alle andre sites!<br />
■
022 : SKATERS<br />
Interviews med skater<br />
Mathias Flindt Thits, 6. klasse<br />
Interviewet af Isabella Buus, 6. klasse<br />
Hvordan fi nder man på at skate?<br />
Altså hvis man nu har prøvet det et par<br />
gange – så synes nogle, at det er sjovt.<br />
Jeg syntes, det er fedt, fordi man kan lære<br />
en masse tricks. Jeg har skatet i cirka 2<br />
år. Oliver fra min klasse startede - og så<br />
ville jeg også prøve.<br />
Hvor tit skater du?<br />
Ikke hele vinteren – ellers hver sommer<br />
næsten hver dag<br />
Hvad er det fede for dig ved at skate?<br />
Hvordan føles det at hænge der i luften?<br />
Nå ja., når man nu hopper ud over en<br />
trappe, så er det fedt nok at kunne lande<br />
igen uden at falde.<br />
Kan alle skate?<br />
Det kommer an på, om man har evnerne<br />
og, om man har rimeligt stærke ben og<br />
kan klare at falde.<br />
Hvilke muskler får man trænet som<br />
skater?<br />
Lægmusklerne får man trænet mest – og<br />
så ikke rigtigt mere.<br />
Hvorfor skater du, når man slår sig så<br />
meget?<br />
Man kan jo lære det, så man ikke falder og<br />
slår sig!<br />
Kan alle skate?<br />
”Det kommer an<br />
på, om man har<br />
evnerne og, om<br />
man har rimeligt<br />
stærke ben og kan<br />
klare at falde.”<br />
Hvad for nogle skader har du fået ved<br />
at skate?<br />
Jeg har brækket min ankel, og så har jeg<br />
brækket noget et andet sted i foden. Så<br />
har jeg også fået en masse hudafskrabninger,<br />
når jeg kører på u-rampe, altså en<br />
rampe med form som et u.<br />
Er du streetskater eller bruger du mere<br />
ramper?<br />
Jeg skater overalt på alt muligt, så jeg er<br />
nok mest streetskater.<br />
Hvad har du prøvet at skate opad?<br />
Det er fedt at skate op ad noget – det er<br />
fedt, sjovt!<br />
Jeg har skatet op ad alt muligt; ramper og<br />
bænke.<br />
Så kan man også komme til at ødelægge<br />
noget?<br />
Ja. Men det har jeg ikke gjort.<br />
Hvor i Københavnsområdet skater du<br />
indendørs?<br />
Ved Enghave Station ligger Copenhagen<br />
Scaterpark. Det koster en 50’er at komme<br />
ind, og så kan man vist være der så lang<br />
tid, man vil.<br />
Hvordan er skater-miljøet?<br />
Det er godt nok! Hvis man falder og slår<br />
sig, så siger folk: ”Er du okay?” Så man<br />
hjælper meget hinanden.<br />
Er der en særlig tøjstil og musikstil,<br />
der hører sammen med skatersporten?<br />
Det er meget sportslige typer og rimeligt<br />
modeklædte. og tit har nogle af de dér<br />
stramme bukser på. Nogle er også bare<br />
sådan nærmest punkere. Det er lidt grimt,<br />
synes jeg. Folk har også meget tit Mp3 og<br />
i-pod.<br />
.<br />
Hvad koster et godt board?<br />
Det koster cirka 1300 kr. – mit kostede<br />
800 bare for brædtet og hjulene kostede<br />
300.<br />
Jeg har haft mit board i to år. Det dér bliver<br />
slidt på et board er hjulene, griptapen<br />
(det man står på) og midt på boardet nedenunder,<br />
hvor man ”slider”.<br />
XXXXXX : 0023<br />
Har du nogle skater-idoler?<br />
Tony Hork. Han er verdens bedste! Han<br />
kan køre ned ad en 10 meter høj u-rampe<br />
– og fl yve op i luften og lave tricks. ■
024 : SKATERS<br />
Interviews med skater<br />
Elias Staun Mauer, 4. klasse<br />
Af Sune Bisted Pedersen, 10. klasse<br />
Hvordan fi nder man på at skate?<br />
Hvis man ser nogle andre gøre det, så får<br />
man selv lyst til det.<br />
Så det er fordi man synes de andre<br />
ser fede ud?<br />
Ja, så synes man det ser sjovt ud.<br />
Hvorlænge har du skatet?<br />
Siden slutningen af anden klasse – i to år.<br />
I slutningen af tredje kunne jeg hoppe.<br />
Hvad er det at hoppe?<br />
Når man hopper på skateboardet, så er<br />
det både dig og boardet, der hopper. (Viser<br />
på sit board, hvad han gør med fødderne.)<br />
Hvad er det fede for dig ved at skate?<br />
Det er sjovt, at man ikke skal gå, men kan<br />
stå på et bræt, og så ruller det afsted. At<br />
man kan komme afsted på det uden, at<br />
man gør noget andet end at bruge fødderne.<br />
Ligesom en minimodel af en bil?<br />
På en måde.Og så er der farten! Og det at<br />
kunne hoppe?<br />
Er det nogle bestemte typer, der skater.<br />
Nej, ikke rigtigt. Det er alle, forskellige<br />
mennesker?<br />
”Man kan ikke<br />
høre i-pod, når man<br />
skater. Så er man<br />
jo overhovedet ikke<br />
opmærksom på det,<br />
man laver!”<br />
Hvad har du prøvet at skate op ad?<br />
Mener du en rampe? Jeg kan godt køre<br />
op ad ramper, men ikke helt op. Man skal<br />
kunne køre stærkt og holde balancen.<br />
Er der nogle skatere, du ser op til?<br />
Ja, dem fra 6. og 9. klasse.<br />
Får man venner ved at skate?<br />
Nogen gange er der nogle inde i Fællesparken,<br />
der lærer mig noget. Hvis jeg<br />
gør noget forkert, så er der nogen gange<br />
nogle, der spørger, om de skal lære mig<br />
det. De kommer hen af sig selv og spørger<br />
én. Jeg er ikke selv så god, at jeg kunne<br />
gøre det samme.<br />
Hvis du var god, ville du så gøre det?<br />
Ja , det tror jeg.<br />
Hvad er et godt board og hvad koster<br />
det?<br />
Det kan godt koste 1400 kr. - ligesom dét<br />
her. Prisen kommer også an på kuglelejerne<br />
og trucksne (red: der holder hjulet<br />
og kuglerne) Nogle boards knækker meget<br />
nemt – det her holder meget godt. Det er<br />
i hvert fald ikke knækket endnu.<br />
Hvad slider på et board?<br />
Sliding og, når man bremser. Slider, det er<br />
når man kører med boardet og så hopper<br />
”Nogen gange er der nogle inde i Fællesparken, der lærer mig noget. Hvis<br />
jeg gør noget forkert, så er der nogen gange nogle, der spørger, om de skal<br />
lære mig det. De kommer hen af sig selv og spørger én”<br />
op på en pind og glider henad den.<br />
Hvilke muskler får man trænet som<br />
skater?<br />
Benene og lårene.<br />
Kan man godt have en fed mave når<br />
man skater ?<br />
Det kan man sikkert godt.<br />
Gør det ikke bare ”nas” at skate?<br />
Hvordan kan du holde det ud?<br />
Det ved jeg ikke. Det er jo ikke altid, det<br />
gør ondt.<br />
Hvad for nogle skader har du fået ved<br />
at skate?<br />
Engang kørte jeg over en kastanje. Så jeg<br />
skulle sys tre sting på hagen. De fl este<br />
skader kommer på knæene, albuerne og<br />
hovedet. Det går nok mest ud over knæene.<br />
Bruger du knæbeskyttere?<br />
For det meste kører jeg med knæbeskyttere<br />
og også med hjelm nogen gange, så<br />
er man lidt mere sikker.<br />
Tør du så også gøre fl ere ting?<br />
Ja!<br />
Hvem kan skate? Hvad skal der til?<br />
Øvelse og et board.<br />
Er der mange scaterpiger?<br />
Neeej ikke rigtigt, men der er rimeligt<br />
mange. Tre ud af ti er piger.<br />
Er der en særlig tøjstil og musikstil,<br />
der hører sammen med skatersporten?<br />
Det ved jeg ikke. Der er nogle, der godt<br />
kan lide at være lidt punkeragtige, men<br />
det behøver man jo ikke at være.<br />
SKATERS : 025<br />
Der er vel ikke så mange, der hører<br />
klassisk musik eller opera på ipod’en?<br />
Man kan ikke hører i-pod, når man skater.<br />
Så er man jo overhovedet ikke opmærksom<br />
på det, man laver! ■
026 :<br />
Forældre med<br />
Waldorfskole-baggrund fortæller<br />
Af Angela Silke Petersen, 42 år, forælder i 3. og 6. klasse<br />
Uddannelse: cand.polit., korrespondent (engelsk og fransk)<br />
Nuværende beskæftigelse: Administrationschef på Danmarks Rumcenter<br />
Waldorfskoleelev i tretten år<br />
Jeg har gået i Freie Waldorfschule am<br />
Kräherwald i Stuttgart i 13 år. Det 13. år<br />
blev brugt til at gennemføre min Abitur,<br />
den tyske pendant til den danske studentereksamen.<br />
I de tyske Waldorfskoler afslutter<br />
man skolegangen med de statslige<br />
afgangseksamener. Studentereksamen tages<br />
som overbygning - derfor det 13. år.<br />
Til gengæld arbejder man ikke på noget<br />
afslutningsprojekt og får derfor heller ikke<br />
noget afsluttende vidnesbyrd.<br />
Festsal til tusind tilskuere – og egen<br />
svømmehal<br />
Kräherwaldskolen er skønt beliggende,<br />
højt over Stuttgart, omgivet af smukke<br />
skovklædte bakker, som præger Stuttgart.<br />
<strong>Skolen</strong> blev grundlagt i 1948, hvor<br />
den startede med 236 elever i 6 klasser,<br />
som blev undervist af 13 lærer. Hjertet af<br />
skolen er en smuk gammel villa, Villa Wolf.<br />
I dag har skolen to spor, som fører til 13.<br />
klassetrin. I alt er der ca. 850 elever og 85<br />
lærere.<br />
<strong>Skolen</strong> er stor og bygningerne er tip top.<br />
Festsalen kan rumme alle elever, lærer<br />
og en del gæster (godt 1.000 tilskuere i<br />
alt), og for at alle kan se og høre hvad der<br />
foregår på scenen, er salen forsynet med<br />
to store balkoner. <strong>Skolen</strong> har rigtig gode<br />
værkstedsfaciliteter og et større areal til<br />
”...jeg må sige, at kravene på min<br />
skole var noget mere kontante, end<br />
de er på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>. For eksempel<br />
begyndte vi at terpe grammatik og<br />
ordforråd (i alle sprog) i 6. klasse.”<br />
at dyrke havekundskab, hvortil der også<br />
hører dyr (høns og kaniner). Desuden er<br />
der ret nye og fl otte idrætsfaciliteter bl.a.<br />
egen svømmehal. <strong>Skolen</strong> har derudover<br />
mange faglokaler, for eksempel fysik- og<br />
kemilokaler med tilhørende udstyr.<br />
Jeg husker skolen som et hyggeligt sted.<br />
I min klasse var vi i perioder op til 36 elever,<br />
hvilket gav os et rigt socialt liv med<br />
alt det der hører til af venskaber, konkurrence,<br />
narrestreger, team-spirit (især når<br />
vi ”var på” i forbindelse med skuespil og<br />
andre af skoletidens højdepunkter), og så<br />
selvfølgelig et enormt sammenhold mod<br />
parallelklassen.<br />
Farverige lærere<br />
Min klasselærer hed Frau Picht. Hun var af<br />
den energiske slags, og hendes tilgang til<br />
undervisning og dannelse var ret streng -<br />
af den gamle skole- hun var ikke ubetinget<br />
elsket af sine elever og for den sags skyld<br />
heller ikke af mig; vores forhold til hende<br />
var mere præget af respekt. Og når jeg i<br />
dag forsøger at sætte ord på den lærer,<br />
som gennem 8 år har ført os fra eventyrernes<br />
drømmeverden med feer og prinser<br />
til verdenshistoriens barske facts, fysiske<br />
love og kemiske formler, kan jeg ikke<br />
andet end at bøje mit hoved i respekt for<br />
hendes viden, vid, engagement og kæmpe<br />
arbejdsindsats. Hun kunne rumme 36 ele-<br />
ver og et enormt pensum. Så selv om Frau<br />
Picht ikke var den hjertevarme, omfavnende<br />
og umiddelbar elskværdige lærer, har<br />
hun – i dag mere end den gang – min dybeste<br />
respekt.<br />
På vores skole havde vi ellers mange mindeværdige<br />
og aldeles enestående lærer.<br />
Der var for eksempel vores fysiklærer –<br />
Herr Kaßer – som havde et frygtelig temperament,<br />
der efter sigende skyldtes, at<br />
han under krigen havde fået en granatsplint<br />
i hovedet, hvilket bevirkede, at hans<br />
humør skiftede fuldkommen uberegneligt<br />
og for øvrigt altid til det stærkt misfornøjede.<br />
Når jeg nu tænker helt ærligt og<br />
uforbeholdent over tingenes sande sammenhæng,<br />
så synes jeg at kunne konstatere,<br />
at Herr Kaßer for det meste kom i<br />
dårligt humør når vi ikke havde lavet vores<br />
lektier eller ikke kunne svare på hans<br />
spørgsmål… Men det er jo mange år siden<br />
– så måske husker jeg forkert?<br />
Vi havde også en vaskeægte koleriker. Det<br />
var Herr Karutz, han underviste os i matematik.<br />
Man kunne tydeligt se på ham, når<br />
det byggede op til en omgang vredesudbrud<br />
– så farvede Herr Karutz’ hoved sig<br />
mørkerødt, nærmest lilla – og så var det<br />
ikke sjovt at være genstand for hans vrede.<br />
Han var ellers en alle tiders lærer, som<br />
fortalte os, at han hver morgen, før han<br />
skulle undervise netop vores klasse, kløvede<br />
brænde for at forbygge de helt, helt<br />
store vredesudbrud, som han vidste lå i<br />
vente, da vi var en klasse der var specielt<br />
umodtagelig for al matematisk lærdom.<br />
Men vi havde selvfølgelig også lærere<br />
af en helt anden slags. Her vil jeg gerne<br />
nævne en af skolens eurytmilærere, Frau<br />
Beck. Hun var så rar, så virkelig rar – og<br />
hun var altid klædt i smukke lilla silkekjoler,<br />
som fl agrede når hun mere svævende<br />
end gående passerede skolegården. Og<br />
selv om lærerkollegiet formelt havde en<br />
fuldkommen egalitær struktur, herskede<br />
der alligevel et uformelt, men helt ubestrideligt<br />
hierarki. Den antroposofi ske superelite<br />
bestod af de lærere, som selv havde<br />
kendt eller med egne ører hørt foredrag<br />
af selveste <strong>Rudolf</strong> Steiner, dernæst rangerede<br />
de lærere, der var blevet uddannet af<br />
FORÆLDRE MED WALDORFSKOLE-BAGGRUND SKRIVER : 027<br />
lærere som havde modtaget undervisning<br />
af <strong>Rudolf</strong> Steiner selv --- og så fremdeles.<br />
Vores elskede Frau Beck hørte til supereliten!<br />
Så hun svævede i og over skolen som<br />
en mild, vidende og god ånd – både i ordets<br />
egentlige og overførte betydning.<br />
Jeg kunne blive ved.<br />
Er der noget, du godt ville have lært<br />
lidt mere om i din skoletid, eller noget,<br />
som du senere syntes manglede<br />
at have lært?<br />
Det er et meget interessant spørgsmål.<br />
Jeg synes ikke, at der er noget, jeg har<br />
manglet at lære. Til min Abitur (studentereksamen)<br />
var jeg oppe i fagene matematik,<br />
fysik, kemi, biologi, engelsk, fransk,<br />
tysk og historie. Det har givet mig en bred<br />
almen viden; men selvfølgelig går bredden<br />
på bekostning af dybden. Da jeg senere<br />
begyndte at læse til cand.polit. skulle<br />
jeg således indhente en smule matematik.<br />
I retrospektiv og med min viden af i dag<br />
foretrækker jeg alligevel den brede tilgang,<br />
idet man så har fundamentet til at<br />
dyrke de emner, som man virkelig brænder<br />
for, i dybden.<br />
Kan du give et sindbillede af din skoletid?<br />
For eksempel ud fra, hvad dit<br />
bedste minde og værste minde fra<br />
skoletiden er?<br />
Sindbillede af min skoletid…Ja, der er<br />
mange billeder der passerer foran mit indre<br />
øje. Der er mange gode minder fra<br />
min skoletid. Der er selvfølgelig også nogle<br />
dårlige. Skulle jeg vælge ét ord, som beskriver<br />
min skoletid, må det være tryghed:<br />
tryghed ved at have virkelig gode lærere<br />
(både fagligt og pædagogisk), en god klasse<br />
med et godt sammenhold, dejlige venner,<br />
gode fysiske rammer, og forældre, der<br />
var engagerede i skolelivet.<br />
Hvordan vurderer du din Waldorfskoletid<br />
i forhold til dit liv og virke i tiden<br />
efter?<br />
Lige efter jeg var blevet færdig med skolen<br />
glemte jeg alt om antroposofi , uldundertøj<br />
og biodynamiske urter – jeg skulle<br />
ud i verden og opleve…hvilket jeg også<br />
gjorde. Først da jeg ventede mit første<br />
barn – Francisca, nu i 6. klasse – begyndte
028 : FORÆLDRE MED WALDORFSKOLE-BAGGRUND SKRIVER : 029<br />
jeg at føle efter inde i mig selv: hvordan<br />
skal mit barn vokse op, hvilke værdier vil<br />
jeg give barnet, hvilken livsfi losofi føles<br />
rigtig? Og da jeg havde følt godt efter,<br />
vendte jeg tilbage til det antroposofi ske<br />
fundament, der var blevet lagt i min skoletid<br />
– det føltes rigtigt for mig.<br />
Hvad siger din erfaring om undervisningsniveauet<br />
i grunduddannelsen på<br />
Steiner-skolerne i forhold til den undervisning,<br />
der gives på andre skoler?<br />
Her må jeg sige at kravene på min skole<br />
var noget mere kontante, end de er på<br />
<strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>. For eksempel begyndte vi<br />
at terpe grammatik og ordforråd (i alle<br />
sprog) i 6. klasse. Terperiet stod selvfølgelig<br />
ikke alene, men kom efterhånden<br />
til at fylde en del i undervisningen. Vi fi k<br />
daglige hjemmeopgaver (i alle fag), der<br />
blev rettet af læreren, og som forventedes<br />
at blive ”efterrettet” af eleverne derhjemme.<br />
Da vi ikke fi k karakterer før i 9.-10.<br />
klasse blev lektierne altid kommenteret<br />
skriftligt og ret udførligt af lærerne. Hvis<br />
opgaverne var blevet misforstået eller løst<br />
sjusket, skulle forældrene kvittere for lærerens<br />
kommentarer. Så på denne måde<br />
var der en kontinuerlig informationsfl ow<br />
mellem skole og hjemmet, og både børn<br />
og forældre havde hele tiden styr på pensum<br />
og det faglige niveau. I øvrigt fi k vi<br />
meget udførlige vidnesbyrd af klasselærer<br />
og faglærer efter hvert skoleår op til 12.<br />
klasse.<br />
Af hvilke grunde har du valgt at sætte<br />
dine børn på en Waldorfskole?<br />
Vi har valgt at sætte vores børn i en Waldorfskole<br />
fordi jeg har været glad for min<br />
skolegang, og fordi jeg føler mig hjemme<br />
i den pædagogiske fi losofi , der ligger til<br />
grund for undervisning og opdragelse i<br />
Waldorfskolen. Min mand, som har gået<br />
på en almindelig dansk folkeskole, støtter<br />
valget men forbeholder sig retten til at<br />
stille spørgsmål, når det hele bliver ham<br />
for antroposofi sk, åndeligt fritsvævende<br />
eller på anden måde realitetsfjernt.<br />
Hvilke faglige så vel som andre kvaliteter<br />
mener du, at dit barn får brug<br />
for i sit voksenliv? Hvordan mener du<br />
waldorfpædagogikken kan bidrage til<br />
dette?<br />
Waldorfpædagogikken går ud på at formidle<br />
viden ved at stimulere både sanserne<br />
og intellektet. Denne måde at lære på<br />
– tror jeg – skoler barnets og menneskets<br />
indlevelses evne og styrker kreativiteten i<br />
tænkningen, hvilket er til gavn i alle<br />
aspekter af livet.<br />
Har antroposofi en betydning for dit<br />
livssyn og hverdag? Hvis ja. hvordan?<br />
Dette er et vanskeligt spørgsmål. Antroposofi<br />
en har givetvis indfl ydelse på mit livssyn<br />
og hverdag –men det er ikke sådan, at<br />
jeg sætter mig ned og tænker over, hvad<br />
<strong>Rudolf</strong> Steiner ville gøre eller hvad en god<br />
antroposof ville sige i mit sted. Jeg læser<br />
heller ikke antroposofi sk litteratur. Den<br />
antroposofi jeg har med mig, har jeg fået<br />
gennem min skolegang, vores børns børnehave<br />
(Rønnebærhuset i Holte) og <strong>Vidar</strong><br />
<strong>Skolen</strong>. Jeg nyder at blive inspireret af engagerede<br />
og vidende mennesker, som jeg<br />
har mødt mange af i Waldorfkredse.<br />
Hvis du kunne ændre ved eller tilføje<br />
noget til <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>, hvad skulle det<br />
i givet fald være?<br />
Først og fremmest vil jeg understrege,<br />
at vi er meget glade for skolen. Men, ja<br />
selvfølgelig er der forhold, som efter min<br />
mening kunne forbedres på vores skole<br />
– først og fremmest er det en mere struktureret<br />
ledelse, en formuleret mission og<br />
vision for <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> og karaktergivning<br />
i overskolen. I den globaliserede verden vi<br />
lever i dag, hvor vores børn måske vælger<br />
at tage en uddannelse i udlandet, synes<br />
jeg derudover, at et vidnesbyrd ikke kan<br />
stå alene. Jeg så derfor gerne, at skolegangen,<br />
i tillæg til det afsluttende vidnesbyrd,<br />
suppleres med en statslig anerkendt<br />
afgangseksamen. ■<br />
”Jeg mener, at forskellen mellem Steinerelever<br />
og elever fra traditionelle skoler især<br />
Signe Brandt Hermansen, 40 år, forælder i 2. klasse<br />
Nuværende beskæftigelse Produktionsplanlægger på Aller Tryk A/S<br />
ligger i erkendelsen af, at mennesket har og<br />
udviser/udlever et stort ansvar i forhold til sig<br />
selv og i forhold til omverdnen.”<br />
Forældre med<br />
Waldorfskole-baggrund fortæller<br />
Hvor mange år, og hvor har du gået på<br />
Waldorfskole?<br />
Fra 8. klasse lige efter efterårsferien til og<br />
med 12. klasse gik jeg på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>-<br />
altså små 5 år i alt. Også den gang var<br />
skolen vældig hyggelig og ”hjemlig” Klasseværelserne<br />
var ligesom nu malet i de<br />
forskellige farver, der nu passer til hvert<br />
klassetrin. Udenom er jo <strong>Gentofte</strong> sø og<br />
mose, skolen var også dengang omkranset<br />
af grønne træer og havde en å i baghaven<br />
– det bidrog til en utrolig god atmosfære<br />
at være i.<br />
Mine lærere – bl.a. Ole Petersen<br />
Min klasselærer i 8. klasse var Hr. Foslev,<br />
som var meget vellidt og med stor autoritet.<br />
Fra og med 9. klasse til og med 12.<br />
klasse var vores klasseleder Ole Petersen<br />
(min far). Han var også meget vellidt og<br />
på det tidspunkt forholdsvis ny på skolen,<br />
men på en eller anden måde fi k han godt<br />
fat i os og havde rigtig god kontakt til os<br />
og derved opstod der en gensidig respekt.<br />
Har du stadig kontakt med din klasse<br />
eller enkelte klassekammerater?<br />
Ja. Min ældste datter går på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong><br />
og har en af mine klassekammerater som<br />
lærer. Ind i mellem ser jeg nogle få af de<br />
andre. Det er altid meget hyggeligt og afslappet.<br />
Hvilke fag yndede du mest og mindst?<br />
Det tror jeg ikke jeg kan svare på. Jeg<br />
havde rigtig mange fag som jeg var glad<br />
for. Blandt andet dansk, historie, geologi,<br />
perioden om Parzifal, sang og kor, gymnastik<br />
og de fl este håndværksfag. Det kneb<br />
nok mere med gejsten omkring det tyske.<br />
Men jeg mindes ikke nogle deciderede hadefag.<br />
Men der er jo ofte sådan, at man<br />
glemmer de ikke så attraktive ting…<br />
Er der noget, du godt ville have lært<br />
lidt mere om i din skoletid, eller noget,<br />
som du senere syntes manglede<br />
at have lært?<br />
Det er jo altid muligt at fi nde noget man<br />
gerne ville havde lært lidt mere om, men<br />
det handler nok i højere grad om alt det<br />
jeg godt kunne tænke mig at vide lidt mere<br />
om som voksen.<br />
Kan du give et sindbillede af dine skoletid?<br />
For eksempel ud fra hvad dit<br />
bedste minde og værste minde fra<br />
skoletiden er?<br />
Den stemning jeg mindes bedst fra min<br />
skoletid er nok trygheden, og at det var<br />
godt at gå i skole trods lørdagsundervisning<br />
og i det hele taget det at være teenager.<br />
Da min ældste datter startede i børnehaveklassen<br />
for snart 3 år siden, oplevede<br />
jeg det at komme på skolen igen,
030 :<br />
trods at have fulgt med i alle årene imellem<br />
jeg er gået ud til nu, lidt ligesom at<br />
komme hjem. Jeg mener ikke, der kan<br />
være et bedre minde eller sindsstemning<br />
end det. Den oplevelse og opfattelse af<br />
skoletiden vil jeg rigtig gerne give videre<br />
til mine børn.<br />
Hvilket emne skrev du årsopgave om?<br />
Har du erfaret senere at have haft udbytte<br />
af dit arbejdsforløb og emnevalg?<br />
Jeg skrev om børnelitteratur. I min teoretiske<br />
del skrev jeg om børnelitteraturens<br />
udvikling og som praktisk opgave forfattede<br />
og illustrerede jeg en børnebog. Jeg<br />
fi k blandt andet min elevplads på Munksgaards<br />
Forlag på grund af min årsopgave<br />
– og mit vidnesbyrd. Ikke så meget fordi<br />
det var i det litterære område, men ligeså<br />
meget fordi, de kunne se at jeg var i stand<br />
til at arbejde konstruktivt og målrettet.<br />
Når du arbejder sammen med andre<br />
i din hverdag, kan du så mærke en<br />
forskel i din tilgang til arbejde/uddannelse,<br />
end mennesker fra andre<br />
grundskoler?<br />
Nej, ikke umiddelbart. Ikke i hverdagen.<br />
I min studietid på Den Grafi ske Højskole<br />
oplevede jeg mit livs første eksamener,<br />
og det var hverken mere skræmmende eller<br />
mere svært for mig end for de andre.<br />
Egentlig synes jeg, at jeg var godt rustet<br />
til at gå til eksamen. (Jeg bestod alle eksamener<br />
og fi k et afgangsbevis med et fi nt<br />
gennemsnit).<br />
Hvad siger din erfaring om undervisningsniveauet<br />
i grunduddannelsen på<br />
Steiner-skolerne i forhold til den undervisning,<br />
der gives på andre skoler?<br />
Jeg vil mene, at niveauet i undervisningen<br />
til en hver tid er mindst lige så godt<br />
og ofte bedre. Dels på grund af den ikke<br />
eksisterende eksamens- teststress i og<br />
omkring undervisningen, og dels på grund<br />
af det ofte meget store engagement fra<br />
lærernes side og i det hele taget pædagogikken,<br />
der ud over at tage udgangspunkt<br />
i barnets alder, dets fysiske og åndelige<br />
liv og dermed barnets evne til at modtage<br />
undervisningen, også udviser stor respekt<br />
omkring selve mennesket som individ og<br />
menneskets rolle i det sociale rum. Det<br />
være klassen, skolen, familien eller i det<br />
hele taget det at skulle være til i det store<br />
sociale univers internationalt. Derudover<br />
er det min opfattelse, at der i hvert fald på<br />
<strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> undervises langt bredere både<br />
i de boglige fag og i de praktiske fag.<br />
Af hvilke grunde har du valgt at sætte<br />
dit barn på en Waldorfskole?<br />
Simpelthen fordi det er det eneste rigtige.<br />
Det bliver bekræftet hver eneste dag! Det<br />
er en fantastisk oplevelse at se sit barn<br />
stråle og vokse hver dag hun har været i<br />
skole.<br />
Hvilke faglige så vel som andre kvalite<br />
ter mener du, at dit barn får brug<br />
for i sit voksenliv? Hvordan mener du<br />
waldorfpædagogikken kan bidrage til<br />
dette?<br />
Jeg mener at waldorfpædagogikken blandt<br />
andet giver et stort bidrag til, at mennesker<br />
der har berøring hermed bliver opmærksomme<br />
på, at alt er en proces/en<br />
udvikling – også en selv, hvor man hele<br />
tiden er nødt til at være vågen, aktiv og<br />
ansvarlig i sine handlinger og gøremål. Jeg<br />
mener, at forskellen mellem Steinerelever<br />
og elever fra traditionelle skoler<br />
især ligger i erkendelsen af, at mennesket<br />
har og udviser/udlever et stort ansvar i<br />
forhold til sig selv og i forhold til omverdnen.<br />
At rigtig meget hænger sammen i en<br />
større cyklus, og at rigtig meget kan lade<br />
sig gøre, hvis man selv vil gøre indsats<br />
for det. På den gode måde! Pædagogikken<br />
udvikler blandt meget andet barnets<br />
mangesidighed. Jeg tror fuldt og fast på,<br />
at waldorfpædagogikken giver eleverne<br />
evnen til at vælge mulighederne i deres<br />
liv med en sikkerhed og et overblik der er<br />
usædvanligt. Altså giver eleverne en stor<br />
selverkendelse og selvsikkerhed. Og så<br />
er der jo hele det musiske aspekt selvfølgelig,<br />
det er meget vigtigt og en stor faktor<br />
hertil og en meget stor gave at få med<br />
sig i sin opvækst og udvikling. Jeg mener,<br />
man kan altid lære at regne eller på anden<br />
måde uddanne sig i disse teoretiske fag<br />
efterfølgende, men det at få nogle gode<br />
værdier, en god etik og moral det er langt<br />
mere vanskeligt at udvikle senere i livet.<br />
Emneuge -<br />
Dyr i Fedtsten<br />
Jeg mener med bestemthed at waldorfpædagogikken<br />
er med til at udvikle og opbygge<br />
en god og solid grobund hos elverne.<br />
Og når der først er et godt fundament så<br />
er enhver jo langt bedre rustet til at bære,<br />
hvad der ellers byder sig senere i livet.<br />
Har antroposofi en betydning for dit<br />
livssyn og hverdag?<br />
Ja, det har den da i den grad. Det er befriende<br />
i en så travlt hverdag og verden,<br />
at blive mindet om den evige proces af<br />
nærvær, indsigt, respekt og samhørighed<br />
på alle livets niveauer. Og jeg bliver hele<br />
tiden klogere. Hver gang jeg prøver at<br />
udvide min horisont fi nder jeg ud af hvor<br />
meget mere der ligger forude til nye opdagelser<br />
og indlevelser.<br />
Derudover er der den antroposofi ske tanke<br />
om, hele den fysiske udvikling af barnet<br />
helt fra det lille barn kommer her til<br />
verden og hvordan pædagogikken hjælper<br />
det lille barn i dets udvikling af de indre<br />
organer og både åndelige og fysiske udvikling<br />
helt fra starten af livet. Hele det<br />
aspekt er jeg ikke nok inde i til at kunne<br />
argumenterer for, men ikke dermed mindre<br />
uhyggeligt vigtigt og helt fantastisk.<br />
Hvis du kunne ændre ved eller tilføje noget<br />
til <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>, hvad skulle det i givet<br />
fald være? Måske at få beskeder om arrangementer,<br />
møder mv. lidt hurtigere. ■<br />
Emneuge<br />
Tegneholdet<br />
Af Nikita K. M. Kristensen<br />
Af Isabella M. B. Pedersen<br />
Af Sini K. Henningsen<br />
Vi var meget glade over at komme på tegneholdet<br />
– vores første prioritet. Det første<br />
vi gik i gang med, var at fi nde på en<br />
historie. Vi fandt inspiration fra tegneserier,<br />
bøger og fi lm. Vi skitserede og tegnede,<br />
og nogle dage havde vi ikke lyst til<br />
at have frikvarter, men bare blive inde og<br />
tegne. Det var bare meget hyggeligt at<br />
snakke med andre fra holdet. Vi tegnede<br />
de endelige tegninger på papstykker. Så<br />
klistrede vi pappet ind på et stykke karton,<br />
som fi k tegningerne til at poppe op.<br />
Alt i alt var det en meget hyggelig uge.<br />
Tegneserierne pryder der hjemme. ■<br />
: 031
032 : EMNEUGE<br />
Emneuge uge 13 - 2007 Emneuge uge 13 - 2007<br />
Fisketur<br />
Redningshold for en dag<br />
Af Emil Howaldt 7 klasse Af Josefine 7 klasse<br />
Vi startede med at mødes på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong><br />
mandag morgen med fi skegrej og madpakke.<br />
Derfra kørte vi med Isabellas bil;<br />
vi var kun tre, fordi et par stykker havde<br />
glemt fi skestænger. Vi fi skede i Furesøen<br />
og fangede en masse småfi sk, som vi satte<br />
ud igen. Tirsdag var vi i Rådvad og fangede<br />
niente = nul fi sk. Onsdag tog vi ud til<br />
Øresund og fi skede fra Helsingør færgehavn.<br />
Heldet var med os. Jeg spurgte nogle<br />
udenlandske/danske fi skere, hvordan de<br />
fangede alle deres fi sk.<br />
Tippet var sandorm (børsteorm), som jeg<br />
fl uks købte en masse af, og så fangede jeg<br />
tre store, fl otte rødspætter. Isabella skulle<br />
have gæster og hun fi k derfor fangsten<br />
med hjem. Det blev et hit! Torsdag var vi<br />
også i Helsingør og Isabella fangede én og<br />
Thomas to rødspætter. Fredag var vi på<br />
<strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> for at se, hvad alle de andre<br />
havde lavet. Det var som I nok kan læse<br />
en alle tiders uge med spænding, frisk luft<br />
og hyggeligt selskab. ■<br />
Vejret var godt hele ugen. Mandag: fi skede<br />
fra badebroer i Furesøen, hvor vi fangede<br />
en masse skaller/småfi sk, og hvor en<br />
mår pludselig hoppede op ad Emil. Tirsdag:<br />
var vi på Mølleåen/Rådvad dam, hvor<br />
vi havde to både, den ene udlånt af naturskolen<br />
og den anden var min...<br />
Det var rigtig hyggeligt at sejle rundt, men<br />
desværre var det ingen, der havde heldet<br />
med sig. Onsdag: stod vi lige ved Sverige<br />
båden i Helsingør. Vi fi k hjælp af en mand<br />
(Sali) til at vise os de gode steder og metoder.<br />
Emil fangede nogle rødspætter.<br />
Torsdag var vi også i Helsingør, hvor Isabella,<br />
Emil og Thomas fangede rødspætter.<br />
Fredag satte vi udstilling op. Det var<br />
en rigtig hyggelig tur, også selvom Anton,<br />
Mathias, Noah og jeg ikke fangede noget.<br />
Til sidst blev man altså også lidt træt af at<br />
fi ske. ■<br />
Af<br />
Af Laura Siim Magnussen, 5. klasse.<br />
Jeg var sammen med Carl, Benjamin, Isabel,<br />
Clara, Sara, Natasha, Leah, Louise og<br />
Jonatan på hold Charlie. Vi mødte kl. 8:00<br />
på Eksperimentariet og gik udenfor, hvor<br />
hvert hold fi k en holdleder. Vi på Charlie fi k<br />
Kimmi, som holdleder. Vi fi k af vide, at vi<br />
skulle være redningshold i et jordskælvsområde<br />
og hjælpe nogle tilskadekomne.<br />
Mens et af holdene gik ud i jordskælvsområdet,<br />
gik det andet hold ind på skadestuen<br />
og vi gik ind på operationsstuen.<br />
Der fi k vi noget tøj, et par vanter, en taske<br />
og en hjelm. Da vi havde taget det på, så<br />
vi en ribbenespreder til når man opererer<br />
folk i hjertet, og en hjertestopper. Så så vi<br />
lunger, hjerter, luftrør og spiserør mens vi<br />
hørte noget om det. Bagefter skulle vi ud<br />
i jordskælvsområdet og redde nogle mennesker.<br />
Vi gik ud til pedellens kontor som<br />
lå i en stor vogn. Man kunne kun komme<br />
ind i kontoret ved at kravle op af to stiger<br />
og ind gennem et vindue, så det gjorde vi.<br />
Da vi kom ind på kontoret sagde Kimmi, at<br />
pedellen og to andre sad fanget nede i fyret,<br />
og at vi hurtigst muligt måtte ned og<br />
hente dem. Og pludselig mens vi stod der<br />
og talte begyndte det at ryste underligt i<br />
fødderne og med ét var jordskælvet over<br />
os, og vi kravlede alle sammen ned under<br />
et lille bitte bord. Selvom et jordskælv<br />
jo er ret alvorligt og farligt, så kunne vi<br />
ikke lade være med at grine, fordi det ry-<br />
: 033<br />
”Og pludselig mens vi stod der og talte begyndte<br />
det at ryste underligt i fødderne og<br />
med ét var jordskælvet over os…”<br />
stede så underligt i hele kroppen. Så var<br />
jordskælvet pludseligt forbi. Så fi k hvert<br />
par en walkie-talkie. Jeg var sammen med<br />
Sara og Natasha. Først gik vi ned gennem<br />
et rør - det skulle være en kloak. Det var<br />
lidt svært at se noget som helst nede i kloakken,<br />
for det var stort set ikke andet lys<br />
dernede, end det lys vi havde i vores hjelme.<br />
Så kom vi op af et hul op på loftet og<br />
gik ned af en trappe ned til fyret, hvor de<br />
tre dukker lå, som vi skulle redde. Vi tog<br />
en af dukkerne, og da vi var på et loft med<br />
dukken sagde Kimmi at vi alle sammen<br />
skulle tage gasmaskerne på, som vi havde<br />
i tasken. Da vi skulle have vores dukke<br />
ned i kloakken, skulle Natasha gå først<br />
ned, og så ville Sara og jeg kaste den ned<br />
til hende, og da vi troede, at Natasha var<br />
kommet ned og havde fl yttet sig lidt, kastede<br />
vi bare dukken ned, og den landede<br />
så desværre lige oven i hoved på Natasha.<br />
Men vi var hurtigt videre og ude af kloakken<br />
og var igen tilbage på kontoret og lavede<br />
hjertemassage og mund til mund på<br />
dukken. Bagefter gik vi ind på skadestuen,<br />
hvor vi så røntgenbilleder af en brækket<br />
arm og et ben. Bagefter så vi en kæmpe<br />
sok, så foden, hvis nu den er brækket, ikke<br />
slår sig. Så så vi også en stor dukke i<br />
gummi, som man kan lave hjertemassage<br />
og mund til mund på. Det har bare været<br />
så sjovt. ■
034 : EMNEUGE 2007<br />
Emneuge - Dans Emneuge - Krop & Pleje<br />
Emneuge uge 13 - 2007<br />
Dessertholdet<br />
Af Benjamin 7.kl. Af Johannes 8.kl.<br />
I emneugen var jeg på dessert-holdet. Det<br />
var ret fedt at komme i skole uden skoletaske<br />
og madpakke, for bare at lave desserter.<br />
Jeg synes det var godt planlagt med, at<br />
den ene dag skulle halvdelen af holdet købe<br />
ind til det de gerne ville lave, mens de<br />
andre skulle lave det, de havde købt ind til<br />
dagen før.<br />
Så alt i alt var det en god og til tider lærerig<br />
emneuge. ■<br />
På dessertholdet skiftedes vi dreng-pige<br />
til at bestemme hvad vi skulle lave. Det<br />
var ret fedt at vi selv måtte bestemme<br />
hvad vi ville lave, for der var mange ting<br />
at væge imellem. Det var fedt at der var<br />
den der ordning med at vi spiste sammen<br />
med madholdet, fordi så behøvede vi ikke<br />
at have madpakker med og man kunne<br />
snakke med nogle andre. Det var en rigtig<br />
hyggelig uge og jeg fi k mange og gode<br />
smagsoplevelser. ■<br />
Dessertholdet gik kort og godt ud på at<br />
lave dessert og efterfølgende spise den<br />
sammen med madholdet.<br />
Vi skiftedes drenge og piger til at vælge<br />
og lave desserten, det var enormt hyggeligt<br />
og desserterne smagte dejligt. ■<br />
Af Rosa 7 kl. Af Amalie 8.kl.<br />
I emneugen var jeg på dessertholdet. Det<br />
var Signe Vestergaard der havde det.<br />
Jeg var på hold med Siv Og Alexander<br />
6.kl., Benjamin og Rosa 7.kl. og Johannes<br />
8.kl.<br />
Vi lavede mange forskellige lækre kager,<br />
som vi spiste sammen med madholdet<br />
som havde lavet mad til os.<br />
Vi lavede 2-3 forskellige desserter hver<br />
dag. Vi hyggede os rigtig meget og jeg synes<br />
emneuge er en god ting. ■
036 : TØMMERFLÅDETILLIDSKURSUS<br />
Med 6. klasse på<br />
tømmerfl ådetillidskursus i Tyskland<br />
Af Lisbeth Spurr, klasselærer i 6. klasse<br />
Det er omvendt end det plejer at være<br />
i 6. klasse; drengene snakker, pigerne<br />
arbejder! Drengene holder sig lidt på<br />
afstand, kommer med gode råd - pigerne<br />
binder knuder.<br />
Vi er på sprogrejse i Tyskland,<br />
og eleverne skal bygge en<br />
tømmerfl åde; ein Flossbau.<br />
Lederne af Natur Event kom<br />
kl. 9.00 og satte stolene i en<br />
rundkreds.”Günther og Anna<br />
”præsenterede de sig – og så<br />
præsenterede vi os.<br />
Efter præsentationsrunden<br />
gik vi ud på græsplænen, der<br />
ligger lige ud til den store<br />
bugt Schlei. Her blev der leget<br />
nogle forskellige lege som sjipning og<br />
blindebuk. Disse lege skulle appellere til<br />
samarbejde eller tydeliggøre det modsatte.<br />
Derefter skulle eleverne hente deres materialer<br />
til tømmerfl åden: fi re store blå plastiktønder,<br />
fi re 10 x 10 stolper, en del reb<br />
og tre brede brædder til at sidde på. Så fi k<br />
de to timer til at bygge tømmerfl åden i.<br />
Det var virkelig en stor opgave at få disse<br />
ting sat sammen, kunne man se. Det skal<br />
lige indskydes her, at vi lærere, Jan Magnussen,<br />
Henrik Prahl og undertegnede ikke<br />
skulle deltage, kun se på.<br />
Arbejdsstemningen var god i alle tre grup-<br />
per og efter to timer var de to af de tre<br />
tømmerfl åder færdige og den tredje næsten<br />
klar til søsætning. Naturligvis skulle<br />
der også være et fl ag, et piratfl ag, og det<br />
blev til af en sort T- shirts og hvorpå der<br />
var tegnet med sølvtusch,<br />
hejst på en lang gren.<br />
Efter frokosten skulle tømmerfl<br />
åderne i vandet og<br />
selvfølgelig begyndte det at<br />
blæse op, og da fl åderne lå i<br />
vandet, satte det ind med at<br />
regne for fuld styrke. Eleverne<br />
jublede, da fl åderne fl ød<br />
og især én af fl åderne fl ød<br />
med tønderne stikkene lidt<br />
i vejret. Selvfølgelig var der<br />
også lidt drama. Strømmen<br />
trak! I elven skulle eleverne bytte tømmerfl<br />
åder( hele projektet gik i øvrigt ud<br />
på at skabe tillid til hinanden og stole på<br />
hinanden). Hvem ville over på tømmerfl åden<br />
med tønderne oven vande?<br />
Efter at have fået tørt tøj på, fl ere var<br />
sprunget i vandet for at få tømmerfl åderne<br />
til at sejle i den rigtige retning eller<br />
bare for at hjælpe til. Andre igen bare<br />
for at prøve at blive våde med alt tøjet på,<br />
fi k eleverne endnu en ekstra opgave. De<br />
skulle bære/ løfte hinanden igennem et<br />
spindelvæv bundet af reb uden at rebene<br />
blev rørt. Det var fantastisk at se, hvordan<br />
”Efter frokosten skulle tømmerflåderne i vandet og selvfølgelig begyndte det at<br />
blæse op, og da flåderne lå i vandet, satte det ind med at regne for fuld styrke.”<br />
det på yderst vellykket måde forgik! Alle<br />
kom igennem ved fælles hjælp.<br />
Eleverne fra 6. klasse fi k megen ros af lederne,<br />
så megen positiv samarbejde havde<br />
han sjældent oplevet.<br />
Vi boede på et vandrehjem i Borgwedel i<br />
Schleswig. Vandrehjemmet ligger lige ud<br />
til en stor bugt. Eleverne boede på 4 eller<br />
6 mandsværelser. Hver morgen blev<br />
de vækket kl. 7.30, og kl. 22.00 skulle de<br />
være på deres værelser. Maden var god<br />
og varieret og betjeningen yderst høfl ig<br />
og hjælpsom.<br />
Oplevelserne var mangfoldige og udover<br />
tømmefl ådebygningen på andendagen,<br />
gik vi om aftenen på førstedagen en dejlig<br />
lang tur i området omkring Borgwedel.<br />
På tredjedagen besøgte vi <strong>Rudolf</strong> Steiner<br />
skolen i Eckernfurde og deres 6. klasse.<br />
De tyske elever viste vores elever rundt<br />
på hele skolen og, når vores elever ikke<br />
forstod hvad der blev sagt, kunne de bare<br />
spørge på engelsk. Det var de tyske<br />
børns andet sprog, som de havde det lige<br />
se godt med som vores elever havde det<br />
med tyske. Inden vi forlod skolen, spiste<br />
vi sammen i deres kantine og som tak for<br />
god beværtning reciterede vi Goethes digt<br />
Gefunden for vores værtsklasse. Stemningen<br />
var høj, da vi gik, og vi håber, at de<br />
benytter sig af vores invitation og kommer<br />
og besøger os her på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>. Resten<br />
TØMMERFLÅDETILLIDSKURSUS : 037<br />
af dagen brugte vi i Schleswig med powershopping.<br />
Den sidste dag i Tyskland blev brugt på at<br />
besøge en dansk-tysk skole i Schleswig.<br />
Gottrup <strong>Skolen</strong>s inspektør Peter tog imod<br />
os, viste os op i 9. klasses klasselokale og<br />
fortalte om mindretallet i Schleswig. Det<br />
var et godt foredrag, og jeg tror, at eleverne<br />
lærte en del om områdets historie.<br />
Vi kunne ikke møde skolens 6. klasse,<br />
desværre. Hele skolen havde projektuge,<br />
så de var spredt for alle vinde. Besøget<br />
afsluttede med, at vi gik i skolens gymnastiksal<br />
og så en fysik/ kemi udstilling<br />
de havde fået opstillet i anledning af projektugen.<br />
Alle apparater blev afprøvet af<br />
6.klasse, som derved fi k mange gode ahaoplevelser.<br />
Toget hjemad afgik fra stationen<br />
kl. 12.20, så vi sagde pænt farvel til<br />
Peter og fi k også her afl everet en invitation<br />
til ham og hans skole, som vi håber, de<br />
vil gøre brug af.<br />
Det har været en rigtig dejlig tur. Eleverne<br />
var helt fantastiske hele tiden, glade og<br />
positive! Tak til 6. klasse for denne gang! ■
038 : ANMELDELSE<br />
Anmeldelse af<br />
5. klasses skuespil, Odysseus<br />
Af Sophie Rhode, 11. klasse<br />
Baggrund for skuespillet<br />
5 klasse har arbejdet på stykket siden<br />
vinterferien. De har arbejdet meget med<br />
at tale klart og tydeligt. Skuespillet fi nder<br />
sted i forbindelse med en periode om<br />
Grækenland, man har i 5. klasse.<br />
Kort resumé<br />
Stykket handler om den trojanske krig,<br />
Grækerne og trojanerne har bekæmpet<br />
hinanden i 10 år.<br />
Efter de 10 års kampe, har grækerne stadig<br />
ikke sejret, og de vil forsøge en sidste<br />
ting, inden de rejser tilbage til Grækenlands<br />
kyster. Odysseus, en græsk helt,<br />
udtænker en genial list. Listen går ud på,<br />
at de laver en stor<br />
træhest, inde i<br />
hesten gemmer<br />
Odysseus sig med<br />
nogle udvalgte<br />
krigere. Mens de<br />
gemmer sig, fl ytter<br />
resten af den<br />
græske hær deres<br />
skibe, så det ligner<br />
at de har givet<br />
op og er sejlet<br />
tilbage. En græsk<br />
kvinde gemmer<br />
sig bag nogle buske<br />
og får med<br />
snilde trojanerne til at tro, at den store<br />
træhest er en offergave fra grækerne. De<br />
tager den ind i byen, og om aftenen springer<br />
Odysseus og hans mænd ud af hesten<br />
og vinder derved Troja. Odysseus og<br />
hans mænd begynder deres hjemrejse.<br />
De kommer til dødsriget. I dødsriget møder<br />
de Akilleus. De møder også en seer<br />
kaldet Teiresias. De spørger ham, hvad<br />
deres hjemfart vil bringe dem, han svarer<br />
at de vil møde besvær fra havets gud, Poseidons<br />
søn. De skynder sig nu videre. De<br />
kommer til Kyklopernes land. Her bliver de<br />
taget til fange af Kyklopen Polyfemos, som<br />
ganske som Teiresias sagde, er Poseidons<br />
søn. Odysseus narrer dog Polyfomos ved<br />
at drikke ham fuld og spide hans øje, så<br />
han intet kan se. Da de sejler væk fra øen,<br />
råber Polyfemos efter dem, at Poseidons<br />
vrede vil ramme dem. De når dog helskindede<br />
tilbage til Grækenland. Odysseus<br />
er kongesøn, men han tager ikke direkte<br />
hen og kræver sin trone. Han vil bevise<br />
sit værd og gemmer sig i tiggerklæder på<br />
hoffet. Der er imidlertid en masse bejlere<br />
på hoffet, de bejler til Odysseus kone Penelopeja.<br />
Hun har ventet i mange år, men<br />
nu kan hun ikke vente længere. Hun vil give<br />
bejlerne en prøve, den af dem som kan<br />
spænde Odysseus bue, vil hun ægte. De<br />
prøver alle, men ingen af dem er i stand til<br />
at klare hendes prøve. Da kommer Odys-<br />
seus, forklædt som tigger. Han beder<br />
om at få lov til også at prøve.<br />
Han får tilladelse, og da han får buen<br />
i hånden, smider han sin tiggerdragt,<br />
spænder buen med lethed og<br />
skyder en af bejlerne. De slås nu, Odysseus<br />
vinder. Penelopeja genkender straks<br />
sin mand, og Odysseus er igen tilbage ved<br />
sin plads, som konge over Grækenland.<br />
Skuespillernes præstationer<br />
Alle skuespillerne i spillet gjorde det virkelig<br />
godt. Der var ingen, der gjorde det<br />
halvhjertet. Alle spillede med stor overbevisning.<br />
Især kampscenerne var utrolig<br />
fl otte og gennemførte. Det lignede<br />
rent faktisk at de ”døde” og blev trukket<br />
ud ved håret. En fed detalje! Man kunne<br />
tydeligt høre, at deres grundige arbejde<br />
med talen var vellykket, for alle skuespillerne<br />
talte så klart, at man kunne høre alt,<br />
selv bagerst i salen, hvor jeg sad.<br />
Udseendet<br />
Kulisserne i 5. klasses Odysseus var, ligesom<br />
resten af spillet, meget vellykkede.<br />
Der var tilpas med detaljer, så de forskellige<br />
scener ikke blev kedelige at se på, og<br />
sceneskiftene var hurtige og effektive!<br />
Derudover var der mange rekvisitter, mest<br />
i form af våben til de mange kampscener.<br />
Også disse var fl otte og ikke for overdrev-<br />
ne. Kostumerne var<br />
næsten ens. Skuespillerne<br />
var stort set alle<br />
klædt i hvide dragter<br />
med forskellige stykker<br />
stof bundet omkring<br />
maven. Dette<br />
virkede rigtig godt, og<br />
de enkelte anderledes<br />
dragter fremstod derved<br />
meget tydeligere.<br />
ANMELSELSE : 039<br />
Vurdering:<br />
JJJJ<br />
Lys og lyd<br />
Lyset og lyden i 5. klasses Odysseus var rigtig<br />
god! Lyset fremhævede de personer, der<br />
var i fokus på scenen, samt leverede den<br />
stemning, de enkelte scener krævede. Lyden<br />
kom til udtryk gennem sang. 5 klasse<br />
sang sammen og i mindre grupper. Det lød<br />
godt og de ramte tonerne meget præcist.<br />
Alt i alt<br />
Alt i alt fandt jeg Odysseus meget underholdene!<br />
Stykket varede i ca. en halv time,<br />
og der skete noget hele tiden. Det var<br />
helt sikkert ikke en forestilling, man kedede<br />
sig under. ■
040 : OPSLAGSTAVLEN<br />
Her kan du gratis få din annonce i!<br />
Opslagstavlen<br />
Alternativ kommunal dagplejemor<br />
Jeg kan tilbyde at passe jeres og mit<br />
barn i mit eller jeres hjem. Mit ældste<br />
barn begynder i <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s<br />
børnehave efter sommerferien.<br />
Jeg har selv gået på <strong>Rudolf</strong> Steinerskole<br />
og er igang med at uddanne<br />
mig inden for samme pædagogik.<br />
Begyndelsestidspunktet kan vi aftale.<br />
Hvis du er interesseret så kontakt<br />
mig hurtigst muligt.<br />
Venlig hilsen Isabella 41 42 37 76<br />
Har du lyst til at sy på bestilling?<br />
Jeg har nogle yndlingskjoler og frakker<br />
som jeg meget gerne vil have kopieret.<br />
Har du lyst til at gøre det for mig?<br />
Mvh<br />
Henriette<br />
på skolens kontor 3965 7118<br />
<strong>Rudolf</strong> Steiner Lærerseminariet<br />
Læreruddannelse på deltid<br />
Nyt hold begynder primo september<br />
PÆDAGOGIK SOM KUNSTART.<br />
Uddannelsen sigter på at give grundlag<br />
for at virke som Steinerlærer.<br />
Uddannelsen tager udgangspunkt i det<br />
antroposofi ske menneske- og verdensbillede,<br />
og de impulser, som herfra<br />
gives til alle aspekter af den menneskelige<br />
tilværelse.<br />
Uddannelsen strækker sig over 3 år<br />
og kan efter behov suppleres med<br />
specialkurser. Et videregående studium<br />
kan tilrettelægges i samarbejde<br />
med interesserede studerende udfra<br />
den enkeltes behov.<br />
Der undervises ca. hver 3. weekend<br />
på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> i <strong>Gentofte</strong> samt per<br />
år 10 hele dage på Audonicon i Skanderborg<br />
- 5 dage i skolernes sommerferie<br />
og 5 dage i efterårsferien).<br />
Henvendelse kan ske til Antroposo fi sk<br />
Kulturhus, Dybensgade 19, 1071 K.<br />
tlf 3315 7010 (kontortid onsdag kl<br />
14-17) eller til M. Brinch tlf 3956<br />
2760 / J. Bækkeskov 2878 2871.<br />
”Selv om jeg har arbejdet som speciallærer i<br />
mange år, så er der ikke noget, der virker på<br />
alle. Hver gang må jeg finde en metode for at<br />
få netop det barn til at lære at læse.”<br />
Man begynder med det<br />
som barnet kan…<br />
Samtale med Anker Meier-Nielsen, speciallærer<br />
Af Gerd Rasmussen, forælder i 3. og 4. klasse<br />
Hvad sker det egentligt, når et barn<br />
ikke kan følge med i undervisningen<br />
på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>.<br />
”Jeg begynder med det som barnet kan!”-<br />
siger speciallærer Anker Meier-Nielsen,<br />
som jeg har sat i stævne i den nye pavillon<br />
ved <strong>Brogårdsvej</strong>, der særligt anvendes<br />
til specialundervisningen.<br />
Hvornår bliver speciallærerne inddraget<br />
?<br />
Jeg og Ulla Engelbrecht giver normalt ikke<br />
specialundervisning i 1. og 2. klasse. Barnet<br />
kommer i stedet til helseeurytmi hos<br />
Axel Bloch. Allerede ved optagelsessamtalen<br />
kan vi nogen gange se, om et barn har<br />
problemer – for eksempel, hvis barnet har<br />
svært ved at tegne eller lave de fysiske<br />
øvelser. Alle ved jo, at vi ikke går så hurtigt<br />
frem. På Steinerskolerne får børnene<br />
lov til at ”sove”, indtil de er modne. Men<br />
når vi kommer til 3. klasse, så begynder<br />
nogle forældre at blive urolige.<br />
Hvordan tager du så fat på arbejdet i<br />
3. klasse ?<br />
Som regel deltager jeg i et forældremøde,<br />
og fortæller lidt om, hvad der skal ske.<br />
Alle børnene får en stavetest. Testen viser<br />
straks, hvilke børn der har svært ved det.<br />
Der er 3 kategorier af børn med lærevanskeligheder:<br />
1: Børn, der endnu ikke har knækket koden<br />
2: Børn, der har knækket koden, men er<br />
langsomme og har brug for øvelse.<br />
3: Børn, der bare kan læse.<br />
Vi tager så fat på gruppe 1, og på dem,<br />
der har brug for et lille skub.<br />
Samtidig søger vi om penge til specialundervisning<br />
til de børn, der har brug for det<br />
i 4. klasse. Desværre får vi ikke til alle timer.<br />
I år har kun fået penge til lidt under<br />
halvdelen af de timer, vi har søgt om.<br />
Hvordan arbejder du med børnene ?<br />
Jeg tager tit udgangspunkt i det barnet er<br />
god til. Succesoplevelser vil altid sprede<br />
succes også til andre områder. Hver gang<br />
vi bliver rost, så har det indfl ydelse på andre<br />
områder. Hvis et barn har svært ved<br />
at læse, men er god til regning, så kan jeg<br />
godt starte med at regne med barnet en 3<br />
– 4 gange. Selv om jeg har arbejdet som<br />
speciallærer i mange år, så er der ikke noget,<br />
der virker på alle. Hver gang må jeg<br />
fi nde en metode for at få netop det barn<br />
til at lære at læse. Børn er jo også modne<br />
i forskellige aldre. Det er godt, hvis bare<br />
børnene oplever, at det går bedre.<br />
Hvordan tror du børnene oplever at<br />
gå hos dig og Ulla ?<br />
Når jeg kommer og henter børnene i klas-<br />
: 041
042 :<br />
8. klasses spiller ’Den Røde Pimpernel’<br />
”<strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> er et væksthus, hvor vi prøver at give hver plante de bedste vilkår. Her har vi hele<br />
tiden en pædagogisk diskussion omkring eleverne i klasserne for at gøre det endnu bedre. ”<br />
sen, så ser jeg altid glade øjne. 95 % af<br />
børnene synes, det er sjovt. Jeg tror, de<br />
oplever, det er dejligt at have nogle andre<br />
at snakke med. Også de større børn har<br />
brug for at tale med andre voksne. Nogle<br />
gange spørger børnene mig om mere andre<br />
eksistentielle ting, for eksempel om,<br />
hvad der sker når man dør, eller hvor meget<br />
far og mor skal skændes for at blive skilt.<br />
Kan forældrene gøre mere for at styrke<br />
et barn med lærevanskeligheder ?<br />
Læsning er jo en trebenet stol. De tre ben<br />
er: barnet, forældrene og skolen. Hvis et<br />
af benene svigter, så kan man ikke sidde<br />
på stolen. Det er vigtigt, at forældre også<br />
bakker om læringen. Men vi skal nok blive<br />
bedre til at inddrage forældrene i specialundervisningen.<br />
Men på den anden side er<br />
det ikke nyttigt, hvis forældrene videregiver,<br />
at barnets læsning er problematisk, og at<br />
barnet har et problem. Det bider sig selv i<br />
halen. Og så kan problemet blive større.<br />
Som forældre kan man godt blive bekymret,<br />
hvis man oplever, at ens barn<br />
ikke rigtigt kan følge med ?<br />
Ja, forældrene er jo i et dilemma. Naboens<br />
børn kan mere. Men de er måske ikke<br />
så glade for at gå i skole. Når vi har børn til<br />
optagelsesprøve i 4. og 5. klasse, så møder<br />
jeg tit nogle dejlige, sunde børn. Men de<br />
hænger med ørerne. Børnene er som planter,<br />
der ikke er blevet vandet…. <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong><br />
er et væksthus, hvor vi prøver at give hver<br />
plante de bedste vilkår. Her har vi hele tiden<br />
en pædagogisk diskussion omkring eleverne<br />
i klasserne for at gøre det endnu bedre.<br />
Nogle gange har lærerne kun fokus på eet<br />
barn. Så taler vi om barnet og får nogle nye<br />
ting frem. Det hjælper næsten altid.<br />
Hvor meget specialundervisning får<br />
et barn?<br />
Man kan ikke forestille sig, at et barn får<br />
mere end een times enkeltundervisning<br />
om dagen. En af de særlige ting ved skolen<br />
er blandt andet fortællestoffet, og hvis<br />
et barn er rigtigt meget væk fra sin klasse,<br />
så er barnet ikke en del af denne helhed<br />
samtidig med, at barnet mister noget af<br />
det sociale samvær. I sådant et tilfælde vil<br />
det nok være bedre for barnet at komme<br />
på en anden skole.<br />
Ja, og Anker taler af erfaring. Både som<br />
far og som special-lærer. Anker og Susanne<br />
har 4 piger på skolen på 19, 12, 10 og<br />
6 år. Anker har arbejdet på <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong> i<br />
12 år, – og er iøvrigt uddannet på Friskolernes<br />
Lærerseminarium, og har en række<br />
efteruddannelseskurser i samtaleterapi<br />
og antroposofi i Danmark, Norge og England.<br />
■
kolofon<br />
Redaktion<br />
Anne-Marie Mosbech, forælder i 2. og 4. klasse<br />
Claudia Ulrike Wolters, forælder i 6. og 10. klasse 39<strong>61</strong> 1040<br />
Ellen Friis, pædagog i Legestuen 3542 6750<br />
Gerd Rasmussen, forælder i 3. og 4. klasse 3968 3839<br />
Isabella Buus, 6. klasse<br />
Helle Wilsted Goll, forælder i 1. og 9. klasse 3976 0095<br />
Jan Magnussen, forælder i 1.og 5. klasse og IT-lærer 3542 1525<br />
Marie Stubbe Teglbjærg, håndarbejdslærer<br />
Merethe Siim Magnussen, forælder i 1. og 5. klasse og klasselærer i 3.klasse 3542 1525<br />
Mecha Steinwand, medlem af skolebestyrelsen og forælder i 12. klasse 4499 4092<br />
Olaf Corry, forælder i 1. og 4. klasse<br />
Mie Sand, forælder i <strong>Vidar</strong> <strong>Skolen</strong>s Bh og 2. klasse<br />
Sune Bisted Pedersen, 10. klasse 3990 0998<br />
Ansvarshavende<br />
Jan Magnussen jan@vidarskolen.dk 3393 0242<br />
Redaktør<br />
Helle Wilsted Goll helle@goll.dk 5160 1595<br />
Produktion<br />
Jan Magnussen jm@gagarin.dk 3393 0242<br />
Tryk<br />
Frederiksberg Bogtrykkeri info@fb.dk 3834 1144<br />
Indlæg<br />
Indlæg sendes til helle@goll.dk som Wordfil eller afleveres på kontoret<br />
Annoncer<br />
1 /1 side: kr. 600,- ½ side: kr. 350,- Annoncer sendes til csfgra@gladsaxe.dk<br />
<strong>Vidar</strong> Nyt<br />
Udkommer aperiodisk 4 gange årligt. Næste deadline 1.oktober 2007<br />
LINDETRÆSFEST 2007 : 043